Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 95 af 28. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

Spørgsmål nr. 95:

 

          ”Det fremgår af forslaget til retsplejelovens § 783, stk. 2, at hvis retten finder, at indgrebet ikke burde have fundet sted, gives der meddelelse til Justitsministeren herom. Hvad agter ministeren at foretage sig, når ministeren hun får meddelelse fra retten om, at indgrebet ikke burde have fundet sted?”

 

Svar:

 

Formuleringen i den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 783, stk. 2, 5. pkt., om, at retten skal give meddelelse til Justitsministeriet, hvis indgrebet efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget, svarer til den gældende bestemmelse i § 783, stk. 3, 4. pkt.

 

Efter retsplejelovens § 783, stk. 3, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes (periculum in mora). I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum. Finder retten imidlertid, at indgrebet ikke burde være foretaget, skal retten som nævnt give meddelelse herom til Justitsministeriet.

 

I forarbejderne til den gældende § 783, stk. 3, anføres følgende vedrørende baggrunden for denne regel, jf. Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/ 1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, side 72:

 

”Det foreslås endelig, at den i dag for telefonaflytning og teleoplysning gældende regel, hvorefter retten afgiver indberetning til Justitsministeriet, hvis det ved den efterfølgende kontrol konstateres, at betingelserne for indgrebets foretagelse ikke var til stede, udvides til at gælde for alle indgreb i meddelelseshemmeligheden. Herved gives der Justitsministeriet mulighed for disciplinær eller anden indgriben. Endvidere sikres det, at oplysning om omfanget af fejlagtig anvendelse af indgrebene samles og er tilgængelig.”