Arbejdsdirektoratet Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K København den 10 -01-2006 J.nr.: 52-031 Lene Maj Pedersen Det Centrale Handicapråd har med tak modtaget udkast til forslag til lov om s y- gedagpenge til høring. Forslaget til ny lov om sygedagpenge er, overordnet set, et godt bud på en mere klar struktur end den gældende lov. Det at reglerne om barsel og orlov er udt  aget af sygedagpengeloven og en stor del af praksis samt regler fra sygedagpengebe- kendtgørelsen m.v. er indarbejdet i loven  er klart med til at fremme borgernes retssikkerhed. Men en vigtig forudsætning for, at sygedagpengeloven kan leve op til formålet er, at de for borgerne meget vigtige vu rderinger, der skal træffes efter sygedagpengeloven, træffes på en faglig fo   rsvarlig må de. Rådet må derfor anb  e- fale, at der samtidig med loven også a fsættes økonomiske midler til at iværksætte uddannelse/efteruddannelse af de kommunale sagsbehandlere. Rådet er ganske tilfreds med, at det nu er præciseret, at kommunen ikke må sto p- pe sygedagpengene før arbejdsevnemetoden ligger til grund for afgøre  lsen. Det vil formentlig sikre borgene mod at sygedagpengene stoppes uberettiget. Undersøgelser har vist, at jo længere tid er person er sygemeldt og dermed fr   avæ- rende fra arbejdsmarkedet, jo svær  ere er det at vende tilbage. Derfor er rådet ga n- ske tilfreds med formålsbestemmelsen, der er med til at præcisere og synli   ggøre, hvorfor det er så vigtigt, at forskellige instanser samarbejder om at få den syg  e- meldte tilbage på arbejdsmarkedet. At kommunen s regreskrav overfor arbejdsgi- veren ophæves kan rådet kun være enig i efter al sandsy nlighed vil fremme ar- bejdsgiverens motivation for at fastholde en medarbejder i virksomheden. Alt i alt er det derfor rådets vurdering, at den kommende ændring af s   ygedagpengelo- ven kan være med til at nedbringe antallet af personer, der efter sygdom mister kontakten til arbejdsmarkedet. Rådet har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

- 2 - § 2 For at tydeliggøre, at personer ansat i fleksjob og job med løntilskud til fø   rtids- pensionister også er omfattet af målgruppen   – det står allerede i bemærkninge rne til lovforslagets § 2 – skal rådet anbefale, at det præciseres direkte i lovte ksten. Man kunne fx skrive 1) Lønmodtagere, herunder personer ansat i fleksjob og lø  n- tilskuds job. § 7 Rådet er ikke enig i hovedreglen om, at vurderingen af en persons uarbejdsdy g- tighed ( § 7, stk. 3) som hovedregel efter 3 måneders sygefravær skal vurderes e   f- ter den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. For personer a   nsat i fleksjob og for personer med handicap kan det være langt sværere end for pers o- ner ansat i på ordinære vilkår eller uden handicap at finde et job, der b estår af jo b- funktioner, som de kan håndtere, eller hvor bl.a. tilgæ   ngeligheden er i orden. Der- for mener rådet, a t hovedreglen altid må være, at en persons ua   rbejdsdygtighed som udgangspunkt skal foretaget i forhold til beskæftigelsens før sygemeldingen. Alternativt må undtagelsesmuligheden i § 7, stk. 3 tydeligg ø § 9 Det ønskes præciseret, hvordan ”efter behov” skal forstås. § 10 Det fremgår af bestemmelsen, at kommunen løbende skal foretage opfølgning. Hvordan skal man forstå ”løbende”? Der kunne evt. være en he nvisning til § 13.. § 11 Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis borgeren ikke udfylder oply   snings- skemaet korrekt eller slet ikke udfylder det. Rådet skal derfor påpege, at det er vigtigt, at kommunen sørger for at formidle oplysningsskemaet på en for den e  n- kelte borger tilgængelig måde. Der findes også sygdomstilfælde, hvor det at u d- fylde et oplysningsskema, kan være uoverskueligt. En svarfrist på en uge må i mange sammenhænge anses for at være meget kort. § 25 Rådet har tidligere gjort opmærksom på, at det er uligebehandling at varighed s- begrænsningen for personer, der modtager socialpension og ansa  t i job med lø n- tilskud ( § 25, stk. 1, nr. 1) er kortere end den ”normale” varighedsbegrænsning jf. lovforslagets § 24. Det samme er tilfældet for personer der opfylder de he  lbreds- mæssige betinger for at kunne få social pension ( § 25, stk. 1, nr. 2) men a   lligevel er på arbejdsmarkedet. Endelig vil personer, der har søgt opsættende pension ( § 25, stk. 1 nr. 3) også blive uligebehandlet i forhold til varighedsb egrænsningen af udbetaling af sygedagpenge.

- 3 - § 27 Det er vigtigt for rådet, at § 27, stk. 1, nr. 1  ændres til også at omfatte den gruppe af personer, der skal vende tilbage til ansættelse på arbejdsmarkedet på særlige vilkår som fx fleksjob. § 32 Det er med stor glæde, at rådet kan konstatere, at reglen om, at personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet og således kan få sygedagpenge fra kommunen videreføres i den kommende sygedagpengelov. § 36 I § 36, stk. 4 er nævnt   ”under særlige omstændigheder” det bør præciseres, hvad man skal forstå ved ”  under særlige omstændigheder” . § 49 Rådet  er uenig i at sygedagpenge til person ansat i fleksjob skal beregnes på grundlag af det timeantal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved be- regningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Det betyder, at personer i fleksjob får beregnet de res sygedagpenge ud fra den mindste overenskomstmæ  s- sige timeløn, hvilket ikke altid vil være den løn, som de reelt får. Ofte vil pers o- ner ansat i fleksjob modtage den almindelige overenskomstmæssige timeløn. § 56 Rådet er ganske positive overfor, at der n u er mulighed for at indgå en ” § 28  - aftale” for 2 år af gangen. Det betyder, at det vil være langt lettere for arbejdsg i- veren at administrere og dermed vil sandsynligheden være større for, at en a   r- bejdsgiver ønsker at ansætte en person med en forøget sygd omsrisiko eller en kronisk lidelse. § 69 For at tydeliggøre borgerens oplysningspligt direkte i sygedagpengeloven kunne man overveje også at nævne kommunen i § 69. Afslutningsvis skal rådet anmode om at få kommende bekendtgørelser og vejle   d- ninger, der vedrører sygedagpengeloven til høring. Venlig hilsen Lene Maj Pedersen