ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

 

 

8. marts 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr.   10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 77 (L 50) stillet af Erhvervsudvalget den 28. februar 2006.

 

Spørgsmål 77

”I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 29 bedes ministeren oplyse, hvorfor der af selvangivelsen for personligt erhvervsdrivende blandt andet fremgår følgende spørgsmål:

·        Er regnskabet udarbejdet af revisor

·        Er der foretaget revision, gennemgang/review, assistance med regnskabsopstilling eller andet

·        Er skattepligtig indkomst opgjort med bistand fra revisor?”

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra skatteministeren, som jeg i det hele kan henholde mig til.

 

Skatteministeren oplyser følgende:

 

”De nævnte spørgsmål er uddrag af de regnskabsdata, som virksomheden giver i selvangivelsen, og som tillige med andre oplysninger indgår i den fremtidige digitale udvælgelse af kontrolegnede virksomheder, når virksomheden ikke længere indsender regnskab mv. Det er fortsat de efterfølgende undersøgelser, der skal afdække og berigtige eventuelle fejl og misforståelser. De nævnte regnskabsdata er således et udtryk for, at SKAT også anvender omfanget af revisors assistance som et led i risikovurderingen, hvad enten der er tale om regnskabsassistance, review eller revision.”