Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 80 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 24/2-06 til Retsudvalget fra Retten i Vejle (henvendelsen er omdelt på hhv. alm. del – bilag 430 og L 168 – bilag 6). Ministeren bedes herunder specifikt kommentere den del af henvendelsen, som vedrører ressourcespild som følge af, at en stor del af sagerne ikke kan behandles eller færdiggøres, samt at der ved længere afstande til retten som følge af reformen må forventes langt flere udeblivelser.”

 

Svar:

 

1. Personalet ved retten i Vejle anfører i henvendelsen, at det foreslåede antal politikredse og især retskredse er unødvendigt lavt, og at dette vil medføre flere ulemper end fordele for borgerne og for de ansatte. Det anføres endvidere, at der også fremover bør være en byret i Vejle. Der henvises bl.a. til indbyggertallet i den kommende Vejle Kommune, placeringen af regionshovedsædet i Vejle, de offentlige transportmidler i området samt bygningsmæssige forhold.

 

Forslaget om, at landet inddeles i 22 retskredse, er udformet med henblik på, at alle byretter (bortset fra Bornholm) skal være store nok til at kunne behandle alle sager selv, herunder bl.a. civile sager med flere juridiske dommere og nævningesager. Det indebærer, at hver byret skal være stor nok til, at der kan være ansat mindst 6-8 udnævnte dommere, jf. pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er redegjort nærmere for de generelle overvejelser, der ligger til grund for forslaget om større byretter og for den foreslåede grænsedragning mellem de enkelte retskredse og placering af hovedtingsteder. Forslaget om de nye byretter er udformet ud fra den grundopfattelse, at byretterne skal være store nok til at kunne opfylde de krav, der stilles til opgavevaretagelsen mv., men omvendt skal de ud fra et nærhedshensyn ikke være større, end det er nødvendigt for at opfylde disse krav.

 

2. Det anføres endvidere i henvendelsen, at placeringen af tingstedet i retskredsen og retskredsens størrelse får væsentlig betydning for de ressourcesvage parter og ”gengangere”, som man især møder i straffesagerne, fogedsagerne og insolvensskifteretten. Det anføres, at en meget stor del af disse sager ikke kan færdigbehandles, uden at den pågældende møder op i retten, at udeblivelser må forventes at blive hyppigere, hvis afstanden til retten bliver længere, og at udeblivelser fører til et øget ressourceforbrug, bl.a. til politiets afhentning af skyldneren i fogedsager. Afstandene bør heller ikke være længere end nødvendigt, når det drejer sig om notarialforretninger og dødsboskifte.

 

Det anføres desuden i henvendelsen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at afholde retsmøder uden for hovedtingstedet. Der henvises bl.a. til omkostningerne herved, transporttiden for medarbejderne ved retten samt praktiske spørgsmål med hensyn til domstolenes it-sagsbehandlings­systemer og medarbejdernes sikkerhed.

 

Justitsministeriet skal hertil bemærke følgende:

 

Med hensyn til omfanget af politiets transportopgaver efter gennemførelsen af den foreslåede politi- og domstolsreform henvises til den vedlagte besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 141 (alm. del), hvoraf det fremgår, at det er Rigspolitiets vurdering, at politiets transportopgaver i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede politi- og domstolsreform ikke mærkbart vil påvirke politiets samlede opgavevaretagelse.

 

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at man ikke ligger inde med oplysninger, der nærmere kan belyse, hvilken betydning afstanden til tingstedet i praksis har for borgernes fremmøde i retten. Særligt med hensyn til udeblivelse i straffesager henvises i øvrigt til Justitsministeriets vedlagte bevarelse af 3. februar 2006 af spørgsmål nr. 178 fra Retsudvalget (alm. del).

 

Efter Justitsministeriets opfattelse er lovforslaget udformet sådan, at der inden for de enkelte retskredse ikke vil blive tale om uacceptabelt lange afstande til kredsens hovedtingsted, herunder fra Vejle til det foreslåede hovedtingsted i Kolding. I to tilfælde foreslås det dog på grund af afstandene inden for den foreslåede retskreds at etablere et afdelingskontor, nemlig i Thisted og i Tønder. Endvidere vil særligt ”borgernære” opgaver, herunder fogedsager, notarialforretninger, dødsboskiftesager og visse mindre straffesager kunne behandles uden for hovedtingstedet efter lokalt behov, jf. herom også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 99 vedrørende lovforslaget. På denne baggrund kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke antages, at den foreslåede politi- og domstolsreform vil føre til væsentligt forøgede problemer med udeblivelse fra retsmøder.

 

Som der peges på i henvendelsen fra retten i Vejle, vil den forudsatte afholdelse af retsmøder uden for hovedtingstedet have visse administrative konsekvenser for domstolene, og der vil være visse praktiske spørgsmål, der skal løses. Domstolsstyrelsen har i sit høringssvar over et udkast til lovforslaget (L 168 – bilag 3) bl.a. anført, at styrelsen vil være opmærksom på de forhold, som er nævnt i henvendelsen fra retten i Vejle.

 

3. Det anføres endelig i henvendelsen, at domstolene i realiteten ikke tilføres nye ressourcer, og at en konsekvens heraf synes at være, at endnu flere sager fremover skal afgøres af ikke-udnævnte dommere.

 

Som det fremgår af pkt. 2.1 (afsnit IV) i lovforslagets almindelige bemærkninger skønnes domstolsreformen, når den er fuldt implementeret, at ville medføre løbende merudgifter for domstolene på ca. 78 mio. kr. årligt. Hertil kommer en række initialudgifter. Effektiviseringsmulighederne i form af stordriftsfordele mv. skønnes at kunne opgøres til ca. 67 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt implementeret og byretterne samlet ved de nye embeder. Hertil kommer de effektiviseringsmuligheder, der følger af tinglysningsreformen.

 

Som anført i lovforslagets bemærkninger skønnes den samlede domstols- og tinglysningsreform i perioden 2006-2011 ved en i øvrigt uændret opretholdelse af domstolenes nuværende økonomiske rammer at indebære netto-merudgifter på i alt 221 mio. kr., som finansieres ved merbevilling. Domstolsreformen indebærer således isoleret set, at der tilføres flere ressourcer til domstolenes løbende drift og til initialudgifter.

 

Lovforslaget indebærer, at antallet af byretsdommere forøges fra 210 i dag til 227, når reformen er fuldt gennemført. Der er med lovforslaget forudsat en på landsplan uændret fordeling af retsarbejdet mellem udnævnte dommere og de øvrige jurister (ikke-udnævnte dommere) ved byretterne. Der henvises herom i øvrigt til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 4 og 57 vedrørende lovforslaget og til pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.