Besvarelse af spørgsmål 15 (L 50) stillet af Erhver  vsudvalget den 28. november 2005. Spørgsmål 15: ”Er  ministeren  ikke  nervøs  for,  at  der  kommer  væsentligt  flere  sager  og historier om svindel i selskaber i kølvandet på fjernelsen af revisionspli  g- ten?” Svar: I  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  rapport  om  revisionspligten  for  B- virksomheder (små selskaber) fra marts 2005 er der foretaget en gru ndig analyse af den betydning, en reduktion af revisionspligten vil kunne få for omfanget af økonomisk kriminalitet. Især er der lagt vægt på revisors m u- ligheder for at afsløre øk  onomisk kriminalitet. Analysen viser, at revisors revisionshandlinger ikke er egnet til at afsløre økonomisk  kriminalitet,  især  ikke  hvis  den  begås  af  selskabets  ledelse. Revisororganisationerne har været hørt under udarbejdelsen af rapporten uden  at  anfægte  denne  del  af  analysen,  som  Statsadvokaten  for  Økon o- misk Kriminalitet heller ikke har stillet spørgsmålstegn ved. Resultaterne  understøttes  yderligere  af  en  analyse  fra  revisionsselskabet KPMG, der viste, at revisor kun står for 2 pct. af  de anmeldte besvigelser i danske selskaber. Hvad angår fx hvidvask, har revisorer ikke in dberettet en eneste gang i perioden juni 2002 til december 2004. Næsten alle in  d- beretninger om hvidvask kommer fra banker og vekselkontorer. Også erfaringerne fra Sve rige understøtter analysen, idet revisorer i 2004 kun  stod  for  1  pct.  af  samtlige  anmeldelser  om  økonomisk  kriminalitet iflg. Ekobrottsmyndigheten. Sammenholdt med anmeldelser fra skattefor- valtninger og konkursforvaltere er det helt marginalt, hvad der kommer af anmeldelser fra revisorer. Revisorernes vanskeligheder ved  at afsløre økonomisk kriminalitet sky  l- des bl.a., at ledelsesbesvigelser holdes skjult for revisor de ofte foregår i virksomheder med så kort levetid, at revisor ikke når at stifte bekendtsk ab med selskabet, ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 19. januar 2006 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

transaktioner  –  fx  sort  arbejde     –  holdes  uden  for  bogføring  og regnskab den  økonomiske  kriminalitet  også  forekommer  som  pengestrø   m- me  mellem  virksomheder  i  forskellige  lande,  som  revisor  ingen muligheder har for at overvåge. Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  rapport  beskriver  endvidere  de  mulige forebyggende effekter af revisors tilstedeværelse og arbejde. Det anføres således  i  rapporten,  at  selve  eksistensen  af  lovpligtig  revision  kan  virke kriminalitetsforebyggende. Det er imidlertid vanskeligt at komme med en håndfast vurdering af rev i- sionens forebyggende effekt. Der kan ikke mindst stilles spørgsmålstegn ved styrken af den forebyggende effekt, når det er dokumenteret, at rev i- sor kun i meget begrænset omfang opdager de kriminelle handling  er, der begås. En  rapport  fra  august  2004  fra  det  svenske  Brottsförebyggande  rådet (BRÅ)  om  revisorernes  anmeldelsespligt  berører  dette  spørgsmål.  I  ra p- porten indgår en spørgeskemaundersøgelse, hvor 688 revisorer har svaret på,  om  anmeldelsespligten  har  e n  god  kriminalitetsforebyggende  effekt. Svarene fordeler sig, som det fremgår af nedenstående tabel: Anmeldelsespligten har en god forebyggende effekt: Det passer Procentfordeling slet ikke 10,6 ikke særlig godt 35,8 hverken godt eller dårligt 37,8 ganske godt 14,4 helt og holdent   1,5 Det  er  altså  kun  16  pct.  af  de  svenske  revisorer,  der  finder,  at  deres  a n- meldelsespligt  har  en  god  kriminalitetsforebyggende  effekt.  Derudover viser BRÅs undersøgelse, at 34 pct. finder, at anmeldelsespligten er vir   k- ningsløs i praksis, mens kun 17 pct. mener, at den virker. Det  er  desuden  vigtigt  at  være  opmærksom  på,  at  lovforslaget  taler  om ganske  små  selskaber,  der  typisk  har  en  omsætning  på  mellem  0  og  3 mio.  kr.  Alligevel  tager  de  argumenter  og  eksempler  på  økon  omisk  kri- minalitet,  der  typisk  fremhæves,  næsten  altid  udgangspunkt  i  erfaringer fra de allerstørste selskaber. Det samme gælder for de tiltag, man overv   e- jer eller allerede har  gennemført for at  forebygge de store internationale erhvervsskandaler, som har store samfundsøkonomiske konsekvenser, og som  har  rystet  investorernes  tillid  til  kapitalmarkederne  og  revisorerne. Disse  tiltag  er  klart  målrettet  mod  større  virksomheder  og  kan  ikke  m  e- ningsfuldt gennemføres over for små virksomheder.

Jeg  mener  således  i kke,  der  er  belæg  for,  at  der  vil  blive  svindlet  mere som følge af reduktionen af rev isionspligten.