Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod at forsikringsmæglervirkso m- heder modtager provision fra forsikringsselskaber) Af økonomi - og erhvervsministeren: Til § 1 1) I den under nr. 4 foreslåede  § 14 a, indsættes i   stk. 1, som 2. pkt. og 3. pkt.: »I pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1 skal forsikringsmæglervir  k- somheden oplyse forsikringsselskabet om størrelsen af det honorar,  der er aftalt mellem kunden og forsikringsmæglervirksomheden. Forsikringsselskabet skal indregne dette honorar i forsikring  s- præmien og betale honoraret til forsikringsmæglervirksomheden. « [Betaling af forsikringsmæglervirksomheders honorar] 2) Nr. 8 affattes således: »8. I § 49 a, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 13 -15, 33, 34 og 40« til: »§§ 13 og 14, § 14 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., §§ 15, 33, 34 og 40«.« [Offentliggørelse af afgørelser] 3) Nr. 9 affattes således: »9. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 13  -15, 17 og 18« til: »§§ 13 og 14, § 14 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., §§ 15, 17 og 18«.« [Straf ] 4) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer  : »01. Efter § 56 indsættes: »§ 56 a. En virksomhed eller en person, der over for Finanstilsynet kan dokumentere, at de p å- gældende   før den 1. januar 2005 har udøvet forsikringsrådgivning   , kan fortsætte denne virksomhed  , hvis virksomheden eller personen senest den 1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om efter § 4. Dette gælde r uanset, at 1) den eller de for forsikringsrådgivningen ansvarlige personer  i virksomheden ikke opfylder be- tingelserne i § 9, stk. 1, eller 2) de ansatte forsikringsrådgivere ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 2. Stk. 2. Retten til at udøve forsikrin gsrådgivning  efter stk. 1 bortfalder den 1. januar 2011,me  d- mindre den pågældende inden    da indsender bevis for, at vedkommende opfylder kravene til teore- tisk uddannelse efter § 9, stk. 1 eller 2 .««  

[Overgangsregel for forsikringsrådgivere] Til § 2 5) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2  « til: »jf. dog stk. 2 og 3«.   [Konsekvensændring] 6) Som stk. 3 indsættes  : »Stk. 3. Overgangsreglen for forsikringsrådgivere efter § 56 a, som affattet i denne l ovs § 1, nr. 01, træder i kraft   den 1. april 2006 og har virkning fra den 1. januar 2005.« [Ikrafttrædelses  - og virkningstidspunkt af overgangsregel for forsikringsrådgivere] Til § 3 7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Uanset stk. 1 må en forsikringsmæglervirksomhed ikke modtage provision eller andet v   e- derlag fra et forsikringsselskab ved formidling af nye arbejdsmarkedspensionsordninger 1) efter den 1. juli 2007, såfremt den samlede årlige præmie udgør 4 mio. kr. eller derover, og 2) efter den 1. juli 2009, såfremt den samlede årlige præmie udgør 2 mio. kr. eller derover.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. [Indskrænkning af overgangsordning] 8) I stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4  « til: »stk. 2, 4 og 5«. [Straf] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Den foreslåede  ændring   sikrer, at der ikke sker en skattemæssig forskelsbehandling af mæglerb e- tjente kunder i forhold forsikringsselskabets direkte betjente kunder, når der tegnes pensionsforsi k- ringer omfattet af pensionsbeskatningsloven. Efter pensionsbeskatningsloven er der skattefradragsret - eller bortseelsesret for så vidt angår a  r- bejdsgiveradministrerede pensionsforsikringer  -  for præmieindbetali  ng til forsikringsselskabet. For en  mæglerbetjent  kunde,  der  tegner  en  pensionsforsikring,  indeholder  præmien  også forsikrings- mægl  erens provision. I modsætning he  rtil er det honorar, som en mæglerbetjent kunde efter forslaget skal betale for fo  r- sikringsmæglervirksomhedens bistand ved tegning af en pensionsforsikring  , ikke fradragsberettiget efter pensionsbeskatningsloven. Fradragsretten efter pensionsbeskatningsloven er betinget af, at forsikringsmæglervirksomhedens honorar indgår som en del af forsikringspræmien. Derfor  foreslås  det   i  2.  pkt.,  at  forsikringsmæglervirksomheden  skal  oplyse  forsikringsselskabet om stø rrelsen af det mellem kunde og forsikringsmæglervi  rksomhed aftalte honorar.

