Socialministeriet Att.: Niels Henrik Dam Holmens Kanal 22 1060 København K Høring af forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte KL har modtaget ministeriets forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte den 15. november 2005, og hvor ministeriet udbeder sig KL’s bemærkninger senest den 18. november 2005.   Grundet den meget korte tidsfrist, er det ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk i KL, hvorfor der tages forbehold for eventuelle bemærkninger til det fremsendte høringssvar. KL har følgende bemærkninger til det fremsendte lovforslag: KL er ikke enige med ministeriets konsekvensvurdering i forhold til de administrative konsekvenser. Det er KL’s opfattelse, at lovforslaget vil medføre en øget administrativ arbejdsbyrde og økonomisk udgift for kommunerne. Dette skyldes, at en fremrykning af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år betyder, at der nu tidligere skal udsendes hæftelsesbreve i forbindelse med at en person fylder 18 år. Derudover vil antallet af breve stige, da der er større sandsynlighed for, at der er flere 18-årige, der er hjemmeboende end 23-årige. Endvidere betyder overgangsordningen (om en person er fyldt 18 år før eller efter 1. januar 2006) en dobbelt arbejdsgang, idet personer, der fylder 18 år inden 1. januar 2006, skal behandles efter de eksisterende regelsæt. Der må også forventes et øget antal besværlige sager. Dette sker fx i ejersager, hvor der skal laves en tilsvarende beregning, beregne tillægget, og derefter lave en fordeling på tilskud og lån for at kunne få fordelt boligstøtten korrekt.   Endeligt opstår der merarbejde i forhold til bofællesskabssager, idet der nu pludselig opstå den situation, at så snart en person over 18 år overgår til at blive betragtet som voksen efter de nye regler, så kan der ikke beregnes bofællesskabssag. Dette skyldes, at der nu er 2 voksne på sagen og der må Den 17. november 2005 Jnr 09.10.04 I02 Sagsid 000135878 Ref RAF [email protected] Dir 3370 3486 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/2
2 kun være 1 voksen. Det vil så sige, at kommunerne i disse tilfælde skal vedligeholde husstandsindkomsten på sagen, selvom sagen reelt skulle stoppes. Denne praksis varer så længe overgangsordningen gælder, og der skal laves en sammenligning af sagen efter nye og gamle regler.   Alt dette betyder, at kommunerne skal til at lave en større udredning på det udvidede brev, for at borgeren kan følge med i, hvad der sker. KL forventer derfor, at lovforslagets administrative konsekvenser indgår i de almindelige DUT- forhandlinger. Venlig hilsen Rafai Atia