Indkomne høringssvar til: Forslag til lov om sygedagpenge Forslaget blev den 20.december   2005 sendt i ekstern høri ng med svarfrist den 10 .januar 2006 kl. 16.00. Følgende er blevet hørt: Foreningen af Socialchefer i kommunerne, Foreningen af Statsamtmænd  ,De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd ,Kristelig Fagbevægelse  ,Kristelig A  rbejdsgiverforening, Beskæftigelsesrådets Yde   l- sesudvalg (DA, SALA, LH, LO, FTF, AC, Amtsrådsforeningen, KL og K ø- benhavn og Frederiksberg kommuner i Fæ  llesskab). Der er modtaget høringssvar fra følgende: De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), Gigtforeningen, Det Centrale Handi- capråd, Kristelig Fagbev æ  gelse, DA, LH, SALA, LO, FTF, AC og KL. De mere tekniske bidrag i høringssvarene er ikke omtalt i dette høringsnotat, men fremgår af de enkelte høringssvar. Det er primært høringssvare t fra KL. Disse bemærkninger er i vid udstrækning indarbejdet i lovforslaget. Bemærkninger vedr. den n  y struktur og udskillelse af barselreglerne til egen lovregulering De fleste høringsparter støtter som udgangspunkt regering  ens lovforslag for så vidt angår den   ændrede struktur   af loven, indskrivningen af praksis samt udskillelsen af barselreglerne i en sær  skilt lov. Bemærkninger vedr. formål og målgrupper (§§ 1 og 2): DA, LH og SALA Af udkastet til lovens § 1, nr. 3, fremgår det, at lovens formål er, at   under- støtte samarbejdet mellem  kommuner, virksomheder og andre relevante ak- tører for at nedbringe og fo rebygge sygefravær.   DA, LH og SALA finder, at ”den sygemeldte” bør skrives ind i loven her for at understrege, at den enke   l- te også har et ansvar for at nedbringe og forebygge sygefravær. AC, FTF og LO Udkastet til lovforslag indeholder hverken nye forslag som kan styrke virk- somhedernes engagement eller forslag om indførelse af incitamenter til en øget in dsats. Det er organisationernes opfattelse, at der i loven bør  indsættes selvstændigt kapitel, som omhandler kommunens samarbejde med alle de relevante aktø- Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 [email protected] www.adir.dk Dato 18. januar 2006 Vores sag 05-21-0031 Kontor Y1
2/16 rer, som kan bidrage til at styrke arbejdsfastholdelsen, administrere brugen af delvis raskmelding for sygemeldte i et ansættelsesforhold samt forebygge sygefravær. DSI,  Det Centrale Handicapråd og PTU Ønsker   en præcisering   i loven af, at personer ans at i hhv. fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister også er omfattet af lov om sygeda   g- penge. Formålet er at gøre lovforsl  agets målgruppe helt klar, så der i praksis ikke vil herske nogen tvivl blandt sagsbehandlere om, at også personer ansat på særlige vilkår er at betragte som ”lønmo dtagere”. Kommentar: Forslaget om, at den sygemeldte bør indskrives i formålsbestemmelsen, har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Den enkelte sygemeldtes ansvar og pligter i relation til sygeopføl gning følger af  bestemmelserne i lovens kapitel 6 og kapitel 7, og det er ikke umiddelbart nødvendigt også at skrive den sygemeldte ind i formålsbeste mmelsen. For så vidt angår bemærkningerne om kommunens samarbejde med releva n- te aktører, he nvises til kommentarer under afsnittet om opfølgni ng og visita- tion. Forslaget om direkte at indskrive personer i fleksjob m.v. i formålsbeste m- melsen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen æ i, hvordan lønmodtagere  forstås  i lovens forstand. Det vurderes ikke at være hensigt  smæssigt at indskrive enkeltgru  p- per (og dermed måske udelade nogle) i lo vforslaget. Bemærkninger vedr. uarbejdsdygtighed (§   7): DA, LH og SALA Umiddelbart er det positivt, at der fastsættes en fast grænse for, hvornår den ”bredere vurdering” af uarbejdsdygtigheden kan foret  ages. Men det er endog meget problematisk, at der å bnes op for en fravigelse af 3 måneders -grænsen især når der kan lægges vægt på, om den sygemeldte kan forvente s at ven- de tilbage til sit hidtidige arbejdsområde. Bemærkni   ngerne til lovforslaget risikerer at få stor betydning ved sygemeldinger på grund af angivne psyk  i- ske problemer i forbindelse med en opsigelse af ansættelsesforholdet.   Dette er et meget stort problem for virksomhederne, der ofte er ude for en syge- melding på grund af angivne psykiske problemer i forbindelse med en ops i- gelse. Med henvisning til problemer med arbejdsmiljøet står virksomheden uden ansættelsesretlige sanktionsm  uligheder, idet det er praktisk talt umuligt at imødegå en lægeerklæring med sådant in dhold. DA, LH og SALA foreslår derfor, at 3 måneders  -reglen fastholdes, men så- ledes at det ikke er muligt at æn  dre den i nedadgående retning, men alene i
3/16 opgående  retning.  Det  vil  stemme  bedst  ove rens  med  den  nuværende  ret  s- praksis. AC, FTF og LO Udkastet indeholder i § 7, stk. 3 en bestemmelse om, at kommunen kan fore- tage en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden efter 3 måneders syg efra- vær.   Denne bestemmelse støtter sig til en række principie   lle afgørelser fra Ankestyrelsen, som kan begrunde en 3 måneders -regel, men afgørelserne fastlæ  gger ikke præcis   en periode på 3 måneder. Der lægges i lovteksten op til, at kommunen kan fravige 3   måneders -reglen. I bemærkninger   til loven fremgår det, at de r bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på samme arbejdsplads, og om pågældende fo r- ventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde. Denne tekst bør indsættes i selve loven. KL KL hilsen den tilstræbte præcisering velkomm en, men finder den ikke til- strækkelig: Stk. 2 bør præciseres, da den foreslåede formulering indebærer en ny ko m- munal opgave med at foretage skøn om delvis uarbejdsdygtighed allerede i arbejdsgiverperioden. I stk. 3 fremstår grænsen for, hvornår der skal foretages en bredere vurdering (3 måneder) vilkårlig. Den ny bestemmelse bør følge retspraksis (Højesteret og Ankestyrelsen), dvs. (mere end) 2 måneder. Et alternativ kunne være 8 uger svarende til fristen i reglerne om visitation og opfølgning. Også sty  k- kets formulering om grundlaget for den bredere vurdering bør præciseres, så der gives mindre rum for fri fortolkning, og så der reelt bliver tale om en bredere vurdering. Det Centrale Handicapråd Rådet er ikke  enigt i hovedreglen om, at vurderingen af en persons uarbejds- dygtighed (§ 7, stk. 3) som hovedregel efter 3 måneders sygefravær skal vurderes efter den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. For personer ansat i fleksjob og for personer med handicap kan det være langt sværere end for per  soner ansat på ordinære vilkår eller uden handicap at fi n- de et job, der består af jobfunktioner, som de kan håndtere, eller hvor bl.a. tilgængeligheden er i o  rden. Derfor mener rådet, at hovedreglen altid må være, at en persons uarbejdsdygtighed   som udgangspu nkt skal foretages i forhold til beskæftigelsen   før sygemeldingen. Alternativt må undtagelsesm  u- ligheden i § 7, stk. 3 tydeliggøres .
4/16 DSI DSI ønsker at kvittere for præciseringen af, at sygedagpengene ikke må stoppes, uden at arbejdsevnemetoden ligger til grund bl.a. for at undersøge om den enkelte evt. er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension (jf. bemærkni  nger til lovforslaget side 43 + § 7, stk. 5).   Det er vigtigt at pointere, at kommunens skøn af den enkeltes evne til at genoptage sit arbejde helt eller delvist skal bero på en faglig vurdering. S a- gen skal være tilstrækkeligt o plyst, så kommunen kan foretage dette skøn, og borgeren skal parthøres inden der træffes en afgøre lse. Den fysiske tilgængelighed på virksomheden og transpor   t til og fra arbejde skal også tænkes ind, da det ellers kan være svært for personer med handicap at finde anden beskæ  ftigelse (jf. § 7, stk. 3). Hvis ”det arbejdsområde, som den pågældende står til r å dighed for” (§ 7, stk. 4), lægges til grund for en be  slutning om at standse sygedagpengene, vil det være i fuldstændig modstrid med det rummelige arbejdsmarked: En pe r- son med nedsat funktionsevne er begrænset i sin mulighed for at udnytte   alle arbejdsfunktioner inden for et givent arbejdsområde.  Derfor skal  den enkel- tes uarbejdsdygtighed ses i forhold til specifikke arbejdsfunktioner – frem for et givent arbejdsområde. DSI ønsker, at det præcises i loven, at den e n- keltes uarbejdsdygtighed vurderes i forhold til specifikke arbejdsfunktioner. PTU PTU skal anbefale, at det understreges at den udvidede rådighedsvurdering kunanvendes i de tilfælde, hvor det vil kunne bringe den sygemeldte tættere på a rbejdsmarkedet. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at det oftest er langt lettere at integrere en sygemeldt, der ikke har fuld arbejdsevne, på den a r- bejdsplads hvor han/hun havde ansættelse frem til sygeme  ldingen end det er at integrere pågældende på en ny arbejdsplads. PTU er enig i, at sygedagpenge kun skal udbetales så længe    den sygemeldte er helt eller delvist uarbejdsdygtig. PTU finder dog følgende form ulering meget uheldig: ” Sygedagpengene kan ophøre inden raskmelding, når den sygemeldtes he  l- bredstilstand er stationær, og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnem  e- toden skønner, at den sygemeldte ikke er  berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.” Årsagen er, at begrebet ”stationær helbredstilstand” i erstatningsretten (og specielt i forhold til den erstatningsansvarslov, der var gældende før 1. juli 2002) anvendes om et tidspunkt, der ligger lang tid før det tidspunkt, hvor det er muligt at fastslå sygemeldtes arbejdse vne.
5/16 PTU går ud fra, at hensigten med sætningen er, at sygedagpengene skal bor   t- falde hvis den sygemeldtes helbredstilstand er så god, at han/hun vil kunne genoptage arbejde på ordinære vilkår uden yderligere foranstaltninger. PTU finder, at dette bør formuleres positivt, i stedet for alene at anvende den n e- gative afgrænsning til revalidering, fleksjob og pension. Kommentar: For så vidt angår bemærkningerne o m ”uarbejdsdygtighed”, kan der henv   i- ses til rapporten fra moderniseringsudvalget, hvor der findes en gennem- gang af praksis på området. Der var i udvalget gennemgående     stor uenighed omkring forslagene der knyttede sig til ”uarbejdsdy  gtighed”. Som det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 3, er det med udgangspunkt i praksis –  der ikke entydigt fastlægger længden af sygefraværsperioden at det er foreslået , at vurderingen efter 3 måneder skal ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigels  esområde.  Bestemmelsen og be- mærkningerne til bestemmelsen afspejler de overvejelser/hensyn som ko  m- munen skal ligge til grund ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden. De ovennævnte bemærkninger giver ikke anledning til ændring af beste m- melsen. Bemærkninge  r vedr. visitation og opfølgning (§§ 8  –  21): DA, LH og SALA DA, LH og SALA finder det uforståeligt, at virksomheden kan miste retten til refusion, fordi lønmodtageren ikke overholder sin forpligtelse. G ivet disse regler  bliver  fastholdt,  så  bør  det  som  m  inimum  sikres,  at  virksomhederne bliver orienteret, når et skema sendes til en medarbejder, og at de ligeledes bliver  orienteret,  hvis  skemaet  ikke  tilbagesendes  rettidigt  med  bortfald  af refusion til følge. Efter DA, LH og SALA’s opfattelse skal der være    en generel forpligtigelse for  kommunerne  til  at  underrette  arbejdsgiveren  om  opfølgningsforløbet, fordi arbejdsgiveren er part i refusionssagen. Hvis arbejdsgiver straks får besked, om at medarbejderens forhold har bevi r- ket,  at  refusionen  mistes,  kan  arbejdsgiver  overveje,  hvilket  konsekvenser dette  skal  have  for  ansættelse  sforholdet,  fx  modregning  i  lønnen.  I  nogle tilfælde  er  der  endda  mulighed  for  at  dagpengeretten  kan  genoptages,  hvis forholdet bringes i orden. DA,  LH  og  SALA  mener  derfor,  at  arbejdsgiver  altid  skal  underrettes,  når kommunen,  jf.  den  foreslåede  §  21,  stk.  2,  skriftligt  underretter  den  s yge-
6/16 meldte  om  bortfaldskonsekvenserne  af,  at  den  sygemeldte  forhaler  helbre- delsen  eller  undlader  at  deltage  i  kommunens  opfølgning,  da  arbejdsgiver  i så  tilfælde også kan rette he   nvendelse til medarbejderen der om. Desuden finder DA, LH og SALA, at det skal fremgå af lovens § 21, stk. 3, at medarbejderen ikke alene skal orienteres om, at dagpengeretten bortfalder, men også om, at arbejdsgi verens refusion ophører, idet dette alt andet lige vil have  en  større  forebyggende  effekt.  En  medarbejder,  der  får  fuld  løn  under sygdom, forstår ikke nødvendigvis, at den manglende dagpengeret får bety   d- ning  for  arbejdsgiverens  krav  på  refusi on,  hvorfor  dette  bør  gøres  klar  t  i kommunens orientering efter den foreslåede § 21, stk. 2. For så vidt angår lovforslagets § 9 skal det fastslås i loven, at arbejdsgiver skal have meddelelse om f.eks. rejsning af en sag om førtidspension eller visitering til fleksjob. DA, LH og SALA finder ikke, at meddelelsen skal afhænge af, at den sy  gemeldte giver samtykke, idet arbejdsgiver jo er part i refusionssagen. Desuden bør det fremgå af loven, at meddelelsen til arbejd  s- giver skal sendes straks, efter at sagen er rejst. AC, FTF og LO Organisationerne skal beklage, at udkastet ikke indeholder ændringer med hensyn til kommunernes adgang til at træffe afgørelse om gradvis raskme   l- ding og nedsættelse   af sygedagpengebeløbet, når der ikke er mulighed for at supplere de nedsatte sygedagpenge enten fordi arbejdsgiveren ikke vil/kan tilbyde deltidsbeskæftigelse   eller den delvis raskmeldte er arbejdsløs, hvo r- for der ikke vil være ret til supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget om en forstærket indsats i sygedagpengesager (L 21) med øget fokus på delvis raskmelding advarede fagbevægelsen mod de uheldige ansættelsesmæssige og økonomiske kons e- kvenser af den kommunale adgang til delvis raskmelding af sygemeldte i et ansættelsesforhold uden aftale med virksomh  eden eller delvis raskmelding af ledige på grund af rådighedsproblemet. Organisationerne skal henstille, at parterne bag den politiske aftale om L 21 tager konsekvensen af aftaletekstens bestemmelse om ”at der lægges stor vægt på en tæt evaluering af lovf orslagets virkninger”, og ændrer reglerne vedrørende gradvis ras kmelding. Således bør såvel den ensidige kommunale adgang til gradvis raskmelding jævnfør § 17, stk. 3 ophæves, som adgangen til delvis raskmelding af syg meldte ledige med ret til arbejdslø shedsdagpenge, ophæves. KL § 21, stk. 3: Bestemmelsen og i øvrigt den nye, nugældende vejledning på områ det lægger op til, at sygemeldte hverken modtager et rykkerbrev eller en
7/16 partshøringsskrivelse før refusionen til arbejdsgiveren ophører. Det er    imid- lertid et åbent spørgsmål, om de administrative besparelser står mål med det forventelige øgede antal henvendelser fra virksomheder, som ikke længere modtager refusion samt den skade, der hermed anrettes på samarbejdsrelat i- onen mellem kommunen og arbejdsgiverne. KL foreslår de rfor, at der findes en formulering, der muliggør,  at kommuner, der finder det formålstjenligt, kan lukke kassen i flere tempi. DSI Efterhånden som arbejdsmarkedet bliver mere og mere rummeligt, kan nogle af de personer, som også er VISO’ s (Den nationale videns- og specialrådgi v- ningsorganisation) målgruppe være aktive på arbejdsmarkedet. Derfor m ener DSI, at det er relevant, at kommunerne skal kunne hente specialrådgi vning fra VISO i forbindelse med, at kommunerne oplyser en given sag (jf. § 8). Når kommunen i opfølgningsforløbet indhenter lægelige oplysninger, er det centralt, at den pågældende borger informeres om dette (§ 10). Det er bekymrende, at den sygemeldte kun gives 8 dage til at besvare oplys- ningsskemaet fra kommunen (§ 11, stk. 3). Der skal tages højde for, at ikke alle kan læse et sådan oplysning   sskema, og at det niveau, som den enkelte kan udtrykke sig på skriftligt kan være meget fo   rskelligt. Det skal i lovforslaget præciseres, at retten til sygedagpenge ikke kan bor  t- falde, hvis den berørte ikke har udfyldt og returneret skemaet grundet va n- skeligheder ved at læse og/eller skrive. Hvordan vil myndighederne sikre sig en viden om, hvilke sygemeldte borgere dette er relevant for? DSI vil gerne gøre opmærksom på det frugtbare i, at kommunerne inddrager DSI’s medlemsorganisationer i sygedagpengeopfølgningen. Det er under ingen omstændigheder acceptabelt at myndighederne genne  m- fører et så væsentligt skridt som at fjerne sygedagpengene, uden at myndi heden rykker den pågældende    borger for svar. Det Centrale Handicapråd Det kan få vidtrækkende konse   kvenser, hvis borgeren ikke opfylder oplys- ningsskemaet korrekt eller slet ikke udfylder det. Rådet skal derfor påpege, at det er vigtigt, at kommunen sørger for at formidle oplysnings skemaet på en for den enkelte borger tilgængelig måde. Der findes også sygdomstilfæ l- de, hvor det at udfylde et oplysningsskema, kan være uoverskueligt. En sva  r- frist på en uge må i mange sammenhænge anses for at være meget kort. Kommentar:
8/16 Visitations- og opfølgningsregler ne blev indført ved  lov nr. 396 af 1. juni 2005 .Lovgivningen er omfattet af lovovervågning. Det indebærer, at beskæ f- tigelsesministeren i første halvår af 2008 skal afgive en redegørelse til Fo    l- ketinget om effekten af loven. I denne redegørelse vil der indgå en vurdering af visitations  - og opføl g- ningsmodellen samt en vurdering af betydningen af lægeerklæringer og a n- vendelse af gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunernes samarbejde med læger og virksomheder vil blive vurderet med henblik på, om der er behov for yderligere at understøtte samarbejdet om at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig tilbagevenden på hel - eller deltid under behørig hensyntagen til årsagen til uarbejdsdygti  gheden. Betydningen af anvendelsen af andre aktører vil blive vurderet og e ndelig vil sygemeldtes vurdering af indsatsen indgå i redegørelsen, herunder vurd  e- ring af egen rolle og medvirken. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil endvidere sikre, at der sker en generel opføl g- ning på lovgivni ngen om visitation og opfølgning i sygedagpengesager. I denne opfølgning vil der være særlig fokus på resultater og effekter af ko m- munernes indsats. Opfølgningen vil ske gennem følgende initi  ativer: Målinger i « imellem. Løbende evaluering af kommunernes visitations - og opfølgningspra k- sis fra lovens ikrafttræden, herunder evaluering af erfaringer med antal sygedagpengesager med øget opfølgningsindsats (mindst o  p- følgning hver 4. uge) i det første år efter lovens ikrafttræden , dvs. ka- tegori 2 sager. Sygedagpengeområdet udpeges til særligt fokusområde i den ko m- mende resultatrevision. Sygedagpengeområdet udpeges til særligt fokusområde i den fina n- sielle revision. Der sker derfor ikke ændringer i reglern  e om visitation og opføl gning fra 2005 i forbindelse med dette lovforslag, idet reglerne skal evalueres grun- digt inden der tages stilling til eventuelle ændringer  . For så vidt angår bemærkningerne om delvis raskmelding og nedsættelse af sygedagpengebeløbet, når der ikke er muli  ghed for at supplere de nedsatte sygedagpenge eller modtage løn, kan det oplyses, at der for tsat pågå   r et ud- redningsarbejde herom.
9/16 Bemærkninger vedr. v  arighedsbegrænsningen og forlængelse af da g- pengeperioden (§§ 24 -29): AC, FTF og LO Ønsker at varighed  sbegrænsningen på 52 uger i § 24 ophæves, således at der består ret til sygedagpenge så længe lønmodtageren er syg. Dette skal ses i lyset af den forstærkede s  ygefraværsindsats. Alternativt at der gives adgang til forlængelse af sygedagpengeperioden for sygemeldte, der venter på helbredsundersøgelser, som hvis det genne  mføres ville medføre en merudgift  på ca. 17 . mio. kr., ifølge organisationernes b e- regning. Endelig skal organisationerne til udkastets § 27, nr. 1, forslå, at man udvider bestemmelsen til også at omfatte revalidering til fleksjob og virksomheds- praktik. Det Centrale Handicapråd  og DSI Er modstandere af uligebehandlingen som følge af at  varighedsbegrænsni  n- gen for personer, der modtager social pension og er ansat i job med lønti l- skud (§ 25, stk. 1, nr. 1) er kortere end den ”normale” varighedsbegræn s- ning, jf. lovforslagets § 24. Det samme er tilfældet for personer der opfylder de helbredsmæssige beti  nger for at kunne få social pension (§ 25, stk. 1, nr. 2) men alligevel er på arbejdsmarkedet.  Endelig vil personer, der har søgt opsætte  nde pension (§ 25, stk. 1, nr. 3) også blive ulige  behandlet i forhold til varighedsbegrænsningen af udbetaling af sygedagpenge.   Disse grupper bør omfa ttes af § 24. Det Centrale Handicapråd, DSI, Gigtforeningen o g PTU Forlængelse til sygem  eldte der måske skal i fleksjob Da varighedsbegrænsningen blev indsat i sygedagpengeloven i 1989 fandtes fleksjob ikke. Der var kun to muligheder; enten at den sygemeldte blev (helt) rask, eller at den sygemeldte fik pension. De personer, der i dag er berettiget til fleksjob var efter de tidligere regler berettiget til førtidspension. Det foreslå s, at loven ændres således, at det udtrykkeligt slås fast i den nye lov, at forlængelse efter § 2  7, stk. 1, nr. 1 og 3 kan ske, uanset om der er mu- lighed for, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet vil ske på ord inære vilkår eller i et fleksjob. Det er oftest ikke muligt at vurdere, når revalidering bliver bevilget, hvo r- vidt den enkelte efter endt revalidering kan ansættes i hhv. ordinær e ller støttet beskæftigelse.    Lovbemær  kningerne ønskes  suppleret, således at det indskrives, at revalidering også kan sigte på ”ansættelse på særlige vi lkår”.  
10/16 Forlængelse til sygemeldte der er behandlingsmæssigt uafklarede Lovforslaget mangler beklageligvis at tage hensyn til, at det er problematisk for nogle sygemeldte, fx gigtramte og alvorligt ulykkesskadede, at få afklaret deres sygdomsforløb inden for tidsperioden på 2 år. Det foreslå s, at forlænge  lse efter § 27, stk. 1 nr. 3 i særlige tilfælde kan ske i 2 x 1 år. PTU PTU skal principielt beklage, at varighedsbegrænsningen ikke er afskaffet sål edes, at det er muligt at oppebære sygedagpenge indtil, man kan afklares til ras kmelding, revalidering, fleksjob eller pension. Såfremt varighedsbegrænsnin   gen ikke afskaffes, ser PTU i det mindste ger- ne, at dagpengeperioden bliver udvidet til 4 år, svarende til reglerne for a r- bejdslø shedsforsikring. Det er ikke rimeligt, at personer, der uden egen skyld skades i trafikken, mister dagpengene efter ét år, mens personer, der ”bare” er blevet arbejdsløse, kan oppebære dagpenge i op til 4 år. Kommentar: For så vidt angår forslagene omkring varighedsbegrænsningen og forlæ n- gelsesmulighederne kan der henvises til rapporten fra moderniseringsudval- get, hvor forslagene er behandlet. Der var i udvalget gennemgående stor uenighed omkring disse forslag. Lovforslaget bygger i sit udgangspunkt på det, som moderniseringsudvalget kunne blive enige om, nemlig en ny struktur, indskrivning af praksis og en udskillelse af barselreglerne til en særskil  t lov. Hertil kommer en række   ele- menter, som man har kunnet opnå enighed om ved finanslovsforhandlinge r- ne for 2006. Yderligere ændringer som for  eslået vil være udgiftskr   æ  vende. Bemærkninger vedr. beregning af sygedagpenge til persone  r ansat i fleksjob (§ 49): DSI For personer i fleksjob, der i deres fleksjob har forhandlet sig frem til en højere timeløn end mindste overenskomstmæssige løn, vil lovforslaget me d- føre, at den sygemeldte fleksjobber ikke opnår fuld lønkompensation. DSI mener, at sygemeldte fleksjobbere derfor skal have deres egentlige lønniveau lagt til grund for sygedagpengeberegningen. Det Centrale Handicapråd Rådet er  uenigt i at sygedagpenge til person ansat i fleksjob skal beregnes på grundlag af det timeantal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Det betyder, at perso-
11/16 ner i fleksjob får beregnet deres sygedagpenge ud fra den mindste overen s- komstmæ  ssige timeløn, hvilket ikke altid vil være den løn, som de reelt får. Ofte vil personer ansat i fleksjob modtage den almindelige overenskomst- mæssige timeløn. Kommentar: Lovforslagets § 49 om beregning af sygedagpenge til lønmodtagere i fleksjob svarer til gæ  ldende lovs § 9, stk. 4. De anførte bemærkninger g   iver ikke grundlag for ændring af bestemmelsen. Bemærkninger   vedr. ændring af regresbestemmelsen (§ 76)  : DA, LH og SALA Støtter ændringen af regresbestemmelsen. AC, FTF og LO Selv om ændringen er besluttet, skal organisationerne ikke undlade at u  d- trykke deres utilfredshed med fjernelsen af regresadgangen i arbejdsskadesa- ger, som efter organisationernes opfattelse har haft en forebyggende virk- ning. KL KL tager afstand fra forslagets begrænsning af adgangen til at gøre regres, da det er særd  eles uheldigt, at tiltaget kapper båndene mellem arbejdsgivernes medansvar for arbejdsskader, og deres erstatningspligt for de afledte udgifter til sygedagpenge. Dette markerer et uheldigt brud med både incitamentet til at gøre arbejdspladser så sikre som muligt, og d  et sunde princip om, at udgif- ter som fø lge af skader finansieres af skadevolderne og ikke af skatteyderne. Endelig bemærkes det principielt betænkelige i den foreslåede forskelsb e- handling af ansvarlige skadevoldere, således at en arbejdsgiver fremtidigt ikke kan holdes erstatningsansvarlig for sygedagpengeudgiften, mens en grundejer, der fx har forsømt at rydde/feje/gruse ved snefald, også fremover vil være erstatningspligtig. KL´s oplysninger viser, at arbejdsskadernes andel af den samlede regressum andrager ca. 30 – 35 pct. Da kommunerne under et skal holdes skadesløse i tilfæ  lde af forslagets eventuelle gennemførelse, må KL derfor   – i forhold til lovbemærkningerne m.v.   – forudsætte en v æ  sentlig bedre kvalificering af de beregninger, der i fortsættelsen l  ægges til grund for DUT  -forhandlingerne. Forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse fremstår således, at dets vedtagelse vil medføre et bortfald af krav, der ikke er fremsat  forud for den 3. juli d. å. Dette vil i realiteten indebæ  re, at et væsentligt antal kra  v opstået til og med
12/16 1. halvår ikke vil kunne fremsættes. KL skal derfor henstille, at ikrafttræde l- sesbestemmelserne ændres (overgangsordning), således, at der også efter forventet ikrafttræ  delse den 3. juli kan fremsættes regreskrav i alle sager, hvor arbejdsskaden er sket forud herfor. Alternativt må der i de økonomiske forhandlinger indgå en næppe helt ukompliceret beregning af, hvordan kommunerne kompenseres for de krav, der vil falde bort. Ikke alle forsikringsselskaber overholder forpligtigelsen til at orientere kommunerne, når der ud betales erstatning ved personskade. KL skal derfor foreslå, at bestemmelsen om orient   ringspligten tilføjes en tidsfrist samt en sanktion, der som minimum indebærer en suspension af forældelsesfristen på 5 år indtil orie nteringen er sket. DSI I forhold til forslaget om begrænsning af regres over for arbejdsgiveren, hvor en person, der er ramt af arbejdsskade og ansat hos den pågældende arbejd   s- giver, mener DSI, at det er en fornuftig beslutning, der vil kunne lede til, at flere arbejdsskadesramte vil kunne blive fastholdt på den virksomhed, hvor arbejdsskaden er indtruffet.   Det Centrale Handicapråd At kommunens regreskrav overfor arbejdsgiveren ophæves kan rådet kun være enig i efter al sandsynlighed vil fremme arbejdsgi  verens motivation for at fastholde en medarbejder i virksomheden. Kommentar: Ændringen, som er en del af finanslovsaftalen 2006, er    begrundet i følgende forhold, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: For det første harmonerer den gældende regres   bestemmelse dårligt med forventningerne om arbejdsgivernes sociale engagement og stadigt mere aktive rolle i sygeopfølgningsarbejdet på virksomhederne. Arbejdgiverne kan således have vanskeligt ved at skulle samarbejde med kommunerne om oprettelse af lønti lskudsjob, fleksjob mv., når de samtidig oplever, at kommunerne fører s ager mod dem om tilbagebetaling af sygedagpenge. For det andet er der et samspil med arbejdsgiverperioden på 14 dage. I sygedagpengeloven fordeles udgifterne ved sygefraværet således,    at arbejdsgiveren skal afholde udgiften til sygedagpenge til den ansatte i de første 14 dage, jf. lovforslagets § 30. I disse 14 dage skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge til den ansatte uden hensyn til om virksomheden er skyld i sygefraværet eller ej.   Efter arbejdsgiverperioden på de 14 dage er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Der er således tale om en objektiv fordeling af udgiftsbyrderne, med nogle ganske få undtagelser i lovforslagets § 23.
13/16 Med den gældende adgang til at gøre regres gælden de over for en ansvarlig skadevolder, også i arbejdsskadesager, sker der således en sammenblanding af principperne for afholdelse af udgifterne til sygedagpenge til sygemeldte lønmodtagere. I øvrigt er arbejdsgiverne i modsætning til andre skadevold e- afs kåret fra at få udgifterne i forbindelse med et regresansvar dækket af deres almindelige erhvervsansvarsforsikring. For det tredje oplever særligt små virksomheder en manglende retssikke   r- hed, fordi sagerne om regres er meget komplicerede, da der skal ske en vur- dering af det såkaldte erstatningsre tlige grundlag, og kommunerne samtidig ikke altid sørger for at gøre det klart for virksomhederne, at en sygedagpe  n- gesag er blevet til en sådan tilbagebetalingssag. De afgivne bemærkninger fra KL har dog givet anle  dning til at der i lovfor s- laget indsættes en frist for forsikringsselskabernes pligt til at orientere ko  m- munen. Endvidere fastsættes, at manglende overholdelse af fristen medfører, at forældelsesfristen suspenderes frem til orient  ering af kommunen sker. Endvidere er der på baggrund af bemærkninge   rne fra KL sket en ændring vedrørende  ikrafttrædelse af bestemmelsen, således at krav som følge af sk a- der opstået før 3. juli 2006 kan fremsættes, for så vidt angår    krav for udbe- talte sygedagpenge der knytter sig til perioden før 3. juli 2006. Øvrige bemærkninger: DA, LH og SALA Behov for yderligere modernisering DA, LH og SALA finder, at moderniseringen af sygedagpengeloven, bør være mere omfa  ttende, end det der nu er lagt frem. Der er således en række andre regler, der bør moderniseres nu, som det allerede er blevet p å peget i den rapport, der ved udgangen af år 2004 blev afgivet til ministeren fra u d- valget om modernisering af sygedagpengeloven. Eksempler herpå er f.eks.: Medarbejdere, der ikke længere er ansat    på en virksomhed, kan allig e- vel have ret til sygedagpenge fra virksomheden. Virksomhederne bliver i dag straffet økonomisk, hvis de i lang tid fas t- holder en medarbejder,  der efterfølgende  får ret  til førtidspension eller fleksjob. Virksomhederne har i disse tilfælde tilskyndelse til at afsked  i- ge en medarbejder relativt tidligt i et sygeforløb. Det bør sikres, at vir  k- somhederne har ret til refusion så længe ansættelsesforholdet b estår. Tilsvarende bør  reglen om ny arbejdsgiverperiode ved tilbagefald fje r- nes. I visse tilfælde kan det ikke betale sig for virksomheden at få me   d- arbejderen hurtigst muligt tilbage i beskæftigelse. Vender medarbejd  e-
14/16 ren tilbage til virksomheden uden at være helt sikker på at kunne klare arbejdet,  så  vil  virksomhedens  betalingsforplig telse  i  14  dage  begynde igen, selv om det er samme sygdom, som forår sager et nyt sygefravær. Dette strider mod formålet om at forsøge at få sygemeldte tilbage hu   r- tigst muligt, f.eks. på deltid . Reglen om den særlige dagpengeforpligtigelse til genansatte, j  f. nu for- slagets § 30, stk. 4, bør afskaffes. I det omfang reglen bevares, er DA, LH og SALA enig i den foreslåede form ulering. Én indgang til kommunen Kommunerne bør etablere én indgang til virksomhedens hjemkommune, f.eks. i form af en fast kontaktperson. Virksomhederne oplever i dag unø d- vendige bureaukratiske hindringer, når de ønsker at fastholde sygemeldte medarbejdere. I dag skal de samarbejde med mange og meget forskelligt fungerende kommuner om fastholdelse af den sygemeldte. Selv med kom- munesammenlægningerne vil store virksomheder i fremtiden opleve at skulle samarbejde med mange kommuner. Forbedret rådgivning Årsagerne til sygefravær er ofte komplekse og kan være relateret til forhold både i og uden for arbejdet. Derfor ligger der en vigtig ledels esopgave i at udrede årsagerne til sygefraværet. Viser det sig, at der er forhold i selve a   r- bejdssituationen, som har betydning for fraværet og fraværets længde, han d- ler det om at få fjernet disse årsager. Lederne indtager en nøgleposition i arbejdet med  at reducere sygefravær. Lederen har den direkte personaleledelse. Det indebærer, at lederen løbende har mulighed for at vurdere afdelingens sygefravær og gribe ind, hvis en medarbejder har brug for hjælp. Samtidig er det lederen, der skal håndtere sygefraværet på en sådan måde, at produktionen eller serviceydelserne p å- virkes mindst muligt. God ledelse er nødvendig for at mindske sygefraværet. Men det kræver også at l   ederne har de rigtige værktøjer til at løse opgaven. Lederen bør  derfor have mulighed for at trække på rådgivning fra komm u- nen tidligt i et sygeforløb, der vurderes at kunne blive  længerevarende  . Kommentar: For så vidt angår    forslagene om at arbejdsgiveren skal have ret til refusion i den periode der udbetales løn, at arbejdsgiveren ikke skal  yde dagpenge når personen ikke længere er ansat  , samt indførelsen af en tilbagefaldsregel , kan der henvises til rapporten fra moderniseringsudvalget, hvor forslagene er behandlet. Lovforslaget bygger i sit udgangspunkt på det, som moderniseringsudvalget kunne blive enige om, nemlig en ny struktur, indskrivning af praksis og en
15/16 udskillelse af barselreglerne til en særskil ele- menter, som man har kunnet opnå enighed om ved finanslovsforhandlinge r- ne for 2006. Yderligere ændringer s  om foreslået vil som udgang   punkt være udgiftskrævende. For så vidt angår én indgang til kommunen  og rådgivning  kan oplyses, at der i vejledningen om visitation og opfølgning i sygedagpengesager er lagt op til, at samarbejdet med virksomhederne bl.a. kan udvikles ved, at kommu- nen etablerer en udvidet virksomhedsservice med én indgang, hvor virksom- heder i kommunen kan henvende sig, uanset om den sygemeldte medarbejder bor i kommunen eller i en anden kommune. Kommunens service, når der er tale om en sygemeldt medarbejder bosat i en anden kommune, kan bestå i generel vejledning og rådgivning til virksomhederne og etablering af kontakt mellem hjemkommunens sagsbehandler og virk- somheden, fx når der skal iværksættes arbejdstræning eller delvis ras k- melding. For så vidt angår generel vejledning vil arbejdsgiverne/lederne ligeledes kunne få vejledning  på   www.via2000.dk (Virksomhedernes Informationssy- stem om Arbejdsfastholdelse – Viden og vejledning om sygefravær og a r- bejdsfastholdelse – udarbejdet    af Center for Aktiv Beskæftigelsesin  dsats.) Herudover vil beskæftigelsesministeren i den nærmeste fremtid offentliggøre en temaside på  www.virk.dk om at nedbringe sygefravære  t. Temasiden skal give virksomhederne redskaber til at arbejde med sygefraværet såvel i fo   r- hold til at fastholde syge medarbejdere som i forhold til at forebygge syge- fravær. PTU PTU har tre kommentarer til lovforslagets bestemmelser om beskæftigelse  s- kravet i forhold til kommunen: Før det første ser PTU gerne, at der sker en harmonisering af beskæftigelse s- kravet til kommunen og beskæftigelseskravet til arbejdsgiver. PTU ser gerne at beskæftigelseskravet ha  rmoniseres til 8 uger/74 timer. For det andet må P TU påpege, at kravet om  uafbrudt beskæftigelse i 13 uger, i nogle tilfæ  lde kommer til at virke urimeligt begrænsende. Særligt er der problemer i de tilfælde, hvor den sygemeldte i forbindelse med jobskift har haft afbrydelse i mellem sine ansættelser på ba   re én eller ganske få dage. Der er formodentligt tale om ganske få tilfælde, hvor den sygemeldte dog kan blive ramt meget hårdt.
16/16 En mulig måde at løse problemet på, kunne være at tilføje en bestemmelse hvorefter, at beskæftigelseskravet kan opfyldes, hvi  s den sygemeldte i en periode der ligger 12 måneder  før sygemeldingen har været beskæftiget i et antal timer, der ville gøre pågældende berettiget til at modtage arbejdslø s- hedsdagpenge, hvis pågæ   ldende havde været medlem af en A  -kasse. For det tredje skal PTU påpege, at § 32 redaktionelt vil blive bedre, hvis in d- ledningen anfø , at det er nok at én af betingelserne i stk. 1, nr. 1 – 5 er opfyldt for at opfylde beskæft  igelseskravet. Kommentar: Bestemmelsen om beskæftigelseskravet for ret til dagpenge fra   kommunen er en videreførelse af nugældende regler/praksis. Lovforslaget bygger i sit udgangspunkt på det, som moderniseringsudvalget kunne blive enige om, nemlig en ny struktur, indskrivning af praksis og en udskillelse af barselreglerne til en særskilt   lov. Hertil kommer en række   ele- menter, som man har kunnet opnå enighed om ved finanslovsforhandlinge r- ne for 2006. Yderligere ændringer som for  eslået vil være udgiftskr   æ  vende.