J.nr. M  2034-0158   Den 7. maj 2006

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 (L 158) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 3. maj 2006 ad L 158 – Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, straffeloven og lov om ændring af en række love på miljøområdet (Præcisering af reglerne om retsforfølgning af udenlandske skibe, skærpelse af straffe for miljøkriminalitet m.v.).

 

Spørgsmål nr. 12:

 

”Kan ministeren oplyse, i hvilke flagstater skibe, der passerer dansk farvand, er hjemmehørende, og vil regeringen konkret overveje at indgå formaliserede samtykkeaftaler med flagstater, som dækker hovedparten af passagerne, såfremt disse staters retssystemer er på linje med det danske retssystem?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 9 og 10 har Udenrigsministeriet oplyst, at der ikke internationalt er tradition for at indgå denne type formaliserede samarbejdsaftaler, men at Havretskonventionen ikke er til hinder herfor.

 

Regeringen har ingen aktuelle planer om at indgå sådanne samarbejdsaftaler, som i givet fald ville aktualisere en række komplicerede overvejelser af juridisk og praktisk karakter.

 

Regeringen vurderer endvidere, at der ikke vil være nogen væsentlig fordel ved at indgå sådanne aftaler med flagstater, hvis retssystem er på linje med det danske. Sådanne flagstater må antages også at være interesserede i at få undersøgt sådanne sager til bunds, og det vurderes, at det i givet fald vil være mere hensigtsmæssigt at indgå konkrete ad hoc aftaler i forbindelse med konkrete forureningssager.

 

Fra dansk side er der i øvrigt en generel interesse i, at danske skibes eventuelle overtrædelser af de internationale regler så vidt muligt behandles af de danske myndigheder. Havretskonventionens bestemmelser er udtryk for en afbalancering af, hvornår andre myndigheder end skibets flagstat skal kunne behandle sådanne sager. En for udbredt anvendelse af generelle samtykkeaftaler vil kunne underminere denne balance.

 

Der foreligger ikke en allerede udarbejdet statistik over, i hvilke flagstater skibe, der sejler igennem danske farvande, er hjemmehørende. Såfremt det på et senere tidspunkt skulle blive aktuelt at indgå den nævnte type formaliserede samtykkeaftaler, vil en sådan statistik dog kunne udarbejdes på baggrund af oplysninger fra AIS (automatisk identifikationssystem) om skibstrafikken gennem danske farvande siden 1. juli 2005, som omfatter skibe over 300 bruttoton.