Besvarelse af spørgsmål    2 (L 50) stillet af Erhvervsudvalget den 25. november 2005. Spørgsmål   2: ” Hvis en person eller virksomhed i dag handler med et selskab i tillid til, at  selskabet  er  velkonsolideret,  fordi  der  er  blank  påtegning  fra  revisor, kan der ved tab rejses erstatningskrav mod revisor, hvis revisor har begå- et fejl i forbindelse med revisionen. Hvordan er retsstillingen efter vedta- gelse af lovforslaget?” Svar: I  henhold  til  EU-direktiverne  kan  virksomheder  fritages  for  revisions- pligt, hvis de ikke overskrider to af følgende størrelser 1) b  alancesum på 29 mio. kr., 2) nettoomsætning på 58 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt a   n- tal helårsansatte på 50. 90  %  af  samtlige  små  virksomheder  i  EU  er  allerede  fritaget  for  revis i- onspligt. Kun Danmark –  sammen med Malta og Sverige – lovpligtig revision for samtlige små virksomh eder. Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  er  ikke  bekendt  med,  at  der  i  de  lande som allerede har  gennemført en reduktion af revisionspligten , er sket en stigning i besvigelse af kreditorer og långivere, og dermed i beh ovet for at gøre erstatningsansvar gælde   nde. Den  foreslåede  reduktion  af  revisionspligten   i  lovforslaget  omfatter  kun de helt små  virksomheder, dvs. virksomheder som ligger under to af fø l- gende  tre  størrelsesgrænser  1)  balancesum  på  1,5  mio.  kr.,  2)  nett oom- sætning  på  3  mio.  kr.  og  3)  et  gennemsnitligt  antal  helårsansatte  på  12. De virksomheder, som omfattes af den foreslåede reduktion af revision s- pligten, er således virksomheder med  typisk meget ukomplicerede indtje- nings- og formueforhold, og som samtidig har begrænsede administrative ressourcer. Holdingvirksomheder er ikke omfattet af den foreslåede reduktion af r e- visionspligten og skal således fortsat revideres uanset størrelse. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 16. december 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
Det skal understreges, at virksomhederne fortsat vil være forpligtet til a  t udarbejde  og  indsende  et  retvisende  regnskab.  Regnskabspligten  ændres således ikke med forslaget. Det er endvidere vigtigt  at være opmærksom på,  at det ligesom det er tilfældet   efter de gældende regler i dag   –   som udgangspunkt er selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at regnskabet er retvisende og opfylder lov- givningens krav, ligesom det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at selskabets midler bruges på en måde, der er i overensstemmelse med lo  v- givningen. Dette gælder, hvad enten der medvi  rker en revisor eller ej. Debatten omkring forslaget til reduktion af revisionspligten synes således at  tegne  et  lidt  unuanceret  billede  af,  at  revisors  medvirken  og  revisors ansvarsforsikring gør det lettere for en kreditor at få en ersta  tning. Det er korrekt, at revisor er underlagt et professionsansvar, og at reviso- rerne har en lovpligtig ansvarsforsikring.  Revisors professionsansvar be- tyder  imidlertid  ikke,  at  en  kreditor  –  som  kan  være  en  person  eller  en virksomhed som har handlet med selskabet -  under alle omstændigheder får en erstatning. Hvis  revisors  ansvarsforsikring  skal  komme  til  udbetaling,  forudsætter dette,  at  revisor  selvstændigt  har  handlet  ansvarspådragende.  Kreditoren skal bevise, at det er tilfældet  ,  samtidig med at kreditor skal godtgøre, at have lidt et økonomisk tab, og at der er årsagssammenhæng mellem rev i- sors  ansvarspådragende  handling  og  kreditors  økonomiske  tab.  Det  vil endvidere skulle afklares, hvorvidt det er revisor eller ledelsen, der er er- statningsansvarlige. Det vil typisk kræve en retssag, før det kan fastslås, om kreditor eventuelt har  ret  til  erstatning  fra  revisor.  En  eventuel  erstatning  kommer  således ikke automatisk til udbetaling, blot fordi revisor  har medvirket, og fordi revisor har en lovpligtig ansvarsforsikring. Erfaringerne viser således  også, at  i de relativt begrænsede antal tilfælde, hvor revisors ansvarsforsikring har skullet dække et økonomisk tab, der været tale om tilfælde, hvor revisor har ydet rådgivning, og ikke i de tilfælde, hvor revisors ar  bejde har bestået i erklæringsvirksomhed,    herun- der påtegning på et revideret regnskab  . Et revideret regnskab med blank påtegning, er derfor ikke i dag nogen g a- ranti for, at der ydes erstatning i tilfælde af, at en person eller virkso  mhed handler med et selskab i tillid til, at selskabet er velkonsolideret. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det med lovforslaget gøres frivil- ligt for de helt små virksomheder om de ønsker revision. Vir  ksomhederne kan  derfor  også  i  fremtiden  lade  årsrapporten  revidere   af  en  revisor.  Og selvom  et  regnskab  ikke  er  revideret  af  en  revisor,  kan  en  revisor  have
stået for virksomhedens bogføring   samt opstilling og udarbejdelse af år s- rapporten. Ud  fra  den  spørgeskemaundersøgelse  blandt  655  B  -virksomheder,  som Rambøll Manageme nt har udført for Erhvervs - og Selskabsstyrelsen, kan det beregnes, at ca. 87 pct. af virksomhederne stadig ønsker at gøre brug af en revisor for eksempel til opstilling af regnskabet, uanset at der ikke længere er krav om revision. På baggrund af ovenstå  ende vurderes det ikke, at forslaget om en reduk- tion af revisionspligten vil få en væsentlig indvirkning på muligheder for, at en person eller virksomhed handler med et selskab kan få e rstatning.