Til lovforslag nr. L 33
Folketinget 2005 - 06
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 1. december 2005
3. udkast
(Betænkningsbidrag fra RV )
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om bygnings - og boligregistrering,
retsafgiftsloven og tinglysningsloven
(Etablering af landsdækkende bygnings - og boligregister, forbedring af datakvaliteten i
bygnings- og boligregisteret og forbedret adgang til oplysninger i tingbogen m.v.)
[af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. oktober 2005 og var til 1. behandling den 8. november 2005.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møde r
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi
- og erhvervs-
ministeren sendte den 29. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 62, (2004
-
05, 2.
samling). Den 27. oktober 2005 sendte økonomi - og erhvervsministeren de indkomne høring ssvar
samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til økonomi - og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et godt initiativ, der vil sikre
mere konkrete BBR-oplysninger. Herved sikres borgerne forbedringer, og samtidig vil lovforslaget
også give økonomisk e besparelser for stat, amter og kommuner. Der er tale om en samling af de
kommunale registre til et samlet register under KL. Kommunerne vil fortsat være ansvarlige for
ajourføring af data , der omfatter bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. L ovforslaget
giver kommunerne hjemmel til kontrolbesøg hos ejendommens ejere på ejendommens udendørsar e-
2
aler. I de situationer, hvor det skønnes nødvendigt at foretage kontrolbesøg i boligen, må komm
u-
nerne indhente en retskendelse. Det foreslås også, at den nuværende bødestørrelse
, der er fastsat i
1976 til 2.000 kr., opreguleres til nutidskroner, svarende til 7.000 kr. Dette mener vi i Dansk Folke-
parti er for stor en stigning og derfor stiller et ændringsforslag , der ændrer bødestørrelsen
til 5.000
kr. Samtidig stilles ændringsforslag , der gør det muligt for befolkningen at ændre deres BBR , før
den ændrede bødestørrelse træder i kraft. Lovforslaget indeholder endvidere offentlig adgang til
tinglysningsdata via internettet, igennem OIS. Herudover indeholder lovforslaget nye regler til for-
bedringer af skiltning af husnumre på ubebyggede arealer og anlæg med adgang til offentlig vej
samt private veje af hensyn til bl.a. udrykningskøretøjer, hvilket vi i Dansk Folkeparti mener er g o-
de tiltag. DF kan således støtte lovforslaget med stillede æ ndringsforslag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at det er helt afgørende at sikre et Bygnings - og
Boligregister (BBR) af høj kvalitet og dækning, eftersom registret er et centralt element i den o f-
fentlige datainfrastruktur. Lovforslaget, hvormed der oprettes et nyt landsdækkende BBR, er et s o-
lidt skridt i den rigtige retning.
Vi noterer os dog, at der i høringssvarene spores en vis bekymring for, om et nyt landsdækkende
register i sig selv løser de problemer, de r hidtil har kendetegnet BBR-registret.
Af samme grund ønsker vi derfor heller ikke at støtte de to fremsatte ændringsforslag, der hhv.
sænker det administrative bødeloft fra 7.000 kr. til 5.000 kr. og udskyder ikrafttrædelsen for det ny
bødeloft til 1. ma rts 2006. Vi ønsker tværtom at skabe en stærk tilskyndelse for ejerne til at bidrage
med oplysninger til BBR. Den nuværende bød estørrelse på 2.000 kr. har været i kraft siden 1976
–
og derfor er det kun rimeligt i det mindste at opjustere beløbet, så det s temmer overens med den
almindelige prisudvikling, der har fundet sted siden. Det giver et bødeloft på 7.000 kr.
Vi bemærker også, at det står kommunerne frit for at vælge bødestørrelsen i den ko
nkrete sag – og
7.000 kr. er derfor alene et maksimumbeløb. V i noterer os også, at det kun er i de tilfælde, hvor
ejeren med fuldt overlæg afviser at medvirke til at levere oplysninger til BBR, at en bøde kan ko m-
me på tale. En ejer risikerer derfor ikke en bøde, hvis hun eller han aktivt medvirker til opdatering
af BBR. Bøden er derfor alene tiltænkt ejere, der »i ond tro « vælger ikke at bidrage med oplysni n-
ger til BBR.
Derudover bemærker vi, at ministeren har bebudet en handlingsplan, hvorefter ko mmunerne bl.a.
opfordres til at sende et servicebrev til ejere, hos hvem der er konstateret fejl i BBR. I brevet oply-
ses ejerne om konstaterede fejl, muligheden for at korrigere dem og om bødestraffen. På den måde
får den enkelte ejer alle muligheder for at undgå, at det kommer så vidt som en bødestraf.
Vi noterer os endelig, at et kommunalt ejet selskab under KL får ansvaret for at drive og udvikle
BBR-registret. Fordelen er, at kommunerne får et tydeligt medansvar for at udvikle et effektivt reg i-
ster, der spiller bedst muligt sammen med de øvrige, relevante kommunale IT -systemer. Vi bifalder,
at selskabet så vidt muligt udbyder og på den måde skaber mest mulig konkurrence om opgaven.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit var på tidspunktet for betænkningens afg
i-
velse ikke repræsenteret med medlemmer i u dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (S og DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):
1) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 9, stk. 1, ændres »7.000 kr. « til: »5.000 kr.«.
[Ændring af bødestørrelsen fra 7.000 til 5.000 kr.]
Til § 4
2) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:
»§ 1, nr. 12, træder dog først i kraft den 1. marts 2006. «
[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt for nye bødestørrelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der bliver fastsat et niveau for bødestørrelserne
,
der er rimeligere set i forhold til bø destørrelser på andre sammenlignelige områder.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der skal gives »brugerne« tid til at ændre d eres
BBR oplysninger, hvis disse ikke er korrekt oplyst.
Inge-Lene Ebdrup (V) Michael Aastrup Jensen (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V)
Hanne Severinsen (V) Søren Pind (V) Anita Knakkergaard (DF) Mia Falkenberg (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Lissa Mathiasen (S) fmd. Rasmus Prehn (S)
Jytte Andersen (S) Hüseyin Arac (S) RenéSkau Björnsson (S) Charlotte Fischer (RV)
Morten Homann (SF) Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva l-
get.
4
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 33
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi - og erhvervsministeren
2
Meddelelse om, at der kan stilles spørgsmål til lovforslaget
3
Udkast til tidsplan for
udvalgets behandling af lovforslaget
4
Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om fordele og ulemper ved at henlægge driften af BBR til enten
offentlig myndighed eller privat selskab, til økonomi - og er-
hvervsminsteren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at redegøre for baggrunden for, at et selskab skal drive
BBR, når CPR -registret og CVR-registret drives af ministerier, til
økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om meningen med, at registret »forløbigt « lægges i komm unalt
regi, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om hvorledes registret er tænkt orga niseret under KL, samt sik-
ring af offentlighedens adgang til registret, til økonomi - og er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om formål og baggrund for, at registret eventuelt kan drives i
privat regi, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
6
Spm. om indførelse af dispensationsbestemmelse med mulighed for
reducering af bødestørrelse ved særlige private forhold, til økonomi
-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om miniseren vil forholde sig til bøde niveauet sammenholdt
med andre områder, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
8
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende krav om, at
ejendomsmægler/sælger kun må sælge ejendomme, hvis BBR
oplysningerne stemmer overens med de faktiske forhold, til økonomi -
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om »frit-lejde« periode uden idømmelse af bøder eller autom a-
tiske godkendelser, til økonomi - og erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
6
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til økonomi - og erhvervsministerens og dennes svar herpå
Spørgsmålene og økonomi - og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socia l-
demokratiet.
Spørgsmål 6
Ministeren
bedes
oplyse
hvorvidt
det
er
muligt
at
dispensere
eller
indføre
en
dispensationsbestemmelse, der giver muligheder for at reducere bødens størrelse i særlige tilfælde
-
eksempelvis for private hvor særlige forhold gør sig gældende, jf. lovforslagets § 1 nr.12.
Svar
I sager, hvor ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. overtræder bestemmelsen om at levere
oplysninger til registrets drift, kan kommunen pålægge den pågældende en administrativ bøde.
Det er kun i sager, hvor ejeren ikke medvirker til at levere oplysninger til BBR, at der administra-
tivt kan pålægges bøde efter bestemmelse i BBR
-lovens § 9. Bestemmelsen kan således ikke a n-
vendes overfor en ejer, der aktivt medvirker til opdatering af BBR.
Ved pålæggelse af administrative bøder kan der ske domstolsprøvelse, såfremt ejeren nægter sig
skyldig eller nægter at betale bøden.
Den maksimale størrelse af bøden for ikke at indberette retvisende oplysninger til BBR har været
på 2000 kr. siden den første BBR -lov i 1976. Lovforslaget opregulerer derfor bødestørrelsen i fo r-
hold til prisudviklingen. De foreslåede 7.000 kr. er det maksimale bødeniveau, og den faktiske b ø-
destørrelse skal således fastsættes i forhold til overtrædelsens omfang.
Kommunen kan således vælge, at give en væsentligt mindre bøde, som efter kommunens skøn er
proportional med graden af overtrædelsen.
Det bemærkes, at såfremt kommunen skønner, at der ikke er grundlag for at forfølge sagen, kan
kommunen vælge at se bort fra § 9. Derfor finder jeg det ikke nødvendigt at indføre en dispensat
i-
onsbestemmelse.
Jeg har sideløbende med lovforslaget iværksat en handlingsplan, hvor i der indgår en række initi a-
tiver, der giver indikation af mulige fejl i BBR. Herefter kan kommunen målrette sine henvendelser
til ejere med et servicebrev, hvori kommunen kan gøre ejeren opmærksom på konstatere
de fejl, og
give ejeren mulighed for at korrigere oplysningerne. Der skal samtidigt orienteres om bødestraffen
ved ikke at give korrekte oplysninger. Hvis borgeren på baggrund af henvendelsen ikke reagerer, og
kommunen derefter ved kontrolbesøg og opmåling , efter forudgående meddelelse til ejer, konstat e-
rer, at oplysninger skal korrigeres, kan bødestraffen i henhold til § 9 komme i anvendelse.
Spørgsmål 7
Ministeren bedes forholde sig til bødeniveauet, jf. § 1, nr. 12, sammenholdt med andre områder
eksempelvis bødestørrelser i forbindelse med anvendelse af illegal arbejdskraft.
7
Svar
Lovforslaget medfører, at den maksimale bøde, der kan pålæ
gges for ikke at indberette retvisende
oplysninger til BBR, hæves til 7000 kr. Den nuværende bødestørrelse på 2000 kr. h
ar været gæ
l-
dende siden den første BBR -lov i 1976. Lovforslaget regulerer derfor alene bødestørrelsen i forhold
til den almindelige prisudvikling i samfundet.
Det er kommunen, som i den konkrete sag afgør, hvor stor den faktiske bøde skal være. Bødestø
r-
relsen skal fastsættes i forhold til omfanget og grovheden af den konkrete overtrædelse. Kommunen
kan således vælge at fastsætte en bøde, der er væsentligt lavere end 7000 kr.
Ved fastsættelse af den maksimale størrelse af bøden, er det afgørende, at bøden h
ar tilstrækkelig
præventiv virkning. Det er væsentligt at være opmærksom på, at fejl i BBR oplysningerne kan have
stor betydning for bl.a. fastsættelsen af ejendomsværdiskatten, udbetaling af boligstøtte mv. Jeg er
indstillet på at overveje, om det maksima le bødeniveau bør nedsættes. Dog skal vi fortsat sikre, at
bødeniveuaet virker præventivt.
Bødeniveauet på andre områder, hvor der kan udstedes administrative bøder, er meget varierende.
Bødeniveauet i forbindelse med anvendelse af illegal arbejdskraft e r reguleret i udlændingelovens §
59 stk. 4 – 6. Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2005 fastsætter retningslinierne for bødestørrelsen i
sager efter udlændigelovens § 59. Jeg kan oplyse, at bødestørrelsen efter udlændigelovens § 59 stk.
4 er 10.000 kr.