Dato:            3. maj 2006

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2006-2400-34

Sagsbeh.:   NMJ

Fil-navn:       fudv01/spm/spm3 L 194

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 194), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. april 2006

 

Spørgsmål 3:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke i større grad er lagt vægt på udgiftsudligningen og om dette ikke ville have medført en større mulighed for at tilgodese kommuner med store sociale udgifter?"

 

Svar:

Det foreslåede system indebærer en markant styrkelse af udligningen af de sociale udgiftsbehov. Det sker gennem en kombination af en større vægt på de sociale udgiftsbehov, en forhøjelse af det generelle udligningsniveau og inddragelse af udgiftsbehovet ved beregning af udligningstilskud til særligt ugunstigt stillede kommuner.

 

I det foreslåede system forhøjes vægten af de sociale udgifter fra 20 til 30 pct. af udgiftsbehovet. Det indebærer i sig selv en markant forhøjelse af betydningen af de sociale udgiftsbehov. Herudover vil vægten af de sociale udgiftsbehov hvert år blive forhøjet med yderligere ¼ procent årligt fra og med 2008. 

 

Det foreslåede system indebærer, at udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra de nuværende 45 pct. til 58 pct. Der er således her tale om en markant forhøjelse af det generelle udligningsniveau. Og det indgår i systemet, at hvis indkomstudviklingen i hovedstadsområdet fremover er kraftigere end i resten af landet, vil udligningsniveauet blive forhøjet yderligere op til 68 pct.

 

Endelig indebærer systemet, at udgiftsbehovet indgår i beregningen af tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Denne ordning afløser den hidtidige ordning med tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. Men den hidtidige ordning var alene baseret på størrelsen af beskatningsgrundlaget, mens den foreslåede ordning også inddrager udgiftsbehovet. Der tages således fremover også hensyn til, at en kommune kan være i en vanskelig situation som følge af et højt udgiftsbehov.  

 

Det foreslåede system er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor en kommunes udligningsbeløb beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter - beregnet ved et gennemsnitligt beskatningsniveau. Da der i dette system ikke er tale om separate udligningsordninger for henholdsvis udgiftsbehov og skattegrundlag, vil det ikke i dette system være muligt at operere med forskellige udligningsniveauer for disse to forhold. Det har i princippet været muligt i det hidtidige system, men i praksis har der været det samme udligningsniveau i udligningen af skattegrundlag og i udligningen af udgiftsbehov.