Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 101 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes redegøre nærmere for politiets seniorpolitik, herunder om hvilke initiativer m.v., som er taget i de seneste år og erfaringerne hermed.”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Politiet har formuleret en seniorpolitik, som tager udgangspunkt i, at politiets medarbejdere i hele arbejdslivet skal være en aktiv, kvalificeret, værdsat og tilfreds arbejdskraft. Dette skal sikres ved at skabe tilfredsstillende arbejdsbetingelser, der kan sikre de ældre medarbejderes behov for trivsel og udvikling samt skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv og samtidig give medarbejderne mulighed for at lette overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse som pensionist.

 

Med udgangspunkt i seniorpolitikken er der gennem årene skabt en række ordninger, som giver polititjenestemænd mulighed for at få individuelt tilpassede ordninger for den sidste del af arbejdslivet og den første del af pensionisttilværelsen, f.eks.:

-       forskellige muligheder for personlig omklassificering i en relativ høj alder,

-       ekstra fridage til ansatte, der er fyldt 62 Ã¥r,

-       mulighed for opsparing af frihed i en ”fridøgnsbank”, som bl.a. kan anvendes til at gÃ¥ ned i tid forinden pensionering,

-       mulighed for aftrapning i tid og retræte/dechargering,

-       ældre medarbejdere fÃ¥r fortrinsret til visse stillinger, som er særligt egnede for seniorer,

-       ved pensionering tilbydes alle polititjenestemænd ansættelse i politireserven,

-       afholdelse af seniorkurser,

-       ældre medarbejdere friholdes i videst muligt omfang for døgntjeneste og den almindelige patruljetjeneste i øvrigt og

-       brug af ordninger vedrørende frivillig fratræden.

 

Det er Rigspolitiets vurdering, at de mange seniorpolitiske værktøjer giver polititjenestemænd, som ønsker at fortsætte i politiet frem til pensionsalderen på 63 år, gode muligheder for dette. Via arbejde i politireserven kan polititjenestemænd fortsætte i politiet til det 65. år.

 

De forskellige ordninger gælder også - med de tilpasninger, som følger af de forskellige ansættelsesforhold og overenskomstområder - for politiets øvrige medarbejdere.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.