Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 75 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Hvilke oplysninger kan ministeren give om behandlingen af domsmandssager om voldsager i forhold til antallet af sager som udsættes, aflyses og forlænges som følge af fejl, som f.eks. at sagerne ikke er forkyndt, vidner ikke indkaldt og anklagemyndighedens manglende forberedelse af sagerne?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Domstolsstyrelsen har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvor mange af de voldssager, der behandles under medvirken af domsmænd, der bliver udsat, aflyst eller forlænget som følge af fejl, som f.eks. at sagerne ikke er blevet forkyndt, vidnerne ikke indkaldt eller anklagemyndigheden ikke har forberedt sagerne.

 

Domstolsstyrelsen indsamler alene detaljerede oplysninger om de særlige voldssager til brug for afrapportering til Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg.

 

En særlig voldssag er defineret som en sag med tiltale efter straffelovens §§ 244-246, hvor der idømmes en ubetinget frihedsstraf, uden at der indgår andre anklagepunkter af væsentlig betydning for strafudmålingen. Langt størstedelen af de særlige voldssager bliver behandlet under medvirken af domsmænd ved byretterne.

 

Domstolsstyrelsen udarbejder således hvert år i december måned en redegørelse om, i hvilket omfang der er sket målopfyldelse for de særlige voldssager. Redegørelsen sendes til Justitsministeriet, der videregiver oplysningerne til Folketingets Retsudvalg. […]

 

Det fremgår bl.a. af redegørelsen, hvor stor en procentdel af sagerne, der er blevet afgjort inden for henholdsvis 30 dage, 37 dage, 2 måneder og 6 måneder.

 

Endvidere indeholder redegørelsen et udførligt afsnit om årsagerne til, at nogle særlige voldssager ikke kan afgøres inden for den 37-dages frist, der er opstillet. Det fremgår i den forbindelse, i hvilket omfang manglende forkyndelse, vidners udeblivelse samt anklagemyndighedens forhold er eneårsag eller medvirkende årsag til fristoverskridelser.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens udtalelse, idet der i øvrigt henvises til styrelsens seneste redegørelse fra 2005, som vedlægges.