Undervisningsministeriet Den 25. ktober 2005 Høringsresumé: Forslag til lov om ændring af   lov om erhvervsuddannelser (Ny mesterlære) I. Generelt Lovforslaget blev den 7. oktober 2005 sendt til høring hos  24 organisationer m.fl. Desuden har lo v- forslaget været offentliggjort på    Høringsportalen. Af de 24 hørte  har 18 afgivet høringssvar ved høringsfristens udløb, og heraf har    15 bemærkni  nger til lovforslaget. Høringsliste med angivelse af , hvem der har svaret, er vedlagt som bilag 1. Høringssvarene  falder i 3 temaer: 1.    Generelt. 2.    Målgruppen. 3.    Mesterlæreforløbet, herunder bedømmelsen af eleverne. Ingen høringsparter er direkte negative over for lo vforslaget. II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget 1. Generelt Rådet for de grundlæggende Erhvervs   rettede Uddannelser (REU) anbefaler, at indførelsen af de nye initiativer følges nøje   - gerne i samarbejde med rådet . REU lægger vægt på, at Ungdo mmens Uddannelsesvejledning får tilstrækkelig    orientering om initiativerne. Landsorganisationen i Danmark (LO) tilslutter sig forslaget generelt, men anbefaler samtidig, at der bliver gennemført systematisk tilsyn  med virksomhedernes anvendelse af mesterlæremode    len. Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) finder det glædeligt, at der er stor politisk opmær k- somhed på de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, men finder lovforslaget uheldigt  . EEO peger på, at en ny indgang  vil gør e erhvervsuddannelserne mere uoverskuelige. EEO finder, at vej- lederne bør pålægges at informere om, at eleverne i mesterlære skal nå de samme mål som de øvr   i- ge elever, og at mesterlæren ikke er en nemmere vej. Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) peger på, at det er vigtigt, at  der afsættes   ressourcer, som står mål med opgavens omfang, når det drejer sig om de    ekstra opgaver for skolerne i form af intensiv kontakt med elev og virksomhed under virksomhedso phold. Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler (FS) udtaler sig på linje med HFI og frygter i øvrigt, at mesterlæreordningen vil true    grundlaget for skoler, der kun i begrænset omfang   er god- kendt til andet end grundforløb og som  typisk er skoler i udkantsområder. Arbejdsgivernes Eleverefusion (AER) tager udgangspunkt i, at AER’s udgifter til lønrefusion under mesterlæreforløbet til skoleophold under g   rundforløbet vil blive mindre end for elever, der

2 begynder via den ordinære   praktikadgangsvej,og at udgifterne til lønrefusion under hovedfo    rløbet som udgangspunkt vil være neutral for AER. AER bemærker dog, at længere praktikperioder inden påbegyndelsen  af elevernes skoleundervisning i nogle tilfælde vil kunne forrykke skoleperi  oderne til senere og i lønrefusionsmæssig henseende dyrere perioder i uddannelsesforløbet. Undervisningsministeriets bemærkninger: De generelle formuleringer i høringssvarene give r ikke anledning til særlige bemærkninger eller til materielle ændring  er i lovudkastet. Der vil blive informeret grundigt om loven, når den er ve dtaget. 2. Målgruppen Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener ikke, at den merkantile erhvervsuddannelse til fi- nanssektoren vil væ  re egnet til overvejende praktisk oplæring. Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) finder ikke, at mesterlæren   generelt vil være relevant i forbindelse med de merkantile erhvervsuddannelser  , men mener, at mesterlære kan blive en meget anvendt adgangsvej for studenter. Landsorganisationen i Danmark (LO) foreslår, at  målgruppen for forslaget fremhæves ved at indsætte flg.   kursiverede tekst i lovforsl ag ets § 1, nr. 2: ”Grundforløbet kan for den enkelte elev  , der kommer direkte fra grundskolen, eller som har været uden for både uddannelse og beskæftige lse i nogen tid, helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grun d- lag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7” . LO mener, at mesterlære i modsat fald vil kunne blive misbrugt som en særlig tilrettelæggelsesform for de bogligt stærke unge frem for som en mulighed for de praktisk orienterede. Foreningen af Skoleledere ved de tekniske Skoler (FS) mener, at den nye adgangsvej primært vil tiltrække stærke elever, fx med studenterbaggrund. Handelsskolernes Lærerforening (HL)   er på linje hermed. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælle sråd (FTF)  finder det uhensigtsmæssigt, at lo  v- forslaget fremsættes samtidig  t med, at der er nedsat to udvalgsarbejder vedrørende erhvervsudda n- nelserne. Dette kan det gøre det vanskeligt for disse udvalg at komme med forslag rettet mod de mere praktisk orienterede unge. FTF er i tvivl om mesterlæreforslaget vil bevirke væsentligt flere praktikpladser og om virksomhederne får tilstrækkelige incitamenter til at indgå aftaler med de m e- re praktisk orienterede unge og mener, at mesterlæreordningen snarere vil blive attraktiv for de bo  g- ligt stærke.   Dansk Teknisk Lærerforening   henviser til FTF’s bemæ   rkninger. Det Centrale Handicapråd  er positiv for at grundforløbet helt eller delvis kan erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, men påp   eger, at unge med funktionsnedsættelse kan have svært ved at finde en praktikplads, og at der derfor vil være b  ehov for hjælp i en indledende fase til at opnå en uddannelsesaftale med en virksomhed. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) foreslår, at lovforslaget suppleres med beste m- melser om støtte til unge, der har handicap, da mange vir ksomheder vil afvise at tage unge med handicap i lære   – på trods af, at mange unge med handicap vil have bedre muligheder for at tage en uddannelse via mesterlære end via et mere teoretisk forløb. DSI foreslår derfor en kampagne for , at virksomheder ansætter elever med hand  icap i mesterlære. Organisationen vedlægger en udtalelse fra Landsforeningen LEV, der ønsker en nærmere udredning af udviklingshæmmedes behov og m u- ligheder for at gennemføre en tilpasset erhvervsudda nnelse.

3 Undervisningsministeriets bemærkninger: Hvis der er enighed i det faglige udvalg for uddannelserne til finanssektoren om, at mesterlære ikke er egnet til disse uddannelser, rummer lovforslaget mulighed for, at udvalget kan fravælge denne uddannelsesmåde. Til bemærkningerne om målgruppen for mesterlære modellen, herunder forslaget fra LO bemærkes, at det ikke indgik i den enige indstilling fra Udvalget om mesterlære, at uddannelsesmodellen skulle være forbeholdt bestemte persongrupper  .Det er et af grundprincipperne i erhvervsuddannelsesl  o- ven, at der er fri adgang for alle, der efter opfyldelse af undervisningspligten har indgået uddanne l- sesaftale med en praktikvirksomhed. En imødekommelse af forslaget fra LO ville betyde, at dette princip skulle opgives for elever med en mesterlæreaftale. Der ses ikke at   være behov for at lægge særlige hindringer i vejen for de virksomheder og de elever, som ønsker at indlede en erhvervsu   d- dannelse på den nye måde.  Dette gælder også for elever, som måtte have en studentereksamen . Det forhold, at regeringen har iværksat u  dvalgsarbejder om at alle skal have en ungdomsuddannelse og om fremtidens erhvervsuddannelser, er ikke en hindring for det aktuelle lovforslag. Udvalgsar- bejdet skal tilrettelægges   under hensyntagen til lovforslaget og ikke omvendt. DSI’s efterlysning af særlige bestemmelser om støtte til handicappede i mesterlære er ubegrundet, idet de generelle muligheder for specialpædagogisk støtte til elever i erhvervsuddannelse   rne gælder bå de skole- og praktikuddannelsen og dermed også for mesterlære   . 3.Mesterlæref orløbet, herunder bedømmelsen af eleverne Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)    og Dansk Arbejdsgiverfo r- ening (DA) finder, at Elevplan (som er et elektronisk pædagogisk/administrativt planlægningsvær k- tøj)  vil være et godt redskab fo  r eleverne og virksomhederne til løbende opfølgning af det e  nkelte uddannelsesforløb. DA og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) mener, at den sup- plerende oplæring på skole bør være kortvarig. REU, DA, LO og SALA finder på fors kellig vis, at de lokale uddannelsesudvalg eller de faglige udvalg bør inddrages i den afsluttende bedømmelse af eleverne i mesterlæreforløbet forud for påb e- gyndelse af hovedforløbet. SALA mener, at det lokale uddannelsesudvalg eller det faglige udvalg alene skal stå for denne bedømmelse (uden skolen)  . Funktionærernes og Tjenestemæ ndenes Forbund finder, at det bør præciseres, i hvilket omfang eleverne i et mesterlæreforhold skal til eksamen i grundfag på linje med elever, de   r har gennemført et grundforløb .Dansk Teknisk L  æ  rerforening henviser til FTF’s bemærkninger. Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) mener, at der vil være m  ange virksomheder, der ikke vil kunne leve op til kravene om at eleven ude i virksomheden skal lære de grundfag, el  even normalt ville lære i et grundforløb    samt at eleverne bør gå til eksamen på samme niveau som elever, der gennemfører grundforløb på skolen.    EEO finder desuden, at der børe være konsekvenser for virksomheder, der udnytter eleverne som billig arbejdskraft. Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler (FS) finder, at det bør fremgå direkte af lo  v- teksten, at der er myndighedskrav, fx krav om hygiejnebevis, for at en elev kan begynde direkte i virksomheden under mesterlære, og at eleverne under mesterl  æ  ren vil mangle fag, som normalt skal bestås i grundforløbet.

