J.nr. 3034-0249

 

 

  

Den 21. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L 213) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 16

Hvorledes vil potentielle købere af diffust forurenede ejendomme få kendskab til forureningen?

 

Svar

Efter de almindelige regler om handel med fast ejendom har ejeren ved salg pligt til at oplyse køber om en eventuel forurening.

 

Derudover er ejendomsmæglere forpligtet til at give oplysning om en række punkter af væsentlig betydning, herunder oplysninger om forurening, i de salgsopstillinger, de udarbejder i forbindelse med ejendomshandler. Forurening er ikke nævnt som et særskilt oplysningspunkt i bekendtgørelsen om ejendomsformidling, men det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning, at forurening i henhold til jordforureningsloven er en oplysning af væsentlig betydning, som skal fremgå af salgsopstillingen. Oplysninger om forurening, herunder også lettere forurening, vil efter planen blive indsat som et særskilt oplysningspunkt i bekendtgørelsen om ejendomsformidling ved næste revision, som forventes i sommeren 2006.

 

Endelig kan potentielle købere efter offentlighedslovens og forvaltningslovens bestemmelser, samt bestemmelserne i loven om aktindsigt i miljøoplysninger, få adgang til oplysninger om jordforurening ved henvendelse til myndighederne.