10-03-2006

Sag nr. SAV5500- 02/828

Dokumentnr. 15709/06

Sagsbehandler

Jan Bülow

Tel. 35298223

E-mail: [email protected]

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lovforslag om ophævelse af eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren

 

Ved brev af den 08-03-2006 afgav Amtsrådsforeningen og Sygesikringens Forhandlingsudvalg høringssvar til lovforslaget om ophævelse af eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren.

 

Sagen har dags dato været drøftet i Amtsrådsforeningens forretningsudvalg, som besluttede at supplere høringssvaret med følgende:

 

1.

Lovforslaget medfører i flere henseender, at regionerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har behov for at vide, hvem der ikke er organiseret i den forhandlingsberettigede organisation.

 

Amtsrådsforeningen finder, at lovforslaget bør sikre, at regionerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn ikke skal kontrollere, hvem der er medlem af en bestemt organisation og hvem der ikke er. Det er grænsende til en myndighedskontrol af foreningsfriheden. 

 

Endvidere finder Amtsrådsforeningen ikke, at der skal ske forskelsbehandling af organiserede og ikke-organiserede, jf. pkt. 2.

 

2.

Det fremgår af lovforslaget, at ikke-organiserede har ret til foretræde for paritetiske nævn i klagesager og sanktionssager mod pågældende. Der gives derved den ikke-organiserede en særstatus sammenlignet med de organiserede, som ikke har en sådan fortræderet.

 

Denne forskel finder Amtsrådsforeningen uholdbar, og der bør sikres ligestilling i lovforslaget.

 

Amtsrådsforeningen finder det gavnligt og nødvendigt, at Amtsrådsforeningen og ministeriet i fællesskab drøfter ovenstående bemærkninger med henblik på at finde en løsning, der tager højde herfor. En løsning skal endvidere ses i en sammenhæng mellem lovgivning og aftalesystemet.                

Med venlig hilsen

 

 

Signe Friberg Nielsen                          

 

                                                           


                                                          Â