L 2 - 2005-06 - § 7 - Bilag 12: Enhedslistens ændringsforslag til L 2 FFL 2006 (nr. 580-694)

Folketinget â€” Finansudvalget

Christiansborg, den 25. november 2005

TilÂ lovforslag L 2Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Folketinget 2005-06__________________________________

Ã†ndringsforslag stillet af Enhedslisten den 25. november 2005

Ã†ndringsforslagene vil indgÃ¥ i tillÃ¦gsbetÃ¦nkningen

Til Â§ 5

Statsministeriet

B. Bevillinger

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â UdgiftÂ Â Â IndtÃ¦gt

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â --- Mio. kr. ---

FÃ¦llesudgifter

5.11. Centralstyrelsen

Â 580)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 12. Ombudsmand for ligevÃ¦rd......................... FÂ Â Â Â Â Â Â 15,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ombudsmand til at behandle sager om

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â diskrimination

_______________________________________________________________________________

Nummereringen af Ã¦ndringsforslagene er sket efter finansministerens Ã¦ndringsforslag nr. 1-393, Det Radikale Venstres Ã¦ndringsforslag nr. 394-413, Socialistisk Folkepartis Ã¦ndringsforslag nr. 414-418, Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens Ã¦ndringsforslag nr. 419-421, Socialdemokratiets Ã¦ndringsforslag nr. 422-499 og Finansministerens Ã¦ndringsforslag nr. 500-579

Til Â§ 6

Udenrigsministeriet

B. Bevillinger

Bistand til udviklingslandene

6.32. Bilateral bistand (tekstanm. 6)

Â Â Â Â Â Â 05. Privat Sektor Programmet m.v. (Reservationsbev.)... FÂ Â Â Â Â Â 230,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 581)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â -230,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

NedlÃ¦ggelse af Privat Sektor ProgrammetÂ Â Â Â

6.34. SÃ¦rlig miljÃ¸bistand (tekstanm. 6)

Â Â Â Â Â Â 01. SÃ¦rlig miljÃ¸bistand i udviklingslande (Reserva-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â tionsbev.)......................................... FÂ Â Â Â Â Â 480,5Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 582)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 400,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Genopretning af den internationale miljÃ¸bistand

6.37. Udviklingsbanker, -fonde og EU (tekstanm. 6)

Â Â Â Â Â Â 01. Verdensbankgruppen (Reservationsbev.).............. FÂ Â Â Â Â Â 575,5Â Â Â Â Â Â Â 1,7

Â 583)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â -125,5Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

NedskÃ¦ring af bidrag til Verdensbanken

Til Â§ 7

Finansministeriet

B. Bevillinger

Offentlig Ã¸konomi

7.13. Finansforvaltning

Â Â Â Â Â Â 06. Barselsfonden (Driftsbev.)......................... FÂ Â Â Â Â Â 176,9Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 584)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 500,0

NÃ¥r alle arbejdsgivere betaler solidarisk til en barselsfond, vil det give en besparelse for det offentlige, der har sÃ¦rligt mange kvindearbejdspladserÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â

7.18. Tipsfonde

Â Â Â Â Â Â 13. Administration af tipsfonde (Reservationsbev.)..... FÂ Â Â Â Â Â Â Â 1,1Â Â Â Â Â Â Â 1,1

Â 585)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 5,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Ã†ndring af administrationen af tipsfonde

Til Â§ 8

Ã˜konomi- og Erhvervsministeriet

B. Bevillinger

FÃ¦llesudgifter

8.11. Centralstyrelsen

Â Â Â Â Â Â 79. Reserver og budgetregulering (Driftsbev.).......... FÂ Â Â Â Â Â Â Â 5,6Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 586)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 230,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til stÃ¸tte til Ã¸kologiske fÃ¸devarevirksomheder

Erhvervsfremme og byggeri

8.33. Erhvervsudvikling m.v.

Â Â Â Â Â Â 02. Hjemmeservice...................................... FÂ Â Â Â Â Â Â 82,7Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 587)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â 50,0

Hjemmeservice fÃ¸res tilbage til oprindelige regler, hvilket giver en skatteindtÃ¦gtÂ Â

8.37. Byggeri

Â Â Â Â Â Â 06. Dansk Center for ByÃ¸kologi (Reservationsbev.)...... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 588)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 50,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til forskning i byÃ¸kologiÂ

Statistik

8.51. Statistik

Â Â Â Â Â Â 01. Danmarks Statistik (Driftsbev.).................... FÂ Â Â Â Â Â 233,9Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 589)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 45,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Bevilling til kÃ¸nsopdelt lÃ¸nstatistik (5,0 mio. kr.) og kompensation for nedskÃ¦ringer (40,0 mio. kr.)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Til Â§ 11

Justitsministeriet

B. Bevillinger

FÃ¦llesudgifter

11.11. Centralstyrelsen

Â Â Â Â Â Â 11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100) (Driftsbev.)........ FÂ Â Â Â Â Â Â 33,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 590)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 7,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â MeransÃ¦ttelser i ErstatningsnÃ¦vnet for voldsofre

Â Â Â Â Â Â 61. Datatilsynet (Driftsbev.).......................... FÂ Â Â Â Â Â Â 15,4Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 591)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 14,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Kontrol mod misbrug af persondataÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Â Â Â Â Â Â 79. Reserver og budgetregulering (Driftsbev.).......... FÂ Â Â Â Â Â Â 11,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 592)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â -150,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Besparelse pÃ¥ politi- og fÃ¦ngselsvÃ¦senet ved afkriminalisering af hashÂ Â Â Â Â Â Â

PolitivÃ¦senet

11.23. Politi

Â Â Â Â Â Â 01. Politiet og anklagemyndigheden m.v. (tekstanm.

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 103-108) (Driftsbev.).............................. FÂ Â Â Â 7.130,6Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 593)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

KonfliktrÃ¥d i alle politikredseÂ

Â Â Â Â Â Â 13. Det KriminalprÃ¦ventive RÃ¥d......................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â 4,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 594)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 0,5Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Opretholdelse af aktiviteterneÂ Â

Â Â Â Â Â Â 14. RÃ¥det for StÃ¸rre FÃ¦rdselssikkerhed................. FÂ Â Â Â Â Â Â 12,4Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 595)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 25,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Genopretning af bevillingÂ Â Â Â Â Â Â

Kriminalforsorg

11.31. Kriminalforsorg

Â Â Â Â Â Â 03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm.

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 110-112) (Driftsbev.).............................. FÂ Â Â Â 2.121,3Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 596)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 20,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Bedre hjÃ¦lp til lÃ¸sladte og til deres integration i samfundet

RetsvÃ¦senet

11.41. FÃ¦llesudgifter

Â 597)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 06. Information om retsregler....................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â 2,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til information om retsregler og domme

11.42. Sagsudgifter

Â Â Â Â Â Â 02. Fri proces og udgifter til advokathjÃ¦lp (tekstanm.

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 102A) (Lovbunden).................................. FÂ Â Â Â Â Â 316,4Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 598)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 287,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Bedre adgang til fri proces

11.43. SagsindtÃ¦gter

Â Â Â Â Â Â 01. Retsafgifter mv.................................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 425,0

Â 599)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â -80,0

NedsÃ¦ttelse af retsafgifter

Til Â§ 12

Forsvarsministeriet

B. Bevillinger

MilitÃ¦rt forsvar

12.21. Forsvarskommandoen og HjemmevÃ¦rnet

Â Â Â Â Â 03. HjemmevÃ¦rnet (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 101 og 103)

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Driftsbev.)....................................... FÂ Â Â Â Â Â 704,6Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 600)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â -704,6Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

NedlÃ¦ggelse af hjemmevÃ¦rnet

Â 601)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 79. Reserver og budgetregulering.................... FÂ Â Â -3.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Besparelse pÃ¥ materielanskaffelser m.m.

Til Â§ 15

Socialministeriet

B. Bevillinger

FÃ¦llesudgifter

15.13. Forsknings- og forsÃ¸gsvirksomhed m.v.

Â Â Â Â Â Â 23. RammebelÃ¸b til handicappede m.v. (tekstanm. 111)

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Reservationsbev.)................................. FÂ Â Â Â Â Â Â 26,0Â Â Â Â Â Â 10,7

Â 602)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 20,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Forbedring af ledsagerordningenÂ

Â 603)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 27. Videncenter for ligestilling.................... FÂ Â Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Oprettelse af et videncenter for ligestilling

Individuel boligstÃ¸tte

15.31. Boligydelse til pensionister

Â Â Â Â Â Â 01. Boligydelse til pensionister (Lovbunden)........... FÂ Â Â Â 6.344,1Â Â Â Â Â Â 35,6

Â 604)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 200,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Ã˜gning af boligydelse til pensionister, der kun fÃ¥r folkepension og ATPÂ Â

15.32. Ã˜vrig individuel boligstÃ¸tte

Â Â Â Â Â Â 01. Boligsikring (Lovbunden)........................... FÂ Â Â Â 1.345,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 605)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 400,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Forbedring af boligsikringenÂ Â Â Â

StÃ¸tte til boligbyggeri, byfornyelse og boligomrÃ¥der

15.51. Alment boligbyggeri

Â Â Â Â Â Â 06. GenudlÃ¥n til Landsbyggefonden...................... FÂ Â Â Â Â Â Â 53,0Â Â Â Â Â Â 53,0

Â 606)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â 5.730,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

TilbagefÃ¸rsel af midlerÂ Â Â Â Â Â Â Â Â

Â 607)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 08. Vinterbyggefond................................. FÂ Â Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

IgangsÃ¦tning af stÃ¸tte til vinterbyggeri

Â Â Â Â Â Â 19. Fremme af ombygning af almene familieboliger og

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â almene og selvejende ungdomsboliger til handicap-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â og Ã¦ldreboliger (Reservationsbev.)................. FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 608)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â 1.500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Flere handicapboliger

Â 609)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 46. FrigÃ¸relse af det almene byggeri................ FÂ Â Â Â Â Â Â Â 5,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til at undersÃ¸ge en selvstÃ¦ndiggÃ¸relse af den almene sektor

15.52. Privat boligbyggeri

Â Â Â Â Â Â 03. StÃ¸tte til privat udlejningsbyggeri (Reservations-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â bev.).............................................. FÂ Â Â Â Â Â Â 96,9Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 610)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â 1.400,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForÃ¸get stÃ¸tte til boligbyggeri i byomrÃ¥der

15.53. Byfornyelse

Â Â Â Â Â Â 01. Forbedringstilskud og engangstilskud (tekstanm. 3). FÂ Â Â Â Â Â Â Â 2,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 611)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â 1.300,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForÃ¸gelse af belÃ¸b til byfornyelse

Ã˜vrige bistandsordninger

15.75. SÃ¦rligt udsatte grupper

Â Â Â Â Â Â 27. Indsats mod vold mod kvinder (tekstanm. 111) (Re-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â servationsbev.).................................... FÂ Â Â Â Â Â Â 15,4Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 612)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Udbygning af krisecentreÂ Â Â Â Â Â Â Â

Â 613)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 40. Ofre for menneskehandel......................... FÂ Â Â Â Â Â Â 20,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

HjÃ¦lp til ofre for menneskehandel

Sociale pensioner

15.87. Reservation til fÃ¸rtidspensionsreformen

Â Â Â Â Â Â 01. Reservation til fÃ¸rtidspensionsreformen (tekstanm.

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 111) (Reservationsbev.)............................ FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 614)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 20,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Frit valg mellem nyt og gammelt regelsÃ¦tÂ Â Â

15.88. OverfÃ¸rsel fra Den Sociale Pensionsfond

Â Â Â Â Â Â 01. OverfÃ¸rsel fra Den Sociale Pensionsfond............ FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 9.570,0

Â 615)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â -9.570,0

Stop for overfÃ¸rsel fra Den Sociale Pensionsfond

Til Â§ 16

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

B. Bevillinger

Den primÃ¦re sundhedstjeneste

16.41. SundhedsordningerÂ Â Â Â Â Â Â Â

Â 616)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

02. Pulje til oprettelse af sundhedshuse i

Â Â Â nÃ¦rmiljÃ¸erne.................................... FÂ Â Â Â Â Â 500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Tilskud til kommuner m.v.

16.91. Tilskud til kommuner (tekstanm. 100 og 101)

Â Â Â Â Â Â 01. Amtskommunerne (tekstanm. 110, 111, 112 og 113)

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Lovbunden)........................................ FÂ Â Â 16.481,1Â Â Â Â Â 451,3

Â 617)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 329,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Afskaffelse af brugerbetaling pÃ¥ VUC og ungdomsuddannelserne (300,0 mio. kr.), genopretning af niveauet i gymnasiet (25,0 mio. kr.) og ligestilling af homoseksuelle vedr. kunstig befrugtning (4,0 mio. kr.)Â Â Â Â Â Â

Â Â Â Â Â Â 11. Kommunerne (tekstanm. 112, 114, 115, 116, 117, 118

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â og 119) (Lovbunden)................................ FÂ Â Â 39.390,8Â Â Â 1.112,9

Â 618)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 60,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Generelt tilbud om modersmÃ¥lsundervisning

Â Â Â Â Â Â 12. SÃ¦rtilskud til kommuner (tekstanm. 119) (Lovbun-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â den) .............................................. FÂ Â Â Â 2.485,4Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 619)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 75,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForÃ¸gelse af underkonto 50 vedr. tilskud til boligsociale aktiviteter

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Â 620)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 16. Renovering af folkeskoler....................... FÂ Â Â Â 3.500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til forbedring af de fysiske rammer i folkeskolen

Â 621)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 17. Renovering, ud- og ombygning af gymnasier,

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â handels- og erhvervsskoler...................... FÂ Â Â Â Â Â 500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Forbedring af de fysiske forhold for ungdoms-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â uddannelserne

Â 622)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 42. Renovering af kloakker.......................... FÂ Â Â Â Â Â 950,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

StÃ¸tte til kommuner til renovering af kloakker

Â 623)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 43. Pulje til kommunale aktiviteter til fremme af

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â trafiksikkerhed................................. FÂ Â Â Â Â Â 200,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Kampagne til sikring af skoleveje

Â 624)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 44. Statsrefusion af overfÃ¸rselsindkomster.......... FÂ Â Â Â 2.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Midlertidig pulje til kommuner, der kommer i

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â klemme ved omlÃ¦gning

Til Â§ 17

BeskÃ¦ftigelsesministeriet

B. Bevillinger

ArbejdsmiljÃ¸

17.21. ArbejdsmiljÃ¸

Â Â Â Â Â Â 01. Arbejdstilsynet (Driftsbev.)....................... FÂ Â Â Â Â Â 374,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 625)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 70,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Opgradering af ArbejdstilsynetÂ Â

Â Â Â Â Â Â 13. Tilskud vedrÃ¸rende arbejdsmiljÃ¸ (Lovbunden)........ FÂ Â Â Â Â Â Â Â 1,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 626)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 114,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Udbygning af bedriftssundhedstjenesten

Â 627)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 25. Afgift pÃ¥ dÃ¥rligt arbejdsmiljÃ¸.................. FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 300,0

GenindfÃ¸relse af arbejdsmiljÃ¸afgift

Â 628)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 32. Forbedring af arbejdsmiljÃ¸et pÃ¥ offentlige

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â arbejdspladser.................................. FÂ Â Â Â Â Â 200,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForsÃ¸g med selvforvaltning m.m.

