Folketinget — Finansudvalget

Christiansborg, den 22. november 2005

 

 

Til  lovforslag L 2               Folketinget 2005-06__________________________________

Ændringsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti den 22.november 2005

Ændringsforslagene vil indgå i tillægsbetænkningen

 

 

 

 

Til § 6

Udenrigsministeriet

 

 

B. Bevillinger

 

 

                                                                      Udgift    Indtægt

                                                                       --- Mio. kr. ---

 

Bistand til udviklingslandene

 

Ad § 06.3. Bistand til udviklingslandene

414)  Af  SF

I anmærkningerne til hovedområdet udgår under

de i ”Særlige bevillingsbestemmelser” nævnte

regler, der fraviges eller suppleres vedrø-

rende afsnit ”BV 2.2.8” sætningen:

”Udviklingsministeren er endvidere bemyndiget

til at foretage samlet overførsel mellem to

aktivitetsområder svarende til 5 pct. (ekskl.

overførsler fra reserven § 06.31.79.) af den

samlede bevilling for det mindste af de to

berørte aktivitetsområder inden overførslen”.

 

Ulandsbistand skal ikke kunne bruges til

katastrofehjælp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

Nummereringen af ændringsforslagene er sket efter finansministerens ændringsforslag nr. 1-393 og Det Radikale Venstres ændringsforslag nr. 394-413


 

Til § 20

Undervisningsministeriet

 

 

B. Bevillinger

 

 

                                                                      Udgift    Indtægt

                                                                       --- Mio. kr. ---

 

 

Grundskolen

 

20.22. Frie grundskoler, efterskoler og ungdomskostskoler       

       02. Specielle tilskud til elever i frie grundskoler.... F        33,2          -

  415)     Af SF.............................................. ÆF       -7,1          -

           Fjernelse af regeringens kompensation for beskæring

           af befordringstilskuddet, jf. ændringsforslag til

           § 20.92.03.

 

Støtteordninger m.v.

 

20.92. Støtte til befordring

       03. Befordringstilskud m.v. (Reservationsbev.)......... F         2,8          -

  416)     Af SF.............................................. ÆF       53,7          -

Befordringstilskud til friskoler opretholdes


 

 

 

Til § 27

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

 

 

B. Bevillinger

 

 

                                                                      Udgift    Indtægt

                                                                       --- Mio. kr. ---

 

 

Forbrugerforhold

 

27.31. Forbrugerbeskyttelse og oplysning

       15. Forbrugerrådet..................................... F        14,2          -

  417)     Af SF.............................................. ÆF        3,5          -

Forbrugertest og retshjælpsordning         

 

 

Fødevarer og husdyrforhold

 

27.41. Fødevarer og husdyrforhold (tekstanm. 1, 3 og 102)

       01. Fødevarestyrelsen (tekstanm. 103 og 107) (Stats-

           virksomhed)........................................ F       506,0          -

  418)     Af SF.............................................. ÆF       43,5          -

Frekvens af velfærdsbesøg i kvæg- og svinebesætninger hæves (+3,5 mio. kr.), forbedret kontrol med langvejsdyretransporter(+20,0 mio. kr.), bedre kontrol med fødevarer (+20,0 mio. kr.)        


Socialistisk Folkepartis bemærkninger

 

 

Generelle bemærkninger

 

Den finanslov og finanslovsaftale som regeringen og Dansk Folkeparti har ansvaret for er stærk kritisabel, fordi kun i meget beskedent omfang tager fat på den nødvendige omlægning af velfærden, som kræver store investeringer i forskning, uddannelse, udvikling, miljø, forebyggelse og genoptræning.

Tilmed betyder finanslovsaftalen et øget underskud på op til 2 mia. kr., hvoraf knap halvdelen tilskrives skattelempelser, der overvejende tilfalder de velstillede.

SF har tidligere fremlagt et udspil til, hvordan finansloven burde se ud. Vi fremsætter ikke den lange række af forslag i folketingssalen, for alt er jo afgjort på forhånd. Vi fremsætter i stedet for en række mindre forslag vi godt vil skabe opmærksomhed omkring. Disse forslag kan finansieres ved at lade være med at gennemføre den lempelse af aktieskatten, som regeringen har lagt op til - SF vil gerne være med til en forenkling, men hvorfor forære de i forvejen forgyldte aktieejere flere penge?

SF har desuden fremsat tre forslag sammen med den øvrige opposition.

 

 

B e m æ r k n i n g e r

 

Til nr. 414

 

Tsunamikatastrofen og jordskælvet i Pakistan har betydet, at der har været brug for betydelig flere penge til katastrofehjælp end normalt. Regeringen har fedtet med bevillingerne, især til jordskælvsofrene, og har samtidig hentet en del af pengene på de almindelige ulandsbevillinger. Det er klart, at der er enkeltprojekter, hvor det ikke giver mening at bruge de penge, der er bevilliget, men det er ligeså klart, at der er masser af andre steder pengene kan bruges. Om ikke andet kan de overføres som ekstrabidrag til en af de multilaterale bistandsydere.

SF mener, at regeringen har misbrugt adgangen til at overføre penge til katastroferammen, og ønsker denne adgang ophævet. Hvis der er brug for ekstra katastrofepenge må de findes andre steder på budgettet.

 

 

Til nr. 415 og 416

 

Regeringen har stillet forslag om at beskære befordringstilskuddet til de fri grundskoler. Det truer mange friskoler på livet. Afstanden fra bopæl til skole er i gennemsnit langt større for fri grundskoler end for folkeskoler. Derfor er en lige økonomisk behandling af de to skoleformer i virkeligheden udtryk for urimelige forskelsbehandling.

SF foreslår at videreføre den gamle ordning. Det betyder, at der afsættes 53,5 mio. kr. på konto 20.92.03. Den meget begrænsede kompensation som regeringen har foreslået på konto 20.22.02. bortfalder til gengæld.

 

 

 

 

 

Til nr. 417

 

SF er med i en aftale om fra 2004 at hæve Forbrugerrådets bevilling med 3 mio. kr. årligt. Regeringen er imidlertid løbet fra en vigtig forudsætning for denne aftale, nemlig at forbrugermagasinet Tænk løbende får leveret testresultater, som de kan offentliggøre. Forbrugerministeren har nemlig besluttet at omlægge testene, så langt flere penge bruges på test af fx bankers serviceniveau, hvilket er langt dyrere på test - der bliver simpelthen færre test at offentliggøre og sælge blade på. SF har ikke noget imod tests af serviceniveau, men der er også brug for test af produkter som TV, DVD-afspillere, hårde hvidevarer, PC-ere etc.

Derfor foreslås det at afsætte 3,0 mio. kr. hertil, så forudsætningerne for aftalen genetableres.

Endvidere foreslås det at afsætte 0,5 mio. kr. til en retshjælpsordning for forbrugere, der har fået medhold fx i pengeinstitutankenævnet, men ikke kan få det dømte pengeinstitut til at efterleve afgørelsen. Ordningen vil gøre det muligt for forbrugerne at tage sagen i retten, hvilket vil have en betydelig præventiv effekt.

 

 

Til nr. 418

 

Det er tydeligt, at der stadig er store problemer med at overholde reglerne for dyrevelfærd i de danske kvæg og svinestalde. Forøgelsen af frekvensen af velfærdsbesøgene fra 2 til 5% sammenholdt med at besøgene skulle være uanmeldte medførte en markant stigning i antallet af politianmeldelser og indskærpelser. Stadig er det dog kun hvert 20. år en landmand bliver kontrolleret, hvilke slet ikke er tilstrækkeligt. SF foreslår derfor at øge antallet af uanmeldte velfærdsbesøg fra 5 til 10% i kvæg og svinebesætninger.

I ministeriets netop udarbejdede rapport er dette vurderet til følgende:

I denne udregning er dog medtaget andre besætningstyper end kvæg og svin (pelsdyr, heste etc) hvorfor udgiften til forslaget forventes at kunne holdes på 3,5 mio. kr.

 

Transporter af levende dyr er en skamplet på Danmark, og det hjælper ikke at de regler, som EU har fastsat er endnu ringere. Hvis man så blot sikrede, at de danske regler blev overholdt, ville det dog være noget. Men det gør man ikke - reglerne bliver konsekvent overtrådt af den enkle grund, at det kan betale sig at tage den sjældne bøde.

SF foreslår en forbedret kontrol. Mindst 10 pct. af alle langvejsdyretransporter skal kontrolleres - sådan som et flertal i fødevareudvalget tidligere har lagt op til. Desuden skal der være mulighed for at tage en dyrlæge med ved kontrollen. Der afsættes  20 mio. kr. til formålet

Sagen om forgiftede hindbær fra Polen viste med stor tydelighed, at den danske fødevarekontrol ikke fungerer godt nok. Regeringen har rettet en smule op på det, men langt fra nok. Der er brug for ekstra 20 mio. kr.