ilag til forsvarsministerens skrivelse af	(FOU L 218 – Spørgsmål 12)

 

Spørgsmål nr. 12:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag til § 13 stk., 3 og stk. 4 så det klart fremgår, at FE alene kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer bosat her i landet, for så vidt der er tale om mistanke om terror eller spredning af masseødelæggelsesvåben, samt at FE alene kan videregive oplysninger til PET, såfremt der er tale om mistanke om terror eller spredning af masseødelæggelsesvåben?”

 

Svar:

 

Et ændringsforslag til § 13, stk. 3 og stk. 4 kan sammenfattes i én bestemmelse og udformes således:

 

§ 13, stk. 3

”Ved Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning rettet mod forhold i udlandet kan Forsvarets Efterretningstjeneste medtage oplysninger om danske statsborgere og personer bosat i Danmark og videregive disse til politiet uden den pågældende persons samtykke, når oplysningerne vurderes at være relateret til terror eller spredning af masseødelæggelsesvåben.”

 

Forsvarsministeriet skal til ændringsforslaget bemærke, at Forsvarets Efterretningstjeneste har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver. Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste bl.a. indhenter militære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser.

 

Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed omfatter således andet end terror og spredning af masseødelæggelsesvåben, ligesom begrebet danske sikkerhedsinteresser rækker videre end terror og spredning af masseødelæggelsesvåben. Begrebet omfatter således også eksempelvis militære trusler mod danske styrker i udlandet.

 

På den baggrund er det min opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at indsætte en sådan begrænsning i loven. I den forbindelse lægger jeg vægt på, at det vil kunne betyde, at vigtige oplysninger går tabt. Det bør derfor være Politiets Efterretningstjeneste, der afgør om oplysningerne er relevante, og om der skal iværksættes efterforskning, herunder aflytning, efter de gældende regler i retsplejeloven.