Besvarelse af spørgsmål nr. 43 af 10. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Der ønskes en redegørelse for kriterierne for grænsedragningen af henholdsvis politikredse og domstolskredse.”

 

Svar:

 

I pkt. 3.2.2 (afsnit II) og pkt. 2.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort nærmere for de overvejelser, der ligger til grund for udformningen af de foreslåede nye politi- og retskredse, herunder overvejelserne om, hvor store kredsene bør være.

 

Ved den foreslåede grænsedragning mellem de enkelte politikredse har Justitsministeriet taget udgangspunkt i den kommunale struktur, der etableres den 1. januar 2007 som led i kommunalreformen. Justitsministeriet har lagt vægt på, at politikredsene bør være ensartede med hensyn til befolkningsgrundlag og medarbejderantal, og at kommuner og retskredse ikke bør deles mellem flere politikredse. Herudover har Justitsministeriet navnlig lagt vægt på geografiske forhold.

 

Ved den foreslåede grænsedragning mellem de enkelte retskredse har Justitsministeriet taget udgangspunkt i den kommunale struktur, der etableres den 1. januar 2007 som led i kommunalreformen. Justitsministeriet har lagt vægt på, at en kommune ikke bør deles mellem flere retskredse, og at en retskreds ikke bør deles mellem flere politikredse. Som eneste undtagelse til disse principper foreslås det i overensstemmelse med Domstolenes Strukturkommissions anbefaling, at Københavns Kommune deles mellem to retskredse for at undgå, at Københavns Byret bliver uforholdsmæssigt stor. Herudover har Justitsministeriet navnlig lagt vægt på geografiske forhold.