Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. maj 2006

1. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

(Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i
forbindelse med strukturreformen m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 26. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 23. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 329. Den 20. april 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Danmarks Erhvervsskoleforening, Fagligt Fælles Forbund og Handelsskolernes Bestyrelsesforening.

[Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget].

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) Nr. 2 affattes således:

»Efter § 17 a indsættes:

Ȥ 17 b. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 9 i lov nr. 591 af 24. juni 2005.««

[Præcisering af ministerens bemyndigelse]

   2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. § 24, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.««

[Harmonisering af revisionsbestemmelserne]

Til § 2

   3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

01. I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:  

»Undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse.«

[Udbud af uddannelser]

   4) Den under nr. 9 foreslåede § 21 b affattes således:

Ȥ 21 b. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.«

[Præcisering af ministerens bemyndigelse]

   5) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 26, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede revisor og skift af intern revisor.«

[Bestyrelsens underretningspligt]

   6) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 26 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.«

[Bemyndigelse til ministeren]

   7) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 31, stk. 1, 1. pkt. ændres: »§ 5, stk. 3 og 4,« til: »§ 5, stk. 7 og 8,«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 5

   8) I stk. 3 og stk. 4, ændres »og herunder« til: »herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution,«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

Det foreslås præciseret, at inddragelse af Universitets- og Bygningsstyrelsen, der er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i administrationen af bygningerne sker efter forhandling med videnskabsministeren.

Samtidig medtages Hovedstadens Sygehusfællesskab på linie med øvrige myndigheder, der afgiver bygninger til Undervisningsministeriet.

Til nr. 2

Efter ønske fra Rigsrevisionen foreslås indsat en justeret bestemmelse om revision af regnskaber som opfølgning på styringsanalysens anbefalinger om harmonisering af reglerne for de selvejende institutioner for regelstyrede uddannelser. Ændringen indebærer, at revisionsbestemmelsen i CVU-lovens § 24 får samme formulering som bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 10, jf. tillige ændringsforslag nr. 5 og 6.

Til nr. 3

Ændringsforslaget fremsættes med henblik på at opnå ligestilling mellem institutioner for almengymnasiale uddannelser og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med hensyn til deres muligheder for at kunne blive godkendt til at udbyde de forskellige gymnasiale uddannelser.

I de tilfælde, hvor der vil skulle træffes afgørelse om godkendelse af en institution for erhvervsrettet uddannelse til udbud af almengymnasial uddannelse, bør bestyrelsessammensætningen samtidig overvejes, herunder om et eller flere regionsråd bør få adgang til at udpege et medlem. Det vil generelt om adgangen til at lade et eller flere regionsråd udpege et bestyrelsesmedlem gælde, at det i vedtægten for en institution for erhvervsrettet uddannelse – ligesom for en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. – kan fastsættes, at ét eller flere regionsråd i forening udpeger et medlem til bestyrelsen. Det vil i stedet kunne fastsættes, at et medlem, der er udpeget af andre udpegningsberettigede eller er udpeget på grundlag af faglige og personlige kompetencer, også skal være medlem af regionsrådet. Ministeriet vil i den vejledning, som ministeriet har til hensigt at udsende i forbindelse med udstedelsen af standardvedtægter, særskilt gøre opmærksom på muligheden for, at en institution kan beslutte, at der i bestyrelsen kan sidde et medlem, der samtidig er medlem af regionsrådet.

Til nr. 5

Efter ønske fra Rigsrevisionen foreslås indsat en bestemmelse om, at bestyrelsen har pligt til at underrette rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om revisorskift. Herudover er indsat en bestemmelse om, at bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.

Til nr. 6

Efter ønske fra Rigsrevisionen indsættes en direkte hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug for beregning af statstilskud.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en teknisk konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en præcisering af bestemmelsen.

 

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Thomas Krog (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 184

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

4

Henvendelse af 8/5-06 fra Danmarks Erhvervsskoleforening og Handelsskolernes Bestyrelsesforening

5

Henvendelse af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 184

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om lovforslaget er ministerens bud på en modernisering af

taxametersystemet, eller om ministeren på et senere tidspunkt vil fremsætte et lovforslag, der mere gennemgribende moderniserer taxametersystemet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse om, at regionsrådet skal udpege en repræsentant til bestyrelsen for en institution for erhvervsrettet grunduddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorfor kun et af de to medarbejdervalgte henholdsvis elevrådsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal have stemmeret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om begrundelsen for, at det af bemærkningerne til § 2, nr. 6, fremgår, at det ikke er hensigten, at et flertal af bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer skal kunne udpeges ved selvsupplering, når det af bemærkningerne til § 16 i lovforslag nr. L 183 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at det ikke er hensigten, at flertal af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal kunne udpeges ved selvsupplering, og hvilken realitetsforskel ligger der heri, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan ministeren vil definere kvaliteten af undervisning eller uddannelse som utilstrækkelig, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan ministeren definerer »rimelig geografisk afstand«, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om begrundelsen for anbefalingen om at tilstræbe, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke samtidig er faglige tillidsrepræsentanter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministeren kan bekræfte, at det med lovforslagets vedtagelse er tilladt for en tillidsrepræsentant at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvornår og hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at fravige paritetskravet til arbejdstager- og arbejdsgiversiden, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan og af hvem udefrakommende medlemmer til en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse bliver udpeget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan selvsupplering til en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse skal finde sted, og hvad formålet er hermed, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om at blive en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller hf-enkeltfag, i alle tilfælde vil være selvejende m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om styringsanalysens anbefalinger til bestyrelsessammensætningen m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om begrænsninger på, hvem medarbejderne vælger at lade sig repræsentere ved i bestyrelserne m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at betone den sammenhæng i uddannelsessystemet, som fremgår af bemærkningerne til § 16 i lovforslag nr. L 183 m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om standardvedtægterne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-06 fra Danmarks Erhvervsskoleforening og Handelsskolernes Bestyrelsesforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå