Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 26. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (lovforslag nr. L 182) og forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovforslag nr. L 184).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 323. Den 20. april 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 34 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, det er fundamentalt vigtigt, at alle har ret til at gennemføre en uddannelse på et niveau, der svarer til afsluttende ungdomsuddannelse, uden brugerbetaling. I dette lovforslag er det undervisningsministeren, der fastsætter rammerne for deltagerbetaling på VUC.

Vi er ude på en glidebane, idet vi de seneste år har oplevet øget brugerbetaling både på gymnasier og på VUC’er.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår også, at institutionens bestyrelse fremover skal fastsætte niveauet for brugerbetaling inden for de rammer, ministeren udstikker. Det er helt uacceptabelt.

Hvis der overhovedet skal være brugerbetaling, mener SF, at niveauet bør fastsættes politisk. Det, man gør med lovforslaget, er at kaste aben fra sig og give nogle institutioner en økonomi, som tvinger dem til at sætte brugerbetalingen op, mens flertallet kan sidde i Folketinget og vaske hænder.

PÃ¥ mange mÃ¥der virker lovforslaget forhastet og ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Der er ikke taget konkret stilling til mulighederne for at fÃ¥ det særlige udkantsgrundtilskud, som er et helt centralt element for udkantsomrÃ¥dernes uddannelsesmæssige muligheder i fremtiden. Ministeren har endnu ikke afsluttet sine overvejelser om den nærmere afgrænsning af, hvilke gymnasier der hører til mÃ¥lgruppen, og der er ikke pÃ¥ nuværende tidspunkt taget stilling til, om de private gymnasier skal omfattes af taxameteret til uddannelsesstillinger. SF mener, at taxameteret til pædagogikum bør afspejle de reelle nettoudgifter. Taxameteret skal efter SF’s mening udløses efter samme regler som uddannelsestaxameteret. Dimensioneringen og antallet af ansatte i pædagogikumstillinger skal opreguleres væsentligt for at sikre fremtidig rekruttering af lærere til bÃ¥de gymnasiet og hf.

Enhedslistens medlem af udvalget finder det problematisk, at demokratiet i bestyrelserne ikke sikres bedre. Det gælder generelt elev- og lærerrepræsentationen og disses stemmeret, og det gælder repræsentationen af arbejdsmarkedets parter, særlig på VUC’er, erhvervsskoler og AMU-centre. Endvidere ser Enhedslisten gerne regionsrådene repræsenteret i bestyrelserne for at sikre forankring i det regionale område.

Selv om lovforslaget viderefører reglerne om deltagerbetaling i lov nr. 590 af 24. juni 2005, tager Enhedslisten kraftigt afstand fra dette element i lovforslaget. Enhedslisten mener helt principielt, at der ikke skal være brugerbetaling på uddannelse, og det skal slet ikke være op til den enkelte bestyrelse at fastsætte deltagerbetalingen for udbudte kurser på institutionen. Det vil medføre, at økonomisk trængte institutioner vil være nødsaget til at pålægge eleverne centralt fastsatte besparelser – man kan kalde det at decentralisere og individualisere den økonomiske elendighed inden for uddannelsessektoren.

Enhedslisten tager ligeledes afstand fra færdiggørelsestaxameteret, der kan risikere at sænke den faglige standard.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 10

   1) I stk. 3 indsættes efter »§ 13, stk. 2, og til« ordene: »almen voksenuddannelse,«.

[Præcisering]

Af   et mindretal (S og RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

Til § 16

   2) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Et medlem udpeges af regionsrådet.«

[Regionsrådet skal udpege et medlem til institutionens bestyrelse]

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 42

   3) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.:

»Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.«

[Bestyrelsens underretningspligt]

   4) I stk. 4 indsættes som 3. pkt.:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.«

[Bemyndigelse til undervisningsministeren]

Til § 62

   5) Efter »Undervisningsministeren kan« indsættes ordene: »efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at det i bestemmelsen om regionsrådenes mulighed for at give udviklingstilskud præciseres, at regionsrådene også kan give formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til almen voksenuddannelse.

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at regionsrådet skal udpege et medlem til institutionens bestyrelse. Ændringsforslaget er en opfølgning på styringsanalysens anbefaling om, at den samlede bestyrelsesprofil skal have forankring i det lokale og det regionale område, hvorfor styringsanalysen anbefaler, at regionsrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen. Ændringsforslaget er endvidere en opfølgning på lov nr. 590 af 24. juni 2005 om udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC). I loven blev regionsrådets rolle med hensyn til gymnasiernes kapacitet og udbud præciseret: »Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt selvejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet«, jf. § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. For at give regionsrådene en reel mulighed for at kunne varetage koordinationsfunktionen samt eventuelt bede ministeren gribe ind, jf. ovenstående ændring, skal regionsrådene være repræsenteret i bestyrelserne.

Til nr. 3

Efter ønske fra Rigsrevisionen foreslås indsat en bestemmelse om, at bestyrelsen har pligt til at underrette rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om revisorskift. Herudover er indsat en bestemmelse om, at bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.

Til nr. 4

Efter ønske fra Rigsrevisionen indsættes en direkte hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug for beregning af statstilskud.

Til nr. 5

Det foreslås præciseret, at inddragelse af Universitets- og Bygningsstyrelsen, der er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i administrationen af bygningerne sker efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Thomas Krog (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 183

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
4	Henvendelse af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund
5	Ændringsforslag fra undervisningsministeren
6	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 183

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om redegørelse for den konkrete taxametermodel, da denne kun er beskrevet meget overordnet i lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm., om der vil være et enhedstaxameter både for uddannelsen til studentereksamen, hf og hf-enkeltfag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvilken model taxametertilskuddet tænkes udbetalt efter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, hvad de faktiske taxametre bliver, og hvornår de formelt bliver udmeldt til institutionerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm., om det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i lovforslaget, vil blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium videreføres som en afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, hvilke gymnasier ministeren definerer som almene gymnasier med under 400 elever uden for de større byer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvordan gymnasiereformens aftale om, at alle gymnasier med under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10 elever på de større skoler, er tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om redegørelse for modellen med øremærket taxameter til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm., om det ikke vil give uhensigtsmæssige incitamenter samt likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr. færdiggjort år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm., om taxameteret til uddannelsesstillinger vil indeholde alle nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm., om de private gymnasier også vil være omfattet af taxameteret til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om begrundelsen for ikke at lade pædagogikum på de erhvervsgymnasiale uddannelser være omfattet af et tilsvarende taxameter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvordan ministeriet vil overvåge oprettelsen af uddannelsesstillinger på skolerne og dermed sikre, at der oprettes det fornødne antal uddannelsesstillinger til dækning af behovet for færdiguddannede lærere i de enkelte fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om, hvor mange uddannelsesstillinger ministeren forventer oprettet på landsplan i de kommende 3 år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om sammenhængen mellem § 6, stk. 1, 3. pkt., hvorefter ministeren beslutter, hvilken institutionslov en sammenlagt institution godkendes efter, og at dette vil bero på en vurdering af de involverede institutioners størrelse, faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7, og bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om bemærkningerne til § 14 om forpligtende samarbejder om fælles information m.v. om uddannelserne indebærer, at man hermed flytter en del af indslusningsvejledningen tilbage til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm., om der ved klager over en lærers undervisning, hvor rektor mener, der skal arbejdes videre med klagen, vil være mulighed for at inddrage ministeriets fagkonsulenter, når det af bemærkningerne til § 56 fremgår, at der ikke vil blive indført klageadgang for institutionens afgørelser vedrørende personale, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at institutionerne følger styringsanalysens anbefalinger om bestyrelsessammensætning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om, hvordan en bestyrelses sammensætning og størrelse konkret ville kunne se ud efter fusion af en institution for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om, hvilket konkret indhold ministeren påtænker at en bindende standardvedtægt skal have, jf. bemærkningerne til § 16, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om, hvorfor styringsanalysens anbefalinger med hensyn til bestyrelsessammensætningen ikke er indskrevet i lovforslaget eller bemærkningerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om en angivelse af antallet af repræsentanter fra henholdsvis grundskolesektoren og den videregående uddannelses sektor, jf. § 16, stk. 3, 4. pkt., ikke vil medvirke til at sikre regeringens intention om, at de unge kommer hurtigere og bedre igennem uddannelsessystemet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om, hvorfor ministeren i modstrid med strukturreformaftalen ikke finder det hensigtsmæssigt, at regionsrådet udpeger et medlem til bestyrelsen, jf. punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om, hvilke konkrete eksempler på utilfredsstillende uddannelseskvalitet der kan give anledning til, at ministeren skrider ind over for skolerne, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om, hvordan dialogen mellem skoler og fagkonsulenter om den kvalitative udvikling af undervisningen indgår i ministeriets planer for en videreudvikling af tilsynet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm., om den nye ordning for specialpædagogisk bistand for de almengymnasiale uddannelser indebærer et bistandsniveau for den enkelte elev svarende til i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm., om ministeren hermed har tænkt, at institutionerne ikke skal have yderligere ressourcer til de mange ekstra elever, der ventes at starte i det almene gymnasium og hf i sommeren 2007, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om, på hvilket elevgrundlag m.v. den faktiske udregning af rammen for 2007 er foretaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om eksempler på, hvad en overgang på 3-4 år – 4 år, hvis man medtager det rammestyrede overgangsår – vil betyde for de enkelte institutioner, jf. punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om en overgangsperiode, hvor forskellen mellem tilskud fra den amtskommunale model og den nye taxametermodel gradvis udlignes, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om, hvorfor det kan blive nødvendigt med en overgangsperiode på indtil 6 år for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole, jf. lovforslagets § 60, 2. pkt., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om det er hensigten, at gymnasierne i overgangsperioden 2008-2010 får fuld dækning ved elevtilgang, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm., om der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der, jf. bemærkningerne til § 30, skal forestå bygningsadministrationen på ministerens vegne, er lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse, når elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige med 11 pct. i de kommende 5 år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om ministeren vil sikre, at grundbeløbet i en kommende finansieringsmodel for almen voksenuddannelse får en sådan størrelse, at undervisningen i yderkantsområder kan opretholdes på nuværende niveau, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

10 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5, 9 og 10 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S og SF. Spørgsmål 6, 7, 11 og 32 er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 14, 15 og 19 er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 5:

Vil det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i lovforslaget, blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium videreføres som en afdeling, og kan ministeren fremlægge en konkret taxametermodel, der sikrer dette?

Svar:

Hvis uddannelsesstedet bibeholdes og har under 400 elever, vil det være en mulighed, at den fu-sionerede institution kan godkendes til at fastholde det ekstra studieretningsudbud på uddannelsesstedet og dermed opretholde udkantstilskuddet. Der er ikke taget konkret stilling til denne mulighed endnu.

Spørgsmål 6:

Hvilke gymnasier definerer ministeren som almene gymnasier med under 400 elever uden for de større byer, jf. pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger?

Svar:

Som anført i de almindelige bemærkninger til L 183 sigtes der til almene gymnasier med under 400 elever, som ligger uden for de store byer, og hvor der ikke er et alternativt udbud.

Jeg har endnu ikke afsluttet mine overvejelser om den nærmere afgrænsning.

Spørgsmål 7:

Hvordan er gymnasiereformens aftale om, at alle gymnasier med under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10 elever på de større skoler, tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 er den fremtidige taxametermodel for gymnasierne ikke færdigudviklet endnu, og det er derfor ikke muligt at angive, hvorledes de forhold, der spørges til, er indtænkt.

Spørgsmål 9:

Vil det ikke give uhensigtsmæssige incitamenter samt likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr. færdiggjort år?

Svar:

Tilskuddet forventes udbetalt a conto i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger til institutionerne ud fra det påbegyndte antal pædagogikumkandidater og igangværende kandidater pr. semester. Der finder senere efterregulering sted af acontotilskuddet, når det kendte antal fuldførte pædagogikumsemestre er kendt. Der vil således kun være behov for efterregulering, hvis en kandidat ikke har fuldført et semester.   

Spørgsmål 10:

Vil taxameteret til uddannelsesstillinger indeholde alle nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport m.v.?

Svar:

Taxameteret vil blive fastsat ud fra de almindelige principper for takstfastsættelse, så taxameteret dækker de gennemsnitlige udgifter, der er forbundet med at gennemføre uddannelsen. 

Spørgsmål 11:

Vil de private gymnasier også være omfattet af taxameteret til uddannelsesstillinger?

Svar:

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om de private gymnasier skal omfattes af taxameteret til uddannelsesstillinger.

Spørgsmål 14:

Hvor mange uddannelsesstillinger forventer ministeren oprettet på landsplan i de kommende 3 år?

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 13, idet jeg kan tilføje, at Undervisningsministeriet i slutningen af april i år har spurgt gymnasierne og hf-kurserne om deres forventede behov for nye lærere i de nærmeste 3 år. Tilbagemeldingerne fra skolerne viser, at efter skolernes vurdering kan det samlede forventede behov opgøres til 1.350 nye lærere, dvs. i gennemsnit 450 nye lærere pr. år.

Ministeriet er i gang med at vurdere behovet for uddannelsesstillinger, og skolernes oplysninger vil indgå som en del af grundlaget for det videre arbejde hermed.

Spørgsmål 15:

Når ministeren efter § 6, stk. 1, 3. pkt., beslutter, hvilken institutionslov en sammenlagt institution godkendes efter, og at dette vil bero på en vurdering af de involverede institutioners størrelse, faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7, hvordan hænger det så sammen med bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale?

Svar:

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, indeholder en generel hjemmel om adgang til at godkende institutioner, der er omfattet af loven, til udbud af de i bestemmelsen nævnte uddannelser. Bestemmelsen indebærer f.eks., at institutioner for almengymnasiale uddannelser generelt kan godkendes til yderligere at udbyde uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx).

En tilsvarende bestemmelse om, hvilke uddannelser institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan godkendes til at udbyde, findes i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006).

Lovforslaget indeholder i § 6 en regulering af institutionssammenlægninger og -spaltninger. Det følger af denne bestemmelse, at ved sammenlægning af en institution, der er godkendt efter lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med en institution, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, vil den fortsættende institution kunne godkendes til at udbyde de uddannelser, som de to oprindelige institutioner kunne godkendes til at udbyde, selv om den sammenlagte institution kun kan godkendes efter en af de to institutionslove, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 1, 1. pkt., om, at den sammenlagte institution »godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.« Denne bemyndigelse vil efter sit indhold alene kunne anvendes ved institutionssammenlægninger og dermed ikke som bemyndigelsen i § 1, stk. 2, generelt over for de institutioner, der er omfattet af lovforslaget.

Spørgsmål 19:

Hvordan ville en bestyrelses sammensætning og størrelse konkret kunne se ud efter fusion af en institution for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse?

Svar:

Ved sammenlægning af en institution for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der godkendes efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal bestyrelsen i den fortsættende institution bestå af 6-12 medlemmer.

Herudover kan undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution i en overgangsperiode kan have flere end 12 medlemmer.

Ved sammenlægning af en institution for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der godkendes efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal bestyrelsen i den fortsættende institution ligeledes bestå af 6-12 medlemmer, og undervisningsministeren kan også her tillade, at den fortsættende institution i en overgangsperiode kan have flere end 12 medlemmer, jf. lovforslagets § 16, stk. 8.

Der kan i denne forbindelse henvises til lovforslagets bemærkninger til § 6-7 om institutionssammenlægninger, af hvilke det fremgår, at ministeren i forbindelse med godkendelsen af den fortsættende institutions vedtægt skal sikre, at de kompetencer, som medlemmer af institutionens bestyrelse samlet skal have, herunder erfaring med uddannelsesudvikling og kvalitetssikring, også skal omfatte erfaring med uddannelsesudvikling og kvalitetssikring af de uddannelser, som den fortsættende institution overtager udbudsretten til fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse.

Både når en fortsættende institution godkendes efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal bestyrelsen for den fortsættende institution sammensættes således, at medlemmerne tilsammen har de kompetencer, som kræves efter hhv. § 16 i L 183 og § 2, nr. 6, i L 184. Bestyrelsens medlemmer skal derfor tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation, økonomi, arbejdsmarkedets behov, erhvervsliv, grundskolesektoren og den videregående uddannelses sektor.

Bestyrelsen for en sammenlagt institution, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om institutioner for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v., vil f.eks. kunne sammensættes således:

1 medlem udpeget af en eller flere kommunalbestyrelser i forening

2 medlemmer udpeget af og blandt medarbejderne ved institutionen, heraf 1 medlem med stemmeret

2 medlemmer udpeget af elevrådet, heraf 1 medlem med stemmeret

2 medlemmer udpeget af arbejdsgiverorganisationer

2 medlemmer udpeget af arbejdstagerorganisationer

(Normalt vil der blandt de paritetsudpegede medlemmer være personer, der repræsenterer erhvervslivet, og personer med faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelserne)

1 medlem, der har erfaring fra grundskolesektoren

1 medlem, der har erfaring fra den videregående uddannelses sektor

Indtil 3 medlemmer, der tilsammen har erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi.

Dette giver en bestyrelse på maks. 12 stemmeberettigede medlemmer.

Det bemærkes, at en person ofte vil kunne besidde flere af de kompetencer, der kræves for at sidde i en bestyrelse.

Konkret må den enkelte bestyrelse have en størrelse, der inden for de givne rammer sikrer de kompetencer, som den samlede bestyrelse skal have.

Jeg gør i denne forbindelse opmærksom på, at hensigten med bestemmelserne om institutionssammenlægninger ikke er, at man gennem en sammenlægning, der er godkendt efter den ene af de to love, skal kunne frigøre sig fra et eller flere af de krav til de samlede kompetencer, medlemmerne af de sammenlæggende institutioners bestyrelser skal have. Disse kompetencekrav er fastlagt i lovforslagets § 16 og i den affattelse af § 5 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som er foreslået i § 2, nr. 6, i lovforslag nr. L 184.

I de konkrete tilfælde af institutionssammenlægning, hvor der skal tages stilling til vilkårene for sammenlægning, vil ministeren påse, at disse hensyn sikres varetaget.

Spørgsmål 32:

Er der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der, jf. bemærkningerne til § 30, skal forestå bygningsadministrationen på ministerens vegne, lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse, når elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige med 11 pct. i de kommende 5 år?

Svar:

Undervisningsministeriet har iværksat en procedure med henblik på at etablere et overblik over behovet for tilpasning af gymnasiernes bygningsmasse fremover. Ministeriet er således med bistand fra Universitets- og Bygningsstyrelsen ved at skabe et overblik over de nuværende gymnasiers bygninger, herunder kapacitet, amternes iværksatte tilpasningsarbejder og amternes planer for de kommende år.

Disse oplysninger skal efterfølgende sammenholdes med opdaterede søgeprognoser for gymnasierne med henblik på vurdering af, om der kan forventes en generel kapacitetsmangel såvel som lokal kapacitetsmangel.

Eventuelle kapacitetsproblemer vil også kunne løses blandt andet ved en bedre udnyttelse af institutionernes bygningskapacitet.

Valget af den rigtige løsning for det enkelte gymnasium vil bero på en konkret vurdering, hvori også indgår, at eventuelle kapacitetsudvidelser skal ske under hensyn til de økonomiske rammer og vilkår, der vil blive fastlagt for anlægsprojekter på gymnasieområdet, og i lyset af elevudviklingen på længere sigt.

Der vil således blive arbejdet med fleksible løsninger – også af hensyn til gymnasierne, der vil have en interesse i at have en bygningsmasse, der kan tilpasses udviklingen i elevtilgangen, når ejerskabet til bygningerne overgår til gymnasierne.