Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 176 af 1. juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 31. maj 2006 fra Olav Willadsen, jf. REU L 168 – bilag 61.”

 

Svar:

 

I advokat Olav Willadsens henvendelse fremfører han på ny et synspunkt om, at lovforslaget vil mindske Højesterets kontakt med samfundet og borgerne.

 

Justitsministeriet kan henvise til besvarelsen af besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 147 og 165 vedrørende lovforslaget, hvor der er redegjort nærmere for baggrunden for lovforslagets udformning med hensyn til Højesterets opgaver.

 

Olav Willadsen refererer bl.a. til grundlovens § 63, stk. 2, om oprettelse af forvaltningsdomstole og grundlovens § 65, stk. 1, om offentlighed og mundtlighed i retsplejen. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at disse bestemmelser ikke har nogen betydning i forhold til den foreslåede ændring af instansordningen i civile sager.

 

Olav Willadsen anfører endvidere, at Højesteret med den foreslåede ændring af instansordningen vil blive ”noget fjernt, som kun eliten kan trække ned – og kun når det passer den”.

 

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 165 følger det af lovforslaget, at civile sager af principiel karakter efter anmodning fra en part vil kunne henvises til landsretten som første instans, og sådanne sager vil i givet fald kunne ankes til Højesteret uden særlig tilladelse. I tilfælde, hvor sagen er startet i byretten, vil landsrettens eventuelle ankedom kunne indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis sagen er af principiel karakter. Det afgørende kriterium er således den konkrete sags karakter og ikke, om sagens parter tilhører en ”elite”.

 

Mulighederne for at få sager prøvet ved Højesteret vil således fortsat være ens for alle.