Viborg Kommune

Sammenlægningsudvalget

Rødevej 3

8800 Viborg

Dato             27. april 2006

J nr.             432-10

  

 

Kære Johannes Stensgaard og Poul Arne Jensen

 

Tak for jeres henvendelse af 28. marts 2006 vedrørende de overordnede veje i Midtjylland.

 

Jeg er enig i, at en velfungerende infrastruktur er en væsentlig forudsætning for udviklingen af det danske samfund, herunder ikke mindst erhvervsudviklingen.

 

Med rute 26 rapporten har Vejdirektoratet i samarbejde med de berørte amter skabt et opdateret og samlet overblik af de trafikale udfordringer på vejstrækningen mellem Århus - Hanstholm. Vi har samtidig fået en beskrivelse af en række forskellige løsningsmuligheder på strækningen, hvilket jeg synes er meget positivt og nyttigt i forhold til det videre arbejde. Rapporten kan nu drøftes nærmere i de berørte kommuner og amter, og blandt de politiske partier på Christiansborg, og rapporten kan indgå i forbindelse med prioriteringen af den kommende statslige indsats på vejområdet.

 

Med hensyn til rute 13 (Vejle – Viborg), så har jeg har forståelse for jeres synspunkt. I forbindelse med kommunalreformen overtager staten bl.a. rute 13, og ønsket om et analysearbejde vil indgå i de videre overvejelser.

 

For så vidt angår jeres ønske om at vælge alternativ 1 i lovforslag 163 vedr. rute 18 (Riis – Ølholm) og rute 13 (Vejle – Ølholm) oplyser Vejdirektoratet, at der opnås gode trafikale og trafiksikkerhedsmæssige forbedringer for rute 13 i både hovedforslaget og alternativ 1. Som bekendt har Vejle Amt og alle kommuner i området har anbefalet, at motorvejen anlægges i hovedforslaget, der er mest skånsom over for landskabet og naturen. Ligeledes fremgår det, at der vil være mulighed for at udbygge rute 13 til højklasset vej nord for motorvejen ved Ølholm på et senere tidspunkt.

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen