Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 183) Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 14 :

” Hvor mange uddannelsesstillinger forventer ministeren oprettet på landsplan i de kommende 3 år?”

 

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 13, idet jeg kan tilføje, at Undervisningsministeriet i slutningen af april i år har spurgt gymnasierne og hf-kurserne om deres forventede behov for nye lærere i de nærmeste 3 år. Tilbagemeldingerne fra skolerne viser, at efter skolernes vurdering kan det samlede forventede behov opgøres til 1350 nye lærere, dvs. i gennemsnit 450 nye lærere pr. år.

 

Ministeriet er i gang med at vurdere behovet for uddannelsesstillinger, og skolernes oplysninger vil indgå som en del af grundlaget for det videre arbejde hermed.

 

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder