Skatteministeriet
J.nr. 2005-321
-
0014
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 18 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pens i-
onsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet
skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske pers o-
ner, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.)
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 10 -16 af 7. november 2005.
Kristian Jensen
/Birgitte Christensen
Side 2
Spørgsmål 10: Vil ministeren oversende en fortegnelse over de selskaber, der er
”optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11 a i lov om
værdipapirhandel m.v.” og som pensionsafkastpligtige derfor kan invester e i med
5 pct. fradrag efter bestemmelsen i pensionsafkastlovens § 5a, stk. 3? Det bedes op-
lyst, i hvilket omfang de pågældende selskaber må betegnes som nye innovative
virksomheder eller selskaber, der investerer i sådanne innovative selskaber.
Svar: Så vidt Skatteministeriet er orienteret, er der endnu ikke etableret alternative
markedspladser omfattet af kapitel 11 A i lov om værdipapirhandel m.v.
Spørgsmål 11: Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere, der for 2004 har
benyttet ordningerne efter Pensionsbeskatningslovens § 15 A (Ophørspension) og §
15 B (Sportsudøvere), jf . besvarelsen af spørgsmål 12 og 13 vedrørende L 134 i 2.
samling 2004-05?
Svar: I 2004 har 1.063 skatteydere fordelt på 1.018 ordninger indskudt et samlet
beløb på 842.661.7 57 kr. på ophørspensionsordninger, og da indberetningssyst e-
merne nu er lukkede for 2004, er tallene endelige. Med hensyn til ordningen for
sportsudøvere er antallet som anført i besvarelsen vedrørende L 134 (2. samling,
2004-2005) 48 skatteydere.
Spørgsm ål 12: Vil ministeren oplyse, om der kan investeres i kommanditselskaber,
der ejer andre aktiver end værdipapirer, og i givet fald, hvorledes og af hvem, PAL -
grundlaget skal opgøres?
Svar: Det vil fremgå af Finanstilsynets kommende, nye puljebekendtgørel se, at et
kommanditselskab m.v., som en rate- og kapitalpension er anbragt i, kun kan place-
re sine midler i aktiver, som rate- og kapitalpensioner kan placeres i direkte. Kom-
manditselskabet m.v. kan således ikke drive almindelig erhvervsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til svaret på udvalgets spørgsmål 1.
Side 3
Spørgsmål 13: Hvis der udelukkende kan investeres i kommanditselskaber, der in-
vesterer i værdipapirer, vil ministeren så begrunde behovet for, at der åbnes op for
denne form for placering af private pensionsmidler?
Svar: Efter den ordning, der er trådt i kraft den 1. oktober 2005, kan rate - og kapi-
talpensioner placeres i unoterede aktie- og anpartsselskaber, men ikke i komman-
ditselskaber m.v.
Der blev kort tid inden vedtagelsen af lovforslag L 134 i foråret 2005 rejst ønske
om, at der bliver adgang til at placere rate- og kapitalpensioner i kommanditselska-
ber. Baggrunden for det rejste ønske er, at det er almindeligt, at de såkaldte bus i-
ness angels, som den nye ordning om placering af rate- og kapitalpensioner særligt
er rettet imod, sammen med ventureselskaber foretager investeringer via et kom-
manditselskab. Der blev i den forbindelse bl.a. peget på, at kommanditselskaber
m.v. er kendte og alment accepterede i udlandet.
Regeringen har været indst illet på at imødekomme dette ønske.
Reglerne for placering af rate- og kapitalpensioner er fastsat i Finanstilsynets pulje-
bekendtgørelse. Det vil således blive fastsat i Finanstilsynets kommende, nye pu l-
jebekendtgørelse, hvilke aktiver, som kommanditsels kabet m.v. kan placere sine
midler i. Da kommanditselskabet m.v. udgør en særlig ramme for placering af rate -
og kapitalpensioner i forhold til placering af rate- og kapitalpensioner i et unoteret
selskab, vil det i Finanstilsynets puljebekendtgørelse bliv e fastsat, at kommandit-
selskabet kan placere sine midler i bl.a. unoterede aktier. Da kommanditselskabet
m.v. har brug for at holde en del af sine midler i kontanter, og kan have brug for
omplacering af sine midler, vil det blive fastsat, at kommanditselskabet udover
kontanter også kan placere sine midler i obligationer og lignende. Derimod kan
kommanditselskabet ikke drive almindelig erhvervsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt i det hele til svaret på udvalgets spørgsmål 1.
Spørgsmål 14: Skal bemærkninge rne om, at kontrollen med opgørelsen af PAL
vedrørende personers placering af pensionsmidler i unoterede aktier og i andele i
Side
4
kommanditselskaber ikke kræver ressourcer til kontrol fra SKAT forstås således, at
det reelt ikke vil blive kontrolleret, om PAL-afgiften beregnes korrekt?
Svar: Nej, sådan skal det ikke forstås.
I lovforslagets bemærkninger er det vedrørende de administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner vurderet, at den del af lovforslaget, der angår placering af
rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v., vil medføre en øget lignings -
og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke -nævneværdigt merårsvær
k-
forbrug.
Kontrolindsatsen i forhold til loven vil derfor indgå som en integreret del af den
samlede kontrol- og ressourceindsats i den fusionerede skatte- og afgiftsforvalt-
ning. Det samme er i øvrigt tilfældet med hensyn til ordningen for placering af rate -
og kapitalpensioner i unoterede selskaber, der er trådt i kraft den 1. okt ober 2005.
Spørgsmål 15: Vil ministeren oversende Finanstilsynets puljebekendtgørelse (evt.
udkast til denne) vedrørende placering af midler i juridiske personer, der ikke er
selvstændigt skattepligtige?
Svar: Finanstilsynet planlægger at udstede en ny bekendtgørelse om puljepension
og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (den såkaldte puljebekendtg ø-
relse) pr. 1. januar 2006 til aflø sning af den gældende bekendtgørelse.
Der vedlægges som bilag 1 udkast til Finanstilsynet nye puljebekendtgørelse, der
bl.a. indeholder reglerne for placering af rate- og kapitalpensioner i unoterede akti-
er og anparter og kommanditselskaber m.v.
Spørgsmål 16: Hvor mange personer forventer ministeren vil placere pensionsmid-
ler i henholdsvis unoterede aktier og i andele i kommanditselskaber?
Svar: Der findes som nævnt i bemærkningerne til det oprindelige initiativ i
lovforslaget, L134, Folketingsåret 2004 -05, ingen tilgængelige oplysninger, der
giver grundlag for et velunderbygget skøn for, hvor mange personer der vil udnytte
den nye placeringsmulighed. Persongruppen formodes dog at være der, om end den
Side 5
nye placeringsmulighed. Persongruppen formodes dog at være der, om end den vil
være begrænset, idet det kræver en i forvejen ikke ubetydelig opsparing for at b
e-
nytte placeringsmulighederne og en større risikovillighed generelt.
Side 6
Bilag 1
UDKAST
(Finanstilsynets puljebekendtgørelse )
Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede
opsparingsformer m.v.
I medfør af § 50, stk. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 613 af 21. juni 2005, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på skattebegunstigede opsparingsformer (kap i-
talpension, ratepension, selvpension oprettet før den 2. juni 1998, børneopsparing og boligo p-
sparing oprettet i medfør af lovbekendtgørelse nr. 107 af 21. januar 2005) og på sær lige pensi-
onsordninger oprettet i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er ove r-
ført til et pengeinstitut, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 2
Administration af puljer
§ 2. For hver enkelt pulje skal der udarbejdes skriftlige retningslinier for administrationen.
Retningslinierne skal være godkendt af pengeinstituttets direktion.
Stk. 2.
Retningslinierne skal som minimum indeholde oplysninger om
1)
investeringsstrategi og risikoeksponering, herunder pengeinstituttets adgang til at foretage
æn dringer heri,
2)
samtlige omkostninger og handelsvilkår, herunder a dministrationsgebyr, afregningskurs i
forhold til markedskursen, kurtage, andre handels- og depotomkostninger og regler for be-
regning af rente af kontantindeståe nde,
3)
hvornår afkast tilskrives, og
4)
hvordan puljens resultat og afkastet til kunderne beregnes.
Side 7
§ 3. Pengeinstituttet skal udfærdige en investeringsi nstruks, hvori investeringsrammer for den
enkelte pulje fastlægges. Der skal fastsættes rammer for inves
tering for hver af de i § 11, stk. 1
og 11, angivne aktiver, som puljen må i nvestere i.
§ 4. Pengeinstituttet skal udfærdige skriftlige forretningsgange for forvaltningen af puljeakt i-
ver, herunder fastlægge hvem, der er bemyndiget til at handle med puljeak tiverne. Forretnings-
gangene skal blandt andet sikre, at handel med puljeaktiver holdes adskilt fra handel med andre
aktiver. Endvidere skal den person, der har foretaget en handel for puljen, kunne identificeres.
Kapitel 3
Kundeinformation
§ 5. Ved oprettelse af en pulje skal kunden skriftligt informeres om de generelle regler for
puljeordningen. Det skal herunder oplyses
1)
at puljeaktiverne tilhører pengeinstituttet,
2)
at afkastet baseres på en beregning af de bagvedliggende aktiver og derfor kan være b åde
positivt og negativt, samt
3)
i hvilket omfang aktiverne er skattepligtige efter lov om beskatning af visse pensionskapita-
ler m.v.
Stk. 2.
Pengeinstituttet skal ved oprettelsen udlevere et e ksemplar af de i henhold til § 2,
stk. 1, udfærdigede retning slinier. Kunden skal endvidere skriftligt informeres om, fra hvilken
dato kunden betragtes som indtrådt i puljen samt om ophør, vilkårene for udtræden og overfly
t-
ning til individuelt depot, anden pulje i pengeinstituttet eller overflytning til andet pengeinstitut,
forsikringsselskab eller pensionskasse. Endelig skal kunden informeres om de opnåede pr o-
centvise afkast for de enkelte puljer for de forløbne kvartaler i det indeværende år, jf. §
6, samt
det procentvise afkast for de foregående 3 år.
Stk. 3.
Ved æ
ndringer af de i § 2, stk. 2, angivne oplysninger skal pengeinstituttet til samtli-
ge puljekunder fremsende et eksemplar af retningsliniernes fuldstændige nye affattelse. Æ
n-
dringerne skal gennemføres med et passende varsel.
§ 6. Pengeinstituttet skal mindst én gang hvert kvartal oplyse kunden følgende om afkastet for
hver enkelt pulje:
1)
Det procentvise samlede afkast.
2)
Det procentvise skattefrie afkast.
3)
Det procentvise afkast, der er skattepligtigt efter lov om beskatning af visse pensionskapita-
ler m.v.
Stk. 2.
Aktivsammensætningen skal ultimo perioden opl
yses fordelt på:
1)
Obligationer.
2)
Indeksobligationer.
3)
Aktier.
4)
Andele i investeringsforeninger og specialforeninger.
Side 8
5)
Øvrige puljeaktiver.
6)
Kontant indestående.
Stk. 3.
Fordelingen skal op lyses i kroner, tusinde kroner eller mio. kr.
§ 7. Ved årets udgang skal pengeinstituttet ud over de i § 6, stk. 1, angivne oplysninger for
hver pulje oplyse kunden om:
1)
Årets renteindtægter
og udbytter fordelt på aktivposter.
2)
Årets kursregulering for delt på værdipapirkategorier.
3)
Kursregulering af valuta.
4)
Omkostninger, der er afholdt af puljen, herunder omkostninger i form af kursskæringer og
lignende.
5)
Puljens samlede resultat.
Stk. 2.
Ved årets udgang skal der ud over de i §
6, stk. 2, angivne oplysninger mindst oplyses
fø lgende:
1)
Den gennemsnitlige beholdning (opgjort dag til dag) af de enkelte aktivtyper.
2)
Renterisiko på obligationsbeholdningen (f.eks. udtrykt ved ændringer i værdien ved
en renteændring på 1 procentpoint).
3)
Aktiebeholdningen fordelt på lande og brancher.
4)
Andele i investeringsforeninger og specialforeninger fordelt på afdelinger.
Stk. 3.
Pengeinstituttet skal ultimo hvert år for hver pulje oplyse om det opnåede procentvise
afkast for det forløbne år samt det procentvi se afkast for de foregående 3 år.
§ 8. Ved udgangen af hvert år skal kunden modtage oplysninger om fordelingen af henhold s-
vis noterede kapitalandele og unoterede kapitalandele, jf. § 11, stk. 5, i kundens særskilte dep o-
ter.
§ 9. Ved udgangen af hvert år sk al hver kunde modtage oplysninger om det samlede afkast af
sine puljeinvesteringer i pengeinstituttet. Hver kunde skal endvidere modtage oplysninger om
størrelsen af de administrationsomkostni nger, der alene er afholdt af den enkelte kunde. Det
herefter fremkomne nominelle afkast skal ligeledes oplyses for kunden tillige med det hertil
svarende procentvise afkast af opsparingskontoens gennemsnitlige indestående.
Stk. 2.
Ved beregning af det procentvise afkast skal der tages udgangspunkt i opsparingsko n-
toens gennemsnitlige indestående opgjort dag til dag.
§ 10. Ved årets udløb skal de i §§ 6-9 angivne oplysninger tilsendes kunden vederlagsfrit.
Samtidig skal de i §§ 6-7 angivne oplysninger foreligge i pengeinstituttets filialer og på beg æ-
ring udleveres vederlagsfrit.
Stk. 2.
De kvartalsvise oplysninger, jf. §
6, kan afgives ved fremlæggelse i pengeinstituttets
filialer. Kunderne skal dog tilbydes at få oplysningerne tilsendt. Omkostningerne ved fremse n-
delsen kan pålægges den enkelte kunde. Endelig skal oplysni ngerne på begæring udleveres v e-
derlagsfrit.
Side 9
Stk. 3.
De i stk.
1 og 2 omhandlede oplysninger skal afgives senest 8 uger efter en periodes
udløb.
Stk. 4. Det kan aftales med kunden, at informationerne i § 5, stk. 2 samt §§ 6, 7 og 8 kan
videregives på andet varigt medium end papir.
Kapitel 4
Anbringelse af opsparingen for puljer og særskilte depoter
§ 11. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder:
1)
Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.
2)
I
a) statsobligationer,
b) realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond,
c) indeksobligationer,
d) skatkammerbeviser,
e) erhvervsobligationer garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inden for
Den Europæiske Union eller a f stater, som Fællesskabet har indgået a ftale med, samt
f) obligationer udstedt eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner,
Grø nlands hjemmestyre, Færøernes landsstyre, eller regionale og lokale myndigheder i
andre lande inden for Den Europæi ske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt.
3)
I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligati-
oner, jf. dog stk. 13.
4)
I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v., dog er erhvervsudviklingsforeninger omfattet af nr. 8.
5)
I andele i investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land, der er me
d-
lem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale
med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Rådets d
irektiv
85/611/EØF (UCITS -direktivet).
6)
I andele i udenlandske investeringsinstitutter, som er godkendt i et land indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det f
i-
nansielle område, og som ikke er omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS
-
direktivet), samt udenlandske investeringsinstitutter, der er godkendt i et land uden
for Den Europæiske Union, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansie
l-
le område, i begge tilfælde når Finanstilsynet har godkendt investeringsinstituttets
markedsføri ng her i landet, jf. § 16 i lov om investeringsforeninger og specialforenin-
ger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
7)
I sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt
beviserne ifølge sparekassens e ller andelskassens vedtægter er omsættel
ige.
Side 10
8)
I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
9)
I hedgeforeninger som er godkendt i medfør af § 114 a i lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
10) I kapitalandele der handles på alternative marked spladser.
11) I værdipapirer som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 1-9
næv nte aktiver.
Stk. 2. Rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, jf.
stk. 5, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i art. 1 i den konsoliderede
udgave af Rådets 1. se lskabsdirektiv 68/15/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF,
kom-
manditselskaber og selskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fælle
s-
skabet har indgå et aftale med, med en tilsvarende retsform, der ikke er omfattet af stk. 1,
nr. 10, under følgende betinge lser:
1)
At kunden som minimum investerer 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt
selskab. Ved 100.000 kr. s grænsen ved investering i kommanditselskaber og ko m-
manditaktieselskaber forstås den faktiske indbetaling til se lskabet.
2)
At værdien af de unoterede kapitalandele på invest eringstidspunktet højst udgør 20 pct. af
den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede
indlånskonti, i puljer eller i sæ rskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.
3)
At værdien af de unoterede kapitalandele på invest eringstidspunktet højst udgør 50 pct. af
den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede
indlånskonti, i puljer eller i sæ rskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.
4)
At værdien af de unoterede kapitalandele på invest eringstidspunktet højst udgør 75 pct. af
den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på kontantforrentede indlån s-
konti, i puljer eller i særskilte d epoter, der ligger over 4 mio. kr.
5)
At kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet udelukkende investerer i aktiv-
typer omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4-9 og unoterede kapitalandele jf. stk. 5.
Stk. 3. For kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet gælder desuden, at der
kan investeres i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, der udelukkende in-
vesterer i aktivtyper efter stk. 2, nr. 5.
Stk. 4. Ved beregningen af, hvor meget pensionsopspareren kan placere i forhold til pla-
ceringsgrænserne i stk. 2, nr. 1 -4, skal det beløb, pensionsopspareren hæfter med overfor
kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet, indgå.
Stk.5. Ved unoterede kapitalandele, forstås kapitalandele, som ikke er optaget til handel eller
noteret på et reguleret marked.
Stk. 6. Forud for investeringen i unoterede kapitalandele kan pengeinstituttet fra kunden be-
tinge sig en erklæring, hvoraf det fremgår, at kunden er klar over de risici, der er forbundet med
investeringen.
Side 11
Stk. 7. Pengeinstituttet skal sende en meddelelse til det unoterede selskab, hvoraf det fremgår,
at alle fremtidige betalinger, herunder udbytte og provenu fra afståelse skal ske til depotet, samt
at pensionsopspareren kun kan disponere over kapitalandelene ved afståelse . Pensionsopspare-
ren skal give pengeinstituttet samtykke til, at pengeinstituttet kan sende meddelelsen.
Stk. 8. En pensionsopsparer, der deltager som komplementar i et kommanditselskab el-
ler kommanditaktieselskab kan ikke placere sin pensionsopsparing i kommanditselskabet
eller kommanditaktieselskabet.
Stk. 9. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab. Ved afg ø-
relsen af, om kunden ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i selskabet medregnes både kapitalan-
dele, som kunden ejer uden for rate- og kapitalpensionerne i særskilte depoter og kommanditi-
stens hæftelse over for kommanditselskabet mv . Herudover finder § 11, stk. 2-4, i lov om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af
kundens ejerandel i selskabet.
Stk. 10. Det er kundens forpligtelse at oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kap i-
talandele til brug for beskatning efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
Stk. 11.
Puljer kan efter bestemmelserne i kapitel 5
-9 anvende afledte finansielle instrumenter.
Sær skilte depoter kan anvende afledte finansielle instrumenter efter bestemmelserne i kapitel
10.
Stk. 12.
De i stk.
1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal handles på et reguleret marked. Befinder
markedet sig i Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabe
t har indgået aftale med,
skal markedet være optaget på listen nævnt i
art. 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for
finansielle instrumenter. Befinder markedet sig ikke i en stat, der er medlem af Den Europæ i-
ske Union, eller i lande, som Fællessk abet har indgået aftale med, skal markedet være medlem
af World Federation of Exchanges (WFE). Finanstilsynet kan beslutte at godkende andre mar-
keder, jf. § 87 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive inve-
steringsordninger m.v. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, s å-
fremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om
optagelse til notering på et marked som nævnt i 1. -4. pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen
er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipap irerne afhændes straks.
Stk.13. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, kapitalandele omfattet af stk. 1, nr. 10 og stk. 2,
tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine for-
mål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende retti gheder i selskabet. Dette gælder dog
ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses -/frigivelsestidspunktet eller er omfat-
tet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.
Stk. 14.
Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk.
1, nr. 3, 5, 6, 7, 9 og 10
nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke ove
rstige 20 pct.
af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede in d-
lånskonti samt i særski lte depoter. Op til 20 pct. af de samlede midler i særskilte depoter kan
anbringes i de i stk. 1, nr. 8, nævnte aktiver. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen
Side 12
af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid
anbringes i værdipapirer omfa ttet af stk. 1, nr. 3, 5, 6, 7,8 ,9 og 10 .
Stk. 15. Pengeinstituttet skal påse, at reglerne om anbri ngelse af midler i særskilt depot, jf.
stk. 1, 2, 11, 12, og 14, er overholdt.
Kapitel 5
Puljers anvendelse af afledte finansielle instrumenter mv.
§ 12. En pulje kan anvende afledte finansielle instrumenter samt udføre værdipapirudlån til
risikoafdækning og porteføljepleje, såfremt anvendelsen af de afl
edte finansielle instrumenter
opfylder bestemmelserne i §§ 13
-
22.
§ 13. Ved afledte finansielle instrumenter forstås i denne bekendtgørelse finansielle instr u-
menter, hvis værdi afhænger af værdien på et underliggende aktiv eller finansielt instrument,
herunder væ rdipapirer, indeks og renter.
Stk. 2.
De afledte finansielle instrumenter skal være baseret på fremmed valuta, renter eller
værd papirer, herunder værdipapirindeks, der kan indgå i en puljes formue.
Stk. 3.
Ved værdipapirudlån forstås udlån af værdi
papirer mod senere tilbagelevering af væ r-
dipapiret eller et identisk værdipapir, for hvilket der ydes et vederlag, men som ikke involverer
overførsel af likviditet fra låntager til långiver. Udførelse af værdipapirudlån skal ske under
iagttagelse af bestemmelserne i § 21.
§ 14. Ved en nettoposition i et værdipapir eller værdipapirindeks forstås forskellen mellem
summen af kursværdien af de lange positioner og summen af kursværdien af de korte positi
o-
ner. Ved opgørelsen af nettopositionen, der knytter sig ti l afledte finansielle instrumenter, fore-
tages opgørelsen for hvert underliggende værdipapir eller værdipapirindeks. Ved en lang pos
i-
tion forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning eller et rentefald for det pågæ
l-
dende værdipapir eller væ
rdipapirindeks. Ved en kort position forstås en position, der giver et
tab ved en kursstigning eller et rentefald for det pågældende værdipapir eller værdipapiri
ndeks.
Stk. 2.
Ved en nettoposition i en fremmed valuta forstås forskellen mellem summen af de
lan-
ge positioner og summen af de korte positioner i den pågældende valuta. Ved en lang position i
en valuta forstås en position, der giver en gevinst ved en stigning i kursen på den pågældende
valuta opgjort i danske kroner. Ved en kort position i en valuta forstås en position, der giver et
tab ved en stigning i kursen på den pågældende valuta opgjort i danske kroner. Ved o
pgørelsen
af lange og korte positioner medtages alle mellemværender i valutaen, hvor puljen selv bærer
valutakursrisikoen.