4 Handelsskolernes Lærerforening (HL)   finder, at der vil være en risiko for, at den   nationale er- hvervskompetence svækkes gennem et virksomhedsbaseret forløb til forskel fra det nuværende fæ l- les grundforløb . HL mener i øvrigt , at der vil være en betydelig risiko for, at en del af de praktisk orienterede unge og unge med udenlandsk baggrund (som lovforslaget sigter mod) næppe vil besi  d- de de fornødne forudsætninger for at kunne gennemføre eventuel supplerende undervisning i hoved- forløbet. Undervisningsministeriets bemærkninger: Det er frivilligt for skolerne at benytte Elevplan i forbindelse med dokumentation og formidling af elevernes personlige uddannelsesplaner efter de gældende regler. Derfor findes det i  kke hensigts- mæssigt at gennemtvinge en anvendelse af dette edb  -værktøj i forbindelse med de personlige u   d- dannelsesplaner for elever i mesterlære. Det vil derimod være en anbefaling til skolerne og vir k- somhederne, at bringe værktøjet i anvendelse i videst m   uligt omfang, både for elever i mesterlære og andre elever, da det er et velfungerende system til formålet. Hvad angår  forslagene om inddragelse af lokale uddannelsesudvalg eller faglige udvalg i bedø m- melse af eleverne forud for påbegyndelsen af hovedforl øbet  bemærkes, at bedømmelsen efter fo   r- slaget skal foretages af skolerne fordi det også er skolerne, der foretager bedømmelsen af, om elever efter gennemførelse af et grundforløb på skole opfylder kravene til at påbegynde en uddannelses hovedforløb . Derved bliver elevgrupperne sidestillet i videst muligt omfang med hensyn til grund- laget for skolens helhedsvurdering af den enkelte elev. De lokale uddannelsesudvalg kan efter lokal beslutning, eventuelt ved skolens bestyrelse, inddrages i bedømmelsesprocessern e, men det er sko- len, der er ansvarlig for bedømmelserne. Udvalgene  vil, som det er fremhævet i de almindelige b  e- mærkninger til lovforslaget,   gennem deres almindelige virksomhed have indseende med, hvordan den enkelte skoles praksis udvikler sig. Varigheden af den eventuelle supplerende skoleundervisning vil afhænge af mange variable, men vil især afhænge af praktikvirksomhedens muligheder for at give eleven den fornødne oplæring. Det vil ikke være muligt at fastsætte en bestemt grænse for varigheden, men hele hensigten med forsla- get er, at den bliver kort. Med hensyn til eksamen for elever i mesterlæreforløb henvises til   , at formålet med lovforslaget ne t- op er, at praktisk oplæring i en virksomhed helt eller delvis kan træde i stedet for grundforløbet – o   g dermed også  for fagene i grundforløbet. Men indgår et fag fra grundforløbet i elevens uddannelse   s- plan efter aftale mellem elev og virksomhed, skal eleven til eksamen i faget på lige fod med de el e- ver, der gennemfø rer grundforløbet  på skole. Til bemærkni  ngerne om den nationale erhvervskompetence henvises til, at der gælder de samme bestemmelser om afsluttende prøve (svendeprøve) for   mesterlære  elever, som for de øvrige elever. Forslaget om at skrive ind i lovteksten, at elever ikke kan begynde i virksomheden, før lle krav om certifikater mv. er opfyldt, er ikke hensigtsmæssigt. Forholdet adskiller sig   for ksempel ikke reelt fra, hvad der allerede gælder for   praktikadgangsvejen, hvor eleverne normalt i et antal måneder er i virksomheden forud for gr undforløbet på skolen.   Der er tale om myndighedskrav, som arbejdsgiverne skal opfylde på grundlag af anden lovgivning i forbindelse med beskæftigelse af medarbejdere inden for en række brancheområder med særlige risikofaktorer, fx krav om hygiejn e- bevis inden for fødevarebrancherne.  

5 Bilag 1 Oversigt over høringssvar vedr.   forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser    (Ny mesterlære) Hørte Høringssvar JA Bemærkninger NEJ Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede U   d- dannelser X X Dansk Arbejdsgiverforening X X Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor- eninger X X Håndværksrådet X Landsorganisationen i Danmark X X Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd X X Erhvervsskolernes Elevorganisation X X Landssammenslutningen af handelsskoleelever X Interesseorganisation for handelsskolernes ledelser (HFI) X X Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler X X Handelsskolernes Lærerforening X X Dansk Teknisk Lærerforbund X X Handelsskolernes Bestyrelsesforening X Danmarks Erhvervsskoleforening X Amtsrådsforeningen i Danmark X Kommunernes Landsforening X Københavns Kommune X Frederiksberg Kommune X Arbejdsgivernes Elevrefusion X X Danmarks Evalueringsinstitut X Rådet for Etniske Minoriteter X De Samvirkende Invalideforeninger X X Det Centrale Handicapråd X X