Denne oplysning er efter forslaget en nødvendig oplysning for forsikringsselskabet, når kundens forsikringspræmie skal beregnes. Ved ”honorar” forstås både det honorar, der er aftalt mellem forsikringsmæglervirksomheden og kunden i forbindelse med etablering af en forsikringsordning eller en rammeaftale og for de eventu- elle øvrige ydelser i det første år af forsikringens løbetid, og det honorar kunden og forsikringsmæ g- lervirksomheden  aftaler,  der  skal  betales  for  forsikringsmægle  rvirksomhedens  ydelser  de  efterfø l- gende år. Det foreslås ligeledes  i 3. pkt., at forsikringsselskabet herefter skal medtage dette beløb som en del af de omkostninger, der indgår i beregningerne af forsikringspræmie   n. Forsikringsmæglervirkso  m- hedens honorar afregnes efter gældende praksis af forsikringsselskabet. Herved  sikres  det,  at  de  mæglerbetjente  kunder  ikke  stilles  ringere  i  skattemæssig  henseende  i forhold  til  forsikringsselskabets  direkte  betjente  kunder.  De  mæglerbetjente  kunder  stilles  skatt  e- mæssig  t, som de gør i dag . Forsikringsselskabets pligt til at indregne det aftalte honorar i forsikringspræmien og til at betale honoraret til forsikringsmæglervirksomheden   gælder efter forslaget kun, når kunden tegner en pe   n- sionsforsikring  omfattet  af  pensionsbeskatningsloven s  afsnit  1,  det  vil  sige  forsikringer  med  fra- dragsret eller bortseelsesret for præ  mien. Den foreslåede ændring    berører derimod ikke det generelle forbud i forslagets § 14 a, stk. 2 , om, at forsikringsmæglervirksomheden ikke må modtage provi   sion eller andet vederlag fra forsikrings- selskabet i forbindelse med det konkrete kundeforhold. Efter forslagets § 14 a, stk. 2, er det fortsat ikke tilladt for et forsikringsselskab og en forsikrings- mæglervirksomhed   at indgå aftale om aflønning af forsik  ringsmæglervirksomheden for de yde  lser, som forsikringsmæglervirksomheden har indgået aftale med kunden om at levere. De foreslåede ændringer modvirker ikke lovforslagets formål om at styrke tilliden til forsikring s- mæglervirksomhedens uvildighed. Til nr. 2 Det foreslås, at  § 49 a, stk. 2, nr. 2, ændres således   , at det under nr. 1 foreslåede § 14 a, stk. 1, 3. pkt., bliver omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på et forsikringsselskab,  som  efter  at  have  fået  oply st  det  honorar,  der  er  aftalt  mellem  en  forsikrings- mæglervirksomhed og dennes kunde, undlader at indregne dette honorar i forsikringspræmien eller at betale honoraret til forsikringsmægleren. Til nr. 3 Det foreslås, at  § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres således   , at det under nr. 1 foreslåede § 14 a, stk. 1, 3. pkt., bliver omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at et forsikringsselskab, som efter at have fået oplyst det honorar, der er aftalt mellem en forsikringsmæglervirksomhed og dennes kunde, undlader at indregne dette honorar i forsikringspræmien eller at betale honoraret til forsikringsmægleren , kan straffes med bøde . Til nr. 4 Det  foreslås  at  indsætte     en  §  56  a  i  lov  om  forsikringsformidling.  Bestemmelsen  indeholder  en overgangsordning  for  en  særlig  gruppe    af  forsikringsformidlere,  nemlig  de  såkaldte  »forsikring s- rådgivere «. Forsikringsrådgivning er ikke særlig defineret i loven, men blev ved lov om forsikring   s-

formidling, der trådte i kraft den 1. januar 2005 omfattet af begrebet forsikringsmæglervir   ksomhed som  en  følge  af  gennemførelsen  af  Europa  -Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2002/92/EF  af  9.  d e- cember 2002 om forsikringsformidling. Det  følger  af  loven,  at  det  er  tilladt  for  en  forsikringsmæglervirksomhed  i  sin  markedsføring  at fremhæve virksomhedens særlig e specialer og kompetencer inden for f.eks. forsikringsrådgivning. En forsikringsrådgiver tilbyder f.eks. at gennemgå kundens forsikringspolicer og rådgive om ku   n- dens forsikringsbehov. En forsikringsrådgiver bistår hverken med at indhente tilbud fra forsik  rings- selskaberne  på  forsikringsdækning  eller  med  at  rådgive  kunden  om  valg  af  den  bedste  løsning blandt  disse  tilbud.  Herved  adskiller  forsikringsrådgiveren  sig  fra  forsikringsmægleren,  der  netop indhenter flere alternative forsikringstilbud og rådgiver ku nden om det bedste valg. En forsikringsrådgiver kan ikke længere lovligt udøve denne aktivitet, fordi de nne ikke opfylder lovens krav om uddannelse som forsikringsmægler. For   sådanne  erhvervsdrivende er det en meget indgribende reaktion at måtte indstille  erhvervsudøvelsen i en periode af kortere eller længere v   a- righed, indtil den fornødne uddannelse er erhvervet. I stk. 1 foreslås  det derfor, at virksomheder og personer, der kan dokumentere at have udøvet fo r- sikringsrådgivning inden den 1. januar 2005,  kan fortsætte denne virksomhed. Dokumentation for at have udøvet forsikringsrådgivning før 1. januar 2005 kan f.eks. ske ved     for virksomheder at indsende årsregnskab og for personer ved at sende  selvangivelse. Det er en forudsætning for at bevare retten til   fortsat at udøve forsikringsrådgivning, at virkso  m- heder  og  personer  senest  den  1.  oktober  2006  ansøger  Finanstilsynet  om  tilladelse  til  forsikring s- mægle  rvirksomhed efter lovens § 4. Såfremt en virksomhed eller person ikke ansøger herom senest den 1. oktober 2006, vil lovens almindelige regler for at opnå den fornødne tilladelse som forsi  k- ringsmægler  gælde for denne virksomhed eller person. Dette indebærer,  at aktiviteten som forsi k- ringsrådgiver skal ophøre  , indtil lovens almindelige betingelser for at opnå   Finanstilsynets tilladel- se, er opfyldt. Retten til fortsat at udøve forsikringsrådgivning gælder uanset at de særlige regler om uddannelse, der  er  fastsat  i  bekendtgø Denne ret giver de pågæ   ldende en mulighed for at indrette sig på de nye krav om at have bestået en teoretisk uddannelse som forsikringsmægler inden den 1. j  anuar 2011. Det foreslås i  stk. 2, at retten til at fortsætte aktivitet som forsikringsrådgiver    bortfalder den 1. ja- nuar 2011, medmindre den pågældende    inden den 1. januar 2011 indsender bevis til Finanstilsynet for at have bestået u ddannelsen som forsikringsmægler. En  tilsvarende  overgangsordning  fremgik  af  den  første  lov  om  forsikringsmæglere,  der  trådte  i kraft den 1. januar 2000. Efter denne overgangsordning fik udøvere af forsikringsmægling en frist på  ca. 5 år til  at erhverve sig den nye forsikringsmægleruddannelse, som med loven blev en beti  n- gelse for at opnå Finanstilsynets tilladelse til fortsat at udøve forsikr  ingsmægling. Uddannelsen som forsikringsmægler er fastsat i bekendtgørelse om forsikringsformidleres udda   n- nelse.  Forsikringsakademiet  er  den  eneste  uddannelsesinstitution,  der  udbyder  en  uddannelse  som forsikringsmægler, der indeholder de kompetencer inden   for livs- og skadesforsikringsmæ  gling, der kræves for at opfylde uddannelsesbekendtgørelsen. Det foreslås i lighed med den tidligere overgangsordning at give forsikringsrådgivere   en frist  på ca. 5 år til at erhverve den fornødne uddannelse. Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag   nr. 6, hvor der foreslås indsat et stk. 3 i ikrafttr æ- delsesbestemmelsen. Til nr. 6 Det foreslås,  at indsætte et stk. 3 i ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at forslagets § 1, nr. 01, om en § 56 a i lov om forsikringsformidling træder i kraft   den 1. april 2006 og få r virkning fra 1. januar 2005. Dette medfører, at den rådgivningsvirksomhed, der hidtil er blevet udøvet af virkso   m- heder og personer efter den 1. januar 2005 uden tilladelse fra Finanstilsynet, kan lovliggøres.  Sam- tidig kan de af overgangsreglen omfattede virksomheder og personer fortsat yde forsikringsrådgi v- ning og indrette sig på de nye krav om at have bestået en teoretisk uddannelse som forsikringsmæ g- ler inden den 1. januar 2011. Til nr. 7 Efter § 3, stk. 1, i lovforslag L 52 kan eksisterende aftaler om provision eller andet vederlag, der er indgået mellem en forsi kringsmæglervirksomhed og et forsikringsselskab    inden den 1. juli 2006, fortsætte indtil 1. juli 2011. Dette indebærer, at forsikringsmæglerv irksomheden fortsat kan modta- ge  provision  fra  forsikringsselskabet  for  allerede  formidlede  forsikringsaftaler  og  for  nye  forsik- ringsaftaler, som formidles til det pågældende forsi   kringsselskab. Det foreslås at indsætte et nyt    stk. 2, der modificerer den 5-årige overgangsperiode. Ændringsfo    r- slaget går ud på at indskrænke perioden, hvor forsikringsmæglervirksomheder må modtage provis i- on i forbindelse med formidlingen af større arbejdsmarkedspensionsordninger. Ved  en  arbejdsmarkedspensionsordning  forstås  en   aftale,  hvor  en  virksomhed  på  sine  ansattes vegne  indgår  aftale  med  et  pensionsforsikringsselskab  om  f.eks.  alders -,  invalide-  og  børnepens i- onsdækning. En sådan pensionsordning skal i relation til de angivne beløbsgrænser i nr. 1 og 2, b e- tragtes som én samlet aftale, hvor de ansattes præmier og arbejdsgiverens præmiebetaling vurderes samlet. Reglen foreslås tilsvarende at finde anvendelse på rammeaftaler, hvor det med et forsikringsse  l- skab aftales, at virksomheder inden for en branche eller koncern kan tilslutte sig en indgået pens i- onsaftale  løbende.  Indgås  en  sådan  rammeaftale  foreslås  det,  at  virksomhedernes  samlede  årlige præmie vurderes under et i relation til de angivne beløb   sgrænser. Det foreslås i  nr. 1, at en forsikringsmæglervirksomhed fra den 1. j  uli 2007 ikke må modtage pr o- vision eller andet vederlag for nye arbejdsmarkedspensionsordninger , selv om de oprettes under en eksisterende provisionsaftale med forsikringsselskabet. Dette gælder, hvis den samlede årlige pr   æ- mie udgør 4 mio. kr. eller der ov er. I nr. 2 foreslås det, at en forsikringsmæglervirksomhed fra den 1. juli 2009 ikke må modtage pr o- vision eller andet vederlag for nye arbejdsmarkedspensionsordninger, selv om de oprettes under en eksisterende provisionsaftale med forsikringsselskabet. Dette gælder, hvis den samlede årlige pr   æ- mie udgør 2 mio. kr. eller der over. Den  5-årige  overgangsperiode  i  stk.  1  vil  derimod  fortsat  gælde  fuldt  ud  dels  ved  formidling  af nye pensionsaftaler og for arbejdsmarkedspensionsordninger, hvis den samlede årlige p ræmie udgør mindre end 2 mio. kr. og dels ved formidling af skadesforsikringsaftaler. Det er naturligvis en for- udsætning,  at  formidlingen  af  forsikringsaftalen  omfattes  af  en  eksisterende  pr  ovisionsaftale  med forsikringsselskabet.  Det  er  ligeledes  en  forudsætning,  at  den  eksisterende  provisionsaftale  i  kke materielt ændres i løbet af den 5   -årige overgangsperiode. I så fald må den ændrede aftale ikke ind e- holde bestemmelser om provisionsaflønning, jf.  den foreslåede  § 3, stk. 2, der bliver stk. 3.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at den 5  -årige overgangsperiode vil forsinke effekten af lo v- forslaget. Økonomi  - og Erhvervsministeriet har derfor overvejet, på hvilken måde overgangsperi  o- den  kan  begræ  nses  i  lyset  af  de  ekspropriationsretlige  overvejelser,  som  ligger  bag  den  5-årige overgangsperiode. Justitsministeriet har i et bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 8 til lovforslaget (L   52) stillet den 24. november af Folketingets Erhvervsudvalg anført, at det ville give anledning til alvorlige ekspr o- priationsretlige  spørgsmål,  hvis  provisionsforbudet  uden  overgangsordning  fik  virkning  for  retti  g- heder i medfør af eksisterende aftaler. Justitsministeriet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at lovforslaget i givet fald ville indebære, at en forsikringsmæglers ret til provision eller andet veder- lag  i  henhold  til  en  aftale  indgået  på  privatretligt  grundlag  med  et  forsikringsselskab  ville  o  phøre uden varsel, og at det af Økonomi  - og Erhvervsministeriet var oplyst, at nogle forsikringsmægle  r- virksomheder måtte forve ntes at lukke, fordi de ikke ville kunne klare sig økonomisk, når forb  udet mod provisioner blev gennemført med virkning for eksistere nde aftaler. Det er Økonomi  - og Erhvervsministeriets vurdering, at den økonomiske virkning af forbudet mod provisioner ikke vil være den samme for hele markedet.    Det er således  vurderingen, at det særligt kan være vanskeligt for  mindre    forsikringsmægler  virksomheder, der  arbejder for mindre virksom- heder og privatkunder, at omstille sig til de nye forhold. Det er samtidig ministeriets opfattelse, at større  forsikringsmæglervirksomhed   er  i  højere  grad  vil  kunne  omstille  sig  til  andre  aflønningsfo  r- mer, og at der bl.a. af den årsag ikke er grund til at frygte, at de større vir  ksomheder må lukke som følge af forbudet. På  den  baggrun d  foreslås  det,  at  overgangsordningen  gøres  kortere  for  dele  af  de  større  forsi   k- ringsmæglervir  ksomheders  marked,  således  at  forbudet  indføres  i  etaper  afhængig  af  størrelsen  af den årlige præmie, samt at den kortere overgangsperiode alene finder anvendelse    ved arbejdsmar- kedspensionsordninger.  For  så  vidt  angår  større  arbejdsmarkedspensionskontrakter betyder  æ  n- dringsforslaget  således,  at   provisionsaflønning  af  forsikringsmæglervirksomhederne udfases  hurti- gere. I og med udfasningen sker etapevis, og at også s tore forsikringsmæglervirksomheder formi  d- ler mindre arbejdsmarkedspensionsordninger, får disse  forsikringsmægler også  god tid til gradvist at tilpasse sig til de nye forhold. Der fastholdes derimod en overgangsperiode på 5 år   på  skadesforsikringsmarkedet og på mark e- det for individuelle livsforsikrings- og pensionsordninger samt mindre arbejdsmarkedspensionsord- ninger,  da  de  mindre  forsikringsmæglervirkso  mheder  netop  formidler  forsikringsaftaler  på  disse markeder. Til nr. 8 Det foreslås, at overtr ædelse af de  t under nr. 7 foreslåede § 3, stk. 2, straffes med bøde, med mi  n- dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.