Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 af 24. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 154).

Text Box: Maj 2006

Vores sag
05-21-0031


Spørgsmål nr. 12:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2006 fra PTU, jf. L 154- bilag 22.

 

 

Svar:

PTU foreslår, at varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven ophæves for de uafklarede.

 

For så vidt angår PTU´s angivelse af antallet af personer der rammes af varighedsbegærningen samt de økonomiske omkostninger ved at ophæve varighedsbegrænsningen, skal jeg henholde mig til redegørelsen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om varighedsbegrænsningen og forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven.

 

Jeg vil endnu en gang minde om, at retten til sygedagpenge er baseret på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at muligheden for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge i vidt omfang må knyttes til muligheden for inden for en overskuelig tid igen at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Det er min opfattelse, at rigtig mange kommuner håndterer disse regler fornuftigt og gør en målrettet indsats for at få de sygemeldte hurtigere og bedre tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Der vil imidlertid være en mindre gruppe, som trods en sådan opfølgning fortsat er syge, og derfor endnu ikke er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når sygedagpengene standses.

 

På den baggrund er jeg indstillet på, at man efter sommerferien genoptager de politiske drøftelser om varighedsbegrænsningen og forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven.