Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 164 af 26. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26/5-06 fra Lars Nauheimer, Tønder vedrørende L 168, jf. REU L 168 – bilag 47.”

 

Svar:

 

Advokat Nauheimer rejser i henvendelsen spørgsmål om, hvorvidt de foreslåede større byretsembeder vil være mere ”effektive” end de byretter, som i dag er bemandet med 4-12 jurister.

 

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der ved hver af de foreslåede nye byretter (bortset fra Bornholm) vil være ansat mindst 6 udnævnte dommere, og at Domstolsstyrelsen har oplyst, at man forventer, at der ved hovedparten af de nye byretter (bortset fra Bornholm) vil være ansat i alt ca. 10-20 jurister. Som der nærmere er redegjort for i pkt. 2.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, har forslaget om at sammenlægge de nuværende 82 byretter til større embeder bl.a. til formål at gøre de enkelte byretter administrativt ”bæredygtige” samtidig med, at de bliver i stand til at varetage en række nye opgaver – herunder bl.a. førsteinstansbehandling af nævningesager og af flere civile sager end i dag samt behandling af visse civile sager med 3 juridiske dommere.

 

Ved udformningen af forslaget har der ikke været lagt vægt på de nuværende byretters produktivitet i forhold til embedets størrelse. Oplysninger om byretternes produktivitet fremgår af Domstolsstyrelsens årsberetning, som er offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

 

Advokat Nauheimer anfører endvidere, at ”reformen mangler substans m.h.t., hvad der skal foregå på afdelingskontorerne”, og han anfører, at byretternes embedschefer bør åremålsansættes, så embedernes betjening af yderområderne i retskredsen vil kunne indgå i vurderingen af, om åremålsansættelsen skal forlænges.

 

Justitsministeriet kan om de forudsatte afdelingskontorer henvise til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 62 og 157 vedrørende lovforslaget og til bemærkningerne til justitsministerens ændringsforslag til lovforslagets § 109, hvor der er redegjort for, hvilke sager der vil kunne behandles ved et afdelingskontor. Som det fremgår heraf, vil omfanget af rettens sagsbehandling uden for hovedtingstedet, herunder ved et afdelingskontor, bl.a. indgå i de enkelte byretters handlingsplaner og embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge udviklingen og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter.

 

Med hensyn til spørgsmålet om åremålsansættelse af embedschefer kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2.2.2.2 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er redegjort for baggrunden for, at lovforslaget ikke indeholder regler herom.