ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 25. november 2005 Besvarelse af spørgsmål   3 (L 49) stillet af Erhvervsudvalget den 21. november 2005. Spørgsmål 3: Ville  en  f.eks.  10  årig  beskyttelse  af  et  produkt  med  udgangspunkt  i  en eksisterende  patentlovgivning  være  en  mere  effektiv  beskyttelse  af  et produkt end den påtænkte brugsmodelbeskyttelse? Svar: Jeg   forstår   spørgsmålet   således,   at   der   ønskes   en   sammenligning   af beskyttelsen via henholdsvis patentsystemet og brugsmodelsystemet. Den ejendomsret man  får som enten patenthaver  eller brugsmodelhaver, er identisk. Et produkt vil ikke have en mere omfattende beskyttelse hvis frembringeren i stedet for brugsmodelbeskyttelse vælger patentbeskyttelse. Patentbeskyttelsen adskiller sig for det først e fra brugsmodelbeskyttelsen ved  at  være  længerevarende  idet  et  patent  varer  i  op  til  20  år,  mens  en brugsmodelregistrering  varer  i  maksimalt  10  år.  Dernæst  adskiller  de  to systemer sig ved, at patenter før de meddeles underkastes en forudgående undersøgel se    af    nyhed    og    om    hvorvidt    opfindelsen    adskiller    sig væsentligt fra den kendte teknologi (opfindelseshøjde). brugsmodelområdet   registreres   frembringelser   uden   en   forudgående undersøgelse.    Derimod    kan    der    senere    anmodes    om    prøvning    af registreringen.  Endelig  er  der  for  patenter  større  krav  til  en  opfindelses opfindelseshøjde set i forhold til brugsmodelsystemet. Patentsystemet   beskytter   således   opfindelser,   som   indebærer   større fremskridt end de frembringelser, som kan registreres ifølge brugsmodelloven.     Det     vil     sige,     at     en     række     opfindelser     eller frembringelser,  som  ikke  kan  beskyttes  efter  patentlovens  regler,  fordi der   ikke   er   tale   om   væsentlige   teknologiske   fremskridt,   vil   kunne registreres som brugsmodeller. Brugsmodelsystemet har derimod den fordel set i forhold til patentsyste- met, at der er tale om en hurtig og billig opnåelse af en ejendomsret. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 Køben havn K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
2/1 Samlet set får man med et patent en længerevarende rettighed, som er un   - dersøgt af patentmyndighederne, og som er sværere at opnå i forhold til en brugsmodelregistrering. De produkter, som ikke kan bære et patent og som muligvis har en begrænset kommerciel levetid, kan derimod få gavn af den hurtige og billigere brugsmodelbeskyttelse.