Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. marts 2006

1. udkast

Tillægsbetænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

(Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder)

 

1. Ændringsforslag

Det Radikale Venstre har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. marts 2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. marts 2006, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (RV), tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I den under nr. 48 foreslåede affattelse af § 135 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Hvis en virksomhed fravælger revision af virksomhedens kommende årsrapporter, og virksomhedens revisor derfor skal fratræde, skal virksomhedens revisor senest 2 uger efter beslutningen give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom, som registrerer dette.«

 

[Revisors oplysning om fravalg af revision]

Til § 4

   2) § 4 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomhederne anvende bestemmelserne i denne lovs § 1 om ændring af årsregnskabsloven for et regnskabsår, der er startet før den 1. januar 2007, bortset fra de bestemmelser, som er anført i stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelserne vedrørende reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens § 135 og konsekvensændringer i forbindelse hermed i § 1, nr. 2, 5, 11 og 48-54 finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, om oplysning af fravalg af revision for det kommende regnskabsår, jf. årsregnskabslovens § 10 a, finder dog anvendelse på årsrapporter, der aflægges den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 3 vedrørende konsekvensændringer i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer som følge af reduktion af revisionspligten i årsregnskabslovens § 135 finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2007 eller senere.«

 

[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder, at virksomhedens revisor forpligtiges til senest 14 dage efter en virksomheds opsigelse af revisionssamarbejdet skriftligt at meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der samtidig gør denne oplysning offentlig tilgængelig.

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at lovforslaget først træder i kraft den 1. januar 2007 i stedet for den 1. januar 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

  Kim Andersen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) fmd.  Jens Hald Madsen (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Colette L. Brix (DF) nfmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Kim Mortensen (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 50 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

17

Betænkning

 

 

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

94

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå