J. NR. 2004-5773-232 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 25 (L. nr. 38 - bilag 19), vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og me- dieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 2. december 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 25 (L. nr. 38 - bilag 19), vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsyns- virksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Skrivelse af 2. december 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 25: "Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1/12-05 fra Dansk Student TV forening, jf. L 38 --- bilag 19?" Svar: Jeg har anmodet Radio- og tv-nævnet om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Radio- og tv-nævnet har ved mail af 6. december 2005 oplyst følgende: ’’For det første antager DSTF, at stationerne skal kunne drives udelukkende for det statslige tilskud. Det har aldrig været meningen, og det fremgik da også af Statusrap- porten fra Arbejdsgruppen vedr. lokal radio og ---tv, at statens tilskud i 2002 kun udgjor- de ca. 57 % af de ikke-kommercielle radioers kontante omsætning og ca. 81 % af tv- stationernes omsætning. --- I øvrigt er DSTFs sammenligning af timepriserne mellem ikke-kommercielt lokal-tv og f.eks. TV Lorry ikke relevant, idet TV Lorry og de øvrige syv regionale tv-stationer har betydelige public service forpligtelser, som naturligvis forudsætter større midler. For det andet spiller programtilskud en klart større rolle for DSTFs stationer end for andre stationer. Som det fremgår af bilaget fra DSTF har alle foreningens 12 stationer bortset fra en lille tv-station opnået programtilskud i 2005. Til sammenligning har kun 69 af totalt 157 radiostationer og 64 af totalt 116 tv-stationer opnået programtilskud. De resterende 88 radiostationer og 52 tv-stationer, som i 2005 kun fik driftstilskud vil med den nye ordning opnå flere kroner i tilskud. Ud fra beløbene er DSTF-stationernes tilskud i 2005 sammensat af 38 % driftstilskud, 58 % programtilskud og 3 % uddannelsestilskud. For alle øvrige radio- og tv-stationer er de tilsvarende tal 54 % driftstilskud, 42 % programtilskud og 4 % uddannelsestilskud. DSTF stiller fire konkrete forslag eller spørgsmål: 1)   at sætte maksimums timetallet for tilskud op for radio fra 15 timer til 30 timer og for tv fra tre til seks timer pr. uge. Forslaget vil være til fordel for større stationer med længere sendetid, men skal betales af små stationer med kortere sendetid. Derved vil forslaget mindske den samlede alsi- dighed i det ikke-kommercielle mediebillede, og det kan ikke anbefales.
Side 3 2)   DSTF er ikke tilhænger af, at ’’genudsendelser ikke indgår i beregningsgrundlaget’’. Hertil må svares, at koncentrationen af driftstilskuddet på førstegangsudsendelser har til hensigt at stimulere den lokale egenproduktion af op til 3 ugentlige tv-timer og 15 ugentlige radiotimer. Genudsendelser heraf er naturligvis fuldt tilladt, hvis stationen har adgang til flere sendetimer, blot ikke med tilskud. 3)   DSTF foreslår, at bekendtgørelsen fast skal fordele tilskuddet mellem radio (40 %) og tv (60 %.) Helt bortset fra, at radio i 2005 faktisk fik godt 50 % af tilskuddet, er det ikke hensigts- mæssigt at låse fordelingen mellem medierne fast. En af fordelene ved nyordningen er netop, at den er neutral i dette spørgsmål, og fordelingen mellem radio og tv vil hvert år afspejle aktivitetsniveauet (de godkendte timer) i de to medier. 4)   DSTF beder om, at forslaget om helt at forbyde kommercielle indtægter (sponsor- eller reklameindtægter) genovervejes. Når forslaget af bortfald af disse indtægter blev stillet, skyldtes det hensynet til hoved- tendensen i lovforslaget, nemlig en styrkelse af et levedygtigt kommercielt lokalradio- og tv-marked.   Radio- og tv-nævnet har endelig udarbejdet nogle regneeksempler, som har til formål at belyse konsekvenserne af omlægningen af tilskudsordningen --- navnlig vedrørende genudsendelsesproblematikken - for henholdsvis to forskellige lokal radio-stationer og to tv-stationer. De fire regneeksempler er fastlagt efter drøftelser med repræsentanter for Sammenslutningen af Lokale Radio- og Tv-stationer (SLRTV) og Sendesamvirket for Kanal København. Der henvises til vedlagte bilag. ’’ Jeg har ikke bemærkninger til det af Radio- og tv-nævnet oplyste.
Side 4 Regneeksempler: 1. Lokal-tv For så vidt angår tv-stationer er en fordeling mellem førstegangsudsendelser og genud- sendelser i forholdet 25:75 ifølge de for Radio- og tv-nævnet foreliggende oplysninger ikke usædvanlig. Lokal-tv-station A: Hvis en station, der har en ugentlig sendetid på 12 timer, følger dette mønster, vil 25 % af sendetiden således kunne medregnes som tilskudsberettiget sendetid svarende til 3 timer ugentligt, der fortsat er den maksimale tilskudsberettigede sendetid. Som anført i besvarelsen af Kulturudvalgets spørgsmål nr. 17 vil en station med dette sendemønster og under de i besvarelsen anførte forudsætninger således modtage et driftstilskud på kr. 129.083,60 pr. år. Under det nuværende regelsæt vil en tilsvarende station i driftstilskud kun modtage kr. 78.000 årligt. Der ses her bort fra, at det tidligere programtilskud, som en række statio- ner, herunder UTV, tidligere modtog, efter bekendtgørelsesudkastet bortfalder. Lokal-tv-station B: Tilsvarende vil en tv-station, der har en ugentlig sendetid på 4 timer, med 25 % førstegangsudsendelser kun være berettiget til 1 tilskudsberettiget time pr. uge, svarende til et tilskud efter bekendtgørelsesudkastet på kr. 43.029. Efter de hidti- dige regler vil samme station tilsvarende modtage kr. 78.000. 2. Lokal radio Forholdet mellem førstegangsudsendelser og genudsendelser er anderledes for så vidt angår radiovirksomhed. Et forhold mellem førstegangsudsendelser og genudsendelser på 75:25 er ikke usædvanligt. Lokal radiostation A: Hvis en radiostation, der har et ugentligt timetal på 20 timer om ugen, følger dette mønster, vil 75 % af sendetiden således kunne medregnes som til- skudsberettiget sendetid. Dette svarer til 15 timer ugentligt, der fortsat er den maksi- male sendetid for hvilken en radiostation kan få tilskud. En radiostation med dette sendemønster vil således under de i besvarelsen af spørgsmål nr. 17 anførte forudsæt- ninger modtage et driftstilskud på kr. 129.083,60 årligt. Lokal radiostation B: En radiostation, der har et ugentligt timetal på 10 timer, vil til- svarende kun kunne medregne 7,5 timer pr. uge i det tilskudsberettigede timetal og vil modtage kr. 64.542 i tilskud årligt efter bekendtgørelsesudkastet. Ifølge den nuværende bekendtgørelse vil en lignende radiostation modtage kr. 52.000 årligt i driftstilskud.