Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L185) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og andre love på Undervisningsministeriets område. (Afgangsprøver i frie grundskoler, frie kostskoler og ungdomsskoler og optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 27. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. april 2006 fra BrÃ¥skovgÃ¥rd Efterskole, jf. L 185 – bilag 7.â€
Svar:
Bråskovgård Efterskole er for det første grundlæggende uenig i, at prøverne gøres obligatoriske, ligesom man finder, at omfanget af afsluttende prøver ikke bør udvides.
Jeg kan herom henvise til, at lovforslaget er en opfølgning på lovforslag nr. L 101, nu lov nr. 313 af 19. april 2006, og hermed led i regeringens bestræbelser på at forbedre kvaliteten af undervisningen i grundskolen. L 185 er fremsat for at sikre, at kvaliteten af bl.a. efterskolernes undervisning lever op til de nu skærpede krav for folkeskolen.
Mere specifikt peger Bråskovgård Efterskole på følgende to forhold, som skolen finder problematiske:
1. Kravet om, at en prøveafholdende skoles elever skal aflægge prøve i hele prøverækken, der tilmed er udvidet, vil efter efterskolens opfattelse ramme en sårbar gruppe af elever, der er for stærke til at kunne fritages for aflæggelse af prøve. Prøveaflæggelse i samtlige prøvefag vil ifølge efterskolen være uoverskuelig for dem, og efterskolen finder, at de med lovforslaget tvinges til enten at aflægge prøve i hele prøverækken eller flytte til en prøvefri skole, selvom de måske har mod på og forudsætninger for at gennemføre nogle af prøverne.
Eleverne karakteriseres af efterskolen som â€ikke boglige†og â€skoletrætteâ€, som aldrig eller kun sjældent har været i kontakt med PPR.
Efterskolen forestiller sig, at der etableres en lokal dispensationsret- og mulighed, hvor den enkelte skoleleder i samråd med elev, forældre og lærere kan give dispensation til den enkelte i det enkelte fag, hvis det vurderes, at det vil være et urimeligt eller meningsløst krav, at den pågældende elev går til prøve i faget, eller hvis eleven kun forventes med rimeligt resultat at kunne magte prøve i nogle af fagene.
2. Skolen finder det uhensigtsmæssigt at implementere den ændrede lov med så kort varsel i forhold til tilvejebringelse af lærerkræfter med de fornødne kvalifikationer, ekstra udgifter til undervisningsmaterialer og prøveafholdelse.
Ovenstående giver mig anledning til følgende bemærkninger:
Ad 1. Obligatoriske prøver er et centralt element i regeringens politik om at give undervisningen i grundskolen et kvalitativt løft. Efterskolens forslag ville reelt betyde, at den netop afskaffede mulighed i folkeskolen for kun at aflægge prøve i nogle fag ville blive videreført pÃ¥ efterskoleomrÃ¥det. Forslaget ville give ulige vilkÃ¥r i forhold til folkeskolen, idet elever, der ikke er indstillet pÃ¥ at aflægge hele prøvepakken, ville kunne undgÃ¥ dette ved at gÃ¥ pÃ¥ efterskole. Det er regeringens opfattelse, at dette ville være til skade for eleverne.Â
Ad 2. Den forbedring af det faglige niveau, som følger af den nylige ændring folkeskoleloven (lov nr. 313 af 19.april 2006) bør efter min opfattelse også have indflydelse på de frie skolers område.
Det er samlet set mest hensigtsmæssigt, at indførelse af de nye krav sker samtidigt i folkeskolen og i de frie grundskoler og på efterskolerne. Der er jo tale om én afgangsprøve, og om fælles adgangskrav i forbindelse med optagelse på en gymnasial uddannelse.
De skoler, der mener at have vanskeligt ved at omstille undervisningen til de nye prøvekrav, har mulighed for at vælge ikke at afholde de obligatoriske prøver, indtil de selv mener, at de er klar til det.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.