Besvarelse af spørgsmål nr. 84 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig kommentar til høringssvaret fra Dansk Fængselsforbund, som punkt for punkt forholder sig til de enkelte punkter i høringssvaret.â€
Â
Svar:
Dansk Fængselsforbund anfører i sit høringssvar, at arresthusenes dialog med politiet vil kunne komme til at lide skade som følge af forslaget om færre politikredse, og at det nuværende lokale samarbejde mellem politi og arresthuse vil blive mindre smidigt. Forbundet anfører desuden, at arresthusene vil kunne få problemer med opbakningen i krisesituationer, når der nedlægges et antal politistationer og etableres et døgnberedskab, som styres fra centrale politistationer.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet i de foreslåede nye store politikredse ligesom i dag vil være i tæt og løbende dialog med de lokale arresthuse og kriminalforsorgens øvrige institutioner bl.a. om sikkerheden i og omkring arresthusene mv., og det vil være en væsentlig opgave for de nye politidirektører at sikre, at der også i fremtiden vil være den fornødne politimæssige opbakning af arresthusene mv. Ved de løbende drøftelser mellem politiet og arresthusene mv. kan det endvidere sikres, at politiet har de fornødne og relevante oplysninger om indretningen mv. af kriminalforsorgens institutioner.
Den foreslåede modernisering af politiets beredskab (døgnvagttjeneste) bl.a. med etablering af én central vagtcentral vil give bedre muligheder end i dag for en hurtig og effektiv politiindsats også i forhold til kriminalforsorgens institutioner, jf. nærmere herom under pkt. 3.2.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det kan endvidere oplyses, at Rigspolitiet som led i forberedelsen af gennemførelsen af den foreslåede politireform i samarbejde med kriminalforsorgen vil sikre den fornødne omlægning af de tekniske alarmer mellem politiet og kriminalforsorgens institutioner.
Der vil ikke som anført af Fængselsforbundet blive nedlagt politistationer som led i politireformen. De nuværende hovedpolitistationer vil blive opretholdt som politistationer i de nye politikredse, bl.a. således at det kørende beredskab (døgnvagttjenesten) vil udgå fra de forskellige stationer (men styret af den centrale vagtcentral).
Fængselsforbundet anfører også, at der vil opstå problemer med hensyn til transport af indsatte, både imellem arresthusene og til steder uden for arresthusene, f.eks. i forbindelse med akutte sygehusindlæggelser, og forbundet anfører, at man i dag som regel kan opnå en smidig ordning med det lokale politi om sådanne transportopgaver mv.
Med hensyn til de transportopgaver, som varetages af politiet, henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 141 af 13. februar 2006 (alm. del) og spørgsmål nr. 18 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår heraf, er det Rigspolitiets vurdering, at politiets transportopgaver i forbindelse med en gennemførelse af den foreslåede politi- og domstolsreform ikke mærkbart vil påvirke politiets samlede opgavevaretagelse, og der peges bl.a. på, at der vil kunne etableres egentlige transportenheder, som eventuelt vil kunne bemandes med politikredsens seniormedarbejdere. Inden for overordnede rammer, som fastsættes af Rigspolitiet og Kriminalforsorgen, vil det naturligvis også efter gennemførelsen af den foreslåede politireform være muligt at aftale sig til rette mellem det lokale politi og kriminalforsorgens institutioner om varetagelsen af konkrete transportopgaver mv.
Domstolsstyrelsen har vedrørende spørgsmålet om indretning af venteceller mv. i retsbygninger bl.a. oplyst, at retsbygninger efter styrelsens opfattelse fremover som udgangspunkt bør etableres som selvstændige bygninger under hensyn til domstolenes uafhængighed. Retssalene vil dermed ikke nødvendigvis ligge i umiddelbar tilknytning til et arresthus, som det er tilfældet mange steder i dag. Styrelsen er opmærksom på, at der i så fald bør indrettes et antal venterum for anholdte/varetægtsfængslede i retsbygningen, og der bør ligeledes indrettes ventefaciliteter til vagtpersonalet i tilknytning til venterummene.
De foreslåede regler om anvendelse af telekommunikation i retssager (videomøder) vil efter lovforslaget træde i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. herved også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 96 vedrørende lovforslaget. Der vil i givet fald i forbindelse med ikrafttrædelsen af reglerne også blive taget stilling til de praktiske forhold vedrørende varetægtsfængsledes deltagelse i retsmøder ved anvendelse af videokommunikation, herunder hvem der i givet fald skal varetage bevogtningsopgaver mv.
Det bemærkes endelig, at kriminalforsorgens økonomiske rammer er fastlagt i en flerårsaftale, der løber frem til og med 2007. De økonomiske rammer i flerårsaftalen hviler på en samlet vurdering af kriminalforsorgens udgiftsbehov, herunder bl.a. i lyset af det forventede varetægtsbelæg og strafmassen. Regeringen følger området nøje og har sammen med forligskredsen bag flerårsaftalen ved flere lejligheder øget kriminalforsorgens kapacitet og bevillinger i lyset af den faktiske udvikling i strafmassen mv.