ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN Eksp.nr. 229882 7. december 2005 Besvarelse af spørgsmål   8 ad L 52 stillet af Erhvervsudvalget den 24. november 2006. Spørgsmål    8: Er  ministeren  bekendt  med,  at  der  er  udarbejdet  et  responsum,  som  til- kendegiver, at der ikke er tale om et indgreb af ekspropriativ karakter, og at det derfor ikke er nødvendigt med en overgangsregel på 5 år? Hvad er ministerens holdning hertil? Svar: Jeg har anmodet justitsministeren om at bidrage til besvarelsen. Justits- ministeren har anført  nedenstående, som jeg kan henholde mig til : "1. Lovforslag nr. L 52 om ændring af lov om forsikringsformidling (Fo  r- sikringsmæglervirksomheders    oplysningspligter    og    forbud    mod,    at forsikringsmæglervirksomheder   modtager   provision   fra   for  sikringssel- skabet)    blev    fremsat    den    9.    november    2005    af    Økonomi  -    og Erhvervsministeren. Baggrunden for lovforslaget er beskrevet i de almindelige bemærkninger til  lovforslaget.  Det  fremgår  heraf,  at  der  i  en  langvarig  offentlig  debat om forsikringsmæglern  es uvildighed er rejst kritik af forsikringsmægle  r- nes aflønningsform, når der formidles pensionsordninger til kunder. Kr  i- tikken   omfatter   bl.a.   manglende   gennemsigtighed   vedrørende   forsi k- ringsmæglernes   aflønningsform,  der  medfører,   at  kunden  ikke  er  ti l- stræ  kkelig informeret om, at forsikringsmæglerne modtager provision, og at  provisionen  stammer  fra  en  del  af  kundens  præmieindbetaling.  Ifølge kritikken placerer forsikringsmæglerne endvidere forsikringsaftalerne hos de forsikringsselskaber,  der tilbyder de hø jeste etableringsprovisioner til mæglerne,  ligesom  de  høje  etableringsomkostninger  giver  forsikring   s- mæglerne et incitament til at anbefale hyppige skift mellem forsikring  s- selskaber. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

2/5 Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag til en ny bestemmelse i  lov  om  forsikringsformidling,  hvorefter  forsikringsmæglervirksomhed ikke må modtage provision eller andet vederlag fra forsikringsselskabet i tilknytning til det konkrete kundeforhold, jf. forslaget til § 14 a, stk. 2. Efter lovforslagets § 2, stk. 1, træder ændringerne i kraft den 1. juli 2006. Der  er imidlertid i lovforslagets § 3, stk. 1, lagt  op til en overgangsord- ning. Det følger heraf, at hvis en forsikring smæglervirksomhed modtager provision  eller  et  andet  vederlag  i  tilknytning  til  det  konkrete  kundefor- hold i henhold til aftale indgået inden den 1. juli 2006 med et forsikring s- selskab, finder § 14 a, stk. 2, først anvendelse fra den 1. juli 2011. 2. Bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd: ” §  73.  Ejendomsretten  er  ukrænkelig.    Ingen  kan  tilpligtes  at  afstå  sin ejendom,  uden  hvor  almenvellet  kræver  det.  Det  kan  kun  ske  ifølge  lov og mod fuldstændig erstatning.” Stk. 2. (…) Grundlovens ejendomsbegreb er vidt. Det omfatter ikke alene ejendoms- ret  i  traditionel  forstand,  men  også  an dre  rettigheder.  Også  rettigheder  i henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave, 2003, side 185. Det  er  imidlertid  ikke  enhver  regulering  i  forhold  til  en  ret,  som  er  be- skyttet af grundlovens § 73, der udgør ekspropriation. Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten  – uden at der f   o- religger ekspropriation –  kan regulere udøvelsen af rettigheder, der er b e- skyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille al- mindelige regler om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres r  å- den over, hvad de ejer. Afgrænsningen mellem på den ene side de indgreb, der er tvangsafståelse i  grundlovens  forstand,  og  for  hvilke  der  derfor  skal  ydes  ejeren  erstat- ning, og på den anden side de indgreb, der kun indebærer en regulering af ejendomsrettens udøvelse, og som ejeren derfor må affinde sig med uden erstatning, kan give anledning til tvivl.

3/5 Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at afgø- relsen af, om et indgreb i en beskyttet rettighed har karakter af ekspropri- ation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som m   o- menter, der må lægges vægt på i dette skøn, peges navnlig på begrunde l- sen for indgrebet, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, her- under om det rammer mange eller få, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en aktuel eller kun en fremt idig råden, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på e  n tilintetgø- relse af rettigheden, jf. bl.a. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer, 1979, side 407 ff., og Henrik Zahle Dansk forfatnings- ret 3, 3. udgave, 2003, side 191 ff. 3. Ved notat af 17. november 2005 til PFA Pension Forsikringsaktiesel- skab  har  Bech-Bruun  Advokatfirma  udarbejdet  en  redegørelse  for  lo v- forslagets  forhold  til  grundlovens  §  73.  I  notatet  behandles  spørgsmålet om, hvorvidt forbudet i medfør af forslaget til § 14 a, stk. 2, mod, at fo r- sikringsmæglerne  modtager  provi  sion  eller  andet  vederlag  fra  forsik- ringsselskaberne i tilknytning til et konkret kundeforhold (provisionsfor- bud) er et ekspropriativt indgreb. Det  konkluderes  i  notatet  om  dette  spørgsmål,  at  lovforslagets  beste  m- melse om provisionsforbud utvivlsomt ikke er udtryk for et ekspropriativt indgreb. I den forbindelse peges der bl.a. på, at forsikringsmæglerhvervet kræver autorisation fra Finanstilsynet, og at vilkårene for udøvelsen af erhvervet er nøje reguleret i lov om forsikringsformidling og tilhørende   bekendtgø- relse, og det anføres, at lovgiver derfor har særligt vidtg   å ende adgang til at regulere erhvervet, uden at der er tale om ekspropriation. I notatet henvises der endvidere, som momenter, der taler for, at lovfors- laget ikke indebærer et ekspropriat  ivt indgreb, bl.a. til, at lovforslaget ik- ke indebærer, at forsikring  smæglernes ret til provision overføres til andre, at provisionsforbudet er  rettet mod forsikringsmæglererhvervet som he  l- hed, og at et større antal virksomheder således berøres af forbudet   , at der ikke  synes  at  være  tvivl  om,  at  lovforslaget  varetager  væsentlige  sa m- fundsmæssige interesser, idet det bl.a. søger at sikre uvildigheden og øge gennemsigtigheden  omkring  aflønningsformen  til  gavn  for  forbrugerne, og at provisionsforbudet ikke kan anses for at have en sådan intensitet, at

4/5 der foreligger ekspropriation, bl.a. fordi lovforslaget ikke påvirker forsi k- ringsmæglernes  adgang  til  at  drive  virksomhed  som  sådan,  men  alene fastsætter  nærmere  retningslinier  for  beregning  og  opkrævning  af  prov i- sion. Særligt for så vidt angår en mulig nedgang i forsikringsmæglernes indtj e- ning  anføres  det  i  notatet,  at  det  ifølge  retspraksis  ikke  er  ensbetydende med et ekspropriativt indgreb, når indgrebet sker som led i en generel e r- hvervsmæssig regulering. 4.  Det  kan  oplyses,  at  lovforslaget  har  været  forelagt  Justitsministeriet med henblik på sædvanlig lovteknisk gennemgang, og at Justitsminister   i- et  i  forbindelse  med  denne  behandling  har  foretaget  en  nærmere  vurd  e- ring af forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriation. Justitsministeri- et tilkendegav i den forbindelse over for Økonomi  - og Erhvervsministeri- et, at det efter Justitsministeriets opfattelse ville give anledning til alvor- lige  ekspropriationsretlige  spørgsmål,  hvis  provisionsforbudet    uden  var- sel  fik  virkning  for  rettigheder  i  medfør  af  eksisterende  aftaler  mellem forsikringsmæglerne og forsikringsselskaberne, og at der derfor af hensyn til § 73 burde fastsættes en overgangsordning på 5 år fra lovens ikrafttr æ- den. I anledning af spørgsmålet bemærkes det , at Justitsministeriet er enig i, at bl.a.  de  momenter  som  Bech-Bruun  Advokatfirma  peger  på  i  notatet  af 17. november 2005 er relevante ved en vurdering af, hvorvidt provisions- forbudet er et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73. Justitsministeriet  har  imidlertid  efter  en  samlet  vurdering  fundet,  at  det ville  give  anledning  til  alvorlige  ekspropriationsretlige  spørgsmål,  hvis provisionsforbudet  uden  overgangsordning  fik  virkning  for  rettigheder  i medfør  af  eksisterende  aftaler.  Justitsministeriet   har  i  den  forbindelse navnlig lagt vægt på, at lovforslaget i givet fald ville indebære, at en fo r- sikringsmæglers ret til provision eller andet vederlag i henhold til en aft  a- le indgået på privatretligt grundlag med et forsikringsselskab ville oph  ø uden varsel, og at det af Økonomi  - og Erhvervsministeriet blev oplyst, at nogle  forsikringsmæglervir  ksomheder  måtte  forventes  at  lukke,  fordi  de ikke ville kunne klare sig økonomisk, når forbudet mod provisioner blev gennemført med virkning for e ksisterende aftaler.

5/5 5. På den baggrund er det fortsat Justitsministeriets vurdering,  at der ud fra ekspropriationsretlige overvejelser er behov for en overgangsordning på 5 år for de aftaler, der måtte være indgået, inden loven træder i kraft, jf. lovforslagets § 3, stk. 1."