Folketingets Retsudvalg               Dato: 25. april 2006

                               Â

Folketinget har i skrivelse af  12. april 2006 (ad L 146) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål :

 

Spørgsmål 30:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12/4-06 fra DA og LO m.fl., jf. L 146-bilag 10.”

 

Svar:

Indledningsvist bemærkes, at henvendelsen afspejler den mindretalsudtalelse, der er indeholdt i betænkningen fra Ægtefællepensionsudvalget (betænkning nr. 1466/2005). Der henvises navnlig til afsnit 12.2.4.4, 12.2.4.5 og 12.2.4.7. i betænkningen. Samtidig skal det nævnes, at det for flertallet af udvalget har været afgørende, at der i undtagelsestilfælde åbnes op for, at de beløb, der skal udredes til en ægtefælle efter forslaget, i en eller anden form om nødvendigt kan udredes af pensionsmidler – herunder af en løbende livsbetinget pensionsordning. Herom henvises til afsnit 12.2.4 og 12.2.4.7.

 

I henvendelsen stilles forslag til delvis erstatning af lovforslagets § 16 f. Denne bestemmelse vedrører selve betalingen af det beløb, som den ene ægtefælle skal udrede til den anden efter forslagets bestemmelser. Der henvises herom til besvarelsen af spørgsmål 14 og 18, hvor det også er understreget, at forslaget giver de enkelte pensionsinstitutter frihed til at vælge, hvordan en eventuel pensionsdeling i løbende livsbetingede ordninger skal effektueres. Vedrørende spørgsmålet om forslagets eventuelle uforholdsmæssige indgreb i grundlæggende rettigheder til skade for arbejdsmarkedspensionssystemet, og herunder beskrivelserne i det vedlagte notat, henvises ligeledes til besvarelsen af spørgsmål 18. Ministeriet skal her blot gentage, at det med forslaget om valgfrihed vanskeligt kan hævdes, at lovforslaget vil rokke fundamentalt ved arbejdsmarkedspensionsordningernes solidariske grundlag.

 

Ministeriet skal bemærke, at der som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 3, bl.a. i lyset af en henvendelse fra Forsikring & Pension, for øjeblikket foregår overvejelser i relation til lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Således overvejes, om der bør gives de relevante pensionsinstitutter mulighed for først på et senere tidspunkt at have implementeret den eller de delingsmetoder, der skal tilbydes. Herved indrømmes tid til udarbejdelse og vedtagelse af eventuelle vedtægtsændringer mv., som aktualiseres af lovforslagets § 16 f, stk. 4.

 

Overvejelser om en yderligere tidsramme for effektuering af delingsmetoder aktualiserer naturligt overvejelser om behovet for og karakteren af disse. Ministeriet finder det således både naturligt og nødvendigt, at der foretages overvejelser heraf og skal til brug for disse overvejelser indledningsvist pege på følgende:

 

 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at spørgsmålet om deling af en løbende livsbetinget pensionsordning kun meget sjældent vil komme på tale. Der skal således være tale om en situation, hvor der ikke er andre aktiver – herunder andre pensionstyper – i ægtefællernes fællesbo, hvortil kommer, at en sådan pensionsdeling hovedsagligt vil blive aktualiseret af et krav om kompensation efter forslagets bestemmelse om rimelighedskompensation. Det skønnes, at maksimalt 1.000 personer årligt vil være berettigede til kompensation efter denne bestemmelse, og at dette antal på grund af bestemmelsens indtægtsmæssige begrænsninger endda vil være noget lavere. Bestemmelsen vil endvidere have aftagende betydning i takt med udviklingen af pensionsdækningen. I den forbindelse skal det endvidere bemærkes, at en eventuel ægtefælledækning (ægtefællepension) og/eller et ægtefællebidrag vil kunne udelukke kompensation efter denne bestemmelse.

 

Heroverfor er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at bestemmelsen er et nødvendigt led i det samlede forslags balance mellem det pensionspolitiske og det familiepolitiske synspunkt.

 

Skal der ske udbetaling af et beløb, og vælger pensionsinstituttet at effektuere dette ved en ”opsat deling”, indebærer dette, at der først vil blive udbetalt beløb fra ordningen, når denne aktualiseres på normal vis ved ejerægtefællens pensionering. En sådan opsat deling griber ikke ind i pensionsordningens indretning og økonomi, idet størrelse og tidspunkt for pensionsudbetalingerne fortsat er knyttet til pensionstagerens liv. Den faktiske værdi af det overførte beløb afhænger alene af pensionstagerens videre liv på nøjagtig samme vis, som hvis ægtefællerne ikke var blevet skilt. Dør ejerægtefællen, inden ordningen er aktualiseret, indebærer dette, at der heller ikke vil blive udbetalt beløb til ikke-ejerægte-fællen. Det samme vil være tilfældet, hvis ejerægtefællen dør, efter at ordningen er aktualiseret, og udbetalinger herfra således er påbegyndt. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 23 samt til betænkningens kapitel 8.

 

Det i henvendelse beskrevne ændringsforslag indebærer, at pensionsinstituttet ikke vil blive involveret i spørgsmålet om udbetaling af beløb hidrørende fra pensionsordningen. Ejerægtefællen forpligtes på tidspunktet for separationen/skilsmissen til selv over en nærmere fastlagt tidsperiode at afdrage et givent beløb til den anden ægtefælle. Dette skal vel og mærket først ske på tidspunktet for pensionens aktualisering. Sker dette ikke, vil ikke-ejerægtefællen med inddrivelsesmyndighedernes hjælp skulle inddrive beløbet hos ejerægtefællen. Det er således vigtigt at fremhæve, at der med en sådan ordning formentlig vil være tale om, at ikke-ejeægtefællen vil skulle afvente en længere periode, før hele beløbet er kommet til udbetaling, hvortil kommer usikkerheden forbundet med, at ikke-ejerægtefællen skal forestå denne udbetaling. For begge ægtefæller vil det formentlig også være forbundet med diverse gener, at der ikke ved separationen/skilsmissen kan foretages et såkaldt ”clean-break” i forhold til det økonomiske mellemværende mellem de to tidligere ægtefæller.

 

Ministeriet vil foretage nærmere overvejelser af ovenstående, hvor også fremtidige drøftelser med udvalget vil indgå.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                           /Kirsten á Rogvi