Stk. 3.
Ved o pgørelsen af positionen i de underliggende aktiver, der knytter sig til afledte f i-
nansielle instrumenter, hvori der indgår et optionselement, multipliceres kursværdien af det
underliggende aktiv med optionens delta.
Side 13
§ 15. Ved et syntetisk pengemarkedsindskud forstås en beholdning af værdipapirer, der er
kombineret med afledte finansielle instrumenter baseret på de pågældende værdipapirer, sål
edes
at beholdningen modsvares af en tilsvarende kort position i de afledte finansielle instrumenters
underliggende aktiver.
Kapitel 6
Aktiebaserede afledte finansielle instrumenter
§ 16. En pulje kan anvende afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller aktieindeks,
så fremt de afledte finansielle instrumenter er på dækket basis.
Stk. 2.
Afledte finansielle in strumenter baseret på en given aktie er på dækket basis, såfremt
de ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende aktie, og s
å fremt de ikke
medfører, at puljen samlet opnår en kort ne ttoposition i aktien.
Stk. 3.
Afledte finansielle in strumenter baseret på et akti eindeks er på dækket basis, såfremt
1)
en del af puljens aktiebeholdning består af aktier, der noteres på samme fondsbørs eller
handles på samme marked som aktierne i indekset,
2)
puljen ikke har anvendt andre afledte finansielle instrumenter, der er dækket af aktier i de n-
ne del af beholdningen,
3)
de afledte finansielle instrumenter med stor sandsynlighed ikke forøger puljens tab ved r e-
duktion i værdien af den pågældende aktiebeholdning, og
4)
de afledte finansielle instrumenter med stor sandsynlighed ikke medfører, at puljen ved en
stigning i værdien af den pågældende aktiebeholdning kan få et nettotab på beholdning og
instrumenter.
§ 17. En pulje kan ud over det i § 16 angivne anvende afledte finansielle instrumenter baseret
på aktier eller aktieindeks, såfremt puljen holder en likviditetsbeholdning svarende til
nettoposi
tionen i de underliggende aktier eller aktieindeks, jf. dog stk. 4. Til
likviditetsbeholdningen medregnes i denne forbindelse indeståender på anfordring eller med en
opsigelse på ikke over en måned i pengeinstitutter, indbetalt margin hos pengeinstitutter,
fondsmæglerselskaber, fondsbørser og clearingcentraler samt værdipapirer, som fremgår af
§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., og som er variabelt forrentede eller har en restløbetid på ikke over 6
måneder. Endvidere medre gnes beløb, der forfalder indenfor 3 måneder i form af udtrukne
obligationer, renter og deklarerede udbytter. Endvidere medregnes syntetiske pen-
gemarkedsindskud.
Stk. 2.
En pulje kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller
aktieindeks, såfremt puljen for hvert enkelt afledt finansielle instrument eller for en kombinat i-
on af disse, hvis der anvendes flere afledte finansielle instrumenter med samme restløbetid,
holder en beholdning af fastforrentede værdipapirer, som fremgår af §
87, stk. 4, i lov om inve-
steringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., svaren-
de til nettopositionen i de underliggende aktier eller aktieindeks, og såfremt værdipapirernes
Side 14
restløbetid ikke overstiger restløbetiden på det eller de pågældende afledte finansielle instr
u-
menter, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
En pulje kan ud over d
et i stk. 1 og 2 angivne erhverve warrants, hvis dette sker i for-
bindelse med erhvervelsen af de obligationer, de ved udstedelsen var knyttet til.
Stk. 4.
En pulje kan ikke anvende afledte finansielle instrumenter således, at puljen samlet
opnår en kort ne ttoposition i nogen aktie eller i noget aktieindeks.
Kapitel 7
Obligations- og rentebaserede afledte finansielle instrumenter
§ 18. En pulje kan anvende afledte finansielle instrumenter baseret på obligationer, såfremt de
afledte finansielle instrumenter er på dækket basis.
Stk. 2.
Afledte finansielle instrumenter baseret på en given obligation er på dækket basis, s
å-
fremt de ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende obligation, og
så fremt de ikke medfører, at puljen samlet opnår en kort nettoposition i obligationen.
§ 19. En pulje kan ud over det i § 18 angivne anvende afledte finansielle instrumenter baseret
på obligationer, obligationsindeks eller renter, såfremt det med stor sandsynli ghed ikke forøger
puljens samlede nettotab ved en rentestigning i forhold til det tab, som puljen alternativt kunne
have fået ved direkte investering i obligationer i samme valuta, og såfremt det med stor san d-
synlighed ikke medfører, at puljen kan få et nettotab på beholdninger og instrumenter ved et
rentefald.
Stk. 2.
Den samlede kursværdi af de underliggende obligationer, som knytter sig til de efter
bestemmelsen i stk. 1 anvendte afledte finansielle instrumenter, må til enhver tid højst udgøre
100 pct. af puljens formue.
Stk. 3.
Opgørelserne i stk.
1 foretages for hver valuta for sig og skal ske på basis af obligati o-
nernes varighed eller et andet mål for obligationernes renterisiko. Såfremt afledte finansielle
instrumenter med et optionselement indgår, a nvendes optionens delta.
Kapitel 8
Valutabaserede afledte finansielle instrumenter
§ 20. En pulje kan anvende afledte finansielle instrumenter baseret på valuta, såfremt puljens
nettoposition i hver fremmed valuta, jf. § 14, stk. 2, ikke adskiller sig fra en sådan position,
puljen alternativt kunne have opnået ved d irekte investering i værdipapirer i den pågældende
valuta, og såfremt summen af puljens nettopositioner i fremmede valutaer ikke overstiger pu l-
jens formue.
Kapitel 9
Særlige bestemmelser om puljers anvendelse af afledte finansielle instrumente r mv.
Side 15
§ 21. Såfremt en pulje anvender afledte finansielle instr umenter eller udfører værdipapirudlån,
skal puljens medkontrahent være et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, eller en clearingce
n-
tral i et land, der er medlem af OECD, eller handelen skal udføres på et marked, som er omfa t-
tet af § 11, stk. 12, 1.
-
4. pkt.
Stk. 2.
Udfører en pulje værdipapirudlån, skal pengeinstituttet endvidere sikre sig, at der for
e-
ligger tilstrækkelig garanti eller anden sikkerhed for de lånte værdipapirer og de øvrige forp
lig-
telser, der følger af lånevilkårene.
§ 22. Bestemmelserne i §§ 13
-
21 skal være opfyldt på ethvert tidspunkt i de afledte finansie lle
instrumenters løb etid.
Kapitel 10
Særskilte depoters investering i afledte finansielle instrumenter
§ 23. Et særskilt de pot kan erhverve optioner og warrants baseret på fremmed valuta eller
værdipapirer, der kan in dgå i et særskilt depots formue, herunder værdipapirindeks. Et særskilt
depot kan foretage op til fem investeringer i optioner og warrants pr. kalenderår. Værdien pr.
investering må på investeringstidspunktet ikke overstige 2 pct. af summen af ordningens ko n-
tante indestående og depotets værdi opgjort i henhold til de for pengeinstitutter gældende reg
n-
skabsregler.
Stk. 2.
Et særskilt depot kan til enhver tid tilbage
handle erhvervede optioner og warrants, lige-
som det kan lukke en position af erhvervede optioner ved at indgå en modgående identisk ko n-
trakt.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §
21 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 11
Værdipapiropgørelse m.v.
§ 24. De enkelte aktiver i en pulje tilhører det pengeinst itut, i hvilket en opsparer har foretaget
sit indskud.
§ 25. Til enhver opsparer oprettes en kontant indlånskonto, hvor alle indbetalinger og ti l-
skrivninger af afkast såvel positivt som negativt indgår.
§ 26. Ved beregningen af de samlede midler i et særskilt depot i henhold til § 11, stk. 14,
foretages værdiansættelsen i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsre
gler.
Stk. 2.
Beløbsgrænsen i §
11, stk. 14, skal iagttages på det tidspunkt, hvor invester ingen fore-
tages.
Stk. 3.
Et særskilt depot skal være placeret i samme inst
itut som den tilhørende kontantkonto.
Kapitel 12
Side 16
Registrering og deponering
§ 27. Puljernes aktiver skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver.
Stk. 2.
Puljernes fondsa ktiver skal udgøre et selvstændigt depot i Værdipapircentralen.
Stk. 3.
Puljernes øvrige aktiver skal opbevares i et sel
vstændigt depot.
Stk. 4.
Puljernes udenlandske aktiver kan opbevares i udenlandske anerkendte depotsteder.
§ 28. Et særskilt depot må ku n indeholde aktiver, der henhører under opsparingen.
Stk. 2.
Opbevaringen skal ske på pengeinstituttets almi
ndelige vilkår for opbevaring af aktiver
i depot.
Kapitel 13
Straffebestemmelser
§ 29. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2-10, § 11, stk. 1-4 og § 11, stk. 7-15, § 21, § 22, §
23, stk. 1 og §§ 25
-
28, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i stra
f-
felovens 5. kapitel.
Kapitel 14
Ikrafttræden
§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
januar 2006. Samtidig ophæves bekendtgørelse
nr. 679 af 30. juni 2005 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.
Side 17
Bilag 1
Afgrænsning af begrebet "brugsrettigheder"
1. Baggrund
Den væsentligste begrundelse for forbuddet mo d at placere pensionsopsparinger i aktier m.v. med
tilknyttede rettigheder er hensynet til pensionsopspareren. En pensionsopsparing bør komme pe n-
sionsopspareren til gode efter pensionering og derfor må en brugsrettighed ikke nedsætte afkastet
på en pension sopsparing.
Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en pensionsopsparing
giver fradrag i den skattepligtige indkomst - betinget af, at afkastet først kan hæves, når pensio
n-
sopspareren er fyldt 60 år .
Såfremt dele af p ensionsopsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigh e-
der, som pensionsopspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse retti gheder
alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen
er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. U dbyttet af de pågældende aktier
m.v. forøger således ikke pensionsopsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for pe n-
sionsopspareren i opsparingsperioden.
I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktiese
l-
skabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og
således ikke længere indgår i pensionsopsparingen, må
udbyttet anses for at være hævet på pens
i-
onsopsparingen. Dermed nedsættes både afkastet på pensionsopspari
ngen og pensionsopspareren
risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at fo rhindre
usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tid spunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.
2. Brugsrettigheder
Forbuddet omfatter kun placering af pensionsopsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt
at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det dr
ejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige
ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige raba tter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til
Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til akti onærer i "Idrætsforeninger
A/S", rabatter på rejser for aktionærer i "rejseselskaber A/S" og lignende er ikke omfattet af fo r-
buddet.
Ved vurderingen af, om der er tale om en brugsrettighed efter forbuddet i § 11, stk. 13, lægges der
først og fremmest vægt på: Hvorvidt det er en del af sel
skabets aktivitetsområde eller selskabets
hensigt at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet?
Side 18
Forbudet omfatter således kun placering af pensionsopsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til
hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Hvis det vurderes, at selskabets aktiviteter omfa t-
ter at tilbyde aktionærerne en eller flere særlige rettigheder, er denne eller disse derfor også omfa
t-
tet af forbudet.
Det skal i den forbindelse pointeres, at forbuddet ikke kun afgrænser sig til alene at omfatte det
selskab, der erhverves aktier m.v. i. I bestemmelsen står der "brugsrettigheder, rabatter eller ligne n-
de rettigheder i selskabet". "Selskabet" skal i den forbindelse ikke forstås på den måde, at fo rbuddet
kun gælder de r ettigheder, der er direkte knyttet til det selskab, hvori pensionsopspareren har aktier.
Bestemmelsen skal efter Finanstilsynets praksis forstås på den måde, at aktionærer i et selskab, hvis
aktier er forbundet med en eller flere særlige rettigheder i et a ndet selskab også skal iagttage forb u-
det om brugsrettigheder. Forbuddet kan således ikke omgås ved at lade et andet selskab yde retti g-
heden.
Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det he r-
efter vurderes: Om den rettighed, der er tilknyttet aktien vil nedsætte afkastet af pensionsordningen,
herunder om pensionsopspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden pensionen udbet a-
les?
I vurderingen af ovenstående skal det tillægges betydning, om disse ret tigheder alt andet lige vil
nedsætte afkastet af pensionsor dningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder. Er der tale om
en brugsrettighed, der almindeligvis ikke er af betydelig størrelse, skal udbyttet af denne underlæ g-
ges en væsentlighedsbetragt ning. Der skal således være tale om proportionalitet me llem størrelsen
på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsretti
gheden. Disse
størrelser må ikke stå i misforhold til hinanden, således afkastet i form af en brug srettighed er ufor-
holdsmæssigt stort i forhold til investeringen.
Ved vurderingen af, om rettigheden vil nedsætte afkastet på pensionso psparingen, skal det tages
med i betragtning, på hvilke vilkår aktion æ ren har adgang til rettigheden?
Er rettigheden til enhver tid tilstede på markedsvilkår, antages det ikke at me dføre nedsat afkast på
pensionsordningen. Ligeledes kan der være tale om r abatordninger ved fx medlemskaber, som, så
længe de er på samme vilkår som ikke
-aktionærer, heller ikke vil medføre ned sat afkast på pens i-
onsordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er s å ledes ikke omfattet, såfremt
rettigheden ellers sker på ovenståe nde vilkår.
Aktionærkonti i pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren er ikke omfa
ttet af for-
buddet, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 13.
Slutteligt skal det understreges, at den enkelte sag altid vil bero på en konkret vurdering af de e n-
kelte forhold.
Side 19