Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 107 af 23. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes beskrive forløbet af nogle typiske sager med offerrådgivning, herunder samarbejdet med foreninger, organisationer og kommuner m.v.”

 

Svar:

 

Kontakten mellem ofret og offerrådgivningen formidles i vidt omfang af politiet. Rigspolitiet har i en rundskrivelse af 5. december 2000 understreget vigtigheden af, at politiets sagsbehandlere i forbindelse med den daglige kontakt med ofre for forbrydelser vejleder disse om muligheden for at søge støtte i en offerrådgivning og udleverer Rigspolitiets folder herom.

 

Det fremgår bl.a. af kapitel 9 i rapporten ”Offerrådgivningerne i Danmark – en evalueringsrapport”, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 26. marts 2004 (Alm. del – bilag 641), at rådgivning kan foregå telefonisk, ved at parterne mødes eller på begge måder. Rådgivningen foregår i de fleste tilfælde alene telefonisk og forholdsvis sjældent kun ved møder.

 

Det fremgår endvidere, at hvis ofret virker meget påvirket af hændelsen, er det ofte bedst at rådgive på et møde. Hvis ofret derimod er afklaret og fattet og blot har nogle konkrete spørgsmål, kan ofret ofte nøjes med telefonisk rådgivning.

 

Det fremgår desuden af evalueringsrapporten, at den enkelte rådgivningssamtale kan vare mellem fem minutter og to timer, dog typisk omkring én eller halvanden time. Møderne finder typisk sted i ofrets hjem eller i offerrådgivningens lokaler.

 

Offerrådgivningernes opgave er at give personlig støtte til ofre for forbrydelser. I mange tilfælde kan en sådan støtte gives ved at lytte til og tale med ofret. Ofret vil også kunne få vejledning om mulighederne for psykologhjælp, advokatbistand mv., og evt. tillige bistand ved spørgsmål om udfyldelse af ansøgningsskemaer eller skadesanmeldelser til forsikringsselskaber m.v.

 

Der kan også være behov for, at rådgivningens støtteperson f.eks. i et tilfælde, hvor ofret modtager en indkaldelse til at afgive vidneforklaring i retten, forbereder ofret ved at forklare om det sædvanlige forløb i en retssal under en domsforhandling. Støttepersonen kan evt. gå med i retten, hvis ofret føler behov for at have én ved sin side.

 

Landssammenslutningen af Offerrådgivninger i Danmark (OID) vedtog i 2005 ”Handleplan og kvalitetsmål for offerrådgivningerne 2005-2007”, som bl.a. indeholder et afsnit om generelle forventninger til offerrådgivningerne.

 

Det fremgår heraf, at det forventes, at offerrådgivningerne kan tilbyde ofrene et medmenneske, der har tid og rum til at lytte. Offerrådgiverne skal imidlertid informere ofrene om, at de ikke selv kan tilbyde terapi eller sagsbehandling, og der skal sikres ofrene anonymitet og ydes vejledning om rettigheder og pligter eksempelvis i forbindelse med advokatbistand, lægehjælp, erstatning og vidnepligt. Herudover skal rådgiverne kunne assistere ofret som bisidder ved kontakt med relevante myndigheder og under en eventuel retssag.

 

Offerrådgivningssekretariatet har oplyst, at der visse steder er fastsat lokale vejledninger, som bl.a. indeholder oplysninger om muligheden for at henvise til lokale samarbejdsparter (f.eks. politi, kommune, krisecentre, voldtægtscentre, bistandsadvokater og psykologer).