Besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 131 af 4. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministerens kommentarer udbedes til fhv. PET-chef Ole Stig Andersens indlæg på Retsudvalgets høring 31. marts 2006 om overførslen af NEC til PET (vedlagt) for så vidt angår den del af indlægget, som vedrører L 168.”

 

Svar:

Ole Stig Andersens indlæg vedrører i første række tilrettelæggelsen af indsatsen mod terrorisme, herunder navnlig regeringens beslutning om at overføre dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Ole Stig Andersen berører kun lovforslag nr. L 168 for sÃ¥ vidt angÃ¥r afgrænsningen af NEC’s og PET’s opgaver i forhold til politikredsene efter gennemførelse af den foreslÃ¥ede politireform.

Overførslen af dele af NEC til PET vil ske ved en intern omorganisering af Rigspolitiet som led i gennemførelsen af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse med henblik på at styrke den operative indsats på terrorområdet.

For sÃ¥ vidt angÃ¥r den fremtidige afgrænsning af NEC’s og PET’s opgaver i forhold til de enkelte politikredse henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmÃ¥l nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217). Som det fremgÃ¥r heraf, vil efterforskning af den type kriminalitet, som overføres til PET’s ansvarsomrÃ¥de, fortsat blive forankret i den relevante politikreds efter nærmere aftale med denne og vil blive gennemført med udgangspunkt i det sædvanlige koncept for central bistand til politikredsene pÃ¥ samme mÃ¥de som i dag. Der lægges med den foreslÃ¥ede politi- og domstolsreform ikke op til ændringer i dette koncept.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en omorganisering af NEC og PET bør afvente den foreslåede politi- og domstolsreform, bemærkes, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem omorganiseringen og den omstrukturering af dansk politi, der vil følge af den foreslåede politi- og domstolsreform. På den baggrund og for ikke at udskyde en styrkelse af terrorbekæmpelsen unødigt finder Justitsministeriet ikke grundlag for at lade overførelsen af dele af NEC til PET afvente omstruktureringen af dansk politi.

Et hovedsigte med lovforslaget om politi- og domstolsreformen er at etablere nye politikredse, der som udgangspunkt kan løse alle opgaver selv, men det er samtidig forudsat, at der også fremover vil være behov for central varetagelse af visse specialiserede opgaver og støttefunktioner, herunder opgaver, der i dag varetages af NEC, og som vil blive overført til PET i forbindelse med den påtænkte omorganisering.