Til lovforslag nr. L 60 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den   18. januar 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Ny mesterlære) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2005 og var til 1. behandling den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsminist e- ren sendte den 7. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bilag 13. Den 8. n   o- vember 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til u d- valget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Preben Kløve Jensen, Stenløse. Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udval- get. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spør gsmål til undervisningsministeren  til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at der, som nævnt   under 1. behandling af lovforslaget,  ikke  er  tale  om  en  mirakelkur,  der  med  et  slag  vil  give  flere  praktikpladser  og  langt flere  unge  en  erhvervsuddannelse.  Men  det  er  vores  forventning,  at  lovforslaget  vil  bidrage  til,  at flere  får  en  uddannelse ,  fordi  der  bliver  flere  veje  til  det  samme  mål  og  en  større  fle  ksibilitet  for både den unge og arbejdsgive ren. Dermed udtrykker vi ingen mistillid til skoleforløb et. Tvær    imod er det vores vurdering, at skolerne kommer til at spille en central rolle som sparringspartner, rådg i-

2 ver og uddannelsesplanlægger. Det er i sa  mspillet mellem elev, virksomhed og skole, at kvaliteten af uddannelsen kan sikres.   Det  Radikale  Venstre  lægger  vægt  på,  at  udviklingen  på  området  følges  tæt ,  og  at  der  sker  en egentlig evaluering efter tre år, for der er selvfølgelig faldgruber. De  r kan ske det, at muligheden i vid udstrækning br  uges af unge med en gymnasial baggrund – og dermed skabes    der ikke de savne- de, nødvendige muligheder for andre unge. Der kan også ske det, at uddannelsesforløbene     ikke får tilstrækkelig kvalitet til  , at den nye mesterlære kan sidestilles med de øvrige erhv   ervsuddannelses- forløb. Det er ikke meningen. Vi skal vide, at de unge rent faktisk oplæres, som de skal, og at de ikke bare bliver parkeret på lav elevløn uden oplæring . For så får de unge jo for alvor et problem  , som de skal indhente siden hen. Det Radikale Venstre glæder sig over regeringens nye syn på individuelt tilrettelagt uddannelse og på nødvendigheden af at give mulighed for at nå samme mål ad flere veje. Det burde inspirere til at etablere en egentlig individuel ungdomsuddannelse, hvor den unge sammensætter sit uddannelse  s- forløb under kyndig og ansvarlig vejledning og med meget stor fleksibilitet. Det ville også give a  n- dre uddannelsessteder og institutioner muligheder for at give et større bidrag til erhvervs - og studie- kompetence,  f.eks.  produktionsskolerne,  som  burde  tiltænkes  en  langt  større  rolle  for  at  nå  målet med, at 95 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  I    nuit  Ataqatigiit  var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er   optrykt i betænkningen.   Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)   Ellen Trane Nørby  (V)   Martin Henriksen (DF)   Søren  Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Christine Antorini (S)   Kirsten Brosbøl  (S) Carsten Hansen (S)   Bjarne Laustsen (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Thomas Krog (SF)   Majbrit Berlau (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikk    e medlemmer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflo kkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 60 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning 5 Henvendelse af 15/12-05 fra Preben Kløve Jensen, Stenløse 6 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar ved  rørende L 60 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren finder, at det vil være i orden, hvis det er de stærke unge, der kommer i mesterlære, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at mesterlæren kun vil   blive brugt af den målgruppe, den er tiltænkt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ministeren ikke har indtænkt produktionsskolernes tilbud i forsøget på at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/12-05 fra Preben Kløve Jensen, Stenløse, til undervisningsministeren,  og ministerens svar herpå

4 Bilag 2 To af udvalgets spørgsmål til u  ndervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra RV. Spørgsmål 1: Finder ministeren, at det vil være i orden, hvis det er de stærke unge, der kommer i mesterlære, f.eks. elever med en gymnasial baggrund, eller er det andre målgru pper, mesterlæren er tiltænkt? Svar: Lovforslaget er i udgangspunktet tiltænkt de mere praktisk orient  erede unge, hvoraf nogle er unge med udenlandsk baggrund, som bedre vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis uddanne l- sen tilrettelæ  gges mere praktisk i begyndelsen af uddannelsesforløbet. Den nye mesterlære er tænkt som et supplement til den nuværende praktika  dgangsvej og henvender sig på virksomhedssiden til praktikvirksomheder med jobområder, der egner sig til overvejende prakti sk oplæ  ring. Det er ikke hensigten at forhindre nogen i at få en mesterlæreaftale. Hvad angår elever med gy m- nasial baggrund eller voksne med praktisk erfaring, vil disse elever imidlertid i vidt omfang kunne få hel eller delvis merit for grundforløbet og d  ermed afkortning af uddannelsesforløbet. Derfor tror jeg ikke, at virksomhederne i almindelighed vil have særlig interesse i at a  nvende modellen til disse grupper. Men jeg ser ikke noget problem i, at mesterlæren eventuelt udvikler sig til at blive et for  e- trukket valg for mange elever og virksomheder. Uddannelsen skal jo føre til helt samme mål, ua  nset adgangsvejen. Det er også hensigten med lovforslaget at aktivere en ledig praktikpladskapacitet i virksomhede r- ne, idet lovforslaget vil være en mulighed for   at ansætte elever på jobområder, der overvejende e g- ner  sig  til  praktisk  oplæring,  og  idet  udda  nnelsesformen  passer  til  virksomheder,  som  foretrækker selv at give de unge en større del af oplæringen frem for at sku   lle undvære eleverne i længere tid under skoleophold i den indledende del af uddannelsesforholdet. Jeg forventer derfor, at lovforslaget alt i alt vil udvide praktikpladsmulighederne for alle, samtidig med, at mesterlær  emodellen især giver nye muligheder for de praktisk orienterede unge, der ikke   er tiltrukket af gå ind i en erhvervsuddannelse, hvis den skal indledes med et længere skoleo   phold. Spørgsmål 2: Hvordan vil ministeren sikre, at mesterlæren kun vil blive brugt af den målgruppe, den er ti   ltænkt, altså de svage unge, der kommer direkte fr a folkeskolen, eller som har været uden for arbejde eller uddannelse i nogle år, og at den ikke bliver brugt af veluddannede unge fra f.eks. gymnas iet? Svar: Som jeg har anført i svaret på spørgsmål 1 indeholder lovforslaget ikke hindringer for anvende l- sen  af  mesterlæremode  llen  i  form  af  en  målgruppeafgrænsning.  Eleverne  skal  ikke  visiteres  af  en myndighed ind i uddannelsen, men kan indgå uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirkso m- hed, som er villig til at påtage sig uddannelsesopgaven. Erhvervsuddannelsesloven bygger som den gamle lærlingelov på det glimrende princip, at der er fri adgang for alle, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det er virksomheden, der har ansættelseskompetencen, og også ansvaret for at eleven får en ordentli g uddannelse.

5 Idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på spørgsmål 1 kan jeg oplyse, at erhvervsskolerne vil blive klædt på til at vejlede virksomhederne og de pågældende elever om den nye adgangsvej og om de elevgrupper,  mesterlæren  fo  rtrinsvis  er  tiltæn  kt og  dermed  bidrage  til  at  sikre,  at  loven  bliver  den ekstra adgangsvej, som det er hensigten. Undervisningsministeriet vil, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, over en 3   -årig periode frem til 2009 følge udviklingen og  – sammen med Rådet     for de Grundlæggende Erhverv  s- rettede Uddannelser – foretage  en vurdering af, om loven har haft den tilsigtede effekt, både med hensyn til, hvilke elevgrupper, der kommer i mesterlære, og til kval  iteten af uddannelserne.