Besvarelse af spørgsmål nr. 44 af 10. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Der ønskes en redegørelse om grænsedragningen af de kredse, hvor de faglige anbefalinger ikke imødekommes.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det vedrører de tilfælde, hvor lovforslaget ikke er udformet i overensstemmelse med de overordnede principper for grænsedragningen mellem de enkelte politikredse og retskredse, som er omtalt i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 43 vedrørende lovforslaget.

 

Dette drejer sig alene om, at Københavns Kommune foreslås delt mellem to retskredse. Baggrunden herfor er, at Københavns Byret ellers vil blive uforholdsmæssigt stor, og det kan oplyses, at forslaget på dette punkt svarer til anbefalingen fra Domstolenes Strukturkommission i betænkning nr. 1398/2001. Der henvises herom i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 16. januar 2006 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 133 (alm. del).