J. NR. 2004-5773-207 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 29. november 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 14-19 (L 38), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalra- dio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.), stillet af Folke- tingets Kulturudvalg den 24. november 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 14-19 (L 38), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og mediean- svarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Skrivelse af 24. november 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 19 ’’Forventer ministeren, at sendestyrken skal øges på frekvenserne, da sendetilladelses- områder ifm. strukturreformen vil blive ændret?’’ Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører den kommende replanlægning af fre- kvensanvendelsen på FM-båndet, jf. tillægsaftale nr. 4 af 22. juni 2005 til medieaftalen for 2002-2006 om replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet mv. Det fremgår heraf, at det første mål med replanlægningen er at skaffe flere landsdæk- kende eller næsten landsdækkende sendemuligheder. Det andet mål med replanlægnin- gen er at sikre de kommercielle lokalradioer bedre sendeforhold. Dette mål søges gen- nemført ved at planlægge én højeffekt sendemulighed i ca. 30 naturlige dækningsområ- der, som skal fastlægges efter oplæg fra Radio- og tv-nævnet. Der tages så vidt muligt hensyn til den kommende kommunale struktur. Der etableres tre sendemuligheder i henholdsvis Københavns- og Århus-området samt to sendemuligheder i henholdsvis Odense- og Ålborg-områderne. Med begrebet højeffektsendere forstås i denne sammen- hæng FM-sendere, der er placeret i radioområdet og som dækker hele området, evt. bortset fra mindre områder, der på grund af terrænforhold eller lignende ikke kan dækkes fra højeffektsenderen. Højeffektsenderens sendeeffekt og eventuelt retningsbe- grænsninger er med andre ord bestemt af det enkelte radioområdes størrelse og form. Såfremt frekvensressourcerne ikke muliggør dækning af området med én sender, eller det viser sig frekvensøkonomisk uhensigtsmæssigt med én sender, planlægges radioom- rådet dækket med så få, svage sendere som frekvensressourcerne tillader. En landsdækkende sendemulighed eller næsten landsdækkende sendemulighed define- res som sendemuligheder med en teoretisk befolkningsmæssig dækning på minimum 51 pct. og op efter og skal så vidt muligt planlægges med højeffektsendere. Disse sendemu- ligheder er således ikke betinget af et særligt geografisk dækningsområde. De resterende frekvensressourcer afsættes ifølge tillægsaftalen til sendemuligheder (laveffekt med en sendeeffekt på højst 160 Watt (dog mindst 30 Watt)) til ikke- kommercielle lokale radioer.