17.23. Arbejdsskader og erstatninger

Â 629)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 02. Erstatning til arbejdsskade..................... FÂ Â Â Â Â Â 250,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForhÃ¸jelse af erstatningen

Â Â Â Â Â Â 32. HÃ¦dersgaver (Lovbunden)............................ FÂ Â Â Â Â Â Â 59,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 630)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 40,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Prisregulering af hÃ¦dersgaver

Arbejdsmarkedsrelateret forsÃ¸rgelse

17.32. ArbejdslÃ¸shedsdagpenge

Â 631)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 02. Dagpenge til kunstnere.......................... FÂ Â Â Â Â Â Â 50,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Social sikringsordning for skabende og udÃ¸vende

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â kunstnere

Â 632)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 03. Dagpengepulje................................... FÂ Â Â Â 8.500,0Â Â Â 8.500,0

Ny pulje til aktiv anvendelse af dagpengene

17.35. KontanthjÃ¦lp m.v.

Â Â Â Â Â Â 01. KontanthjÃ¦lp (tekstanm. 126) (Lovbunden)........... FÂ Â Â Â 5.232,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 633)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 100,0

Ã˜get skatteindtÃ¦gt fordi kontanthjÃ¦lpsmodtagere fÃ¥r bedre mulighed for at arbejde

Til Â§ 18

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

B. Bevillinger

Integration

18.31. Introduktionsprogram og danskundervisning

Â Â Â Â Â Â 01. Introduktionsprogram m.v. for udlÃ¦ndinge (Lovbun-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â den)............................................... FÂ Â Â Â Â Â 933,4Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 634)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 570,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Ã˜get kontanthjÃ¦lp ved at fjerne introduktionsydelsen

18.34. Ã˜vrige integrationsinitiativer m.v.

Â Â Â Â Â Â 01. Tilskud vedrÃ¸rende indvandrere og flygtninge

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (tekstanm. 1 og 107) (Reservationsbev.)............ FÂ Â Â Â Â Â Â 16,9Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 635)Â Â Â Â Af EL.............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 7,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Styrket indsats mod tvangsÃ¦gteskaber (5,0 mio. kr.) og hjÃ¦lp til torturofre (2,0 mio. kr.)

Til Â§ 19

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

B. Bevillinger

ForskningsrÃ¥d og forskeruddannelse

19.41. ForskningsrÃ¥d (tekstanm. 157)

Â Â Â Â Â Â 12. Det Frie ForskningsrÃ¥d (Reservationsbev.).......... FÂ Â Â Â Â Â 890,1Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 636)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til fremme af den frie forskning

IT-, Tele- og OplysningsomrÃ¥det

19.65. IT-omrÃ¥det (tekstanm. 157)

Â Â Â Â Â Â 01. NetvÃ¦rkssamfundet (tekstanm. 7) (Reservationsbev.). FÂ Â Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â 12,0

Â 637)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 100,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til undersÃ¸gelse af open source software i det offentlige (50 mio. kr.) og til projektering af gratis bredbÃ¥nd til alle (50 mio. kr.)

Til Â§ 20

Undervisningsministeriet

B. Bevillinger

Administration m.m.

20.11. Centralstyrelsen

Â Â Â Â Â Â 11. SUstyrelsen (Driftsbev.)........................... FÂ Â Â Â Â Â Â 90,5Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 638)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 0,1Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Administration af fleksibel udnyttelse af lÃ¥nemuligheder

Grundskolen

20.29. ForsÃ¸g og udvikling m.v. i forbindelse med grundskolen

Â 639) Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 11. Pulje til problemskoler......................... FÂ Â Â Â Â Â 100,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Permanent pulje til skoler med store problemer

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (tekstanm. 112 og 170)

20.38. Tilskud m.v. til institutioner for erhvervsrettet ud-

Â Â Â Â Â Â dannelse

Â Â Â Â Â Â 05. LÃ¦re- og praktikpladsformidling (Reservationsbev.). FÂ Â Â Â Â Â Â 10,1Â Â Â Â Â Â Â 0,4

Â 640)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 20,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Bedre praktikpladstaksameter

Â 641)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 32. Pulje til nedsÃ¦ttelse af klassekvotienten....... FÂ Â Â Â 2.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

NedsÃ¦ttelse af klassikvotienten pÃ¥ ungdomsuddannelser

VideregÃ¥ende uddannelser (tekstanm. 118, 119, 160, 167 og 170)

20.68. Tilskud m.v. til videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner

Â Â Â Â Â Â 02. Grundtilskud m.v. til videregÃ¥ende uddannelses-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â institutioner (Driftsbev.)......................... FÂ Â Â Â Â Â 115,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 642)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til at rette op pÃ¥ nedskÃ¦ringer pÃ¥ de videregÃ¥ende uddannelser

Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse (tekstanm. 170)

20.72. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Â Â Â Â Â Â 01. Arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (tekstanm. 1, 120,

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 168 og 171)........................................ FÂ Â Â Â Â Â 949,7Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 643)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til forbedring af arbejdsmarkedsuddannelser

StÃ¸tteordninger m.v.

20.91. Statens uddannelsesstÃ¸tte

Â Â Â Â Â Â 01. Stipendier (Lovbunden)............................. FÂ Â Â 10.615,5Â Â Â Â Â 240,5

Â 644)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â 2.160,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForhÃ¸jelse af stipendier til udeboende (1.080,0 mio. kr.) samt ret til 12 "fordybelsesklip" (1.080,0 mio. kr.)

Til Â§ 21

Kulturministeriet

B. Bevillinger

FÃ¦llesudgifter

21.11. Centralstyrelsen

Â Â Â Â Â Â 55. Blade og tidsskrifter (Reservationsbev.)........... FÂ Â Â Â Â Â Â 40,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 645)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 200,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

PortostÃ¸tte til foreninger

Skabende og udÃ¸vende virksomhed

21.21. StÃ¸tte til kunstnere, forfattere mv.

Â Â Â Â Â Â 06. Ã˜get kunstnerisk aktivitet og talentudvikling

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Reservationsbev.)................................. FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 646)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 250,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til den skabende kunst

Â Â Â Â Â Â 11. Biblioteksafgift (Reservationsbev.)................ FÂ Â Â Â Â Â 153,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 647)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 6,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Fjernelse af bundgrÃ¦nse for udbetaling af biblioteksafgift

Bevaring og formidling af kulturarven

21.32. Arkiver mv.

Â Â Â Â Â Â 01. Statens Arkiver (Driftsbev.)....................... FÂ Â Â Â Â Â 162,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 648)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Bedre adgang til arkiverne

21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv.

Â 649)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 38. Pulje til afskaffelse af entreindtÃ¦gt pÃ¥ museer. FÂ Â Â Â Â Â 100,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Gratis adgang til alle museer

Radio og tv

21.81. Radio og tv

Â Â Â Â Â Â 21. Mediesekretariatet (Driftsbev.).................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â 2,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 650)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 10,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Arbejdsgruppe til udredning om mediestÃ¸tten

Til Â§ 23

MiljÃ¸ministeriet

B. Bevillinger

MiljÃ¸beskyttelse

23.21. FÃ¦llesudgifter

Â Â Â Â Â Â 01. MiljÃ¸styrelsen (tekstanm. 1) (Driftsbev.).......... FÂ Â Â Â Â Â 200,9Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 651)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 50,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Midler til Agenda 21

23.23. Renere produkter m.v.

Â 652)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 13. Renere teknologi................................ FÂ Â Â Â Â Â 270,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til fremme af miljÃ¸venlige produkter

23.26. International miljÃ¸stÃ¸tte

Â Â Â Â Â Â 11. MiljÃ¸stÃ¸tte til Ã˜steuropa og CO2-kreditter (tekst-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â anm. 4 og 104) (Reservationsbev.).................. FÂ Â Â Â Â Â 114,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 653)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â -50,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Fjernelse af klimasvindel

23.27. Ã˜vrige miljÃ¸foranstaltninger

Â 654)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 09. Ã˜kologiske parker............................... FÂ Â Â Â Â Â Â 50,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Offentlige arealer plejes og dyrkes ud fra Ã¸kologiske principper

MiljÃ¸undersÃ¸gelser

23.31. MiljÃ¸undersÃ¸gelser

Â Â Â Â Â Â 01. Danmarks MiljÃ¸undersÃ¸gelser (Statsvirksomhed)...... FÂ Â Â Â Â Â 119,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 655)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 240,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Styrkelse af miljÃ¸forskningen

Skov- og Naturforvaltning m.v.

23.52. Naturforvaltning m.v.

Â Â Â Â Â Â 01. Naturforvaltning m.v. (Driftsbev.)................. FÂ Â Â Â Â Â Â 98,6Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 656)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 330,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til naturgenopretning

Til Â§ 24

Ministeriet for FÃ¸devarer, Landbrug og Fiskeri

B. Bevillinger

Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold

24.23. Struktur- og effektivitetsforbedringer inden for jord-

Â Â Â Â Â Â brugs- og fiskeriomrÃ¥det

Â Â Â Â Â Â 05. StÃ¸tte til jordbrugets strukturudvikling m.v.

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Reservationsbev.)................................. FÂ Â Â Â Â Â Â 10,2Â Â Â Â Â Â 10,0

Â 657)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â 250,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Etablering af jordbrugerfond til Ã¸kologisk dyrkning

Kontrol, sygdomsbekÃ¦mpelse og forskning

24.32. FÃ¸devarer og husdyrforhold

Â Â Â Â Â Â 10. Pulje til forsÃ¸g med ernÃ¦ringsrigtig og Ã¸kologisk

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â mad i skoler og daginstitutioner (Reservations-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â bev.).............................................. FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 658)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â 2.100,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til sikring af sund mad i folkeskolen

24.33. Forskning inden for fÃ¸devareomrÃ¥det (tekstanm. 1, 3, 4

Â Â Â Â Â Â og 115)

Â Â Â Â Â Â 02. Tilskud til fÃ¸devareforskning (tekstanm. 118)

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Reservationsbev.)................................. FÂ Â Â Â Â Â 301,1Â Â Â Â Â Â 36,4

Â 659)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 25,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

UndersÃ¸gelse af konsekvenser af omlÃ¦gning af svineproduktionen

Til Â§ 27

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

B. Bevillinger

FÃ¦llesudgifter

27.11. Centralstyrelsen (tekstanm. 102)

Â Â Â Â Â Â 08. BÃ¸rnerÃ¥det (Driftsbev.)............................ FÂ Â Â Â Â Â Â Â 4,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 660)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 5,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Styrkelse af BÃ¸rnerÃ¥det

Generelle familie- og bÃ¸rneforhold

27.21. Familieforhold

Â Â Â Â Â Â 01. Familiestyrelsen (Driftsbev.)...................... FÂ Â Â Â Â Â Â 27,9Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 661)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â 1,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Ligestilling af homoseksuelle vedr. adoption

27.28. Orlovsydelser

Â Â Â Â Â Â 01. Dagpenge ved barsel (Lovbunden).................... FÂ Â Â Â 8.700,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 662)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 20,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

ForÃ¸gelse som fÃ¸lge af, at homoseksuelle fÃ¥r kunstig befrugtning og adopterer, jf. Ã¦ndringsforslag til Â§ 27.21.01 og til Â§ 16.91.01

FÃ¸devarer og husdyrforhold

27.41. FÃ¸devarer og husdyrforhold (tekstanm. 1, 3 og 102)

Â Â Â Â Â Â 01. FÃ¸devarestyrelsen (tekstanm. 103 og 107) (Stats-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â virksomhed)........................................ FÂ Â Â Â Â Â 506,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 663)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â 85,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

StÃ¸tte til omlÃ¦gning af offentlige kÃ¸kkener til Ã¸kologi

Til Â§ 28

Transport- og Energiministeriet

B. Bevillinger

FÃ¦llesudgifter

28.11. Centralstyrelsen

Â Â Â Â Â Â 01. Departementet (tekstanm. 13) (Driftsbev.).......... FÂ Â Â Â Â Â 122,6Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 664)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â -7,2Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Arbejdet vedr. Femern BÃ¦lt indstilles

Banetrafik

28.61. Jernbanetrafik

Â 665)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 05. Udbygning af den kollektive trafik ............. FÂ Â Â Â 1.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til mere sammenhÃ¦ngende kollektiv trafik

28.63. Banedanmark

Â Â Â Â Â Â 05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â jernbanenettet (Statsvirksomhed)................... FÂ Â Â Â 1.551,8Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 666)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â 7.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Udbygning og renovering af jernbanenettet

Energi

28.73. Efterforskning og indvinding af energi m.m.

Â Â Â Â Â Â 04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i NordsÃ¸akti-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â viteter............................................ FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 6.367,0

Â 667)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â 39.000,0

Ekstra skat pÃ¥ NordsÃ¸olien

Â 668)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 06. Oliefond ....................................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 3.500,0

Opbygning af en oliefond

28.74. Udnyttelse af vedvarende energi og energibesparelser

Â Â Â Â Â Â 01. Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiÃ¸-

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â konomiske projekter (Reservationsbev.)............. FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 669)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â 4.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

OmlÃ¦gning til vedvarende energi

Â 670)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 15. Pulje til fremme af energibesparelser .......... FÂ Â Â Â Â Â 700,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Fremme af energibesparelser inden for transport, varme m.m.

Til Â§ 34

Arbejdsmarkedsfond

B. Bevillinger

Arbejdsmarkedsfond

34.11. Arbejdsmarkedsfond

Â Â Â Â Â Â 01. Arbejdsmarkedsfond................................. FÂ Â Â -4.306,0Â Â 82.961,3

Â 671)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â 2.300,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Pulje til 2 ugers efter- og videreuddannelse pr. Ã¥r pr. medarbejder

Â 672)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 02. Pulje til lediges ret til uddannelse ........... FÂ Â Â Â 1.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Til Â§ 35

Generelle reserver

B. Bevillinger

Reserver mv.

35.11. Reserver mv.

Â 673)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 05. Sundhedspulje .................................. FÂ Â Â Â 3.000,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Flere ansatte i sundhedssektoren (1.000,0 mio. kr.) og bedre lÃ¸n til sundhedsansatte (2.000,0 mio. kr.)

Â 674)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 10. Trafikpulje..................................... FÂ Â Â Â 1.100,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Billigere bustakster (1.000,0 mio. kr.) og genbemanding af tog og busser (100,0 mio. kr.)

Â 675)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 11. BÃ¸rnepulje ..................................... FÂ Â Â Â 5.200,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

PersonaleforÃ¸gelse i daginstitutioner (500,0 mio. kr.), nedsÃ¦ttelse af takster i daginstitutioner (2.500,0 mio. kr.), bedre indemiljÃ¸ i daginstitutioner (1.000,0 mio. kr.), krisehjÃ¦lp til bÃ¸rn (200,0 mio. kr.), Ã¸kologisk mad i daginstitutioner (750,0 mio. kr.) og gratis medicin og briller til bÃ¸rn (250,0 mio. kr.)

Â 676)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 12. International pulje ............................ FÂ Â Â 10.840,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Fredsforskning og mÃ¦gling (20,0 mio. kr.), billig vaccine til u-landene (120,0 mio. kr.), indsats mod bÃ¸rnedÃ¸delighed i u-landene (1.700,0 mio. kr.) og genopretning af ulandsbistanden (9.000,0 mio. kr.)

Â 677)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 13. Satspulje ...................................... FÂ Â Â Â 5.400,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Regulering af pensions- og kontanthjÃ¦lpssatser (4.300,0 mio.kr.), kontanthjÃ¦lpssatsen fra "Flere i arbejde" ophÃ¦ves (970,0 mio. kr.) og lave dagpenge til unge fjernes (130,0 mio. kr.)

Â 678)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 14. Pulje til hjemmehjÃ¦lp .......................... FÂ Â Â Â Â Â 500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Mere hjemmehjÃ¦lp og erstatningsbesÃ¸g

Â 679)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 15. Indsats mod ungdomskriminalitet ................ FÂ Â Â Â Â Â 800,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Indsats mod ungdomskriminalitet (50,0 mio.kr.) og etablering af ungdomshuse (750,0 mio. kr.)

Â Â Â Â Â Â 19. Social- og sundhedspulje........................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Â 680)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â 1.870,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Ret til jordemoder (20,0 mio. kr.), bedre krÃ¦ftbehandling (1.000,0 mio. kr.), gratis kondomer og klamydiatest (20,0 mio. kr.), udvikling af offentligt produceret medicin (30,0 mio. kr.), hjÃ¦lp til sukkersyge (100,0 mio. kr.) og gratis tandpleje til pensionister over 65 Ã¥r Ã¥r (700,0 mio. kr.)

Â 681)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 34. GrundvÃ¦rdiskat ................................. FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 370,0

Gradvis afvikling af "bondegÃ¥rdsreglen" (250,0 mio. kr.) og afskaffelse af loft over grundskyld pÃ¥ produktionsjord (120,0 mio. kr.)

Â 682)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 35. Det parlamentariske arbejde og vederlag til

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â ministre ....................................... FÂ Â Â Â Â -132,5Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

NedsÃ¦ttelse af folketingsmedlemmers og ministres lÃ¸n (50,0 mio. kr.) og afskaffelse af partistÃ¸tte (80,0 mio. kr.)

Â 683)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 36. Kontrolleret salg af hash....................... FÂ Â Â Â Â Â 200,0Â Â Â 1.000,0

Afgift pÃ¥ hash med et forventet provenu pÃ¥ 1.000,0 mio. kr., hvoraf en del anvendes til fritidstilbud og rÃ¥dgivning for unge.

Â 684)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 37. Nedtrapning af landbrugsstÃ¸tten ................ FÂ Â Â -1.500,0Â Â Â Â Â Â Â Â Â -

Til Â§ 38

Skatter og afgifter

B. Bevillinger

Skatter pÃ¥ indkomst og formue

38.11. Personskatter

Â Â Â Â Â Â 01. Personskatter (tekstanm. 100 og 101)............... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â 85.218,6

Â 685)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â 47.400,0

Skat pÃ¥ medarbejderaktier (400,0 mio. kr.) og fjernelse af fradrag for pensionsindbetalinger (47.000,0 mio. kr.)

Â Â Â Â Â Â 11. Afgift af dÃ¸dsboer og gaver........................ FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 3.199,0

Â 686)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 3.200,0

ForhÃ¸jelse af arveafgiften

Â 687)Â Â Â Â Af EL

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ny konto

Â Â Â Â Â Â 12. Afgift pÃ¥ formue ............................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 750,0Â Â

GenindfÃ¸relse af formueskatten

38.13. Selskabsskatter m.v.

Â Â Â Â Â Â 01. Indkomstskat af selskaber.......................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â 29.265,0

Â 688)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 5.400,0

ForhÃ¸jelse af selskabsskat (2.000,0 mio. kr.), skat af multinationale selskaber (3.000,0 mio. kr.) og fjernelse af skattelettelser for finansielle virksomheder (400,0 mio. kr.)

Told- og forbrugsafgifter

38.21. MervÃ¦rdiafgift

Â Â Â Â Â Â 01. MervÃ¦rdiafgift..................................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â 156.900,0

Â 689)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â -800,0

Momsfritagelse for Ã¸kologiske fÃ¸devarer

38.23. Afgifter vedr. motorkÃ¸retÃ¸jer

Â Â Â Â Â Â 01. VÃ¦gtafgift......................................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 8.645,0

Â 690)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 250,0

Fjernelse af skattestop pÃ¥ vÃ¦gtafgift

Â Â Â Â Â Â 03. Registreringsafgift................................ FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â 20.440,0

Â 691)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 800,0

Ingen private biler pÃ¥ gule plader

38.24. MiljÃ¸afgifter

Â Â Â Â Â Â 01. MiljÃ¸afgifter...................................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 9.552,0

Â 692)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â Â Â 470,0

Pesticidafgift (300,0 mio. kr.) og kemikalieafgift (170,0 mio. kr.)

38.28. Ã˜vrige punktafgifter

Â Â Â Â Â Â 01. Afgift pÃ¥ Ã¸l, vin og spiritus...................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 3.522,0

Â 693)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 1.000,0

ForÃ¸gelse af afgiften

Â Â Â Â Â Â 03. Tobaksafgift....................................... FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 7.499,0

Â 694)Â Â Â Â Af EL ............................................. Ã†FÂ Â Â Â Â Â Â Â Â -Â Â Â 1.000,0

ForÃ¸gelse af afgiften

Enhedslistens bemÃ¦rkninger

Generelle bemÃ¦rkninger

Havde man for 30 Ã¥r siden fortalt Ã¸konomerne i Finansministeriet, at der ville komme en halv million flere arbejdslÃ¸se, at pensionsalderen ville blive sat ned til 65 Ã¥r, og at arbejdsugen ville blive sat ned til 37 timer i Ã¥r 2000, sÃ¥ ville alle alarmklokker have ringet. De havde anbefalet os at glemme efterlÃ¸n, glemme SU til alle, glemme folkepensionen, og de ville have anbefalet os at sÃ¦tte arbejdstiden i vejret eller Ã¸ge arbejdsstyrken pÃ¥ anden vis.

I dag ringer alarmklokkerne. Vi fÃ¥r at vide, at der vil opstÃ¥ en Ã¦ldrebyrde, og at velfÃ¦rden derfor er kommet under pres. Vi fÃ¥r at vide, at der ikke er rÃ¥d, og at der skal reformer til â€“ vel at mÃ¦rke reformer, der skÃ¦rer i velfÃ¦rden. EfterlÃ¸nnen skal reguleres. Pensionsalderen skal sÃ¦ttes op. De unge skal jage gennem uddannelsessystemet.

Det er slet ikke pÃ¥ tale, at velfÃ¦rdsreformer kan vÃ¦re forbedringer og fremskridt. Vi fÃ¥r at vide, at der ingen muligheder er.

Hvad vi ikke fÃ¥r at vide er, hvordan det kan lade sig gÃ¸re, at vi arbejder mindre i dag end for 30 Ã¥r siden og alligevel har flere penge? Hvordan kan det lade sig gÃ¸re, at der er kommet en halv million flere arbejdslÃ¸se, samtidig med at vi har haft rÃ¥d til mere og bedre velfÃ¦rd?

Hvorfor skulle det give problemer at udvide velfÃ¦rden i de kommende 30 Ã¥r, hvor vi stÃ¥r over for forsÃ¸rgerproblemer, hvis det var problemlÃ¸st i de foregÃ¥ende 30 Ã¥r?

Svarene er oplagte. Vi har flere penge, fordi vi arbejder mere effektivt og derfor ikke har brug for lige sÃ¥ mange hÃ¦nder som tidligere. Det er ogsÃ¥ derfor, at vi skabte vÃ¦kst og dermed havde rÃ¥d til at forbedre velfÃ¦rden selvom forsÃ¸rgerbyrden steg.

Og svaret pÃ¥ det sidste spÃ¸rgsmÃ¥l er, at vi ikke stÃ¥r over for et problem i forhold til at skulle forsÃ¸rge de Ã¦ldre om 30 Ã¥r. Der er ingen som helst grund til at tro, at forbedring af produktivitet og effektivitet pludselig skulle stoppe, at vi pludselig skulle holde op med at blive bedre til at udfÃ¸re vores arbejde. Der er ingen som helst grund til at tro, at der ikke ogsÃ¥ vil vÃ¦re vÃ¦kst de nÃ¦ste 30 Ã¥r â€“ sÃ¥dan har det vÃ¦ret i over 100 Ã¥r, og ingen Ã¸konomer - INGEN Ã˜KONOMER â€“ forudser, at vi pludselig skulle stoppe med at skabe vÃ¦kst.

Problemet er altsÃ¥ ikke, at der kommer flere Ã¦ldre. Det fÃ¥r vi rigeligt rÃ¥d til. Problemet er snarere at skabe vÃ¦kst uden at Ã¸delÃ¦gge jorden for fremtidige generationer. Problemet er snarere, at folk stresser sig halvt ihjel pÃ¥ arbejdsmarkedet og derfor ikke har brug for at skulle lÃ¸be hurtigere. Og problemet er snarere, at 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder stÃ¥r uden for arbejdsmarkedet â€“ nedslidte, syge eller pÃ¥ andre mÃ¥der ude af stand til at vÃ¦re med pÃ¥ arbejdsmarkedet. Problemet er snarere, at vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor vi endnu ikke har fagforeninger, der kan organisere ordentlige lÃ¸n- og arbejdsforhold bÃ¥de i Danmark og Kina.

Det er de problemer, som skal lÃ¸ses, for at vores samfund kan hÃ¦nge sammen om 30 Ã¥r. Enhedslisten vil lÃ¸se problemerne gennem investeringer i vedvarende energi, i udvikling af sundere, Ã¸kologiske fÃ¸devarer, i overgang til open source-IT og i bedre boliger. Vi vil udvide velfÃ¦rden og omfordele goderne, sÃ¥dan at vi om 30 Ã¥r kan bryste os af at vÃ¦re et af de lande med stÃ¸rst lighed i verden.Â

BemÃ¦rkninger

Til nr. 580

Forslag om en ligevÃ¦rdsombudsmand, der ligesom i Sverige kan tage sager op vedrÃ¸rende diskrimination pÃ¥ grund af kÃ¸n, alder, tro, seksuel orientering, etnicitet, national oprindelse eller race.

Til nr. 581

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Grundet programmets manglende udviklingseffekt og dets karakter af skjult erhvervsstÃ¸tte til danske virksomheder, nedlÃ¦gges Privat Sektor Programmet helt og midlerne overfÃ¸res til anden udviklingsbistand.

Til nr. 582

MiljÃ¸bistanden skal igen prioriteres, da miljÃ¸mÃ¦ssig bÃ¦redygtighed er en absolut nÃ¸dvendighed i en langsigtet udviklingsstrategi. Viden skal deles med ulande og andre regioner med svÃ¦re miljÃ¸problemer. Ã˜kologi skal ogsÃ¥ vÃ¦re et tema i den ny miljÃ¸bistand.

Til nr. 583

Verdensbanken og IMFâ€™s lÃ¥nebetingelser og -programmer er generelt stadig prÃ¦get af en eksklusivt privatiseringsorienteret tankegang, der fÃ¸rer til Ã¸get fattigdom og arbejdslÃ¸shed. Derfor foreslÃ¥r vi, at alle midler fra udviklingsbistanden, der er afsat til denne type lÃ¥n og programmer, overflyttes til andre poster.

Til nr. 584

SÃ¥vel mÃ¦nd som kvinder skal have ret til fuld lÃ¸n under barselsorlov, og ingen skal sorteres fra ved jobsamtalen, fordi de er i den fÃ¸dedygtige alder. Derfor mener vi, at der skal laves en central barselsfond omfattende alle arbejdsgivere bÃ¥de pÃ¥ det offentlige og det private arbejdsmarked sÃ¥ omkostningerne ved barsel fordeles ligeligt. Da det offentlige har relativt flest kvinde-arbejdspladser, vil en sÃ¥dan fond finansieret af alle arbejdsgivere give et overskud for de offentlige kasser.

Til nr. 585

NedsÃ¦ttelse af arbejdsgruppe, der skal lave et forslag til en mere Ã¥ben og demokratisk fordeling af tips- og lottomidlerne med inddragelse af brugerorganisationerne.

Til nr. 586

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Omstilling til Ã¸kologisk landbrug og lokal forarbejdning af produkter kan skabe sunde, meningsfulde arbejdspladser.Â De kan erstatte de arbejdspladser, som globalisering og rationaliseringer nedlÃ¦gger i Danmark, og give arbejde til mennesker uden ret meget uddannelse. Det krÃ¦ver, at samfundet stÃ¸tter oprettelsen af forarbejdningsvirksomheder pÃ¥ de omrÃ¥der, hvor private giver op, hvis det ikke pÃ¥ kort sigt er rentabel virksomhed.

Til nr. 587

GenindfÃ¸rsel af hjemmeservice i den oprindelige form vil sikre bedre og mere regulÃ¦re rengÃ¸ringsjobs og veksle sort arbejde til hvidt. Det vil vÃ¦re et stort fremskridt for dem, der arbejder med rengÃ¸ring i hjemmene, da de sÃ¥ kan blive omfattet af overenskomster med de rettigheder, der fÃ¸lger af det, med feriepenge og mulighed for at blive arbejdslÃ¸shedsforsikret.

Til nr. 588

Byudvikling og forskning i byÃ¸kologi samt nye, bedre og bÃ¦redygtige boligformer.

Til nr. 589

Nok er vi nÃ¥et langt med ligevÃ¦rd mellem kÃ¸nnene i Danmark, men pÃ¥ alt for mange punkter er der lang vej igen. Der er fortsat lÃ¸nforskel mellem kvinder og mÃ¦nd - vel at mÃ¦rke selvom man har taget hÃ¸jde for uddannelses- og kvalifikationsforskelle, jobtype m.m. Vi vil lovfÃ¦ste, at arbejdsgiverne skal kÃ¸nsopdele deres lÃ¸nstatistikker. At kÃ¸nsopdele lÃ¸nstatistikken pÃ¥ arbejdspladserne vil give tillidsreprÃ¦sentant, arbejdsgiver og medarbejder et vigtigt redskab til at komme uligelÃ¸nnen til livs.

Til nr. 590

Ofrene for kriminalitet skal have krav pÃ¥ stÃ¸tte. Det gÃ¦lder bÃ¥de Ã¸jeblikkelig professionel hjÃ¦lp og lÃ¦ngerevarende behandling. Ofre og pÃ¥rÃ¸rende skal â€“ udover den juridiske bistand â€“ have mere stÃ¸tte i forbindelse med anmeldelsen, og mens en evt. retssag kÃ¸rer, ligesom de skal have mulighed for stÃ¸rre erstatning. Voldsofre skal have bedre rÃ¥dgivning og hurtigere sagsbehandling i erstatningssager. Derfor skal der meransÃ¦ttes i ErstatningsnÃ¦vnet og i lokale offerrÃ¥dgivninger

Til nr. 591

Der er brug for langt mere effektiv kontrol med persondata gennem Datatilsynet for at sikre den personlige integritet og retssikkerhed.

Til nr. 592

Afkriminalisering af hash vil give store besparelser pÃ¥ politi og fÃ¦ngsler. De besparelser, der vil kunne opnÃ¥s pÃ¥ fÃ¦ngselsvÃ¦sen og politiindsats som konsekvens heraf, skal bruges til en ordentlig resocialisering af kriminelle â€“ altsÃ¥ pÃ¥ at folk fÃ¥r mulighed for at fÃ¥ en fornuftig tilvÃ¦relse.

Til nr. 593

ForsÃ¸gene med konfliktmÃ¦gling efter forbrydelser bÃ¸r udvides til at vÃ¦re permanente og landsdÃ¦kkende.

Til nr. 594

Opretholdelse af aktiviteterne i Det KriminalprÃ¦ventive RÃ¥d. Bevillingerne Ã¸ges fra 4,0 mio. kr. til 4,5 mio. kr. med baggrund i et styrket fokus pÃ¥ kriminalitetsforebyggelse.

Til nr. 595

Forslaget vil bidrage til en styrkelse af trafiksikkerheden. RÃ¥det for StÃ¸rre FÃ¦rdselssikkerhed er tidligere blevet beskÃ¥ret og har derfor brug for en Ã¸konomisk saltvandsindsprÃ¸jtning.

Til nr. 596

Der skal bruges flere penge pÃ¥ at stÃ¸tte, fÃ¸re tilsyn og vejlede lÃ¸sladte, for at sikre integrationen i samfundet og modvirke risikoen for fornyet kriminalitet. Dette skal blandt andet ske ved at indsatte efter lÃ¸sladelsen fÃ¥r bedre adgang hjÃ¦lp til at flytte i egen bolig, psykologhjÃ¦lp eller anden form for behandling samt uddannelse.

Til nr. 597, 598 og 599

Lighed for loven skabes kun reelt, hvis alle har adgang til at fÃ¥ prÃ¸vet deres sag for retten, og hvis alle i Ã¸vrigt har nem adgang til â€“ og kan forstÃ¥ â€“ lovteksten. Vi gÃ¥r derfor ind for stÃ¸rre tilgÃ¦ngelighed i retssystemet gennem lavere retsafgifter, bedre adgang til fri proces, mere gratis retshjÃ¦lp og bedre tilgÃ¦ngelighed til retsregler og afsagte domme.

Til nr. 600 og 601

I erkendelse af, at korpset i dag er en nyttelÃ¸s rest fra den kolde krig, nedlÃ¦gges hjemmevÃ¦rnet helt. Der gennemfÃ¸res, i samme erkendelse af den kolde krigs ophÃ¸r og en totalt forandret sikkerhedspolitisk situation, anseelige besparelser pÃ¥ forsvarets materielanskaffelser.

Til nr. 602

Ledsageordningen for borgere med psykisk eller fysisk funktionsevnenedsÃ¦ttelse udvides, sÃ¥ borgere, der fÃ¸rst fÃ¥r behovet efter folkepensioneringen, ogsÃ¥ fÃ¥r ret til denne service.

Til nr. 603

Oprettelse af et videnscenter for ligestilling samt stÃ¸tte til frivilligt arbejde med ligestillingsproblemer, tvangsÃ¦gteskaber, vold mod kvinder, voldtÃ¦gtsforebyggelse o.lign.

Til nr. 604 og 605

BoligstÃ¸tteordningerne udvides til at omfatte unge pÃ¥ kollegier og i ungdomsboliger. Boligsikringen og boligydelsen skal tildeles, sÃ¥ de omfatter et basalt energiforbrug. Boligydelsen for pensionister, der udelukkende har folkepension og ATP, skal hÃ¦ves.

Til nr. 606, 607, 608, 609, 610 og 611

Der er bred enighed om, at boligmanglen og de absurde vÃ¦rdistigninger pÃ¥ boligmarkedet er et enormt problem. Ikke bare har de unge svÃ¦rt ved at â€komme i gangâ€ pÃ¥ boligmarkedet, men mobiliteten generelt er sat ud af funktion for ganske almindelige familier med mellemindkomster. Vi fremlÃ¦gger i dette efterÃ¥r et samlet udspil til forandring af skatten pÃ¥ boligmarkedet. Provenuet herfra skal i vid udstrÃ¦kning anvendes til at bygge flere boliger. Det er den mest effektive metode til at komme de stigende priser til livs. BÃ¥de KÃ¸benhavn og Ã…rhus har sÃ¥ akutte boligproblemer, at det er nÃ¸dvendigt at afsÃ¦tte en nÃ¸dhjÃ¦lpspulje til nybyggeri her og nu. Ã…rhus har mest behov for familie- og Ã¦ldreboliger, mens der i KÃ¸benhavn herudover ogsÃ¥ er mangel pÃ¥ bÃ¥de kollegier og ungdomsboliger. Vi vil bygge 100.000 flere boliger over de nÃ¦ste 10 Ã¥r efter behov i byomrÃ¥derne. Ved at modernisere den Ã¦ldre boligmasse skabes der attraktive boliger og bedre bymiljÃ¸er. ByfornyelsesstÃ¸tten tilbagefÃ¸res til 1999-niveau. ByfornyelsesstÃ¸tten skal tilbagebetales til staten, nÃ¥r private ejere sÃ¦lger udlejningsejendomme, der har fÃ¥et stÃ¸tte. PÃ¥ sigt vil tilbagebetalingen vÃ¦re med til at finansiere den fortsatte byfornyelse. De seneste finanslovsforlig har betydet et voldsomt drÃ¦n i Landsbyggefondens midler. Staten har hentet â€sitâ€ indskud til nybyggeri her. Pengene skal tilbagefÃ¸res og bruges i den almene sektor til modernisering, renovering og en finansiel omlÃ¦gning. Samtidig skal forslag om sociale integrationsprojekter i et forpligtende beboerregi stÃ¸ttes. Rige afdelinger skal solidarisk indgÃ¥ i omlÃ¦gningen for at hjÃ¦lpe mere trÃ¦ngte afdelinger. En arbejdsgruppe skal kigge pÃ¥ en lÃ¸srivelse fra statsstÃ¸tte og â€“kontrol samtidig med, at sektoren fÃ¥r stÃ¸rre frihed til at vÃ¦re bygherre og initiativtager. En Ã¦ndret finansiering, hvor sektoren ligestilles med ejerboligerne og eksempelvis fÃ¥r mulighed for en udvidelse af tilbagebetalingsperioden til 50-60 Ã¥r skal indgÃ¥ i arbejdsgruppens arbejdsfelt. En vinterbyggefond skal vÃ¦re med til at fordele byggeaktiviteten over hele Ã¥ret og afskaffe den sÃ¦sonbestemte arbejdslÃ¸shed blandt bygningsarbejdere. I kombination med en intensiveret byfornyelsesindsats medfÃ¸rer det en stigning i beskÃ¦ftigelsen.

Til nr. 612

Flere pladser pÃ¥ landets krisecentre samt flere udslusningslejligheder for voldsofre

Til nr. 613

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Der er behov for organiseret hjÃ¦lp til ofre for menneskehandel, og pÃ¥ sigt bÃ¸r man sÃ¸rge for at ofrene sikres frihed og opholdsret, nÃ¥r de anmelder de ansvarlige menneskehandlere.

Til nr. 614

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

FÃ¸rtidspensionister skal have ret til selv at vÃ¦lge mellem ydelsesniveau i det tidligere og det nye regelsÃ¦t.

Til nr. 615

Statens overfÃ¸rsler fra Den Sociale Pensionsfond skal stoppes, og pengene skal, som det er blevet lovet, anvendes til forhÃ¸jelse af pensionerne.Â

Til nr. 616, 673 og 680

DÃ¥rlig sundhed udspringer af et liv med usikre sociale forhold, en stresset hverdag og en tilvÃ¦relse, som man ikke selv har indflydelse pÃ¥. Befolkningens sundhed Ã¸delÃ¦gges i hÃ¸j grad af bilos og af fÃ¸devarer og produkter, som den travle hverdag, reklamerne og industrien, pÃ¥dutter os. En forbedret sundhed for hele befolkningen handler sÃ¥ledes om bÃ¥de sociale, miljÃ¸mÃ¦ssige, trafikale og fÃ¸devaremÃ¦ssige spÃ¸rgsmÃ¥l og ikke mindst om forholdene pÃ¥ arbejdsmarkedet. Derfor findes stÃ¸rstedelen af vores sundhedsforslag under andre punkter i dette forslag.

Vi ser altsÃ¥ det forebyggende arbejde som langt det vigtigste. Ikke desto mindre forholder vi os selvfÃ¸lgelig ogsÃ¥ til, hvad der skal ske, nÃ¥r skaden er sket. Det danske sundhedsvÃ¦sen bliver - ofte helt berettiget â€“ kritiseret for ikke at slÃ¥ til. Omsorgen er for hastig.

Vi vil have sammenhÃ¦ngende sundhedstilbud. Derfor skal der samles mange forskellige faggrupper i sundhedshuse, sÃ¥dan at borgerne ikke sendes fra det ene sted til det andet â€“ f.eks. lÃ¦ger, jordemÃ¸dre, psykologer, socialrÃ¥dgivere, sundhedsplejersker, sygeplejersker og zoneterapeuter. Og borgerne skal kunne vÃ¦lge mellem tilbuddene, uden at det nÃ¸dvendigvis er lÃ¦ger, der visiterer. Ligeledes Ã¸nsker vi, at der bliver arbejdet langt mere med selvforvaltning, hvor personalet selv fastlÃ¦gger vagtplaner mv., der tager hensyn til bÃ¥de den enkelte patient og til den enkelte ansatte.

En vÃ¦sentlig hindring for at forbedre sundhedssektoren er, at det er svÃ¦rt at rekruttere og fastholde personale pÃ¥ de hektiske arbejdspladser. Det gÃ¦lder isÃ¦r for sygeplejersker, social- og sundhedshjÃ¦lpere og social- og sundhedsassistenter. Vi vil forbedre arbejdsforholdene, sÃ¥ personalet kan fastholdes. Vi mener derfor, at der er behov for at forhÃ¸je antallet af ansatte med ca. 10 procent i sundhedsvÃ¦snet. De skal fordeles pÃ¥ social- og sundhedshjÃ¦lpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, pÃ¦dagoger, socialrÃ¥dgivere, teknikere, portÃ¸rer, bioanalytikere og sekretÃ¦rer. Den konkrete fordeling pÃ¥ faggrupperne bÃ¸r selvfÃ¸lgelig besluttes decentralt, da behovet vil vÃ¦re forskelligt.

Desuden vil det vÃ¦re nÃ¸dvendigt med en forhÃ¸jelse pÃ¥ 50 procent for rengÃ¸ringspersonalet.

Ligeledes er det bydende nÃ¸dvendigt, at der sker Ã¦ndringer i Ã¦ldreplejen. BÃ¥de pÃ¥ plejehjem og i hjemmeplejen. Personalet er for lille, og de er underlagt helt vanvittige regler om stregkoder, uendelige administrative krav, og hele omrÃ¥det er truet af privatiseringen.

OmrÃ¥det skal lÃ¸ftes ved, at der ansÃ¦ttes ti procent flere, at der gÃ¸res en aktiv indsats i rekrutteringen til uddannelserne og sidst men ikke mindst, at der fra centralt hold afsÃ¦ttes en pulje, sÃ¥ man ved lÃ¸nforhandlingerne kan sikre en kraftigt stigning til kortuddannet personale inden for den offentlige sektor.

Alle kvinder skal have ret til fÃ¸dselsforberedelse, til at have en jordemoder til stede ved fÃ¸dslen og en efterfÃ¸dselssamtale. Som det ser ud i dag har hver 5. fÃ¸dende kvinde mindre end 50 % chance for at have en jordemoder til stede ved fÃ¸dslen. PÃ¥ sigt vil forslaget vÃ¦re udgiftsneutralt, idet man vil spare mange kejsersnit og skader ved vanskelige fÃ¸dsler.

KrÃ¦ftpatienterne bÃ¸r have langt mere end de 500 mio. kr., som regeringen og Dansk Folkeparti peger pÃ¥. Der mangler udstyr, forskning, personale med den rigtige efteruddannelse, og der mangler isÃ¦r udvikling af modeller for et stabilt og sammenhÃ¦ngende patientforlÃ¸b. SundhedsvÃ¦snet er gennem Ã¥rene blevet sÃ¥ kraftigt nedprioriteret, at det mange Ã¥r frem i tiden er nÃ¸dvendigt at tilfÃ¸re store ressourcer.

KÃ¦rligheden og sexlivet skal have bedre vilkÃ¥r for bÃ¥de unge og gamle. Derfor skal der uddeles gratis kondomer og klamydiatests, ligesom andre former for prÃ¦vention f.eks. p-piller skal vÃ¦re gratis. Det vil lette adgangen til et mere sikkert og dermed dejligere sexliv, hvor uÃ¸nskede graviditeter, smitte med kÃ¸nssygdomme og antallet af personer med forringet fertilitet nedsÃ¦ttes. Det koster hvert Ã¥r samfundet masser af penge til behandling, og der vil derfor vÃ¦re penge at hente ved at uddele gratis prÃ¦vention og lave medfÃ¸lgende kampagner, herunder etablering af rÃ¥dgivning i sundhedscentrene.

Samfundet og borgerne bruger store summer pÃ¥ medicin. Et fordyrende led er medicinfirmaerne og deres patenter pÃ¥ medicin. Det Ã¸nsker vi aflÃ¸st af den billigere offentlige udvikling af medicin. Seruminstituttet skal have flere midler til at lÃ¸fte forskningen og udviklingen af offentlig produceret medicin.

Tandplejen skal vÃ¦re gratis for alle pensionister over 65 Ã¥r. Dette er et fÃ¸rste skridt pÃ¥ vejen imod gratis tandlÃ¦ge. Tandplejen er vigtig for menneskers livskvalitet. Gebis og manglende tÃ¦nder medfÃ¸rer dÃ¥rligere fordÃ¸jelse for de fleste, at de har smerter og gÃ¥r oftere til tandlÃ¦gen. Ved at indfÃ¸re gratis tandpleje vil man ogsÃ¥ forebygge, at mennesker venter sÃ¥ lÃ¦nge, at behandlingen bliver kompliceret og dermed mere smertefuld og langt dyrere.

At have diabetes er en livstruende sygdom og koster hvert Ã¥r samfundet mange, mange penge. De enkelte kan dog opnÃ¥ et liv fyldt med livskvalitet, hvis de modtager korrekt behandling, og vi indretter den rigtige forebyggelse.

Hvert Ã¥r foretager hospitalerne 500 stÃ¸rre amputationer, som fÃ¸lge af sukkersyge. Herudover bliver mindst 130 mennesker blinde hvert Ã¥r. Det er umÃ¥delig store menneskelige lidelser, og det koster samfundet over en halv milliard om Ã¥ret, viser beregninger fra Diabetesforeningen og Odense kommune.

Mange af disse mennesker kan redde deres fÃ¸rlighed, og samfundet kan spare over 400 mio. kr. om Ã¥ret, hvis man indfÃ¸rer ganske enkle forebyggende tiltag. Eksempelvis bÃ¸r lÃ¦ger, der ser et fodsÃ¥r hos en sukkersygepatient straks henvise patienten til hospitalsregi i stedet for selv at ivÃ¦rksÃ¦tte behandling. Det er vigtigt, at patienten inden for fÃ¥ dage tilses af personale, der er specielt uddannet til at tage sig af diabetikere og sÃ¥r.

Til nr. 617, 618, 620, 621, 636, 639, 640, 641, 642, 643, 658, 671 og 672

Vi lever af vores vidensniveau, og derfor skal der foretages massive investeringer i alle ender af vores uddannelsessystem.

Der skal derfor vÃ¦re ordentlige rammer for uddannelse herunder voksen- og videreuddannelse. Der skal vÃ¦re plads i klasserne, undervisere og lÃ¦rere nok, nye undervisningsmaterialer, ordentlige bygninger og nok praktikpladser. Brugerbetalingen skal afskaffes, og alle mennesker skal have et ordentligt belÃ¸b at leve for, mens de uddanner sig.

Folkeskolen som fundament

Vi vil give folkeskolen et gevaldigt lÃ¸ft. I dag er der meget store forskelle pÃ¥ vilkÃ¥rene for eleverne rundt omkring i landet. Der er store forskelle pÃ¥, hvor mange timer eleverne har, hvor nyt undervisningsmaterialet er, hvor meget efteruddannelse, der tilbydes lÃ¦rerne osv.

Vi mener, at der skal vÃ¦re en grundlÃ¦ggende hÃ¸jere minimumsstandard for den undervisning, som elever modtager. Derfor har vi formuleret en rÃ¦kke centrale minimumsrettigheder for de danske folkeskoleelever samt en rÃ¦kke forbedringer i Ã¸vrigt:

- Minimumsstandard for antallet af undervisningstimer

- Maksimal klassekvotient pÃ¥ 22 elever
- Forbedret tolÃ¦rerordning
- Ret til minimum to Ã¥rlige skole-hjem-samtaler, to Ã¥rlige forÃ¦ldremÃ¸der samt et Ã¥rligt skole-hjem-arrangement med lÃ¦rerdeltagelse
- Minimumsstandard for specialundervisning

- Folkeskolens elever skal have krav pÃ¥ at blive undervist af opdaterede og veluddannede lÃ¦rere. Derfor skal der afsÃ¦ttes minimum 35 timer pr. lÃ¦rer om Ã¥ret til efter- og videreuddannelse
- Minimum 2.500 kr. pr. elev pr. Ã¥r til undervisningsmidler

- Lejrskolebudget
- Oprettelse af bemandede pÃ¦dagogiske servicecentre med traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form samt interaktive medier og mulighed for video- og lydredigering

- Forbedring af folkeskolens fysiske rammer.

Sund og god kost er en vigtig betingelse for ordentlig indlÃ¦ring. Derfor skal alle bÃ¸rn have et gratis mÃ¥ltid mad i skolen. Forslaget vil vÃ¦re medvirkende til at bryde den sociale arv, idet bÃ¸rnenes sociale arv afspejler sig i madpakken â€“ eller i mangel pÃ¥ samme.

Samlet set vil vores forslag give hele folkeskolen et lÃ¸ft. Men der findes i dag skoler i nedslidte boligomrÃ¥der, der har sÃ¦rskilte problemer. I vid udstrÃ¦kning, fordi de ressourcestÃ¦rke forÃ¦ldre fravÃ¦lger dem. Disse skoler har behov for et umiddelbart lÃ¸ft, i form af midler til bl.a. efteruddannelse af lÃ¦rere (herunder efteruddannelse i undervisning af tosprogede), udvikling af og brug af lokale evalueringsredskaber, styrkelse af den pÃ¦dagogiske ledelse, styrkelse af skole-hjem-samarbejdet og fokus pÃ¥ tryghed og trivsel i klasserne.

Vores forslag skal indfases i lÃ¸bet af en enkelt valgperiode.

Ungdomsuddannelser

Vi vil indfÃ¸re et loft pÃ¥ 28 elever pr. stamklasse i fÃ¸rste omgang og derefter nedtrappe det til 24 elever pÃ¥ ungdomsuddannelserne.

Frafaldet pÃ¥ uddannelserne stiger med klassekvotienten â€“ og desvÃ¦rre falder de elever, hvis forÃ¦ldre har den ringeste boglige baggrund fra fÃ¸rst. Den sorteringsmekanisme vil vi til livs.

Desuden tvinger for mange elever i klassen lÃ¦rerne til at gennemfÃ¸re samlebÃ¥ndsundervisning, hvilket skaber forhindringer for faglig fordybelse, debat, individualitet, kreativitet og elevindflydelse.

En lavere klassekvotient skaber samtidig behov for flere lÃ¦rere og undervisere, og dermed ingen grund til arbejdslÃ¸shed... brug dagpengene aktivt!

Vi vil forpligte virksomhederne til at oprette praktikpladser. SÃ¥fremt en arbejdsgiver vÃ¦lger ikke at leve op til denne forpligtelse, skal de betale til en central fond, der skal give tilskud til alle arbejdsgivere med praktikanter. Alle har ret til en uddannelse og sÃ¥vel erhvervslivet som samfundet som helhed har behov for kvalificeret arbejdskraft.

Betalt frihed til uddannelse

Vi vil give alle ret til 2 ugers gratis efteruddannelse om Ã¥ret efter eget valg med fuld lÃ¸nkompensation. Det kalder vi â€™betalt frihed til uddannelse.â€™

PÃ¥ den mÃ¥de bliver det ikke kun nÃ¸glemedarbejderne, der fÃ¥r lov til at efter- og videreuddanne sig, men alle lÃ¸nmodtagere. Efteruddannelse kan bÃ¥de vÃ¦re erhvervsrettet i forhold til lÃ¸nmodtagerens nuvÃ¦rende arbejde, vÃ¦re alment dannende eller vÃ¦re et udtryk for ren og skÃ¦r interesse.

En ekstra indsats skal dog rettes mod de mange danskere, der har svÃ¦rt ved at lÃ¦se og regne.

Ud over gevinsten for det enkelte menneske, vil samfundet hÃ¦ve sit kvalifikationsniveau vÃ¦sentligt. Arbejdsgiverne vil fÃ¥ bedre kvalificerede og gladere medarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, vil der blive skabt plads til tusinder pÃ¥ arbejdsmarkedet.

For hver 26 medarbejdere, der tager to ugers orlov, er der behov for at ansÃ¦tte Ã©n ekstra for at kompensere for de uger, hvor de andre medarbejdere er pÃ¥ efteruddannelse. Vi vil finansiere investeringen ved, at alle arbejdsgivere betaler 1 % af lÃ¸nsummen til en uddannelsesfond, og at samfundskassen bidrager med de sparede dagpenge og administrationsomkostninger.

AMU-systemet skal forbedres gennem stÃ¸rre tilskud og afskaffelse af brugerbetalingen. Ligeledes skal arbejdslÃ¸se have mulighed for at gÃ¥ i gang med en uddannelse allerede fra fÃ¸rste ledighedsdag â€“ og skal naturligvis selv have lov til at vÃ¦lge hvilken uddannelse.

Forskning og videregÃ¥ende uddannelser

Vi vil investere i fri forskning. Den frie forskning er ikke bundet af private firmaers krav om hurtig profit og giver derfor mulighed for at gÃ¥ nye veje inden for videnskaben og opnÃ¥ helt ny erkendelse, viden og idÃ©er. Gennem en sÃ¥dan investering vil vi kunne give plads til de hÃ¸jtuddannede unge, som i dag stÃ¥r uden for arbejdsmarkedet. AltsÃ¥ ingen grund til arbejdslÃ¸shedâ€¦ brug dagpengene aktivt.

Undervisningen pÃ¥ landets videregÃ¥ende uddannelser har ligesom resten af uddannelsessystemet oplevet massive nedskÃ¦ringer. Vi vil i stedet investere i uddannelse og undervisning. Det vil komme de enkelte unge til gavn. Det vil forbedre den offentlige og private sektor gennem bedre arbejdskraft. Og det vil give mennesker stÃ¸rre chancer for at fÃ¸lge med de store forandringer pÃ¥ arbejdsmarkedet livet igennem.

Til nr. 619

Regeringen har skÃ¥ret i bevillingerne til beboerrÃ¥dgivning og boligsociale aktiviteter. Det rettes der op pÃ¥ med denne merbevilling.

Til nr. 622

Bevilling til renovering af landets kloakker, sÃ¥dan at vores dyrebare grundvand ikke udsÃ¦ttes for forurening som resultat af dÃ¥rlig vedligeholdelse. Der skal ogsÃ¥ forskes i udvikling af lokale, Ã¸kologiske spildevandslÃ¸sninger, der kan trÃ¦de i stedet for kloakering.

Til nr. 623

Der skal bruges penge pÃ¥ at gÃ¸re skoleveje mere sikre, sÃ¥ skolebÃ¸rn i hÃ¸jere grad selv har mulighed for at transportere sig til skolen.

Til nr. 624

I dag betaler staten for kommunernes udgifter til dagpenge til arbejdslÃ¸se, til kontanthjÃ¦lp og andre overfÃ¸rselsindkomster via bloktilskuddet. Det betyder, at rige kommuner fÃ¥r for meget, mens kommuner med store og stigende sociale udgifter fÃ¥r for lidt. Det vil Enhedslisten Ã¦ndre, sÃ¥ alle kommuner fÃ¥r fuld dÃ¦kning af de faktiske udgifter. OmlÃ¦gningen til refusion af de konkrete udgifter vil hjÃ¦lpe de kommuner, der har store Ã¸konomiske problemer, men samtidig medfÃ¸re, at en del kommuner vil miste penge. For at gÃ¸re overgangen gradvis laves en overgangspulje.

Til nr. 625, 626, 627, 628 og 629

Hvert Ã¥r kommer 40.000 mennesker ud for en arbejdsulykke, og 12-14.000 fÃ¥r anmeldt en erhvervssygdom. DÃ¥rligt arbejdsmiljÃ¸ udstÃ¸der tusindvis af mennesker fra arbejdsmarkedet og over pÃ¥ fÃ¸rtidspension. DÃ¥rligt arbejdsmiljÃ¸ er skyld i 1/3 af samtlige sygedage, svarende til tabet af 46.000 menneskers arbejde. Det er menneskeligt uvÃ¦rdigt og et samfundsmÃ¦ssigt spild.

Regeringen har siden sin tiltrÃ¦den skÃ¥ret ned pÃ¥ det forebyggende arbejdsmiljÃ¸arbejde. FÃ¸rst gennem nedskÃ¦ringer pÃ¥ Arbejdstilsynet og ArbejdsmiljÃ¸forskningen. Derefter pÃ¥ afskaffelse af sikkerhedsorganisation pÃ¥ smÃ¥ arbejdspladser og fjernelse af incitamenterne for arbejdsgiverne til at forbedre arbejdsmiljÃ¸et - gennem den sÃ¥kaldte arbejdsmiljÃ¸reform, der bl.a. afskaffer BST-tilslutningen.

Vi foreslÃ¥r, at det forebyggende arbejde forbedres, bl.a. ved en genindfÃ¸relse af BST-tilslutningen, og en udbygning af BST til at omfatte hele arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet og arbejdsmiljÃ¸instituttet skal have ressourcer til effektivt tilsyn og forskning, og arbejdsmiljÃ¸et pÃ¥ de hÃ¥rdt belastede offentlige arbejdspladser skal forbedres gennem forsÃ¸g med omorganisering af arbejdet.

Men forskning og tilsyn gÃ¸r det ikke alene. Megen nedslidning sker, fordi medarbejderne presses til at lÃ¸be for hurtigt og dermed gÃ¥ pÃ¥ kompromis med, hvad de kan holde til. Der er altsÃ¥ brug for hÃ¦nder til at aflaste et hÃ¥rdt presset arbejdsmarked.

Til nr. 630

HÃ¦dersgaven til overlevende fra modstandskampen reguleres, sÃ¥ den rettes op og fÃ¸lger indkomstudviklingen i samfundet.

Til nr. 631, 646, 647, 648 og 649

Kultur er en vigtig del af et sammenhÃ¦ngende samfund.

Vi lÃ¦gger sÃ¦rlig vÃ¦gt pÃ¥, at der udvikles et lag af nye talenter. Det krÃ¦ver, at kunstnerne har ordentlige Ã¸konomiske betingelser. SÃ¥ledes skal de puljer, som kunstnerne kan sÃ¸ge til deres kunst, Ã¸ges, og der skal etableres en A-kasselignende sikringsordning, som kan danne det Ã¸konomiske sikkerhedsnet for udÃ¸vende kunstnere.

TilgÃ¦ngeligheden til kulturen er mindst lige sÃ¥ vÃ¦sentlig. Kulturbegivenheder skal ikke kun vÃ¦re for dem, der har rÃ¥d, og derfor bÃ¸r det vÃ¦re gratis at gÃ¥ pÃ¥ museum.

Der skal skabes reel adgang til arkiverne. Der skal ske en screening af arkivalier i Rigsarkivet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, som vil Ã¸ge tilgÃ¦ngeligheden for arkivets brugere.

Til nr. 632

Det er i mange tilfÃ¦lde stort set gratis at ansÃ¦tte ledige til at udfÃ¸re arbejde pÃ¥ normale lÃ¸n- og arbejdsvilkÃ¥r, nÃ¥r der modregnes for sparede dagpenge, ekstra skatteindtÃ¦gter, nÃ¥r flere kommer i arbejde og det, at flere i arbejde betyder mindre udgifter til administration af arbejdslÃ¸sheden, aktivivering o.s.v. Det kan illustreres af fÃ¸lgende regnestykke:

Det koster det at fÃ¥ en ledig pÃ¦dagogmedhjÃ¦lper i arbejde:

Typisk Ã¥rslÃ¸n for pÃ¦dagogmedhjÃ¦lpereÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 211.908

Sparede dagpenge (hÃ¸jeste sats)Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 170.040

8 % AM-bidragÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16.953

Ã˜get skatÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 7.474

Ã˜get moms og afgifterÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 3.488

Sparet aktiveringÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 14.000

Samlet besparelseÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 211.955

Besparelse ved at ansÃ¦tte en

pÃ¦dagogmedhjÃ¦lperÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 47 kr. Ã¥rligt Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

En ansat indenfor Ã¦ldreomrÃ¥det

koster typisk:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â ca. 10.000 kr. Ã¥rligtÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â

HÃ¸jere lÃ¸nnede (f.eks. lÃ¦rere og pÃ¦dagoger)

koster typisk lidt mere: 20.000 â€“ 30.000 kr. Ã¥rligt

Udgiften til pension er ikke medregnet. De Ã¸gede udgifter hertil modsvares delvis af den senere beskatning af pensionsudbetalinger. Ligeledes er ATP og arbejdsgiverudgifter som forsikringer mm. er heller ikke medregnet. Omvendt er besparelserne til boligsikring, bÃ¸rnepasning og andre sociale udgifter ikke indregnet, lige som flere i arbejde vil medfÃ¸re mindre sygdom og nedslidning, bÃ¥de hos de arbejdslÃ¸se og hos de ansatte inden for velfÃ¦rden, der slides ned fordi der er for fÃ¥ til at udfÃ¸re arbejdet.

Med denne fond udlÃ¸ses et tilskud svarende til de sparede dagpenge, hver gang der ansÃ¦ttes en til at udvide velfÃ¦rden. Udgifter til nÃ¸dvendig uddannelse af dem, der ansÃ¦ttes, samt andre udgifter dÃ¦kkes af de merbevillinger, der er afsat pÃ¥ andre konti.

Til nr. 633

NÃ¥r kontanthjÃ¦lpsmodtagere i dag tjener lidt ved lÃ¸narbejde konfiskeres hele indkomsten reelt af kommunen i form af nedsat kontanthjÃ¦lp. Vi mener, de fÃ¸rste 2.000 kr. (fÃ¸r skat), der tjenes, skal kunne beholdes uden modregning. Dermed vil kontanthjÃ¦lpsmodtagere i hÃ¸jere grad sÃ¸ge arbejde og fÃ¥ hÃ¦vet familiens leveniveau. Hvis flere kommer i arbejde, vil det medfÃ¸re Ã¸gede skatteindtÃ¦gter.

Til nr. 634

Enheslisten er lodret imod den forskelsbehandling, der er udtrykt i den sÃ¦rligt lave kontanthjÃ¦lp, introduktionsydelsen. Den gÃ¸r mennesker fattige og hjÃ¦lper dem pÃ¥ ingen mÃ¥de â€“ som pÃ¥stÃ¥et â€“ til at finde et arbejde.

Til nr. 635

Der er brug for mere hjÃ¦lp til kvinder, der er truet af tvangsÃ¦gteskab eller rammes af vold. Torturofre skal have en bedre hjÃ¦lp

Til nr. 637

Der er ingen grund til, at det offentlige smider milliarder vÃ¦k pÃ¥ dyre softwarelicenser, nÃ¥r overgang til fri og Ã¥ben open source software er mulig. Overgangen til open soruce vil samtidig vÃ¦re en igangsÃ¦tter til gavn for en arbejdslÃ¸shedsprÃ¦get IT-sektor.

Open source software er bare billigere end de dyre licensprogrammer. I 2002 vurderede TeknologirÃ¥det, at de offentlige institutioner og myndigheder pÃ¥ sigt ville kunne spare 2 mia. kr. om Ã¥ret ved at skifte til open source software. Heraf udgjorde licensbesparelserne pÃ¥ kontorpakken cirka 40 procent.Â

En rÃ¦kke europÃ¦iske byer og regioner, fra Wien og MÃ¼nchen over Hamborg til TromsÃ¸, har i disse Ã¥r besluttet at gÃ¥ helt over til open source-lÃ¸sninger. I Danmark er udviklingen sÃ¥ smÃ¥t ved at komme i gang pÃ¥ lokalt niveau. Den ny Randers storkommune har valgt et Ã¥bent system, som har vist sig at vÃ¦re 80% billigere end et konkurrerende lukket IT-system. Den besparelse giver kommunen mulighed for nyudvikling og forbedringer af kommunens service. OgsÃ¥ i Ã…rhus Amt har man haft store besparelser ved omlÃ¦gning til open source.

Vi vil derfor give det store boost, der ud over besparelserne vil kunne skabe tusindvis af nye danske arbejdspladser i den trÃ¦ngte IT-sektor. En sektor med omkring 10% arbejdslÃ¸shed.

Vi skal sÃ¦tte ind nu, hvis vi skal gribe chancen for at blive foregangsland pÃ¥ IT-omrÃ¥det. Vi vil med en offentlig overgang til fri og open source software skabe grundlaget for en levende lokal IT-ivÃ¦rksÃ¦tterkultur. Og idet alle vil kunne videreudvikle pÃ¥ den offentlige software, vil man dermed samtidig skabe en langt hÃ¸jere kvalitet og hurtigere fejlretning end den, de licensstyrede programdistributÃ¸rer tilbyder.Â

Fordelen ved open source systemer er imidlertid ikke kun det, at de er billigere. Den altafgÃ¸rende fordel er, at kommunerne fÃ¥r udstrakt frihed og indflydelse pÃ¥ deres IT-arkitektur og kan tilpasse den til deres sÃ¦rlige behov. Lokale udviklere vil kunne byde ind og skabe systemerne eller arbejde videre pÃ¥ eksisterende systemer og dermed lÃ¸se konkrete opgaver. Kort sagt vil IT-midlerne gÃ¥ til lokale frem for til licenssoftwareudbydernes centraliserede udviklingsafdelinger i udlandet.
Vi mener, at det offentlige skal benytte sig af kommunalreformen som anledning til en omlÃ¦gning til open source. Kommuner og regioner skal alligevel investere i en omlÃ¦gning i den forbindelse.Â De Ã¥bne systemer vil vÃ¦re gode for samarbejdet pÃ¥ tvÃ¦rs af institutioner og strukturer, fordi systemerne kan â€taleâ€ sammen, og information frit kan udveksles uden de lukkede systemers tekniske barrierer, der i dag betyder et betydeligt tidsspild.

Der er naturligvis meromkostninger forbundet ved overgangen til open source. Men i Ã…rhus Amt var de blot seks mÃ¥neder om at tjene investeringen i open office hjem. Mens det tilsvarende ville have taget fem Ã¥r at tjene investeringen i Microsoft-Word hjem. PÃ¥ trods af den hurtige indtjening af investeringen, vil vi gerne give bedst mulige betingelser for kommuner og regioner ved at stille en statslig lÃ¥nemulighed til rÃ¥dighed for investeringerne i open source.

Vi vil pÃ¥ dette Ã¥rs finanslov afsÃ¦tte midler til en undersÃ¸gelse af de besparelser pÃ¥ den ene side og omkostninger pÃ¥ den anden, der er forbundet med offentlig overgang til fri og open source software. Fordelt pÃ¥ stat, kommuner og regioner, sÃ¥dan at disse kan bruge undersÃ¸gelsen som et konkret redskab. Ligeledes udarbejdes en handlingsplan for overgangen.

Gratis bredbÃ¥nd

I informationssamfundet er adgangen til Internet af absolut vital betydning. Da en stadig stÃ¸rre del af den offentlige service i dag baseres pÃ¥ selvbetjeningssystemer, bliver internetadgang ligesÃ¥ vigtig som det gule sygesikringskort.

Adgangen til den information, som man kan finde pÃ¥ Internettet i form af sÃ¸gemaskiner, Ã¥bne encyklopÃ¦dier, nyhedsgrupper og andre netvÃ¦rker er en vigtig forudsÃ¦tning for at kunne deltage i sÃ¥vel produktionen som demokratiet anno 2006. Menneskers adgang og evne til at bruge teknologien har derfor stor betydning for samfundets udviklings- og sammenhÃ¦ngskraft. ALLE danskere skal have mulighed for en gratis bredbÃ¥ndsforbindelse og dermed blive ansporet til at udnytte teknologien og informationsadgangen fuldt ud, sÃ¥ der ikke opstÃ¥r klÃ¸fter i samfundet. Vi vil stimulere den kommunikative virksomhed blandt alle danskerne, som uddanner, udvikler og skaber nye opfindelser og vÃ¦rdier til samfundet.

For at sparke initiativet i gang pÃ¥begynder vi en projektering af forslaget med dette Ã¥rs finanslov.

Til nr. 638 og 644

At tage en uddannelse er et arbejde, som fylder det meste af hverdagen. Hvis man skal koncentrere og fordybe sig i sin uddannelse, skal man ikke vÃ¦re tvunget til at arbejde ved siden af for at fÃ¥ Ã¸konomien til at lÃ¸be rundt. I dag er det stort set umuligt for studerende at overleve pÃ¥ SU alene. Stigende boligudgifter og stigende studieudgifter, f.eks. til computer, tvinger studerende til for meget erhvervsarbejde.

Det er naturligvis rart for den studerende ikke at skulle arbejde. Men det er ikke kun for den studerendes blÃ¥ Ã¸jnes skyld, at vi vil give tid til fordybelse. Det er fordi, vi har behov for godt uddannet arbejdskraft nu og i fremtiden. Desuden optager de studerende en lang rÃ¦kke gode ufaglÃ¦rte job, som i stedet bÃ¸r varetages af dem, der i dag gÃ¥r arbejdslÃ¸se.

Vi vil altsÃ¥ give alle studerende ret til at fordybe sig uden at skulle have erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen. Et fÃ¸rste skridt kan vÃ¦re at give alle, der studerer ved videregÃ¥ende uddannelser 12 ekstra fordybelsesklip, som de kan bruge, nÃ¥r de vil. F.eks. ved eksamener, specialeskrivning eller andet.

Et andet â€“ og gratis â€“ forslag er at indfÃ¸re mere fleksibilitet for de studerendes studielÃ¥n, sÃ¥ledes at man selv kan bestemme, hvornÃ¥r og hvordan lÃ¥nemuligheden skal udnyttes. PÃ¥ den mÃ¥de kan man f.eks. tage flere mÃ¥neders lÃ¥n pÃ¥ en gang ved studiestart, nÃ¥r der skal kÃ¸bes bÃ¸ger og computer.

Forbedring af SU-systemet koster â€“ men bedre forhold for studerende er en samfundsinvestering i uddannelse og dermed i fremtiden.

Til nr. 645

Foreningslivet er med til at binde demokratiet sammen og bidrager til etablering af menneskelige fÃ¦llesskaber og en mangfoldighed af aktiviteter i vores samfund.

Og en vÃ¦sentlig del af foreningslivet er at kunne kommunikere med hinanden. Derfor mener vi, at samfundet skal bidrage til foreningslivet stÃ¸tte foreningernes portoudgifter.

Til nr. 650

Der foreslÃ¥s nedsÃ¦ttelse af arbejdsgruppe, der skal lave en udredning om mediestÃ¸tten, herunder momsfritagelse, portostÃ¸tte, etableringsstÃ¸tte mv. Udredningen skal afspejle det fremtidige mediebillede herunder de elektroniske.

Til nr. 651, 652, 655 og 656

En omstilling af landbruget til Ã¸kologi hjÃ¦lper den danske natur, men der skal mere til.

Derfor vil vi styrke naturgenopretning og naturpleje, sÃ¥ vi kan fÃ¥ en udvikling, hvor naturen ikke er belastet af forurening, og hvor de forskellige typer natur kan udvikle sig. Vi vil ikke acceptere, at regeringen lÃ¸ber fra sit valglÃ¸fte og bruger naturgenopretningspenge til andre formÃ¥l. Vi vil standse den igangvÃ¦rende oprensning af vandlÃ¸b, som er dyr og fÃ¸rer til alt for hÃ¥rd drÃ¦ning af fugtige enge og en dÃ¥rlig naturlig rensning af vandet. Samtidig vil vi opkÃ¸be omrÃ¥der langs vandlÃ¸b, for at sikre genopretning af de vÃ¥de naturomrÃ¥der.

Vi vil etablere en ny naturovervÃ¥gning, sÃ¥ vi sÃ¦tter ind de rigtige steder og kontrollerer, om tiltagene virker. En styrkelse af formidlingen om natur i skolerne er nÃ¸dvendig â€“ inklusive et efteruddannelsesprogram for lÃ¦rere og naturvejledere.

MiljÃ¸omrÃ¥det er kÃ¸rt helt i sÃ¦nk under den nuvÃ¦rende regering. Det stÃ¥r klart, at hvis samfundet skal have en aktiv rolle i udvikling af et bedre miljÃ¸, skal kunne sikre befolkningen mod skader fra miljÃ¸et og skal have en reel mulighed for at kontrollere virksomhedernes og landbrugets udledning til miljÃ¸ og natur, sÃ¥ skal der ogsÃ¥ midler til statens styrelser og forskningsinstitutioner pÃ¥ miljÃ¸omrÃ¥det. Udover en kontrolindsats Ã¸nsker vi at styrke statslige aktiviteter til forskning i giftstoffer, kemiske stoffer, GMO samt pÃ¥virkning af sundhed og miljÃ¸.

BÃ¦redygtighed er et pÃ¦nt ord, og der findes da ogsÃ¥ mange planer og rapporter i stat, amter og kommuner med mÃ¥lsÃ¦tninger for bÃ¦redygtig drift, trafik og meget andet. Kommunerne laver Agenda 21 planer, som skal sikre, at kommunerne nedsÃ¦tter ressourceforbrug og tÃ¦nker miljÃ¸venligt, nÃ¥r de bygger, driver institutioner m.m. PÃ¦ne ord er ikke nok. Vi vil give arbejdet et skub fremad, sÃ¥ planerne bliver omsat til virkelighed. Derfor etableres en pulje til denne type projekter.

Der er i dag ikke tilstrÃ¦kkelig overblik over mÃ¦ngden og karakteren af de mange uÃ¸nskede kemiske stoffer i vores dagligvarer. For de fleste forbrugere er det uigennemskueligt, hvilke varer, der indeholder hvilke stoffer, og hvad de eventuelle konsekvenser er heraf. Derfor vil Enhedslisten forenkle varedeklarationerne og Ã¸ge kontrollen med og information omkring indholdet i vores fÃ¸devarer.

Et af de omrÃ¥der, der har mÃ¥ttet lade livet under den nuvÃ¦rende regering, er udvikling og forskning i renere teknologi. Enhedslisten mener, at det er afgÃ¸rende, at der igen bliver fokus pÃ¥ at fÃ¥ renere produkter og renere produktion til gavn for brugere, arbejdsmiljÃ¸ og naturen.

Til nr. 653

Regeringen bruger ulandsbistand til at kÃ¸be sig fra Kyoto-aftalens forpligtelser til at nedbringe CO2-udslippet.Â Det er en smart metode til at skjule nedskÃ¦ringer i ulandsbistanden, men en dÃ¥rlig metode til at afskaffe fattigdom og miljÃ¸problemer. Og det er i klar modstrid med aftalen. Vi vil spare det belÃ¸b, som regeringen Ã¸nsker at bruge til dette formÃ¥l. Det betyder ikke, at Danmark ikke skal stÃ¸tte udviklingen af renere og vedvarende energiformer i ulandene, men at en eventuel reduktion ikke skal trÃ¦kkes fra i de danske forpligtelser til nedskÃ¦ring af udslip af drivhusgasser under Kyoto-protokollen.

Til nr. 654, 657, 659, 663 og 689

Det konventionelle landbrug overbelaster natur og dyrs velfÃ¦rd.

Ejerkredsen er lille, og relativt fÃ¥ tjener deres lÃ¸n via landbrugsproduktionen. Landbruget blegner som kulturbÃ¦rende institution. Derfor kan det ikke forsvares at fortsÃ¦tte ad den vej. En radikal omstilling til Ã¸kologisk landbrug og lokal forarbejdning af produkterne kan skabe sunde, meningsfulde arbejdspladser.Â De kan erstatte de arbejdspladser, som globalisering og rationaliseringer nedlÃ¦gger i Danmark og give arbejde til mennesker uden ret meget uddannelse.

OgsÃ¥ non-food produkter som sÃ¦be, tekstiler og maling kan fremstilles Ã¸kologisk af rÃ¥varer fra det Ã¸kologiske landbrug uden brug af syntetiske kemiske stoffer.

Det krÃ¦ver, at samfundet opretter forarbejdningsvirksomheder pÃ¥ de omrÃ¥der, hvor private giver op, fordi det ikke pÃ¥ kort sigt er rentabel virksomhed.

Derfor vil vi investere i omlÃ¦gning til Ã¸kologisk jordbrug og udvikle forarbejdning af Ã¸kologiske non-food produkter. Det vigtigste instrument for tiden er at Ã¸ge afsÃ¦tningen af Ã¸kologiske varer. Derfor skal det offentlige bruge Ã¸kologiske varer alle de steder, hvor der serveres mad og forbruges non-food produkter. Dette skal ske med stÃ¸tte eller medvirken fra stat, amter og kommuner. Alle arealer, der ejes af det offentlige, skal naturligvis drives Ã¸kologisk.

Samtidig er der behov for at fremme udviklingen af Ã¸kologiske og skÃ¥nsomme produktionsmetoder gennem bedre brug af forskningskronerne. Vi vil stÃ¸tte nye virksomheder, der forarbejder Ã¸kologiske produkter og lokale alternativer til ARLA, Danish Crown og foderstofmonopolet DLG. OgsÃ¥ eksporten af Ã¸kologiske produkter skal styrkes.

De Ã¸kologiske varer klarer sig bedre i konkurrencen med de konventionelle, nÃ¥r den konventionelle produktion fÃ¥r pÃ¥lagt de omkostninger, den selv pÃ¥fÃ¸rer staten. Vi vil fritage Ã¸kologiske produkter for moms, dels for at gÃ¸re produkterne billigere, dels fordi Ã¸kologisk produktion er nÃ¸dvendigt for samfundet.

Landbruget har behov for, at unge landmÃ¦nd kan starte produktion uden at blive tvunget ind i dyb gÃ¦ld og rentefÃ¦lder. De unge skal kunne starte pÃ¥ landbrug, der er til at leve af, uden disse skal vÃ¦re pÃ¥ stÃ¸rrelse med godser, og derfor oprettes en jordbrugerfond, som kan opkÃ¸be landbrug og forpagte dem til Ã¸kologisk drift.

Til nr. 660

BÃ¸rns rettigheder skal synliggÃ¸res i samfundet. Der skal skrides ind, nÃ¥r disse rettigheder krÃ¦nkes. Derfor skal der under BÃ¸rnerÃ¥det nedsÃ¦ttes en uvildig institution af bÃ¸rnetalsmÃ¦nd, som kan yde konkret hjÃ¦lp til klemte bÃ¸rn, som kan give rÃ¥dgivning, og som kan tage konkrete sager op af egen drift med henblik pÃ¥ at gÃ¸re problemerne tydelige for samfundet.

Til nr. 661 og 662

Enhedslisten mener, at homoseksuelle kan vÃ¦re ligesÃ¥ gode og ligesÃ¥ dÃ¥rlige forÃ¦ldre som heteroseksuelle. Derfor skal homoseksuelle kunne adoptere pÃ¥ lige vilkÃ¥r med heteroseksuelle par og enlige. Homoseksuelle par skal kunne blive kunstigt befrugtet pÃ¥ lige fod med alle andre. Ligeledes skal der vÃ¦re lige barselsvilkÃ¥r for homoseksuelle og heteroseksuelle par.

Til nr. 664, 665, 666 og 674

Der skal skabes bedre sammenhÃ¦ng mellem nÃ¦rbane, S-tog, Metro og busser. Ligesom jernbanenettet skal udbygges â€“ bÃ¥de for gods- og passagertransport. For at finansiere disse nye job skal dagpengene bruges aktivt. SÃ¥ledes at DSB, Banedanmark, amterne og kommunerne fÃ¥r dagpenge og administrationsomkostninger refunderet ved ansÃ¦ttelser til disse ekstraopgaver.

For at alle skal have mulighed for at bruge et udbygget offentligt transportsystem, skal prisen ned. Billetpriserne er steget og steget. Passagererne bliver fÃ¦rre og fÃ¦rre.

Det statslige tilskud til den kollektive trafik er faldet over de seneste Ã¥r. Det er udviklingen i lokale busser og tog i Danmark ogsÃ¥. Af hensyn til miljÃ¸et og af hensyn til de mange mennesker, der ikke har et alternativ til den kollektive transport, har Enhedslisten som endemÃ¥l, at den kollektive transport bliver gratis â€“ og langt mere effektiv.

I fÃ¸rste omgang skal der lÃ¦gges et loft pÃ¥ 10 kr. for en busbillet, sÃ¥ det er billigere at benytte kollektiv trafik end at sÃ¦tte sig ind i en osende bil.

Skinnenettet er i dÃ¥rlig stand, togene forsinkes og passagererne har ingen gavn af nye tog, fordi de ikke kan udnytte skinnerne. Mange Ã¥rs fokus pÃ¥ effektivisering og omorganisering har ikke styrket Banedanmark â€“ tvÃ¦rtimod. Banedanmark har mandskabet, men mangler pengene. Enhedslisten foreslÃ¥r ekstra penge afsat til skinnerenoveringer nu â€“ udfÃ¸rt af Banedanmarks eget entreprenÃ¸rselskab. Denne flerÃ¥rige indsats finansieres ved at spare de 7 milliarder kr. regeringen har reserveret til at bygge en Fermern BÃ¦lt forbindelse.

I effektiviseringens hellige navn er der fyret og nedlagt stillinger, hvor mennesker er erstattet af billetmaskiner. Stationer, der er lukket efter kl. 19 og billettering, der er erstattet af kontrol og bÃ¸der.

Der er typisk nedlagt job, hvor der ikke er lignende ledige job. Og typisk er det stillinger, der kan varetages med kort uddannelse pÃ¥ et arbejdsmarked for grupper med hÃ¸j arbejdslÃ¸shed.

Modsat savner brugerne liv og de kontaktmuligheder, der lukkes ned. Og mangler den tryghed, det giver med bemanding pÃ¥ stationer og i tog. Der er brug for mere arbejdskraftâ€¦ brug dagpengene aktivt!

Vi vil styrke trafiksikkerheden. En af mÃ¥lgrupperne er skolebÃ¸rn, der skal kunne komme i skole ved egen hjÃ¦lp. Med kommunesammenlÃ¦gningerne vil skolerne blive centraliseret. SÃ¥ fÃ¥r bÃ¸rn lÃ¦ngere vej til skole. Dermed vil flere blive transporteret passivt. Det er usundt og Ã¸ger risikoen for ulykker ved skolerne. Der er brug for cykelstier, omlÃ¦gning af biltrafik og information til bÃ¸rn og forÃ¦ldre.

RÃ¥det for StÃ¸rre FÃ¦rdselssikkerhed er blevet beskÃ¥ret af regeringen og har derfor brug for en Ã¸konomisk saltvandsindsprÃ¸jtning.

Til nr. 667, 668, 669 og 670

Prisen pÃ¥ olie stiger, fordi det er blevet klart, at olien pÃ¥ et tidspunkt slipper op. Og de store skader pÃ¥ miljÃ¸et, som brugen af olie, kul og atomkraft udlÃ¸ser, gÃ¸r i Ã¸vrigt ogsÃ¥ en omstilling tvingende nÃ¸dvendig.

Den danske satsning pÃ¥ vedvarende energi i 1980'erne og 90'erne har skabt en af landets stÃ¸rste eksportsucceser - og en vindmÃ¸llesektor, der i dag giver beskÃ¦ftigelse til over 20.000 mennesker.

Det er vores mÃ¥l at omstille den danske energiforsyning, sÃ¥ den baserer sig pÃ¥ vedvarende energi og dermed fortsÃ¦tte den satsning, som blev startet for 20 Ã¥r siden. Danmark skal fortsat have en stÃ¦rk position.

Vi skal investere i at udvikle brintenergi, bÃ¸lgehÃ¸vle, solenergi og andre alternative energikilder. Konkret foreslÃ¥r vi et nyt bÃ¸lgeprogram og en pulje til stÃ¸tte til store demonstrationsprojekter, som SOL5000, der kan give driftserfaring med VE-teknologier.

Desuden skal den danske olieressource i NordsÃ¸en anvendes forsigtigt, fordi den ikke varer evigt. IfÃ¸lge Energistyrelsen vil produktionen klinge betragteligt af om 13 Ã¥r. Derfor er det pÃ¥ hÃ¸je tid at bruge en del af olieindtÃ¦gterne pÃ¥, at Danmark er selvforsynende med energi, og basere en stadig stÃ¸rre del af energiproduktionen pÃ¥ den vedvarende energi. Det krÃ¦ver langsigtede energibesparelser og omstilling til vedvarende energi. NordsÃ¸ens vÃ¦rdier skal ikke som nu eksporteres ud af landet af store internationale selskaber, men anvendes til at opbygge en stabil fremtid â€“ ogsÃ¥ for de kommende generationer. Konkret foreslÃ¥r vi en mÃ¥lsÃ¦tning om udbygning af vindmÃ¸llekapaciteten til 15.000 MW i 2030. Det krÃ¦ver investeringer pÃ¥ 3,5 mia. kr. Ã¥rligt og kan finansieres af indtÃ¦gter fra NordsÃ¸en og fra beskatningen af salg af energiselskaberne.

En sÃ¥dan udbygning af den vedvarende energi svarende til en omstilling til 100% vedvarende energi i lÃ¸bet af de nÃ¦ste 25 Ã¥r vil Ã¸ge beskÃ¦ftigelsen i vindmÃ¸llebranchen med omkring 10.000 job.

DesvÃ¦rre har regeringen med sin aftale med NordsÃ¸ens stÃ¸rste olie- og gas producent - A.P. MÃ¸ller - forÃ¦ret en betragtelig del af oliens vÃ¦rdi til olieselskabet frem til 2042. Det bliver endnu mere grotesk med de stigende oliepriser. Vi mener, at olien i den danske undergrund tilhÃ¸rer alle danskere og derfor skal komme alle danskere til gavn. Som minimum skal NordsÃ¸olien beskattes langt hÃ¥rdere end i dag, sÃ¥ velfÃ¦rden kan udbygges, og sÃ¥ vi ogsÃ¥ i fremtiden er selvforsynende med energi.

Enhedslisten foreslÃ¥r, at mindst 25 pct. procent af statens Ã¥rlige olieindtÃ¦gter fra NordsÃ¸en og altid mindst 3,5 milliarder kroner â€“ overfÃ¸res til en ny oliefond. SÃ¥ledes vil der over en Ã¥rrÃ¦kke blive opbygget en betragtelig formue i fonden. Fonden skal uddele afkastet af disse midler i overensstemmelse med en ny overordnet plan for omstilling og begrÃ¦nsning af energiforbruget, der ogsÃ¥ indeholder udbygning af vedvarende energiforsyning og kollektive transportsystemer. Stat og kommune skal gÃ¥ forrest og understÃ¸tte infrastruktur til nye energiformer.

Til nr. 675

Vi vil indfÃ¸re minimumsrettigheder for bÃ¸rn og sÃ¸rge for, at der er nogen, der kan hjÃ¦lpe bÃ¸rnene med at fÃ¥ deres ret. Det gÃ¦lder lige fra livets start, hvor der skal vÃ¦re ret til en jordemoder under hele fÃ¸dslen og en barselsfond, der sikrer fuld lÃ¸n under barsel. Vi skal have flere pÃ¦dagoger og mere plads i vuggestuer og bÃ¸rnehaver. Vi skal have folkeskoler, der bÃ¥de fysisk og i forhold til antal lÃ¦rere og lÃ¦rernes uddannelse er indrettet til moderne undervisning. Og til at bÃ¸rn, der fÃ¥r behov for hjÃ¦lp fra det sociale system fÃ¥r en ordentlig behandling og har ret til at blive hÃ¸rt og inddraget i deres egen sag.

En del af disse forslag er omtalt andre steder i vores finanslovsforslag.

Det er ikke kun lÃ¸nmodtagerne, der bliver presset mere og mere â€“ ogsÃ¥ vores bÃ¸rn oplever stigende stress i hverdagen. Der er for fÃ¥ voksne i bÃ¸rneinstitutionerne og alt for mange bÃ¸rn pÃ¥ for lidt plads. BÃ¸rn larmer og er aktive. Under normale omstÃ¦ndigheder er det lykken, men pÃ¥ for lidt plads med for mange bÃ¸rn bliver lydniveauet sÃ¥ hÃ¸jt, at det stresser sÃ¥vel bÃ¸rn som voksne.

Der skal ansÃ¦ttes flere voksne i bÃ¸rneinstitutionerne. Der er ingen grund til arbejdslÃ¸shed â€“ brug dagpengene aktivt!

Vi vil have en miljÃ¸lov, der sÃ¸rger for, at bÃ¸rnene har nok plads omkring sig og at indeklimaet er godt. Det krÃ¦ver, at der bliver bygget flere bÃ¸rneinstitutioner og at mange af de nuvÃ¦rende bliver gennemrenoveret. Der er brug for hÃ¦nder til ombygninger og renoveringer â€“ brug dagpengene aktivt!

Vi mener, at der er behov for at hÃ¦ve antallet af ansatte med ca. 10 procent fordelt pÃ¥ pÃ¦dagoger, pÃ¦dagogmedhjÃ¦lpere og HKÂ´ere inden for bÃ¸rne- og ungeomrÃ¥det. Fordelingen pÃ¥ faggrupperne bÃ¸r selvfÃ¸lgelig besluttes decentralt, da behovet vil vÃ¦re forskelligt.

Desuden vil det vÃ¦re nÃ¸dvendigt med en forhÃ¸jelse pÃ¥ 50 procent af rengÃ¸ringspersonalet.

Alle daginstitutionspladser skal vÃ¦re gratis. I fÃ¸rste omgang vil vi bruge 2,5 mia. kr. til at sÃ¦nke forÃ¦ldrebetalingen. Den aftrappes ved at hÃ¦ve grÃ¦nsen for Ã¸konomisk friplads. Det vil sige, at kassedamen, de arbejdslÃ¸se pÃ¥ dagpenge og andre lavtlÃ¸nsgrupper vil vÃ¦re dem, der fÃ¸rst nyder godt af vores forslag. PÃ¥ sigt vil komme alle til gode.

Vi vil indfÃ¸re gratis Ã¸kologisk varm mad i daginstitutionerne og skolerne til frokost. At sÃ¸rge for, at alle bÃ¸rn og unge fÃ¥r Ã¸kologisk mad medfÃ¸rer, at de trives bedre i dagligdagen, ikke fÃ¥r koncentrationsproblemer og dermed indlÃ¦ringsproblemer. Nogle bÃ¸rn har ingen madpakker med og er derfor overladt til toast, slik og andet junkfood. De ville fÃ¥ en sundere fysik og dermed vil forslaget forebygge fedme og andre sygdomme som fÃ¸lger af forkert ernÃ¦ring. Det er ogsÃ¥ en social opgave at samle bÃ¸rn og unge om et mÃ¥ltid og inddrage dem i tilberedningen, hvilket flere og flere familier har svÃ¦rt ved at nÃ¥.

Den nuvÃ¦rende regering har afskaffet den pulje pÃ¥ 50 mio. kr., som den socialdemokratiske regering indfÃ¸rte, sÃ¥ det var muligt at fÃ¥ mad i institutionerne. Dog har familieministeren opfordret til, at skolerne udformer en kostpolitik. Varm luft.

Kommunerne skal have mere og bedre stÃ¸tte fra staten med henblik pÃ¥ at lave opsÃ¸gende arbejde for bÃ¸rn og unge, som har ondt i livet og derfor er i hÃ¸jrisikogruppe. Med en god forebyggende indsats vil vi undgÃ¥ mange af de ulykkelige historier, som dagligt beskrives i medierne. Og her er der brug for mere omsorg og flere voksne.

Til nr. 676

Fordelingen af verdens ressourcer har aldrig vÃ¦ret skÃ¦vere. Den skÃ¦ve fordeling medfÃ¸rer sult, dÃ¸d, kollaps af hele samfund og i alt for mange tilfÃ¦lde krig og terror. Ulandsbistanden er en drÃ¥be i havet, men en drÃ¥be, der kan give mennesker uddannelse, medicin, sikkerhed og overlevelse. Og ikke mindst kan ulandsbistand bruges til at hjÃ¦lpe mennesker med at hjÃ¦lpe sig selv. Derfor vil Enhedslisten hÃ¦ve ulandsbistanden drastisk, i fÃ¸rste omgang til 1,5 % af BNI. Herudover vil vi kompensere ulandene for den bistand som de hidtil har mistet under den nuvÃ¦rende regering.

Â Seks millioner bÃ¸rn kan reddes - hvis vi vil!

Ved at tilbagerulle regeringens hidtidige nedskÃ¦ringer kan seks millioner bÃ¸rn reddes. En investering pÃ¥ 1,5 mia. kr. fordelt over 10 Ã¥r vil redde 900.000 bÃ¸rns liv.

Regeringens nedskÃ¦ringer pÃ¥ ulandsbistanden i perioden 2002-2004 belÃ¸ber sig til 10,7 mia. kr. Ved at kompensere ulandene for den bistand vil vi altsÃ¥ over en 10-Ã¥rig periode redde mere end seks millioner bÃ¸rn fra dÃ¸den.

Vand skal vÃ¦re gratis â€“ nej til privatiseringer

Manglen pÃ¥ adgang til rent drikkevand koster hvert Ã¥r titusindvis af menneskeliv. Danmark er allerede engageret i vandforsyningsprojekter, men fÃ¸lger desvÃ¦rre Verdensbankens strategi om privatisering.

Vi mener, at det er en menneskeret at have gratis adgang til rent og rigeligt drikkevand - pÃ¥ samme mÃ¥de, som det er og skal vÃ¦re gratis at trÃ¦kke vejret.

Derfor vil vi oprette en fond, der skal investere i offentlig vandforsyning i u-landene. Kun gennem massive investeringer i offentlig vandforsyning er der en chance for at nÃ¥ de mÃ¥l, som Danmark har forpligtet sig til om halvering af antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden Ã¥r 2015.

Styrk folkesundheden â€“ stop patenterne

Den offentlige forskning i medicin og vaccine til udbredte sygdomme i ulandene skal styrkes. Patentregler skal ikke stÃ¥ i vejen for ulandenes adgang til billig offentlig produceret og udviklet medicin.

Et af de oplagte indsatsomrÃ¥der er sÃ¥ledes at stÃ¸tte opbygningen af egenproduktion af medicin i de fattigste ulande.

Vi foreslÃ¥r desuden en styrkelse af offentlig forskning i medicin og vaccine til udbredte sygdomme i ulandene.

Til nr. 677

I dag lever alt for mange mennesker i Danmark i fattigdom. Ikke den slags fattigdom vi ser pÃ¥ billederne fra hungerkatastrofer i Afrika, men den fattigdom, der gÃ¸r, at man ikke har rÃ¥d til at kÃ¸be nye sko til sit barn og ikke kan deltage i familiefÃ¸dselsdage, fordi der ikke er rÃ¥d til at kÃ¸be en gave. Det er absurd, at vi i et af verdens rigeste lande udstÃ¸der flere og flere af fÃ¦llesskabet.

Vi mener, at alle har ret til et arbejde, og at arbejdsmarkedet skal indrettes sÃ¥ledes, at alle kan deltage med det udgangspunkt, de har. Det kan vÃ¦re pÃ¥ nedsat arbejdstid, med fÃ¦rre opgaver eller med andre individuelle hensyn. Men alle har ret til at have et arbejde. Omvendt har samfundet et ansvar for, at dette kan lade sig gÃ¸re â€“ altsÃ¥ for at fordele arbejdet. Nogle mennesker er allerede nedslidte og kommer aldrig tilbage pÃ¥ arbejdsmarkedet. Nogle mennesker er blevet gamle. Andre er studerende, handicappede eller misbrugere. Det er grupper, der enten permanent eller blot midlertidigt stÃ¥r uden for arbejdsmarkedet â€“ og af god grund.

Samfundet har ogsÃ¥ ansvaret for, at de grupper â€“ som nÃ¦vnt ovenfor â€“ der enten midlertidigt eller permanent stÃ¥r uden for arbejdsmarkedet, lever en vÃ¦rdig tilvÃ¦relse. Vi arbejder frem imod, at ingen borger mÃ¥ have en indkomst pÃ¥ mindre end 12.000 pr. mÃ¥ned, og at alle overfÃ¸rselsindkomster skal hÃ¦ves med minimum 1.000 kr.

Vi vil fjerne de skattelettelser, som regeringen kom med i forÃ¥ret 2004 fra alle dem, der tjener over 300.000 om Ã¥ret, og fordele pengene blandt dem, der har mindst at leve for â€” nemlig dem pÃ¥ overfÃ¸rselsindkomst.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale fratog med forliget â€Flere i arbejdeâ€ kontanthjÃ¦lpsmodtagerne mange penge. Det gÃ¦lder for unge under 25 Ã¥r, for Ã¦gtefÃ¦ller, hvor den ene kommer i arbejde, og for dem, der har vÃ¦ret pÃ¥ kontanthjÃ¦lp i 6 mÃ¥neder. Det er helt galt og skal Ã¦ndres straks.

Uligheden stiger i Danmark. De, der har de allerlaveste indkomster sÃ¥som fÃ¸rtidspensionister, kontanthjÃ¦lpsmodtagere og andre pÃ¥ overfÃ¸rselsindkomst har i over 10 Ã¥r mÃ¥ttet opleve, at de ikke fÃ¥r fuld regulering af deres indkomst. Alle de Ã¸vrige partier begrunder dette sÃ¥kaldte â€™satspuljetyveriâ€™ med de mange gode formÃ¥l, pengene gÃ¥r til. Men vi mener, at penge til gode formÃ¥l bÃ¸r tages fra dem, der har meget, og ikke fra dem, der har mindst. Vi vil omfordele fra de rige til de fattige, sÃ¥ vi fÃ¥r afskaffet fattigdommen i Danmark. Derfor vil vi afskaffe satspuljen og kompensere mennesker pÃ¥ overfÃ¸rselsindkomst for de mange Ã¥rs udhulning.

NÃ¥r arbejdslÃ¸se pÃ¥ kontanthjÃ¦lp kommer i arbejde, bliver deres lÃ¸nindkomst ofte konfiskeret. Det gÃ¦lder for den enlige, der kommer i deltidsarbejde. Det gÃ¦lder parret, hvor den ene kommer i arbejde. Ofte bliver det dyrere for den enkelte at fÃ¥ et arbejde, fordi dÃ¦kning af arbejdsrelaterede udgifter sÃ¥som fagforening og a-kasse, transportudgifter, udgifter til kantinen ikke modsvares af en lavere fratrÃ¦kning i kontanthjÃ¦lpen. Den offentlige udgift til dette modsvares af en stÃ¸rre ekstra indtÃ¦gt i form af skat, Ã¸get betaling i daginstitutioner og mindre boligsikring.

Til nr. 678

Vi fÃ¥r meget mere velfÃ¦rd og bedre service, hvis de arbejdslÃ¸se fÃ¥r arbejde til overenskomstmÃ¦ssig lÃ¸n.

Mange Ã¦ldre fÃ¥r for lidt hjÃ¦lp til indkÃ¸b, rengÃ¸ring og personlig pleje. Og mange Ã¦ldre vil gerne have, at det menneske, som kommer og hjÃ¦lper med disse ting, har tid til at drikke en kop kaffe og fÃ¥ en snak.

Ã†ldre skal have ret til hjÃ¦lp til basale funktioner og ret til at fÃ¥ erstatningsbesÃ¸g ved aflysning. Der er altsÃ¥ ingen grund til arbejdslÃ¸shedâ€¦ brug dagpengene aktivt.

Inden for 5 Ã¥r vil vi Ã¦ndre alle offentlige bygninger og kollektiv transport, sÃ¥dan at der er fuld adgang og tilgÃ¦ngelighed for handicappede, og vi vil bygge boliger og bofÃ¦llesskaber for handicappede, sÃ¥ blandt andet unge handicappede ikke bliver placeret pÃ¥ et plejehjem. Ligesom der i alt nybyggeri og ved stÃ¸rre renoveringer skal skabes fuld adgang og tilgÃ¦ngelighed for handicappede. Der er altsÃ¥ ingen grund til arbejdslÃ¸shedâ€¦ brug dagpengene aktivt.

Familier, der fÃ¥r tvillinger eller flerlinger oplever et meget stort pres. En del kommuner tilbyder hjÃ¦lp til familierne, sÃ¥ de kan fÃ¥ hverdagen til at hÃ¦nge sammen. Vi mener, at det bÃ¸r vÃ¦re en ret for alle familier med tvillinger eller flerlinger, uanset hvor i landet de bor. Der er altsÃ¥ ingen grund til arbejdslÃ¸shedâ€¦ brug dagpengene aktivt.

Ligeledes vil vi gÃ¸re op med kassetÃ¦nkningen i det offentlige system. Et skridt pÃ¥ vejen er, at staten refunderer alle overfÃ¸rselsindkomster, sÃ¥ intet menneske bliver kastebold i det offentlige. Forslaget vil naturligvis ogsÃ¥ vÃ¦re en fordel for fattige kommuner med mange sociale problemer.

Vi mener, at der er et stort behov for at komme vÃ¦k fra minuttyranniet i Ã¦ldreplejen og i stedet fokusere pÃ¥, hvordan Ã¦ldre sikres et godt og vÃ¦rdigt liv. De Ã¦ldre skal have ret til at spise den mad, de kan lide, at fÃ¸le sig velklÃ¦dte og soignerede, at bestemme egne tider og rutiner, at komme ud, nÃ¥r de har lyst, at trÃ¦ffe andre mennesker, at kÃ¸be tÃ¸j og ting efter egen smag, at komme i deres sÃ¦dvanlige dagligvarebutik, at udvikles livet igennem, at holde deres minder levende og at vÃ¦lge, hvordan de vil bo.

Ud over de ekstra ressourcer, der skal sÃ¦ttes af til Ã¦ldreomsorgen er der ogsÃ¥ behov for et udviklingsprojekt, der skal skabe rammen for ovenstÃ¥ende grundlÃ¦ggende rettigheder.

Til nr. 679

En stor del af kriminaliteten i samfundet udfÃ¸res af unge. Der skal derfor gÃ¸res en stor indsats for at bekÃ¦mpe kedsomhed og â€sommerferiekriminalitetâ€. Landets kommuner skal have mulighed for at opprioritere tilbud og udfoldelsesmuligheder for unge. Kriminalitetsstigninger i sommerferien vidner om, at beskÃ¦ftigelsesmulighederne er for fÃ¥, og at mange unge keder sig. Der bÃ¸r derfor oprettes en pulje, som kommunerne kan sÃ¸ge til oprettelse af lokale ungdomshuse. Puljerne bÃ¸r have som mÃ¥l at skabe delvis selvstyring, lange Ã¥bningstider og alsidige udfoldelsesmuligheder, der inddrager unge pÃ¥ tvÃ¦rs af kÃ¸n, etnicitet og kultur.

Der er desvÃ¦rre ogsÃ¥ langt alvorligere tilfÃ¦lde af ungdomskriminalitet sÃ¥ som grov vold og overfald. Det skal stoppes nu. Der skal afsÃ¦ttes 50 mio. kr. til kommunale projekter, som sigter mod at lÃ¸se mere akutte problemer og projekter, der styrker det forebyggende arbejde.

Mere langsigtet skal der sÃ¦ttes ind med forbedring af forholdene for alle unge, idet vi ved, at et generelt lÃ¸ft for alle unge medfÃ¸rer et fald i kriminaliteten.

Til nr. 681

Urimelige sÃ¦rregler for landbruget ophÃ¦ves.

Til nr. 682

Medlemmer af Folketinget skal aflÃ¸nnes pÃ¥ linie med sygeplejersker, ministre som oversygeplejersker. Desuden afskaffes den stÃ¸tte partierne fÃ¥r udmÃ¥lt efter stemmetal.

Til nr. 683

Vi vil indfÃ¸re et kontrolleret salg af hash. I dag foregÃ¥r hashsalg i et kriminelt miljÃ¸ og mange steder sammen med salg af hÃ¥rde stoffer. Det store illegale hashsalg giver alt for gode vÃ¦kstbetingelser for organiseret kriminalitet. I de sidste 30 Ã¥r har man forsÃ¸gt at bekÃ¦mpe det med politi, hÃ¥rdere straffe mv. Det har hverken stoppet handlen eller fÃ¥et forbruget til at falde.

Ved et kontrolleret salg vil vi opnÃ¥ mange fordele. For det fÃ¸rste vil hashsalget blive adskilt fra salget af hÃ¥rde stoffer. For det andet vil vi kunne Ã¸ge kontrollen med, at hash ikke sÃ¦lges til bÃ¸rn under 15 Ã¥r. For det tredje vil samfundet fÃ¥ indtÃ¦gter til statskassen via en statsafgift, der kan bruges til sÃ¥vel forebyggende arbejde som behandlingstilbud til misbrugere.

Det er selvfÃ¸lgelig svÃ¦rt at vurdere omfanget af et illegalt marked. Men et forsigtigt og realistisk skÃ¸n pÃ¥ den Ã¥rlige omsÃ¦tning af hash er pÃ¥ 25 - 30 tons (kilde: Rigspolitiet). Ved hjÃ¦lp af afgifter som f.eks. pÃ¥ tobaksvarer kunne staten tjene 1 mia. kr. om Ã¥ret med en omsÃ¦tning pÃ¥ det nuvÃ¦rende niveau. Disse penge kunne bruges til at styrke det forebyggende arbejde og behandling af misbrugere af enhver art.

Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â

Til nr. 684

LandbrugsstÃ¸tten nedtrappes startende med 1,5 milliard kr. i 2006, til gavn for statskassen, til fordel for bÃ¸nderne i u-landene, der i dag er udsat for en urimelig statsstÃ¸ttet eksport af landbrugsvarer fra de rige lande, samt til fordel for en omstilling til Ã¸kologi, fordi det konventionelle landbrug i dag fÃ¥r mere i stÃ¸tte end Ã¸kologerne.

Til nr. 685

Der gives en urimelig asocial stÃ¸tte til private pensionsopsparinger. Dem, der ikke har rÃ¥d til at spare op til deres egen pension, fÃ¥r nul kr. i stÃ¸tte, de rigeste i samfundet fÃ¥r i gennemsnit mere end 100.000 kr. i Ã¥rlig stÃ¸tte til deres pensionsopsparing. Ved at ophÃ¦ve dette system kan der sikres finansiering af en bedre folkepension og andre pensioner og hÃ¸jere dagpenge til arbejdslÃ¸se og kontanthjÃ¦lpsmodtagere. Desuden ophÃ¦ves den skattefordel, der er Ã¥bnet for at lÃ¸n kan veksles til skattebegunstigede aktier.

Til nr. 686

Arveafgiften sÃ¦ttes op fra 15 til 35% for nÃ¦re slÃ¦gtninge, fra 30 til 60% for andre arvinger, dog friholdes arv pÃ¥ under 150.000 kr.

Til nr. 687

Formueskatten genindfÃ¸res.

Til nr. 688

Gennem en forbedret ligningsindsats og strammere regler skal multinationale selskaber tvinges til at betale skat som andre selskaber. Selskabsskatten sÃ¦ttes op og gennemfÃ¸rte skattelettelser for finansielle virksomheder fjernes.

Til nr. 690

Skattestoppet giver en fordel for bilisterne pÃ¥ bekostning af den kollektive trafik. En hÃ¸jere afgift vil modvirke denne skÃ¦vvridning.

Til nr. 691

Der er ingen grund til at private kan kÃ¸re rundt i store varebiler og udnytte en lav afgift indfÃ¸rt af hensyn til erhvervslivet.

Til nr. 692

Pesticidafgiften tilbagefÃ¸res ikke som i dag til det landbrug, der bruger pesticider. Der lÃ¦gges en afgift pÃ¥ uÃ¸nskede kemikalier.

Til nr. 693

Afgiften sÃ¦ttes op til fordel for folkesundheden.

Til nr. 694

Afgiften sÃ¦ttes op til fordel for folkesundheden.