Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. maj 2006

1. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 26. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (lovforslag nr. L 182) og forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovforslag nr. L 184).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 323. Den 20. april 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund.

[Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget].

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 10

   1) I stk. 3 indsættes efter »§ 13, stk. 2, og til« ordene: »almen voksenuddannelse,«.

[Præcisering]

Af   et mindretal (S og RV), tiltrådt af <>:

Til § 16

   2) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Et medlem udpeges af regionsrådet.«

[Regionsrådet skal udpege et medlem til institutionens bestyrelse]

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 42

   3) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.:

»Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.«

[Bestyrelsens underretningspligt]

   4) I stk. 4 indsættes som 3. pkt.:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.«

[Bemyndigelse til undervisningsministeren]

Til § 62

   5) Efter »Undervisningsministeren kan« indsættes ordene: »efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at det i bestemmelsen om regionsrådenes mulighed for at give udviklingstilskud præciseres, at regionsrådene også kan give formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til almen voksenuddannelse.

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at regionsrådet skal udpege et medlem til institutionens bestyrelse. Ændringsforslaget er en opfølgning på styringsanalysens anbefaling om, at den samlede bestyrelsesprofil skal have forankring i det lokale og regionale område, hvorfor styringsanalysen anbefaler, at regionsrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen. Ændringsforslaget er endvidere en opfølgning på lov nr. 590 af 24. juni 2005 om udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC). I loven blev regionsrådets rolle i forhold til gymnasiernes kapacitet og udbud præciseret: »Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt selv- ejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet«, jf. § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. For at give regionsrådene en reel mulighed for at kunne varetage koordinationsfunktionen samt eventuelt bede ministeren gribe ind, jf. ovenstående ændring, skal regionsrådene være repræsenteret i bestyrelserne.

Til nr. 3

Efter ønske fra Rigsrevisionen foreslås indsat en bestemmelse om, at bestyrelsen har pligt til at underrette rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om revisorskift. Herudover er indsat en bestemmelse om, at bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.

Til nr. 4

Efter ønske fra Rigsrevisionen indsættes en direkte hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug for beregning af statstilskud.

Til nr. 5

Det foreslås præciseret, at inddragelse af Universitets- og Bygningsstyrelsen, der er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i administrationen af bygningerne sker efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF)   Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Thomas Krog (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 183

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

4

Henvendelse af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund

5

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 183

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om redegørelse for den konkrete taxametermodel, da denne kun er beskrevet meget overordnet i lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om der vil være et enhedstaxameter både for uddannelsen til studentereksamen, hf og hf-enkeltfag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilken model taxametertilskuddet tænkes udbetalt efter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvad de faktiske taxametre bliver, og hvornår de formelt bliver udmeldt til institutionerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i lovforslaget, vil blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium videreføres som en afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke gymnasier ministeren definerer som almene gymnasier med under 400 elever uden for de større byer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan gymnasiereformens aftale om, at alle gymnasier med under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10 elever på de større skoler, er tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om redegørelse for modellen med øremærket taxameter til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om det ikke vil give uhensigtsmæssige incitamenter samt likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr. færdiggjort år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om taxameteret til uddannelsesstillinger vil indeholde alle nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om de private gymnasier også vil være omfattet af taxameteret til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om begrundelsen for ikke at lade pædagogikum på de erhvervsgymnasiale uddannelser være omfattet af et tilsvarende taxameter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvordan ministeriet vil overvåge oprettelsen af uddannelsesstillinger på skolerne og dermed sikre, at der oprettes det fornødne antal uddannelsesstillinger til dækning af behovet for færdiguddannede lærere i de enkelte fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvor mange uddannelsesstillinger ministeren forventer oprettet på landsplan i de kommende 3 år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om sammenhængen mellem § 6, stk. 1, 3. pkt., hvorefter ministeren beslutter hvilken institutionslov en sammenlagt institution godkendes efter, og at dette vil bero på en vurdering af de involverede institutioners størrelse, faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7, og bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om bemærkningerne til § 14 om forpligtende samarbejder om fælles information m.v. om uddannelserne indebærer, at man hermed flytter en del af indslusningsvejledningen tilbage til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om der ved klager over en lærers undervisning, og rektor mener, der skal arbejdes videre med klagen, vil være mulighed for at inddrage ministeriets fagkonsulenter, når det af bemærkningerne til § 56 fremgår, at er ikke vil blive indført klageadgang for institutionens afgørelser vedrørende personale, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at institutionerne følger styringsanalysens anbefalinger om bestyrelsessammensætning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan en bestyrelses sammensætning og størrelse konkret ville kunne se ud efter fusion af en institution for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilket konkret indhold ministeren påtænker, at en bindende standardvedtægt skal have, jf. bemærkningerne til § 16, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorfor styringsanalysens anbefalinger til bestyrelsessammensætningen ikke er indskrevet i lovforslaget eller bemærkningerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om en angivelse af antallet af repræsentanter fra henholdsvis grundskolesektoren og den videregående uddannelsessektor, jf. § 16, stk. 3, 4. pkt., ikke ville medvirke til at sikre regeringens intention om, at de unge kommer hurtigere og bedre igennem uddannelsessystemet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvorfor ministeren ikke i modstrid med strukturreformaftalen finder det hensigtsmæssigt, at regionsrådet udpeger et medlem til bestyrelsen, jf. pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvilke konkrete eksempler på utilfredsstillende uddannelseskvalitet, der kan give anledning til, at ministeren skrider ind over for skolerne, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvordan dialogen mellem skoler og fagkonsulenter om den kvalitative udvikling af undervisningen indgår i ministeriets planer for en videreudvikling af tilsynet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om den nye ordning for specialpædagogisk bistand for de almengymnasiale uddannelser indebærer et bistandsniveau for den enkelte elev svarende til i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om ministeren hermed har tænkt, at institutionerne ikke skal have yderligere ressourcer til de mange ekstra elever, der ventes at starte i det almene gymnasium og hf i sommeren 2007, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, på hvilket elevgrundlag m.v. den faktiske udregning af rammen for 2007 er foretaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om eksempler på, hvad en overgang på 3-4 år – 4 år hvis man medtager det rammestyrede overgangsår – vil betyde for de enkelte institutioner, jf. pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om en overgangsperiode, hvor forskellen mellem tilskud fra den amtskommunale model og den nye taxametermodel gradvis udlignes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvorfor det kan blive nødvendigt med en overgangsperiode på indtil 6 år for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole, jf. lovforslagets § 60, 2. pkt., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om det er hensigten, at gymnasierne i overgangsperioden 2008-2010 får fuld dækning ved elevtilgang, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der jf. bemærkningerne til § 30 skal forestå bygningsadministrationen på ministerens vegne, er lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse, når elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige 11 pct. i de kommende 5 år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå