Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg




 

 



I forbindelse med behandlingen af (L 184) Forslag til Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 28. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 7:

”Hvad er begrundelsen for anbefalingen om at tilstræbe, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke samtidig er faglige tillidsrepræsentanter, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger?”

 

Svar:

Begrundelsen for den nævnte anbefaling er risikoen for interessekonflikter og habilitetsproblemer ved tillidsrepræsentanters medlemskab af bestyrelsen.

 

Der er i lovforslaget dog ikke indsat et forbud imod, at en tillidsrepræsentant kan udpeges til bestyrelsen af medarbejderne. Jeg mener, at det bør være op til medarbejderne selv at bestemme, hvem de ønsker at udpege til bestyrelsen.

 

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder