J.nr. M 2034-0158

 

 

Den 24. april 2006

 

 

 

 


 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A-C (ad L 158) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

Spørgsmål  nr. A:

 

"Vil regeringen sikre, at der udtages prøver ved hver enkelt STS operation i danske farvande?"

 

Svar:

 

Der er nedsat et maritimt samarbejdsorgan, hvori relevante statslige myndigheder, der har ansvar på det maritime område deltager. Samarbejdsorganet består af Forsvarskommandoen, Søværnets Operative Kommando, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

 

Det maritime samarbejdsorgan afholdt møde den 19. april 2006 med STS operationer som eneste punkt på dagsordenen.

 

For så vidt angår udtagning af olieprøver blev følgende konkluderet på mødet:

 

§         Der er i forÃ¥ret 2006 anmeldt tilfælde af olieforurening pÃ¥ strandene ved Frederikshavn. Prøver heraf viser, at olien ikke stammer fra STS operationer.

§         Danmarks Miljøundersøgelser vil blive anmodet om at vurdere værdien af olieprøver udtaget fra lasten om bord pÃ¥ skibe, der foretager STS operationer.

 

Ovennævnte vil samlet set indgå i de videre overvejelser, samt danne grundlag for en endelig stillingtagen til værdien af tiltag omkring olieudtagningsprøver ved STS operationer. 

 

Endvidere blev det oplyst, at den af Forsvarsministeriet iværksatte analyse af risikoen for olie- og kemikalieforureninger i de danske farvande også vil omfatte STS-operationer. Risikoanalysen forventes færdig til oktober 2006. På baggrund af denne analyse vil der efterfølgende blive iværksat en undersøgelse af de kapaciteter, der er til rådighed for forureningsbekæmpelsen, som f.eks. miljøskibene og der vil blive set på, om indsatsen til bekæmpelse af havmiljøforurening i danske farvande skal justeres, herunder også i relation til STS operationer.

 

 

Spørgsmål nr. C:

” Vil regeringen indlede forhandlinger om formaliserede samarbejdsaftaler med andre lande med henblik på at opnå samtykke til ransagninger af fremmede skibe i forbindelse med havmiljøovertrædelser?”

 

Svar:

 

Forsvarsministeren har overfor mig oplyst:

 

”Samtykkemuligheden er udtrykkeligt nævnt i forslaget, fordi det ikke kan udelukkes, at det på et senere tidspunkt i internationalt regi besluttes, at man vil benytte sig af disse formaliserede aftaler. Samtykkemuligheden er således indføjet af lovtekniske årsager, således at man ikke senere afskærer sig fra muligheden for at indgå sådanne aftaler. Samtykkemuligheden er således ikke indføjet for at løse en konkret national problemstilling.

 

Det er ikke på nuværende tidspunkt aktuelt på den internationale arena at benytte sig af sådanne aftaler. Bliver det på et tidspunkt aktuelt har vi allerede lovgivningen på plads.

 

Udenrigsministeriet har endvidere oplyst, at der heller ikke internationalt er tradition for at indgå denne type formaliserede samarbejdsaftaler.

 

Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1, der blev stillet i forbindelse med L 158.

 

I lyset heraf har Danmark ikke p.t. planer om at påbegynde forhandlinger på dette område.”

 

 

 

Â