Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 46 af 21. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

 

Spørgsmål nr. 46:

 

          ”Vil ministeren med henvisning til rapporten om det danske samfunds indsats og beredskab mod terror, som i kapitel 1, afsnit 3 om terrortruslen mod Danmark bl.a.. inddrager terrortruslens omfang og karakter i Europa, herunder i Holland, samt den generelle sammenlignelighed mellem de danske og hollandske samfund og strukturer kommentere vedlagte rapport: ”Violent Jihad in the Netherlands - Current trends in the Islamist terrorist threat”, og herunder især sammenligne udviklingstendenserne i Holland og Danmark?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:

 

”Der har siden 11. september 2001 bestået et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden og i forhold til vestlige interesser, herunder til Danmark. De militære aktioner i henholdsvis Afghanistan og Irak samt en række terrorhandlinger har yderligere medvirket til at understrege det forhøjede trusselsniveau.

 

Der findes personer og miljøer i Danmark, som har sympati for og/eller støtter grupper og organisationer, som er involveret i terrorvirksomhed. Disse personer vil på egen hånd kunne gennemføre simple terrorhandlinger, der ikke kræver omfattende forberedelse og planlægning, ligesom de vil kunne ydes logistisk støtte til eventuelle tilrejsende terrorister, som måtte have til hensigt at gennemføre terrorhandlinger i Danmark eller i Europa i øvrigt.

 

Som eksempel kan nævnes sagen fra Glostrup, hvor en række personer fortsat sidder varetægtsfængslet her i landet og i udlandet mistænkt for terrorisme. Selv om det fortsat er uklart, hvad der var målet for den mulige terrormæssige planlægning - og om der i sidste ende kan føres bevis herfor - peger sagen i retning af tilstedeværelse af såvel konkret hensigt og kapacitet som en militant radikalisering af selv ganske unge mennesker.

 

Særligt i relation til radikalisering kan det nævnes, at de seneste års erfaringer fra især terrorangrebene i Madrid, London og mordet på Theo van Gogh i Amsterdam indikerer, at radikaliseringsprocesser, planlægning, forberedelse og gennemførelse af såvel simple som de lidt mere komplekse terrorangreb, kan foregå uden afgørende kontakter til miljøer uden for det ramte land.

 

Motivationen hos terroristerne skal ligeledes i større omfang end hidtil antaget søges i utilfredshed med indenrigspolitiske forhold i det ramte land og i et vist omfang med det ramte lands udenrigspolitiske profil. Hertil skal så lægges spredning via internettet af islamistisk propaganda, der på en meget direkte og brutal vis billedliggør teorier om et vestligt komplot rettet mod den muslimske verden.

 

Det er således væsentligt at holde sig for øje, at en effektiv kontraterrorindsats som hovedregel skal tage udgangspunkt i de radikale miljøer, der allerede befinder sig i de vestlige mållande, herunder i Danmark.

 

Det må tillige lægges til grund, bl.a. i lyset af erfaringer fra udlandet, at der udover de radikale personer og miljøer, som allerede er genstand for efterretningstjenesternes opmærksomhed, findes radikale personer og grupper, som endnu ikke er erkendt som sådanne. Sagen om Muhammed-tegningerne må i den forbindelse antages at bidrage til en yderligere radikalisering af personer såvel inden for som uden for Danmarks grænser, hvilket også vil forstærke problemstillingen knyttet til ikke-erkendte radikaliserede personer og grupper.

 

Mere generelt skal det vedrørende den hollandske rapport bemærkes, at den i vidt omfang afspejler en fælles europæisk vurdering af udviklingstendenser i trusselsbilledet, som de europæiske efterretningstjenester både bi- og multilateralt løbende samarbejder tæt om at analysere og vurdere.”