Undervisningsministeriet

April 2006

 

 

Notat om høringssvar om lovforslag nr. L 184

Forslag til Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

(Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.)

 

I. Generelt

 

Lovudkastet blev den 21. marts 2006 sendt til høring hos myndigheder, organisationer m.fl. med høringsfrist den 10. april 2006. I høringsbrevet er anført, at høringssvar, der modtages efter denne dato, vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg med henblik på, at svaret kan indgå i Folketingets behandling af sagen.

 

Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.

 

Af de hørte parter har  54 afgivet høringssvar ved fristens udløb.

 

Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat som bilag. 

 

I det følgende foretages en gennemgang af de politisk centrale bemærkninger og forslag til ændringer af lovforslaget, og i tilknytning hertil angives det, om svarene efter ministeriets opfattelse bør give anledning til ændringer af lovforslaget.

 

II. Bemærkninger til lovforslaget

 

Centre for Videregående Uddannelse m.v.(lovforslagets § 1)

 

Dansk Byggeri finder det positivt, at det fortsat vil være muligt for CVU’er  at danne enheder sammen med ikke mindst institutioner for erhvervsrettet uddannelse, da det vil kunne medvirke til at skabe bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne – ikke mindst erhvervsuddannelserne – og såvel de korte som de lange videregående uddannelser.

 

CVU-Rektorkollegiet finder det principielt forkert, hvis nogle CVU’er omfattes af offentlighedsloven og forvaltningsloven, mens andre ikke bliver det det, og at det vil medføre betydelige økonomiske omkostninger for CVU’erne, hvis de bliver omfattet af de to love.

 

Rigsrevisionen peger på, at der vil være manglende harmonisering mellem revisionsbestemmelserne for CVU’erne og de foreslåede ændrede bestemmelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Rigsrevisionen anbefaler revisionsbestemmelserne omformuleret. Endvidere finder Rigsrevisionen, at hjemmelen til at fastsætte regler om kontrol af aktivitetsoplysninger bør indgå i CVU-loven.

 

 

Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (SFoU) peger på, at HS skal anføres på linie med amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, da der også overtages bygninger fra HS i forbindelse med Sygeplejeskolernes overgang til staten. 

 

Ministeriets bemærkninger:

Som opfølgning på regeringens velfærds- og globaliseringsudspil vil der blive fremlagt lovforslag for de kommende professionshøjskoler. Der vil i denne forbindelse blive taget stilling til institutionernes forhold til den offentlige forvaltning. Statens tilskud forudsættes at dække udgifterne til en forvaltningsmæssig saglig forvaltning.

 

Ministeriet vil fremsætte ændringsforslag med henblik på at imødekomme bemærkningerne af lovteknisk karakter fra Rigsrevisionen, HS og SFoU.

 

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. erhvervsskoler og AMU-centre (Lovforslagets § 2)

Institutionernes forhold til den offentlige forvaltning

Handelsskolernes Bestyrelsesforening (HBF), Danmarks Erhvervsskoleforening (DE) og CVU-rektorkollegiet finder ikke, at der er behov for selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Modsat anbefaler Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser og GL, at alle institutioner, der udbyder offentligt finansierede uddannelser, bliver omfattet af den offentlige forvaltning. Tilsvarende finder CFU, FTF, HL, DTL og DJØF, at eksisterende institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal være institutioner inden for den offentlige forvaltning.

 

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene giver ikke anledning til fremsættelse af ændringsforslag. Der henvises til afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Institutionssammenlægninger

DI hilser muligheden for fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner velkommen.

 

GL finder, at det klart bør fremgå, hvilken lovgivning der finder anvendelse ved fusion mellem et gymnasium og en erhvervsskole.

 

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til § 6, stk. 1, i lovforslag nr. L 183 (Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenundervisning m.v.), at der ved sammenlægning af institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil blive lagt vægt på institutionernes størrelse, faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde.  

 

Standardvedtægt

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) og interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) finder, at forslaget i § 2, nr. 2, om, at undervisningsministeren kan udstede en bindende standardvedtægt, der kan fastsætte regler om bestyrelsens sammensætning, nedsættelse og organisering, ikke er i overensstemmelse med principperne for selvejende institutioner, hvor det er den selvejende institutions egne vedtægter, der fastlægger reglerne om bestyrelsens sammensætning. HBF og DE vender sig imod, at visse af standardvedtægtens bestemmelser vil have bindende karakter. 3F finder, at der er et uforholdsmæssigt stort spillerum for ministeren med hensyn til at konkretisere lovforslagets intentioner i standardvedtægten, herunder om udpegning, selvsupplering, kompetenceprofil m.v., og foreslår, at det tydeliggøres, hvilke planer undervisningsministeren har med hensyn til indholdet i den bindende standardvedtægt. LO og HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen anbefaler, at lovforslaget tydeliggør Undervisningsministeriets hensigter omkring udpegningsprocedure og selvsupplering ved bestyrelsessammensætningen.

 

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, at standardvedtægten vil skulle indeholde regler om bl.a. bestyrelsessammensætning, opgaver og ansvar. Endvidere vil standardvedtægten skulle indeholde regler om institutionens daglige ledelse, tegningsret, samt om regnskab og revision. Disse regler vil have bindende karakter. En standardvedtægt tjener flere formål. Dels skal den sikre institutionerne ensartede vilkår, herunder at institutions- og uddannelsesformålet tilgodeses, dels vil den kunne spare tid for såvel institutionerne som ministerium i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af vedtægter. Derimod er det ikke tanken nærmere at normere, hvem der konkret skal have sæde i den enkelte bestyrelse, hvem der konkret skal have adgang til at udpege eller indstille bestyrelsesmedlemmer, eller hvorledes udpegning ved selvsupplering skal tilrettelægges. Dette vil i meget høj grad – inden for de i loven udstukne rammer – følge ønskerne fra den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse. Ministeriet vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis iværksætte en høring over et udkast til den bekendtgørelse, der indeholder en standardvedtægt, inden den udstedes.

 

Bestyrelsesstørrelse

Bortset fra 3F er der bred tilslutning til bestyrelser på 6-12 medlemmer. For at undgå, at repræsentanterne for henholdsvis de ansatte og de studerende udtynder arbejdsmarkedets parters repræsentation, ønsker 3F i stedet 6-14 medlemmer.

 

Danske Landbrugsskoler finder det uheldigt, at skolerne kort tid efter at have ændret bestyrelsessammensætning igen skal revidere sammensætningen. Danske Landbrugsskoler anbefaler, at undervisningsministeren benytter adgangen i § 5, stk. 10 (lovforslagets § 2, nr. 6) til at fravige kravene til størrelse og sammensætning i en overgangsperiode på 8 år.

 

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om en bestyrelse på 6-12 medlemmer fastholdes. Det vil fortsat i forbindelse med sammenlægninger være mulighed for et større antal bestyrelsesmedlemmer i en periode på op til 8 år, jf. lovforslagets § 2, nr. 6 (§ 5, stk. 10, i lov om institutioners for erhvervsrettet uddannelse) med tilhørende bemærkninger.

 

Bemyndigelsen i § 5, stk. 10, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til at fravige bestemmelserne i samme lovs § 5, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som Danske Landbrugsskoler nævner, vil ikke kunne anvendes til det ønskede formål. Der henvises herved til lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter vedtægten skal være bragt i overensstemmelse med loven senest den 1. januar 2009.

 

Bestyrelsessammensætning og kompetenceprofil

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (REVE) kan tilslutte sig, at der gennem selvsupplering sikres personer med særlige kompetencer, men der skal fortsat være mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan have et flertal blandt bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer. DA, Dansk Byggeri, HTS-A, SALA, Dansk Handel og Service, Dansk Metal og LO finder, at der fortsat skal være mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan have et flertal blandt bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer.  DI finder det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter ikke på noget tidspunkt udgør et mindretal af de stemmeberettigede medlemmer. Håndværksrådet finder det vigtigt, at der sikres en væsentlig repræsentation fra arbejdsmarkedets parter.

 

GL finder, at bestyrelsessammensætningen skal afspejle, at institutionerne også udbyder gymnasiale uddannelser. Det bør derfor sikres, at de videregående uddannelser og regionerne er repræsenteret i bestyrelserne.

 

FTF anbefaler, at det i standardvedtægten eller lovteksten præciseres, at en udpegende organisation ikke kan være repræsenteret med flere end én repræsentant.

 

HBF og DE finder, at der i loven bør fastsættes en overgangsbestemmelse for vedtægterne, så de i 2006 udpegede bestyrelsesmedlemmer og de repræsentanter for ansatte og uddannelsessøgende, der udpeges i 2006 eller senere på grundlag af de nuværende vedtægter, fortsætter på uændrede vilkår, indtil skolens nuværende vedtægter er ændret. 

 

Der er bred tilslutning til, at de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi. 3F og FTF finder dog, at der også skal lægges vægt på kompetencer i forbindelse med uddannelse og arbejdsmarkedets behov, og Håndværksrådet finder, at der bør lægges mindst lige så megen vægt på uddannelsesfaglige kompetencer. Ledernes Hovedorganisation finder, at der skal ske en styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer hos institutionens leder og foreslår, at der ved ansættelse af en leder, stilles krav om en ansættelsesprocedure, der kan sikre, at lederen har eller tilegner sig de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer.

 

Ministeriets bemærkninger:

Den gældende bestemmelse i § 5 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder ikke en bestemmelse om, at der i en institutions bestyrelse skal være medlemmer, som er udpeget af arbejdsmarkedets parter, eller at arbejdsmarkedets parter skal have flertal i bestyrelsen. Bestemmelsen indebærer alene, at i tilfælde af, at der i en bestyrelse er arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, skal disse være ligeligt repræsenterede.

 

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 6, hvor bl.a. følgende er anført:

 

"Forslaget indebærer færre bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter, som følge af, at elever og medarbejdere fremover repræsenteres i bestyrelsen hver med en, der har stemmeret. Derudover er det ikke intentionen at begrænse antallet af bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter".

 

Den foreslåede nye affattelse af lovens § 5 om kravene til sammensætningen af institutionernes bestyrelser vil ikke hindre, at et flertal af en bestyrelses medlemmer (fortsat) skal udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

 

Bestemmelsen hindrer heller ikke, at det lokalt besluttes, at der blandt en bestyrelses medlemmer skal være en eller flere med erfaring i videregående uddannelser. Det kan endvidere fastsættes i den enkelte institutions vedtægt, at et bestyrelsesmedlem udpeges af et eller flere regionsråd.

 

Det fastholdes, at bestyrelserne med de nye kompetencekrav vil være bedre rustede til at klare fremtidens uddannelsespolitiske opgaver. Det fremgår af den foreslåede affattelse af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, at der er behov for kendskab til uddannelsesforhold. Bestemmelsen er affattet således: "Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelse."

 

Ministeriet kan tilslutte sig, at der som led i kommunalreformen skal sættes fokus på ledelsesmæssig udvikling. Dette kan ske uden lovgivning. Dette er allerede sket, bl.a. i regi af ministeriets særlige ledelsesudviklingsprojekt i forbindelse med kommunal- og gymnasiereformerne (LUP på Reformer). Nærmere informationer herom findes på ministeriets internethjemmeside. LUP på Reformer vil blive fortsat i 2007.

 

Særligt om sosu-skolers bestyrelsers sammensætning

KL anfører, at der kan sættes spørgsmålstegn ved en opretholdelse af praktikpladsgarantien, hvis kommunerne ikke får en dominerende indflydelse. KL finder det derfor ikke tilstrækkeligt, at en større kommunal repræsentation kun er muligt, i fald de nuværende midlertidige bestyrelser har anført dette i sine udkast til vedtægter.

 

FOA og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder, at de kommende regioner er arbejdsgiverpart og derfor bør indskrives på lige fod med kommunerepræsentanter i lovforslaget. LO, FOA, 3F og HTS-A advarer mod at fravige paritetskravet på sosu-skoler

 

Ministeriets bemærkninger:

Sosu-skolerne har ikke hidtil haft bestyrelser. Der har inden for hvert amt været etableret en fællesbestyrelse for alle skolerne i amtet. Fællesbestyrelserne bestod primært af amtskommunalt og kommunalt udpegede medlemmer, og paritetsprincippet har ikke været lovfæstet. Sammensætningen af bestyrelserne for sosu-skolerne vil skulle afgøres efter de konkrete forhold på institutionen og i første omgang efter indstilling fra den midlertidige bestyrelse i forbindelse med udarbejdelsen af det forslag til vedtægt, som skal fremsendes til godkendelse i ministeriet.

 

For de uddannelsesudvalg, som sosu-bestyrelserne kan nedsætte, er det fastsat i § 20, stk. 3, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som affattet ved § 6, nr. 15, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, at lokale arbejdsgivere og arbejdstagere skal være repræsenteret, at repræsentationen skal være ligelig, og at de tilsammen skal udgøre et flertal i udvalget.

 

Lovforslaget hindrer ikke, at der i vedtægten for den enkelte institution tillægges udpegningsret til et eller flere regionsråd eller at ministeriet med henvisning til bemyndigelsen i § 5, stk. 10, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan godkende en vedtægtsbestemmelse om, at flere end et bestyrelsesmedlem udpeges af en eller flere kommunalbestyrelser i forening. Ministeriet vil på baggrund af de indkomne høringssvar overveje, om der er behov for en yderligere præcisering af sammensætningen af sosu-bestyrelserne.

 

Elevrepræsentation

Danmarks Lærerforening finder, at begge elevrepræsentanter skal have stemmeret.

 

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.

 

Medarbejderrepræsentation

Danmarks Lærerforening, DTL, CFU og HL finder, at begge medarbejderrepræsentanter skal have stemmeret. CFU foreslår det præciseret, at medarbejderrepræsentanterne udpeges af og blandt de forhandlingsberettigede organisationers medlemmer.

 

DTL, HL og CFU står uforstående over for bemærkningen om, at det tilstræbes, at medarbejderudpegede bestyrelsesrepræsentanter ikke samtidig er faglige tillidsrepræsentanter. FTF anbefaler, at Undervisningsministeriets opfattelse af tillidsrepræsentanternes rolle i forhold til bestyrelsesarbejdet udgår af beskrivelsen af baggrunden for forslaget. AC og GL finder det dybt kritisabelt, at Undervisningsministeriet blander sig i, hvem medarbejderne ønsker at lade sig repræsentere af.

 

Ministeriets bemærkninger:

Medlemskab af bestyrelsen kan for tillidsrepræsentanter og for ansatte give anledning til interessekonflikter og habilitetsproblemer. Der er dog ikke i lovforslaget indsat et forbud herimod, da det efter ministeriets opfattelse, bør være op til medarbejdernes frie valg.

 

Alle medarbejdere på en institution skal uanset organisationstilhørsforhold have adgang til at opstille og til at stemme i forbindelse med valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.

 

Overgangsregler for bestyrelsessammensætning

HBF og DE finder, at der i loven bør fastsættes en overgangsbestemmelse for vedtægterne, så de i 2006 udpegede bestyrelsesmedlemmer og de repræsentanter for ansatte og uddannelsessøgende, der udpeges i 2006 eller senere på grundlag af de nuværende vedtægter, fortsætter på uændrede vilkår, indtil skolens nuværende vedtægter er ændret.  

 

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at en institutions vedtægter skal være bragt i overensstemmelse med loven senest den 1. januar 2009.

 

Uddannelsesudvalg og -råd

LO, 3F og FOA foreslår, at alle institutioner er forpligtet til at nedsætte uddannelsesudvalg, der dækker alle institutionens uddannelsesområder. Håndværksrådet mener, at der på hver skole skal nedsættes et uddannelsesråd som bindeled mellem bestyrelsen og uddannelsesudvalgene.

 

Ministeriets bemærkninger:

Spørgsmål om uddannelsesudvalg bør reguleres i uddannelseslovene. Der findes således i dag regler om uddannelsesudvalg i lov om erhvervsuddannelser og sosu-loven. Spørgsmålet ligger i øvrigt uden for rammerne for kommunalreformen.

 

Indsatsaftale

FTF, LO og GL tilslutter sig forslaget. GL savner dog en definition af, hvad der menes med uddannelseskvalitet.

 

Ministeriets bemærkning:

Høringssvarene giver ikke anledning til bemærkninger.

 

Bestyrelsesansvarsforsikring

HBF og DE finder, at de øgede krav til professionalisering af bestyrelsernes arbejde bør følges op med mulighed for at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

 

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets principielle holdning, at institutionerne ikke af de statslige tilskud skal kunne finansiere bestyrelsesmedlemmernes private forsikringer.

 

Tilskud

GL finder, at tilskuddene bør opdeles på en mere detaljeret måde, og at der bør indføres pædagogikumtaxameter til uddannelse af undervisere på hhx og htx.

 

Ministeriets bemærkninger:

Spørgsmålet om indførelse af et pædagogikumtaxametertilskud for hhx og htx ligger uden for rammerne for kommunalreformen. Høringssvaret giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

 

Specialpædagogisk bistand

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder det positivt, at den specialpædagogiske støtte, bortset fra folkeskolen, samles i SUstyrelsen. DSI finder, at der er behov for mere forpligtende formuleringer om den enkelte institutions ansvar for planlægning af undervisning og afklaring af støttebehov.

 

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.

 

Revision af regnskaberne

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS), interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI), HBF og DE er imod ændringen i § 2, nr. 10, om at selvejende institutioners regnskaber fremover revideres af rigsrevisor, og tager afstand fra forslaget om, at rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor.

 

Rigsrevisionen gør opmærksom på, at ændringen i forslagets § 2, nr. 10, vil ophæve den nuværende hjemmel for Undervisningsministeren efter lovens § 26, stk. 5, til at fastsætte nærmere regler om revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006. Efter Rigsrevisionens opfattelse bør hjemmelen til at fastlægge regler om kontrol af aktivitetsoplysninger fastholdes i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer finder det af afgørende betydning, at det fortsat er institutionens bestyrelse, som skal udpege den interne revisor. Foreningen finder tillige, at det bør være Undervisningsministeriet, der fastlægger regler for revisionen, og at det kun bør være ministeriet, som kan udøve retten til at kræve en anden revisor udpeget. I denne forbindelse skal ministeriet sikre, at afgørelsen træffes på et tilstrækkeligt sikkert grundlag. Foreningen peger på, at foreningens responsumudvalg evt. kunne udtale sig. Endvidere bør der være klagemulighed til et ankenævn, som det kendes på Økonomi- og Erhvervsministerens område. Endelig foreslår foreningen en omformulering af § 26, stk. 1.

 

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vil fremsætte ændringsforslag, der imødekommer Rigsrevisionens ønsker. Høringssvarene giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

 

Almen Voksenuddannelse (Lovforslagets § 3)

 

GL, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og FTF anfører, at formuleringen ”rimelig geografisk afstand” er for upræcis og bør præciseres nærmere, så de uddannelsessøgende ved, hvilken mobilitet der kan forventes af dem, for at de kan modtage undervisning efter lov om almen voksenuddannelse.

 

DLF tilkendegiver, at alle skal have ret til at gennemføre en uddannelse til et niveau, der svarer til afsluttet ungdomsuddannelse, uden brugerbetaling. 

 

Forstanderforeningen for VUC finder det uforståeligt, at kursister på AVU og FVU i modsætning til hf-kursisterne på VUC ikke er omfattet af den statslige ordning for specialpædagogisk støtte.

 

Ministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen i § 2 i lov om almen voksenuddannelse om, at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, ”inden for en rimelig geografisk afstand” kan modtage almen voksenuddannelse, er en uændret videreførelse af bestemmelsen, således som den er affattet ved lov nr. 590 af 24. juni 2005. Spørgsmålet om fastlæggelse af indholdet af "rimelig geografisk afstand" beror derfor uændret på de konkrete geografiske, transportmæssige og øvrige lokale forhold. Det vurderes fortsat ikke at være hensigtsmæssigt med en nærmere regulering heraf. Derimod er det meget vigtigt, at der i et lokalt samarbejde institutionerne imellem sikres, at ingen falder uden for.

 

Reglerne om deltagerbetaling er en videreførelse af gældende regelsæt, og en afskaffelse heraf indgår ikke som en del af kommunalreformen.

 

Reglerne om specialpædagogisk støtte er en videreførelse af gældende regelsæt, og udvidelse af ordningen indgår ikke som en del af kommunalreformen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1

 

Oversigt over høringsparter og høringssvar ved forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

(Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.)

 

Høringsparter                                                          Høringssvar

	+  bemærkningerÂ	 ÷ bemærkninger	Ikke svaret
Særlige myndigheder:
Domstolsstyrelsen		X
Datatilsynet	X
Rigsrevisionen	X
SU-styrelsen	X
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen	X
Personalestyrelsen			X
DSB			X
Ørestadsselskabet			X
Danmarks Evalueringsinstitut		X
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion	X
Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (SFoU)	X
Kommuner/kommunale organisationer:
KL	X
Amtsrådsforeningen			X
Københavns Kommune			X
Frederiksberg Kommune			X
HS	X
HUR			X
Bornholms Regionskommune			X
Rektorsamlinger, skolelederforsamlinger og ledersammenslutninger
CVU Rektorkollegiet	X
Gymnasieskolernes Rektorforening			X
Lærerseminariernes Rektorsamling			X
Pædagogseminariernes Rektorforsamling			X
Frie Samarbejdende MVU-institutioner			X
Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI)	X
Handelsskolernes Bestyrelsesforening	X
Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler	X
Erhvervsskolelederne i Danmark			X
Sygeplejeskolernes Rektorforsamling			X
Foreningen af private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser			X
Foreningen af studenterkursusrektorer			X
Forstanderforeningen for VUC	X
Foreningen for Poduktionsskoler og Produktionshøjskoler			X
Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler			X
Rektorkollegiet		X
Sammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser	X
Danske Landbrugsskoler	X
Bestyrelsesforeningen for Social og Sundhedsskoler (B-SOSU)	X
Institutioner uden rektor- eller forstanderforsamling
Ankerhus Seminarium			X
Suhr´s Seminarium		X
Danmarks Forvaltningshøjskole			X
Bestyrelsesforeninger
CVU-Bestyrelsesforening			X
Lærerseminariernes Bestyrelsesforening		X
Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening			X
Danmarks Erhvervsskoleforening			X
VUC Bestyrelsesforening			X
Gymnasiernes Bestyrelsesforening			X
RÃ¥dgivende organer
Rådet for mellemlange Videregående Uddannelser	X
Erhvervsakademirådet		X
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser	X
RÃ¥det for Erhvervsrettede Voksen- og Efteruddannelse	X
RÃ¥det for de gymnasiale uddannelser			X
Grundskolerådet			X
Studenterorganisationer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)			X
Landssammenslutningen af Kursusstuderende			X
Erhvervsskolernes Elevorganisation			X
Danske Studerendes Fællesråd			X
Social- og sundhedsuddannelsernes Landselevbestyrelse			X
Pædagogstuderendes Landsråd			X
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever			X
Lærerstuderendes Landskreds			X
Pædagogstuderendes Landssammenslutning			X
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning			X
Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationer
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)	X
Dansk Byggeri	X
Dansk Handel og Service (DHS)	X
Dansk Industri (DI)	X
Dansk Transport og Logistik			X
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS-A)	X
HTSI	X
Landbrugsrådet			X
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere	X
Lønmodtagerorganisationer:
Akademikernes Centralorganisation (AC)	X
Danmarks jurist- og Økonomforbund (DJØF)	X
Dansk Metal	X
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA)	X
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)	X
HK/Kommunal			X
HK/Stat			X
Landsorganisationen i Danmark (LO)	X
Ledernes hovedorganisation	X
Fagligt Fælles Forbund (3F)	X
Dansk Magisterforening			X
Gymnasieskolernes Lærerforening	X
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL)			X
Landsforeningen af socialpædagoger			X
Danmarks Lærerforening	X
Danske Produktionsskolers Lærerforening			X
Handelsskolernes Lærerforening	X
HK/Privat			X
Dansk Teknisk Lærerforbund	X
Dansk Sygeplejeråd			X
Landsforeningen af Voksenundervisere	X
Karteller, forhandlingsfællesskaber m.v.:
Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU)	X
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-Industri)		X
Det Kommunale Kartel			X
Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO)		X
Lærernes Centralorganisation			X
Statsansattes kartel	X
Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab			X
Sundhedskartellet			X
Øvrige:
Det Danske Advokatsamfund		X
Landsforening af landsbysamfund			X
Landdistrikternes fællesråd			X
Sammenslutningen af Danske Småøer			X
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	X
Foreningen af Registrerede Revisorer		X
De samvirkende Invalideorganisationer	X
Det Centrale Handicapråd			X
Håndværksrådet	X
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole			X