Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 137 af 7. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

”Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen fra Foreningen Industriel Beskyttelse, jf. L 168 - bilag 27 (modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06).

 

Ministeren bedes herunder oplyse, hvor stort et antal sager, det drejer sig om, som foreslås flyttet fra byretterne til Handelsretten.”

 

Svar:

 

Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 120 vedrørende lovforslaget, hvor Justitsministeriet har kommenteret en tilsvarende henvendelse fra Foreningen Industriel Retsbeskyttelse.

 

Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at styrelsen ikke er i besiddelse af nærmere oplysninger, der kan belyse, hvor mange sager der vil blive overført fra byretterne til Handelsretten ved en ændring af lovforslaget som foreslået af Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, men at Sø- og Handelsretten over for styrelsen har oplyst, at retten er enig med foreningen i, at der kun vil blive tale om et beskedent antal sager.