|
J.nr. M 3013-0012 |
|
|
|
|
|
|
Lovforslaget har været i høring fra 22. december 2005 til 23. januar 2006.
Der er modtaget bemærkninger og forslag fra Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen, Byggesocietetet, DAKOFA, Dansk Byggeri, Dansk Industri (støttet af Landbrugsrådet), Dansk Transport og Logistik (støttet af Handel, Transport og Serviceerhvervene), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsvarets bygningstjeneste, Kommunernes Landsforening (inklusiv Frederiksberg Kommune), Kort- og Matrikelstyrelsen, Københavns Kommune, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Realkreditrådet, RenoSam, RGS 90 A/S, Sundhedsstyrelsen samt Transport- og Energiministeriet.
Følgende har i deres høringssvar oplyst, at de ikke har bemærkninger: Banedanmark, Dansk Energi, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, GEUS, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Skat.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Kommentarerne hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de enkelte høringssvar.
Indholdsfortegnelse
3. Fristerne for kortlægning (§ 3, stk. 5 og 6 samt § 7, stk. 3)
4. Nuanceringen af kortlægningen (§ 12 og 15)
8. Jordstyringsregulativerne og områdeklassificeringen (§ 50 og 50 a)
9. Myndighedernes underretningspligt (§ 70, stk. 3)
10. Stop ved bygge- og anlægsarbejder (§ 71)
11. Rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser på lettere forurenet jord (§ 72 a)
12. â€50 cm-reglen†(§ 72 b)
13. Adgangen til en erklæring (§ 72 c)
14. Ikrafttrædelse og overgangsregler
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsen er helt overvejende positive. Det skal dog bemærkes, at Amtsrådsforeningen mener, at det bør være regionerne, som i samarbejde med kommunerne rådgiver borgerne om lettere forurenet jord, og ikke omvendt som i lovforslaget. Amtsrådsforeningen foreslår, at ikrafttræden af lovforslaget rykkes til 1. juli 2007.
Dansk Industri (DI), Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) og Advokatrådet støtter hovedformålet med lovforslaget, men peger på, at der er nogle problemer, som ikke løses med forslaget, især i relation til kortlægning af restforurening, som ikke udgør en aktuel risiko. OFR er positiv over for de forslag om bl.a. bagatelgrænser, som i fremtiden skal hjælpe på dette problem.
Byggesocietetet og RenoSam mener, at det er overflødigt at områdeklassificere, og at det nuværende kortlægningssystem bør bevares. Byggesocietetet mener, at man med forslaget bare flytter opgaven med kortlægning af de diffuse områder fra amterne/regionerne til kommunerne. Byggesocietetet kan dog tiltræde forslaget om generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med lettere forurenet jord. RenoSam foreslår, at der i stedet indføres en generel anmeldepligt for alle jordflytninger, da det alligevel er en udbredt praksis at efterleve reglerne om jordflytning.
Dansk Byggeri, OFR og DAKOFA frygter, at lovforslaget vil medføre, at det bliver vanskeligere at genanvende og deponere jord. Dansk Byggeri støtter dog den overordnede tanke bag områdeklassificeringen.
Dansk Byggeri og DAKOFA frygter, at forslaget om kommunale regulativer for anmeldepligten for jordflytning vil give anledning til, at 98 kommuner vil administrere loven på hver sin måde. Dansk Byggeri og Dansk Transport og Logistik (DTL) frygter, at lovforslaget vil medføre øgede administrative byrder for entreprenører og transportører. Dansk Byggeri peger på, at det i dag er let og ubureaukratisk for entreprenørerne, idet de har ét sted (matrikelregisteret) hvor de hurtigt kan få de ønskede informationer.
Dansk Byggeri er kritisk over det i lovbemærkningerne foreslÃ¥ede samspil mellem jordforureningsloven og affaldsreglerne i â€jordstyringsregulativerâ€.
Dansk Byggeri og DI peger på, at der igen vil være behov for at revidere jordforureningsloven senest 1. april 2007 af hensyn til implementeringen af EU’s miljøansvarsdirektiv.
Der er en lang række høringssvar med gode forslag om det fremtidige arbejde med at forenkle og forbedre reglerne om flytning af jord.
Bemærkningerne fra DI, OFR og Advokatrådet om kortlægning af restforurening og bemærkningerne fra Byggesocietetet og RenoSam om, at det er overflødigt at områdeklassificere m.v., tilbagevises under henvisning til de lovforberedende arbejder i kriteriegruppen og jordforureningsgruppen og til de fremtidige initiativer om bl.a. bagatelgrænser.
Til høringssvarene fra Byggesocietetet og RenoSam bemærkes videre, at lovforslagets model er valgt, fordi den vurderes at være i god overensstemmelse med principperne i kommunalreformen, som træder i kraft samtidig med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for nærværende forslag, dvs. 1. januar 2007. Kommunalreformen lægger op til et samspil mellem regioner og kommuner, hvor regionerne står for den offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats på forurenede arealer, mens kommunerne står for den borgerrettede indsats i forhold til forurenet jord.
Bemærkningerne fra Dansk Byggeri, OFR, DAKOFA og DTL om, at det bliver vanskeligere at genanvende og deponere jord, om jordstyringsregulativerne og om, at lovforslaget vil medføre øgede administrative byrder for entreprenører og transportører, imødegås under henvisning til, at problemerne kan løses i det udvalg, som i løbet af året, under inddragelse af entreprenører, transportører og modtagere af jord, skal arbejde med at forbedre og forenkle reglerne om flytning og genanvendelse af jord.
Høringssvarene er i øvrigt behandlet under de enkelte emner i det følgende.
Sundhedsstyrelsen er enig i de sundhedsmæssige vurderinger i Kriteriegruppens rapport, som udgør grundlaget for lovforslaget.
RGS 90, Advokatrådet, Dansk Byggeri, OFR, RenoSam, DI, DAKOFA og
Byggesocietetet har overordnet set en positiv holdning til begrebet lettere forurenet jord, men der er en række forslag til at gøre definitionen mere klar.
Advokatrådet mener bl.a., at det ikke fremgår præcist, hvorvidt miljøministeren kan indføre særlige regler for de i bilag 1 angivne stoffer, og/eller hvorvidt ministeren gives bemyndigelse til at tilføje og fjerne stoffer fra listen samt fastsætte eller ændre kriterierne i bilag 1.
RGS 90 mener, at der også bør være en definition af, hvornår jord er forurenet.
Byggesocietetet spørger, hvordan kommunerne skal registrere de grunde, som ikke er omfattet af områdeklassificeringen, og som ikke er kortlagt, men som der ved undersøgelser er påvist lettere forurening på. Byggesocietetet anbefaler på denne baggrund, at det nuværende kortlægningssystem bibeholdes, hvor forurenet jord kortlægges uanset, om der er tale om lettere forurenet jord eller mere forurenet jord, og med deraf følgende større retssikkerhed for de berørte parter.
Forslagets § 2, stk. 2, er ændret til, at miljøministeren kan fastsætte regler for, hvad der i jordforureningsloven skal forstås ved lettere forurenet jord. Listen over stoffer og kriterier er flyttet fra lovbilaget til lovbemærkningerne med forslag om, at listen i stedet optages i en bekendtgørelse, som miljøministeren udfærdiger til ikrafttrædelse sammen med loven. Definitionen af lettere forurenet jord er flyttet fra § 2, stk. 2, til lovbemærkningerne.
RGS 90’s forslag om, at der også bør være en definition af, hvornår jord er forurenet, er imødegået ved, at der er tilføjet et afsnit til lovbemærkningerne om, hvorledes listen kan anvendes som støtte til vurderingen af, om jord er forurenet.
Til Byggesocietetets spørgsmål om, hvordan kommunerne skal registrere de grunde, som ikke er omfattet af områdeklassificeringen, og som ikke er kortlagt, bemærkes, at det har været et af hovedformålene med lovændringen, at der ikke længere skulle ske registrering efter jordforureningsloven af lettere forurenede enkelt-ejendomme. Regionsrådets underretningspligt over for kommunalbestyrelsen er udbygget, jf. bemærkningerne til § 70, stk. 3. Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper skal kommunerne anvende de oplysninger, de får fra regionsrådet og andre, til bl.a. at udøve deres tilsynspligt i forbindelse med anmeldepligten for flytning af jord. Efter de gældende regler om aktindsigt vil der være adgang til sagsoplysningerne. Kommunerne kan efter eget valg lægge sagsoplysningerne i register eller på Internettet.
Realkreditrådet, Byggesocietetet, DAKOFA og RenoSam er positive over for den foreslåede 2 års-regel for kortlægning af boligejendomme frem til vidensniveau 1 eller vidensniveau 2.
Realkreditrådet og Byggesocietetet ønsker en tydeliggørelse af definitionen af, hvornår tidsfristen aktiveres.
Amtsrådsforeningen markerer, at den valgte definition ikke må strammes yderligere op. Strammes definitionen yderligere, indikerer Amtsrådsforeningen, at det kan blive problematisk at overholde tidsfristen på 2 år. Amtsrådsforeningen foreslår at § 3, stk. 6 tilføjes "… med mindre sagen afsluttes indenfor 6 uger".
Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, hvornår fristen starter.
Amtsrådsforeningens forslag er ikke fulgt, fordi det ikke vil være muligt for ejeren at kontrollere, at sagen faktisk afsluttes inden for 6 uger, hvis ejeren ikke har modtaget nogen orientering.
Realkreditrådet, Byggesocietetet, OFR, Dansk Byggeri og RenoSam er positive over for den foreslåede nuancering af kortlægningen.
Realkreditrådet foreslår, at lettere forurening kommer med i nuanceringssystemet, uanset den ikke skal kortlægges.
Byggesocietetet foreslår, at nuanceringen skal gælde for alle typer af ejendomme og ikke kun for boligejendomme.
Dansk Byggeri gør opmærksom på, at nuanceringen ikke er tilstrækkelig oplysende ved jordflytninger, hvor der er behov for at kunne finde frem til de faktiske forureningsforhold på grunden.
RenoSam mener, at vejledningsmateriale om nuanceringen skal ligge klar den 1. januar 2007.
Amtsrådsforeningen finder, at Miljøstyrelsen bør overveje, om en boligerklæring er overflødig ved nuanceringsklasse FO og F1.
Københavns Kommune foreslår, at udtrykket ’en ejendom’ rettes i overensstemmelse med lovens øvrige sprogbrug til ’et areal’.
Realkreditrådets forslag om, at lettere forurening kommer med i nuanceringssystemet, afvises, fordi ejendomme inden for de klassificerede områder er kendetegnet ved, at der typisk ikke er individuel viden om forureningsforholdene på den enkelte ejendom. Nuancering af en ejendom på F0 eller F1 forudsætter en faktisk viden om forureningsforholdene på den enkelte ejendom.
Byggesocietetets forslag om, at nuanceringen skal gælde for alle typer af vidensniveau 2-kortlagte ejendomme, afvises under henvisning til jordforureningsgruppens arbejde. Det bemærkes videre, at det ikke er muligt at overføre det eksisterende nuanceringssystem til ejendomme med ikke følsom arealanvendelse, fordi nuanceringen er et udtryk for risikoen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen.
Miljøstyrelsen er enig i Dansk Byggeri´s bemærkning om, at der ved jordflytninger er behov for at kunne finde frem til de faktiske forureningsforhold på grunden. Med anmeldepligten for jordflytninger tages der netop højde for dette.
Til RenoSam bemærkes, at det er planen, at vejledningsmateriale om nuanceringen ligger klar den 1. januar 2007.
Amtsrådsforeningens forslag om at fjerne boligerklæringen er ikke imødekommet, da boligerklæringen – i modsætning til nuanceringen - indføres i matrikelregistret. Desuden sker nuanceringen på det foreliggende grundlag, mens en boligerklæring meddeles på et mere gennemarbejdet grundlag.
Lovteksten i stk. 1 er ændret som foreslÃ¥et af Københavns Kommune, sÃ¥ledes at â€en ejendom†er ændret til â€et arealâ€.
Med henblik på at opnå sammenfald med kriteriegruppens anbefalinger har Miljøstyrelsen tilføjet offentlige legepladser i § 17.
Med henblik pÃ¥ præcisering er â€forurenet†erstattet af â€kortlagt, klassificeret jf. § 50 a eller lettere forurenetâ€.
DAKOFA er uforstående over for, at anmeldepligten også foreslås at omfatte jord, der fraføres godkendte modtageanlæg for jord, idet hjemstedskommunen for modtageanlægget under alle omstændigheder altid vil have indseende med jordens endelige bortskaffelse, alene som følge af anvisningsreglerne (for affald).
RGS 90 læser bestemmelsen, som at det kun er flytningen af jord der skal anmeldes, og ikke oplysninger om, hvor jorden oprindeligt kommer fra. RGS 90 foreslår, at miljøministeren tillægges bemyndigelse til at fastsætte regler for anmeldelse af fraførsel af jord fra et godkendt modtageanlæg. RGS 90 foreslår, at det overvejes, om der kan ske en forenkling ved samlede, periodevise anmeldelser fra anlæggenes databaser, efter jorden er flyttet.
Dansk Byggeri mener, at lovbemærkningerne til bestemmelsen bygger på en misforståelse om, at kommunalbestyrelsen kan følge jordstrømmen fra rensning og videre til jordens endelige bestemmelsessted.
RenoSam, DTL og RGS 90 har i deres høringssvar en række forslag om anmeldepligten i øvrigt, bl.a. om hvem, der har pligten, og om anmeldepligtens rækkevidde og om forskellige forenklingsmuligheder.
DAKOFA’s synspunkt om, at anmeldepligt ved fraførsel er overflødig, afvises, fordi anmeldepligten generelt set netop skal supplere affaldsreglerne.
Miljøstyrelsen kan bekræfte RGS 90’s synspunkt om, at der ikke i denne anmeldepligt ligger noget krav om, at anlægget skal redegøre for, hvor jorden oprindeligt kommer fra. RGS 90’s forslag om at tillægge ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for fraførsel af jord fra godkendte modtageanlæg er efterkommet. Endvidere er RGS 90’s forslag om at gøre det muligt for anlæggene at anmelde samlet og periodevis efterkommet.
Som følge af Dansk Byggeri’s bemærkninger har Miljøstyrelsen præciseret lovbemærkningerne, således at en eventuel misforståelse er rettet.
Forslagene om anmeldepligten i øvrigt har ikke ført til ændringer, da der dels er tale om forslag, som ikke er tema for den aktuelle lovændring, og dels er tale om forslag, som kan drøftes og eventuelt gennemføres i det udvalg, som i løbet af året skal arbejde med at forbedre og forenkle reglerne om flytning og genanvendelse af jord.
Mht. Miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord, spørger RGS 90 og DAKOFA, om anlægget gøres ansvarligt, når jorden anmeldes ved aflevering til anlægget.
Københavns Kommune vil gerne have præciseret, at der er den fornødne hjemmel til at stille krav om it-baserede løsninger for anmeldelser, følgesedler, deklarationer og kvitteringer herpå, i det omfang dette bliver hensigtsmæssigt.
KL og Transport- og Energiministeriet (Vejdirektoratet) foreslår mindre præciseringen i lovbemærkningerne vedr. § 50 a, stk. 3. Dansk Byggeri foreslår en mindre præcisering i punktet om anmeldepligt fra veje.
Til spørgsmålet fra RGS 90 og DAKOFA om anlæggets ansvar bemærkes, at miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg, ikke betyder, at anlægget gøres ansvarligt for jordens forudgående håndtering. Der skal i 2006 arbejdes videre med mulighederne i denne hjemmel, f.eks. at anmelderen kan overlade prøvetagningen af jorden til anlægget efter anmeldelse og aflevering af jorden. Repræsentanter for anlæggene vil blive inddraget i drøftelserne.
Bestemmelsen og bemærkningerne er justeret under hensyn til høringssvarene. Alle har dog ikke kunnet imødekommes, hvilket bl.a. skyldes lovtekniske hensyn.
Punktet om anmeldepligt fra veje er tydeliggjort, og det er tydeliggjort, at modtageren af jorden kan få krav om dokumentation.
Det er tydeliggjort i lovbemærkningerne, at der er den fornødne hjemmel til at stille krav om it-baserede løsninger for anmeldelser, og at der er den fornødne hjemmel til, at modtagestedet kan pålægges ved kvittering på følgesedlen at give skriftlig tilbagemelding til anmeldekommunen.
Der er i øvrigt foretaget flere præciseringer i § 50, stk. 3, herunder indført ovennævnte mulighed for, at anlæggene kan anmelde samlet og periodevis.
Hjemmelen er flyttet fra stk. 2 til stk. 3, således at miljøministerens hjemler til at fastsætte regler om anmeldeordningen er samlet ét sted. Miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om kommunale regulativer om anmeldeordningen er dog gjort til et selvstændigt stykke (nyt stk. 4), fordi det er nyt og specielt i forhold til de øvrige hjemler i stk. 3.
KL og Amtsrådsforeningen og Københavns Kommune er positive over forslaget om områdeklassificering og jordstyringsregulativer.
Forsvarsministeriet anbefaler, at Forsvarsministeriet forestår områdeklassificeringen på Forsvarsministeriets egne arealer, i lighed med hvad der gælder for kortlægning på vidensniveau 1.
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, RGS 90 og Realkreditrådet peger på, at der skal kunne findes let tilgængelig information om de lettere forurenede ejendomme. Erhvervs- og Byggestyrelsen foreslår, at der sker en videreudvikling af det nye plansystem (plansystem.dk) ved Skov- og Naturstyrelsen, som netop nu udvikles til registrering af zoneforhold, kommune- og lokalplaner efter principperne i SOA (Serviceorienteret IT-arkitektur), således at forureningsoplysninger kan registreres samme sted som zoneforholdene. RGS 90 foreslår, at de enkelte kommuner inden 1/1 2008 opretter et matrikel- adressebaseret register over områder, der er udtaget af anmeldepligten, eller hvor der er fastsat ingen eller lempede dokumentationskrav iht. § 50 a, stk. 2, eller § 50, stk. 3. Realkreditrådet finder, at arbejdet med gennemførelse af lovforslaget bør kædes sammen med den påtænkte ændring af tinglysningsloven, der indebærer digitalisering af tinglysningen fremover.
Byggesocietetet foreslår, at regionerne skal høres, inden områder undtages fra anmeldepligten.
RenoSam er bekymret for, at man fjerner grundejerens retskrav på en undersøgelse inden for 2 år, og at byrden føres over på grundejeren.
DTL mener, at den forventede stigning i antallet af jordflytninger vil betyde øgede administrative byrder for vognmandserhvervet.
DI og Dansk Byggeri er utilfredse med, at der med regulativerne lægges op til en lokal regulering i stedet for ensartede, landsdækkende regler. Dansk Byggeri henviser i den forbindelse til, at de kommunale jordstyringsregulativer er i modstrid med Dansk Byggeris ønske om ensartede, landsdækkende regler i forbindelse med anbefalingerne fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren.
Dansk Byggeri mener, at forslaget er i direkte modstrid med, at arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren peger på en løsning, hvor kommunerne ikke er anvisningsmyndighed. Dansk Byggeri er uenig i lovforslagets antagelse om, at størstedelen af den jord, der flyttes, kan kategoriseres som affald. Dansk Byggeri mener, at det er meget problematisk at blande affaldsreglerne sammen med regulering af varer (jord som et produkt).
DAKOFA gør opmærksom på nogle uklarheder i beskrivelsen af jordstyringsregulativerne og gebyrfinansieringen samt sammenhængen til affaldsdefinitionen.
Lovforslaget er ændret som anbefalet af Forsvarsministeriet, således at Forsvarsministeriet forestår områdeklassificeringen af egne arealer.
Til høringssvarene om registrering af områdeklassificerede ejendomme henvises til, at der i det lovforberedende arbejde i kriteriegruppen og jordforureningsgruppen er lagt vægt på, at de ejendomme, som ligger i diffust forurenede områder, ikke længere skal kortlægges og registreres som enkelt-ejendomme. De ejendomme, der bliver omfattet af regulativer, vil i stedet kunne identificeres områdevis på offentligt tilgængelige kortbilag til regulativerne. Dette må forventes også at blive tilfældet for områder med lempede dokumentationskrav som foreslået af RGS 90, men direkte bestemmelser herom vil først blive fastlagt, når miljøministeren har udnyttet sin hjemmel i § 50, stk. 3 og 5, til at fastsætte regler om kommunernes regulativer.
Til Realkreditrådets og Erhvervs- og Byggestyrelsens konkrete forslag bemærkes, at der ikke med lovforslaget tages stilling til, hvilket informationssystem der er mest egnet til at videregive oplysninger om de klassificerede områder. Der er mulighed for senere at drøfte spørgsmålet.
Byggesocietetets forslag om, at regionerne skal høres, inden områder undtages fra anmeldepligten, afvises, fordi områdeklassificeringen alene sker ud fra eksisterende data og ikke involverer de hensyn, regionsrådet skal varetage i forbindelse med den offentlige indsats i forhold til grundvandsrisiko og stærkere forurening. Det skal tilføjes, at regionsrådet ligesom borgerne vil få mulighed for at gøre indsigelse, inden områdeklassificerigen træder i kraft.
RenoSam’s bekymring for, at man fjerner grundejerens retskrav på en undersøgelse inden for 2 år, og at byrden føres over på grundejeren, tilbagevises under henvisning til jordforureningsgruppens arbejde.
DTL’s bemærkning om øgede administrative byrder for vognmandserhvervet tilbagevises, dels fordi det med den 1-årige overgangsordning er sikret, at anmeldepligten ikke på én gang træder i kraft i hele byzonen, og dels fordi forenklingsmulighederne i den nye § 50 forventes at medføre en betydelig forenkling af anmeldepligten.
Bemærkningerne fra DI og Dansk Byggeri om regulativerne tilbagevises, for det første under henvisning til jordforureningsgruppens rapport, hvoraf det fremgår, at områdeklassificeringen og anmeldepligten er egnede temaer for lokal regulering. For det andet bemærkes, at jordstyringsregulativerne ikke udelukker en høj grad af standardisering. I jordforureningsgruppen har Miljøstyrelsen således også taget forbehold over for nogle af de meget individuelle, kommunale initiativer i det kommunale udspil om regulering af jordflytninger.
Til Dansk Byggeri’s opfattelse af, at lovforslaget bygger på en anvisningsordning, skal Miljøstyrelsen bemærke, at dette ikke er tilfældet, og at de afsnit i lovbemærkningerne, som kan give dette indtryk, er omskrevet. Anmeldeordningen for flytning af jord er uafhængig af, hvilke regler der måtte gælde – eller ikke gælde - for jordens videre skæbne efter flytningen.
Miljøstyrelsen er enig i Dansk Byggeris og DAKOFA’s synspunkter om, at en del af den jord, som flyttes, ikke kan kategoriseres som affald. Anmeldeordningen har imidlertid en funktion, hvad enten jorden er affald eller ej, bl.a. at give kommunen mulighed for med analyser at få separeret forurenet jord fra uforurenet jord.
Med henblik på at imødekomme Dansk Byggeri og DAKOFA er der i lovbemærkningerne indskrevet en præcisering af, hvorledes miljøbeskyttelseslovens affaldsdefinition finder anvendelse, når det drejer sig om jord.
Der er i øvrigt sket mindre justeringer af § 50 a og af lovbemærkningerne under hensyn til høringssvarene. Desuden er lovbemærkningerne om jordstyringsregulativerne tydeliggjort.
Amtsrådsforeningen foreslår, at bestemmelsen omformuleres, således at den ikke begrænses af, om der har været en forureningssag.
Amtsrådsforeningen bemærker, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at viden om lettere forurenede arealer og forebyggende indsatser på disse arealer bliver fastholdt.
Af hensyn til, at bestemmelsen skal kunne dække begge situationer - enkeltejendomme såvel som større, sammenhængende områder -, er Amtsrådsforeningens forslag om at fjerne henvisningen til en forureningssag fulgt.
Amtsrådsforeningens ønske om at indføre bestemmelser i jordforureningsloven, der sikrer, at viden om lettere forurenede arealer og forebyggende indsatser på disse arealer bliver fastholdt, er ikke imødekommet. Det har netop været et hovedformål med lovforslaget, at der ikke længere skulle ske registrering af lettere forurenede enkelt-ejendomme. I stedet er § 70, stk. 3, om regionsrådets underretningspligt over for kommunalbestyrelsen og ejeren udbygget. Regionsrådet skal i sin underretning til ejeren gøre opmærksom på anmeldepligten og muligheden for rådgivning. § 70 er udbygget med bl.a. et nyt stk. 4 om ejeres pligt til at underrette lejere. Kommunerne skal anvende de oplysninger, de får fra regionsrådet, til bl.a. at føre tilsyn med anmeldepligten. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at oplysningerne skal fastholdes i kommunerne.
Advokatrådet mener, at bestemmelsen i § 71, stk. 2, sidste punktum, om genoptagelse af arbejdet på arealer, der agtes kortlagt eller er kortlagt, forekommer uklar.
Lovbemærkningerne til bestemmelsen er omskrevet, så den er blevet mere klar.
Det er indsat i bestemmelsen, at regionsrådets meddelelse til ejeren og den, der udfører eller lader udføre arbejdet, skal være skriftlig.
Amtsrådsforeningen er af den opfattelse, at det vil være regionerne, som har ekspertise i forureningens karakter og effekt på mennesker og miljø, samt for transport af forureningen fra jorden til grundvand eller mennesker. Derfor bør det være regionerne, som i samarbejde med kommunerne rådgiver borgerne.
Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune, RenoSam, og DAKOFA understreger vigtigheden af, at kommunerne får materiale til at udføre rådgivningsopgaven.
Sundhedsstyrelsen mener, at de ændrede kortlægningskriterier vil medføre, at den berørte befolkning i diffust forurenede områder (som forslås områdeklassificeret) tidligt og løbende vil modtage information og rådgivning i modsætning til i dag, hvor information og rådgivning først finder sted i takt med, at forurenede områder undersøges og evt. registreres.
Byggesocietetet kan tiltræde forslaget om generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med lettere forurenet jord.
For at sikre borgerne én indgang er det valgt, at det er kommunerne, der har opgaven med den direkte borgerrettede del af rådgivningen. Amtsrådsforeningens ønske om at gå tilbage til jordforureningsgruppens forslag om, at regionerne skal varetage opgaven, kan ikke imødekommes.
Til Amtsrådsforeningens, KL’s Københavns Kommunes, RenoSam’s og DAKOFA’s ønske om, at kommunerne skal have materiale til brug for rådgivningsindsatsen, bemærkes, at et sådant materiale vil blive tilvejebragt af Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er bestemmelsen ændret, således at det sikres, at en ejer bliver opmærksom på sin pligt efter stk. 2 til at underrette lejere. I stk. 2 er det indført, at underretning skal ske skriftligt og inden 4 uger.
Der er tilføjet bestemmelser om handlepligt på alment tilgængelige udearealer, svarende til hvad der gælder for kortlagte arealer.
Samtidig er det tilføjet i § 50 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med områdeklassificeringen skal oplyse borgerne om de sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med lettere forurenet jord.
Endvidere er det tilføjet i § 70, stk. 3, at regionsrådet skal gøre ejeren opmærksom på anmeldepligten efter § 50, stk. 2, og muligheden for rådgivning efter § 72 a, hvis regionsrådet får viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er lettere forurenet jord.
Amtsrådsforeningen, KL og Københavns Kommune ønsker præciseret i lovbemærkningerne, hvornår jord er uforurenet.
KL og Københavns Kommune og Byggesocietetet ønsker, at der i lovbemærkningerne gøres opmærksom på bestemmelsens relation til lovens § 8.
Advokatrådet og DAKOFA gør opmærksom på en række uklarheder i bestemmelsen.
Byggesocietetet foreslår en dispensationsadgang i bestemmelsen.
Dansk Byggeri efterlyser dokumentation for, at kravet i § 72 b kan opfyldes med â€marginale udgifterâ€.
Forslagene fra Amtsrådsforeningen, KL og Københavns Kommune er imødekommet, idet det i lovbemærkningerne er beskrevet, hvorledes det kan vurderes, om en given jord ikke er forurenet.
Forslaget fra KL’s, Københavns Kommune og Byggesocietetet om i bemærkningerne at præcisere bestemmelsen i forhold til § 8 er imødekommet.
Bestemmelsen er grundigt revideret og præciseret, bl.a. som følge af Advokatrådets og DAKOFA’s høringssvar.
Byggesocietetets forslag om en dispensationsmulighed er ikke fulgt. Det er tydeliggjort, at § 72 b, stk. 2, kun vedrører det af arbejdet berørte areal. Endvidere er der indført en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om begrænsning af foranstaltningerne. Dermed vurderes det, at en dispensationsadgang er overflødig.
Til Dansk Byggeris ønske om dokumentation for, at kravet i § 72 b kan opfyldes med â€marginale udgifterâ€, bemærkes, at da der er tale om mindre dele af større projekter, vil der i sagens natur være tale om marginale udgifter. Som følge af ovennævnte præcisering samt muligheden for regler om begrænsning af foranstaltningerne vurderes det, at der ikke vil være tilfælde, hvor udgiftsniveauet er ude af proportioner med den miljø- og sundhedsmæssige gevinst.
I øvrigt er kolonihave og sommerhus tilføjet i bestemmelsen.
Københavns Kommune gør opmærksom pÃ¥, at bestemmelsen er ændret i forhold til jordforureningsgruppens rapport. Københavns Kommune finder det overraskende og uheldigt, at regionsrÃ¥det skal høres, nÃ¥r der er tale om lettere forurenede omrÃ¥der.Â
KL og Københavns Kommune vil gerne have præciseret, hvad regionernes udtalelser skal indeholde.
Realkreditrådet og Byggesocietetet støtter forslaget om, at en ejer har krav på at få en erklæring om forureningstilstanden, mens DI gerne vil have en stærkere bestemmelse, som helt fritager enkelt-ejendomme for anmeldepligten. DAKOFA finder bestemmelsen uklar.
Byggesocietetet ønsker følgende sætning fjernes fra lovbemærkningerne: â€Erklæringen har som sÃ¥dan ikke i sig selv videre retsvirkning, ud over hvad ejeren mÃ¥tte finde anvendelse for denâ€.
Bestemmelsen justeret og er igen gjort generel som foreslået af jordforureningsgruppen. Københavns Kommunes ønske om, at der ikke skal indhentes en udtalelse fra regionsrådet, afvises, da det er regionsrådet, som har ekspertise med hensyn til at vurdere undersøgelsesresultater på enkelt-ejendomme.
I lovbemærkningerne er indført en beskrivelse af bestemmelsens sammenhæng med de allerede eksisterende bestemmelser om bl.a. boligerklæring, og det er tydeliggjort, at det skal fremgå af erklæringen, at ejendommen ikke er forurenet, hvis den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor.
Der er tilføjet en ny sætning i § 72 c om, at kommunalbestyrelsen skal underrette regionsrådet om erklæringen, parallelt med den nye § 11, stk. 2, efter kommunalreformen.
Der er tilføjet et nyt stk. 2 om, at bestemmelsen ikke kan påklages.
DI’s forslag om, at enkeltejendomme skal have mulighed for at blive fritaget for anmeldepligten, hvis de er dokumenteret rene, afvises under henvisning til, at jordforureningsgruppen fandt, at et sådant forslag vil være i modstrid med forudsætningen om, at den lettere forurening ikke længere skal kortlægges som enkeltejendomme.
Byggesocietetets ønske om at få fjernet en sætning om retsvirkning fra lovbemærkningerne er ikke imødekommet. Den pågældende sætning oplyser blot, at erklæringen ikke automatisk medfører særlige rettigheder efter lovens bestemmelser.
Amtsrådsforeningen forventer, at de nye større kommuner og de nye regioner i første halvdel af 2007 vil være stærkt fokuserede på at sikre borgerne en god service, samtidig med at de nye organisationer implementeres. Det vil være vigtigt, at udarbejdelse af regulativer og kortlægning af de lettere forurenede arealer sker i god dialog med borgerne. Amtsrådsforeningen foreslår derfor, at ikrafttræden af lovændringen rykkes til 01-07-2007.
Amtsrådsforeningen, KL og Københavns Kommune har forslag til justering af overgangsbestemmelsen vedrørende § 50 a.
Ikrafttrædelsestidspuktet 1. januar 2007 er fastholdt, da kommunerne ifølge lovforslaget har et år til at udarbejde regulativerne.
Overgangsreglerne om § 50 a er ændret som foreslået af KL og Københavns Kommune.
Overgangsreglerne om â€50-cm-reglen†er konsekvensrettet som følge af ændringen af § 72 b.