1 Til lovforslag nr. L 50 Folketinget 2005-06 (2. samling) __________________________________________________________________________ Ændringsforslag  … Ændringsforslag Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af å rsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder samt reduktion af andre administrative byrder) af økonomi - og erhvervsministeren tiltrådt af  (…)   : Til § 1 1) I nr. 48 indsættes som   § 135, stk. 6 og 7 :    ” Stk. 6. Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når  virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforlæg eller    som led i en straffesag dømmes for overtrædelse   af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen,skatte  - eller afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsrapport for det følgende regnskabsår revideres . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsrapport er skal revideres, med op til to regnskabsår . Stk. 7. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved gennemgang af årsrapporten i henhold § 159 konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen   eller regnskabslovgivningen, kan styrelsen beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke kan anvendes af virksomheden for det følgende regnskabsår  . Virksomhedens årsrapport  for dette regnskabsår  skal i sådanne tilfælde revideres.   ” 2) I § 161, nr. 3, indsættes efter ”ophør”: ”samt træffe afgør elser som nævnt i § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7”.   

2 Bemærkninger Til nr. 1 Den foreslåede reduktion af revisionspligten  giver ca. 75.000 virksomheder mulighed for at fravælge   revision   af     deres   årsrapporter ,   hvilket   indebærer   en   lettelse   af   de   lovpl  igtige administrative  omkostninger  på  ca.  675  mio.  kr.   Af  disse  75.000  virksomheder  har  de  ca. 45.000   virksomheder   egentlig   selvstændig   erhvervsaktivitet  .   Lettelsen   af   de   lovpligtige administrative    omkostninger    er    for   disse    virksomheder   på    ca.    600    mio.   kr.    Nogle virksomheder  vil  foretrække  at  fortsætte  med  fuld  revision,  andre  vil  foretrække  en  mindre omfattende  revisorkontrol,  mens  andre  igen  finder  det  tilstrækkeligt,  at  revisor  er  inde  i virksomheden     og     hjælper     med     for     eksempel     bogføring     og/eller     regnska   bs-     og skatteassistance.   Den    faktiske    besparelse,    som    de    75.000    virksomheder    reelt    forventes    at    få    på revisionsomkostningerne som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten, skønnes derfor til ca. 320 mio. kr. Hvis der udelukkende ses på de 4 5.000 virksomheder med egentlig selvstændig erhvervsaktivitet  , skønnes den  faktiske besparelse til ca. 290 mio. kr.. Dette skøn bygger  på   Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  spørgeskemaundersøgelse,  som  blev  forestået  af konsulentfirmaet Rambøll Management.  Det vil dog først være muligt mere præcist at opgøre den  faktiske  besparelse,  når  det  viser  sig,  hvor  mange  virksomheder ,  der  reelt  ønsker  at benytte sig af muligheden for at undlade revision. Det   forventes,   at   de   fleste   virksomheder   fortsat   vil   købe   regnsk abs-   og   skattemæssig assistance hos deres revisor, bl.a. til opstilling af et retvisende regnskab, som virksomhederne fortsat    vil    være    forpligtet    til    at    indsende    til    Erhvervs  -    og    Selskabsstyrelsen    til offentliggørelse. Det er vigtigt, at en reduktion af revisionspligten ikke fører til øge  de  unddragelser af skatter og afgifter. Det skal sikres, at der er tilstrækkelige ressourcer hos skattemyndighederne til at håndtere det ekstra arbejde, der er fo rbundet med en betryggende kontrol. Der er derfor i det fremsatte lovforslag afsat 45 ekstra år sværk til skattekontrollen. Kontrolindsatsen i forhold til de   virksomheder,   der   vælger   ikke   at   lade   sig   revidere   som   følge   af   en   reduktion   af revisionspligten  for  små  virksomheder,  vil  indgå  i  den  samlede  prior  itering  af  kontrol-  og ressourceindsatsen i den fusionerede skatte- og afgiftsforvaltning. Det  skal  bemærkes,  at  de  fleste  små     virksomheder  har  små  eller  ingen  var elagre,  og  deres regnskaber     er     overskuelige     med     få     regnskabsposter.     Så     længe     bogf ø ringslovens bestemmelser og bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene efterleves, kan skattemyndighederne følge regnskabspost eringerne og dermed kontrollere skatteopgørelsen. Med  den  foreslåede  reduktion  af  revisionspligten   i  §  135,  stk.  1,  2.  pkt.,  gives  de  helt  små virksomheder mulighed for at fravælge revision af deres årsrapporter. En revision, der hidtil har været lovpligtig. Denne   valgmulighed, der tilsigter at give de danske virksomheder bedre og  mere  fleksible  rammevilkår  samt  lette  deres  administrative  byrder,   er  mål rettet  de  små regelrette  virksomheder.  Det  er  derfor  samtidigt  vigtigt  at  sikre,  at  der  ikke  med  denne valgmulighed  gives  nogle  få  virksomheder  større     mulighed  for  –   eller  incitament  til  – økonomisk kriminalitet.    Det vurderes på den baggrund som  nødvendigt , at en virksomheds mulighed  for  at  fravælge  revision    begrænses  i  de  tilfælde ,  hvor  der  er  berettiget  tvivl  om, hvorvidt virksomheden kan eller ønsker at efterleve/overholde lovgivningen.

3 Det  foreslås   derfor  i  den  nye  bestemmelse  i  årsregnskabslovens   §  135,  stk.  6,  at  hvis  en virksomhed  eller  dens  eneejer  som  led  i  en  straffesag  dømmes  for   –  eller  accepterer  et bødeforlæg udenretligt   (fra   anklagemyndigheden   eller   SKAT)   for   –    overtrædelse   af selskabslovgivningen,  regnskabslovgivningen,  skatte-   eller  afgiftslovgivningen,  bortfalder virksomhedens  mulighed  for  at  anvende  den  foreslåede   reduktion  af  revisionspligten  i  ét regnskabsår.   Det  indebærer,  at  virksomhedens  årsrapport  for  det  efterfølgende  regnskabsår skal revideres. Det foreslås endvidere, at Erhvervs - og Selskabsstyrelsen får  beføjelse til at  udvide perioden for bortfaldet af muligheden for at fravælge   revisionspligt med op til 2 regnskabsår , hvis der er tale om en grovere overtrædelse   af lovgivningen. I så fald vil en virksomheden i op til de tre  efterfølgende  regnskabsår  skulle  have  sine  årsrapporter  revideret.     Der  vil  bl.a.  være  tale om  grovere  overtrædelser,  hvis  det  drejer  sig  om  forsætlige  overtrædelser  af  lovgivningen med  henblik  på  at  opnå  egen  vinding  på  bekostning  af  andre. Til  forskel  fra  uagtsomme overtrædelser  af  lovgivningen  kan  de  r  stilles  spørgsmålstegn  ved  virksomhedens  ønske  og vilje til at ville overholde lovgivningen fremadrettet. Det  skal  bemærkes,  at  bestemmelsen  i  stk.  6  ikke  finder  anvendelse  i  de  tilfælde,  hvor  en virksomheds  eneejer  som  led  i  en  straffesag  dømmes  for   -  eller  accepterer  et  bødeforelæg udenretligt (fra anklagemyndigheden eller SKAT) for - overtrædelse af skattelovgivningen i en sag, der ikke vedrører virksomhedens forhold. I sådanne tilfælde vil virksomheden såle des fortsat kunne benytte sig af muligheden i § 135, stk. 1, 2. pkt., for at fravælge revision. Regnskabslovgivningen  skal  forstås  bredt  og  omfatter  således  også  bogføringsloven.  Dette skal ses i sammenhæng med, at overtrædelser af bogføringslovgivningen ofte kan rejse tvivl om væsentlige dele af regnskabet og i øvrigt ofte dækker over skatte - og afgiftsunddragelser. Det  foreslås  desuden  i   §  135,  stk.  7,  at  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  får  mulighed  for administrativt  at  beslutte,  at  en  virksomhed  ikke  kan  benytte  muligheden  for  at  fravælge revision   i   ét   regnskabsår,   hvis   Erhvervs-   og   Selskabsstyrelsen   i   forbindelse   med   sin stikprøvekontrol  konstatere r,  at  der  i  virksomhedens  årsrapport  er   væsentlige    mangler  eller fejl   i   forhold   til   selskabslovgivningen    eller   regnskabslovgivningen.   Det   indebærer,   at virksomhedens  årsrapport  for  det  efterfølgende  regnskabsår  skal  revideres.  Erhvervs   -  og Selskabsstyrelsen vil kunne træffe afgørelse herom    flere år i træk overfor samme virksomhed, hvis   forholdene   berettiger   hertil.   Hvis   der   i   forhold   til   en   konkret   sag   er   iværksat   en politimæssig   efterforskning   eller   påbegyndt   en   straffesag   ved   domstolene   for   samme overtrædelse,   som   Erhvervs  -   og   Selskabsstyrelsen   behandler,   stilles   sagsbehandlingen   i styrelsen i bero. Væsent  lige  mangler  eller  fejl  efter  den  foreslåede  bestemmelse   vil  omfatte  overtrædelser  af selskabs-  eller  regnskabslovgivningen,  hvor  der  ikke  er  grundlag  for  at  rejse  en  egentlig straffesag mod virksomheden og/eller dens ejer. Fastlæggelsen   af   fejlen   eller     manglens   omfang   vil   tage   udgangspunkt   i   virksomhedens forhold,   herunder   regnskabsbrugernes   interesse   i   at   få   den   p å gældende   oplysning.   Som udgangspunkt skal der være tale om   fejl, der bevirker, at der ikke gives et retvisende billede af virksomheden. Herudover  vil  væsentlige  overtrædelser  af  selskabslovgivningen  som for  eksempel  ulovlige aktionærlån af betydelig størrelse være omfattet af den foreslåede bestemmelse .  

4 Hvis  der  omvendt  er  tale  om  ubetydelige  fejl  og  mangler  i  forhold  til  regnskabs-  eller selskabslovgivningen,  og  fejlene  og  manglerne  samlet  set  er  uvæsentlige  i  forhold  til  det samlede   økonomiske   billede   af   virksomheden,   berettiger   dette   ikke   til,   at   Erhvervs -   og Selskabsstyrelsen træffer afgørelse i medfør af stk. 7. Der kan for eksempel være tale om, at virksomheden   har   glemt   at   give   en   formel   noteoplysning.   Sådanne   ubetydelige   fejl   og mangler  betyder,  at  en  regnskabsbruger  uanset  fejlen  eller  manglen  vil  kunne  danne  sig  et fornuftigt  billede  af  virksomheden.  Hvis  der  således  for  eksempel   er  tale  om  et  forhold,  der betyder,  at  virksomhedens  samlede  aktiver  eller  egenkapital  ændrer  sig    ubetydeligt,  taler  en tommelfingerregel   for,   at   der   som   udgangspunkt   ikke   er   tale   om   en   overtrædelse   af regnskabslovgivningen, der kan begrunde,  at virksomhedens mulighed for fravalg af revision bør bortfalde . De foreslåede bestemmelser i stk. 6 og 7, indebærer    en suspension af virksomhedens ret til at anvende  §  135,  stk.  1,  2.  pkt.,  om  fravalg  af  revision.  Efter  udløbet  af  den  periode,  hvor virksomhedernes  mulighed  for  at  fravælge  revisionspligt  er  bortfaldet,  kan  virksomhederne anvende  muligheden  igen.  Det  er  som  følge   heraf  ikke  en  betingelse  for  at  anvende  den foreslåede   reduktion   af   revisionspligten,    at   selskabets   generalforsamling   på   ny   træffer beslutning  herom.  Der  er  heller  ikke  tale  om  ændring  i  kravet  om  ,  at  hvis  virksomheden ønsker  at    anvende  den  foreslåede   reduktion  af  revisionspligten,  skal  det  fremgå  af  den godkendte  årsrapport  for  det  forudgående  regnskabsår,  at  generalforsamlingen  har  truffet beslutning om, at årsrapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Bestemmelsen  i  §  135, stk.  7,  er  inspireret  af  SKATs  FairPlay  I-initiativ  fra  juli  2005,  hvor SKAT  fik  hjemmel  til  et  revisorpålæg.  Erhvervs   -  og  Selskabsstyrelsen  har  ikke  i  dag  en lignende hjemmel. Ved FairPlayI-initiativet (L 96, Folketinget 2004-05, 2. samling) fik SKAT hjemmel til indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den selvangivelsespligtige, hvis bl.a. dennes skattemæssige årsregnskab i væsentligt omfang ikke opfylder  kravene  i  skattelovgivningen.  Anvendelsen  af  bestemmelsen  i  skattelovgivningen forudsætter,  at  der  ved  selvangivelse  sfristens  udløb  alene  er  udarbejdet  et  mangelfuldt  eller utilstrækkeligt   skatter  egnskab,   og   den   selvangivelsespligtige   ikke   imødekommer  SKATs opfordring  om  at  tilvejebringe  selvangivelse  og  et  skattemæssigt  reg  nskab,  som  opfylder kravene i skattelovgivningen. Revisorpålægget  gælder  for  ét  år  ad  gangen,  men  SKAT har  selvsagt  virksomheden  under særlig observation, således at det sikres, at virksomh   eden for de kommende år opfylder kravene i   skattelovgivningen.    Gør   den   ikke   det,   kan     skattemyndighederne   igen    gøre   brug   af revisorpålægget. Revisorpålægget er    et målrette t  redskab på skatteo mrådet , som er medvirkende til at sikre, at skattemyndighederne    får     det    materiale,    som    de    har    brug    for    i    deres    kontrol    med virksomhederne. Der er derfor ikke grundlag for at lade bestemmelsen i stk. 7 gælde også for skattelovgivningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser  efter den foreslåede § 135, stk. 6,  3. pkt., og stk. 7, vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf.   blandt andet de almindelige regler herom i årsregnskabs - og selskabslovgivningen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor Erhverv s- og Selskabsstyrelsen    udvider    perioden    for    bortfaldet    af    muligheden    for    at    fravælge revisionspligt    med    op    til    2    regnskabsår    som    følge    af    en    grovere    overtrædelse    af skattelovgivningen.

5 Der   vil   årligt    blive   foretaget   en   opgøre lse   af,   hvor   mange   virksomheder   der   efter   de foreslåede bestemmelse r i § 135, stk. 6 og 7, mister muligheden for at fravælge revision  . De foreslåede  bestemmelse r  vil  endvidere  indgå  i  evalueringen  af  den  foreslåede  reduktion  af revisionspligten, jf. revisionsklausulen i lovforslagets § 6. Der  vil  endvidere  hvert  år  blive  foretaget  en  optælling  af,  hvor  mange virksomheder  der fravælger revision. Til nr. 2 Årsregnskabslovens    §    161    opregner    Erhvervs  -    og    Selskabsstyrelsens    reaktioner    på lovovertrædelser  , som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konstaterer som led i gennemgangen af årsrapporter   efter   årsregnskabslovens   §   159  .   Bestemmelsen   giver   hjemmel   til   forskellige reaktioner,   som   kan   bringes   i   anvendelse   over   for   virksomhederne   afhængig   af   den konstaterede  lovovertrædelses  art  og  grovhed  .  Ved  bagatelagtige  overtrædelser  kan  påtale undlades. De  foreslåede  bestemmelser  i  årsregnskabslovens  §  135,  stk.  6,  3.  pkt.,  og  stk.  7,  giver Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  en  yderligere  beføjelse årsregnskabslovens  § 161, nr. 3, ændres således, at der i bestemmelsen også henvises til disse bestemmelser.