Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 147 af 8. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, jf. REU L 168 – bilag 37.”

 

Svar:

 

I henvendelsen har advokat Olav Willadsen i punktform anført en række forskellige synspunkter vedrørende den foreslåede domstolsreform. Han anfører bl.a., at den foreslåede sammenlægning af de nuværende 82 retskredse til 22 vil have negative konsekvenser i forhold til den statslige service i udkantområder, den fysiske og ”mentale” afstand til domstolene vil blive forøget, miljøet vil blive belastet som følge af et øget transportbehov, og sammenlægningen vil medføre en mere uensartet behandling af borgere og virksomheder.

 

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at et hovedsigte med den foreslåede domstolsreform er at skabe de bedst mulige rammer for, at domstolenes opgaver kan løses med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet. Efter Justitsministeriets opfattelse vil forslaget om at etablere 22 byretter med mindst 6-8 udnævnte dommere (undtagen ved retten på Bornholm) netop medvirke til at sikre, at borgere og virksomheder får samme kompetente behandling ved domstolene overalt i landet, jf. nærmere pkt. 2.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Justitsministeriet har tidligere kommenteret en række henvendelser om bl.a. afstanden til domstolene, hvis den foreslåede domstolsreform vedtages, og de deraf afledte konsekvenser for transportbehov mv. Der henvises herom navnlig til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 38, 50, 80, 105, 125, 135 og 140 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår heraf, vil forslaget om, at de nuværende 82 byretter sammenlægges til 22 nye byretter, uundgåeligt medføre, at nogle borgere vil få længere rejseafstand i de gennemsnitligt meget få tilfælde, hvor de vil skulle møde ved et af de nye hovedtingsteder. Dette skal ses i sammenhæng med de fordele, der er forbundet med den foreslåede domstolsreform, jf. nærmere herom pkt. 1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Endvidere foreslås hovedtingstederne placeret i byer med mange indbyggere, og på grund af afstandene inden for de pågældende retskredse foreslås det at etablere et afdelingskontor i henholdsvis Thisted og Tønder. Hertil kommer, at særligt ”borgernære” opgaver som f.eks. foged- og skiftesager i alle retskredse vil kunne behandles uden for hovedtingstedet efter lokalt behov, jf. pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger og besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 53, 62 og 99 vedrørende lovforslaget.

 

Med hensyn til det, Olav Willadsen har anført om, at det bliver sværere for borgerne at få deres sag prøvet ved Højesteret, og om konsekvenserne heraf for retsenheden mv., bemærkes, at det er et væsentligt formål med lovforslaget, at Højesteret får mulighed for at koncentrere sig om sine centrale opgaver, som er at sikre retsenheden i landet og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstols ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Lovforslaget har således bl.a. til formål at bidrage til, at Højesterets ressourcer i højere grad end i dag kan anvendes til at sikre retsenheden i landet. Der henvises til pkt. 3.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Med hensyn til det, Olav Willadsen har anført om risikoen for mangel på prøvesager for advokater, der ønsker at opnå møderet for landsret, henvises til pkt. 3.2.1.2 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at der i lyset af den foreslåede domstolsreform kan være anledning til at overveje, om reglerne i retsplejelovens § 133 om advokaters opnåelse af møderet for landsret bør ændres, og at Justitsministeriet vil tage stilling hertil, når den kommende betænkning fra udvalget vedrørende advokater har været i høring.